Let The Right One In Leandra&Gordon

Et forholdsvist lille klik affødte et højt ekko, i det store rum.
Luften var jordslået dernede og kun få møbler , andre folks kasserede sager var blevet installeret.
Et rigtig koldt kælder look af de væreste - med mindre man var 11 år og skulle lege hule med en kæreste , så var det sikkert et himmerige.
Kælderen var jo ikke lige møbleret som et bo bedre magazin og var i de kedelige grå nuancer bestemt heller  ikke et sted der hejste humøret helt til tops. Ikke når man boede der.

Men den store lagerbygning / fabrik var ikke længere i brug.
Ingen læder  sandaler blev længere fremstillet der på samlebånd- og den stod nu helt forladt , i et forhenværende aktivt industrikvarter, der nu tog form af en spøgelses by.
Fabrikken  tjente nu et andet formål, havde en ny funktion hvilket var at  tilbyde det lyshåret væsen ro, privathed og skærme hende fra verdenen omkring - hvilke var et aktivt valg fra baby vampyrens side.


Alt for meget havde ændret sig i hendes liv.
Og hun nægtede hårdnakket at tale om  det .
Hun italesatte ikke sine følelser, hun gik en stor bue uden om emnet og hun holdte ALLE tre skridt fra livet af hende.
Sådan måtte det være-for nu.
Det var enten  DET eller at slutte sig til dagslyset og lade sig selv blive til aske - et minde blot.
 
Så ja… man KAN da godt sige, uden at overdrive at humøret var nede i kulkælderen hos Libra organitionens unge leder, men det forhindrede hende skam  ikke i at arbejde.
Faktisk var Libra det eneste der lige nu holdte hende lænket til livet.
Heldigt var det at  der endnu  var strøm ,så hun kunne udføre jobbet nede fra sit skjul.

Låget på den bærbar var netop smækket i, med den klikkende lyd. En flødefarvet hånd strøg kælent over den matte sorte overflade,lige så sort som natten uden for.
Og apropos sort....Randerne om hendes lyse øjne stod tydeligt ud , uklædelige og mørkeviolette - næsten nattesorte.
Gnisten bag  øjnene var næsten brændt ud og hun synes blot en skygge af sig selv, som hun sad der iført sorte leggins, en lang flaskegrøn undertrøje og et par ternet sort hvide vans med røde snørrebånd, håret arrangeret i en løs fletning ned af hendes skulder. Make up var en by i Rusland.

Hun lod pegefingeren løbe over det ene lyse øjenbryn, i et langsommeligt træk.
Pigen hun havde mailet til, havde hun mødt i et onlineforum.
Pigen havde kaldt sig Bella, og hun havde selv oprettet en animagus profil , under navnet Svaneprinsessen.
Det var en rpg side blandt andet om vampyrer . hun havde tjekket den ud, for at unde sig selv en bizar oplevelse af, hvordan folk i anno 2014 troede en vampyr skulle være, og her havde hun mødt Bella,  en rigtig kviknisse med nogle holdninger til irl verdenen og de havde blandt andet samtalet over pm omking mafiaen og de drab nyhederne havde båret præg af den seneste tid.
En lang historie kort fortalt, det var endt med at pigen…Leandra Heart …gerne ville optages  i Libra organisationen.
Og derfor havde hun netop modtaget den afsendte mail med teksten..

Bella,

Tak for den inspirerende snak sidst.
Er du stadig interesseret i medlemskab af Libra bedes du
møde op på restaurent Impure residuelle, i morgen aften kl 18.
Her vil du mødes med min stedfortræder Bluebird.
Han vil stille dig nogle spørgsmål og ligeledes besvare dem du måtte have.

Jeg håber det hele forløber vel.

-Black Swan
Leder af Libra Organisationen.


Baby vampyrens  tunge suk fyldte rummet og hun rynkede en gang på snuden.
Hvornår havde hun sidst fået noget at drikke ?
Hun kunne godt mærke nu at anstrengelse var nødvendigt for at kunne samle sine tanker - men det betød ikke de var mindre skarpe.
Tvært om.
En mistrivende og sulten vampyr , skulle man træde varsomt omkring, deres kanter blev ikke bløde og runde, de blev kniv skarpe og tankerne levende så de sprang til alle sider.  
Nu blev lågen igen åbnet til hendes livslinie , computeren - og  efter et par klik, blev næste besked afsendt fra den.
 
Hey Glasfugl,

På vegne af Libra behøver jeg et job interview, og hvem bedre end dig til at afvikle dette ?

Sted : Impure Résiduelle.
Tid : kl 18- i morgen.

Subjekt : female , Bella .

Formål :
Middag samt en
vurdering af hende.
Har hun hvad det  kræver , mentalt ? Er hun klog , modig og loyal ?

Besvar eventuelle basis spørgsmål.
Intet inside Info af ømtålelig karakter. Rumour has it , vi skal være påpasselige blandt vores egne , mafiaen rør på sig.  

Er alt ok , er første mission klar.

1. Opsøg vampyr baren FATAL TOUCH og snuse rundt . Se om hun kan finde tegn på den er involverer i mafia business.

2. Spot ejeren , han hedder Jack og er vampyr.
Få ham i dialog, skab tillid.

3. Bella er aspara og derfor sårbar er sted med mange vampyre.
såfrem missionen bliver code red , og hendes liv er truet - trækker hun sig - eller ringer efter backup.

4. Hun kan få både dit og mit  nummer.

- den grimme ælling .

- og sådan tilbragte Millicent Walker sine nætter. Hun holdte sit døde legeme ude af solen og i live , med at .... Arbejde.

// rækkefølge : damerne først //

Lyden af hæle der hurtigt trippede hen over de hårde fliser på fortovet, gav genlyd i gaden. Klokken var fem minutter over seks og derfor var hun sendt på den. Leandra havde aldrig været godt til Terre, trods for at hun havde boet så tæt på i flere år, en tænkende mine lagde sig som en skygge hen over ansigtet mens hun prøvede at finde frem til det årstal hun i det hele taget var flyttet til Di Morga. Men inden hun nåde at tænke den helt færdig rystede på let på hoved, der var ikke tid til spekulationer over hvor mange år der var passeret så hurtigt. Hun var sent på den og hendes bog, var det bestemt ikke acceptabelt. Iført en lang, grøn silke kjole som dansede let omkring hendes former, tilføjet sammen med en god varm uld cottoncoat frakke som hendes nyeste praktikant havde insisteret på havde været det som man skulle have på når man skulle spise på Impure residuelle. Hun havde følt sig lidt fjollet, både håret var blevet ordnet så det hang i flotte krøller om hendes ansigt, samt var der blevet lagt et lille lag make up. Men hun havde ikke rigtig haft noget valg når det kom til den sag, egentlig havde hun ikke tænkt sig at fortælle hvor hun skulle hen, men et eller andet sted følte hun sig bedre tilpas hvis nogen i det mindste vidste hvor hun havde været sidst. Det lignede ikke hende at møde op med total fremmede. Hun kendte kun til to navne Black Swan og Bluebird, ikke særlig meget at gå på, samt det at hun havde mødt personen over nettet, et sted hun bestemt ikke var særlig velkendt til. For hvad hun vidste kunne dette lige så godt være mafiaen som ikke ville tolerer den måde hun havde udtrykt sig omkring dem, men nysgerrigheden og lysten til at gøre en forskel havde været for stor for hende til at ignorere denne mulighed for at gøre præcis det, nemlig gøre en forskel. Hun havde længe følt at den gave som hendes race, hendes mor havde givet alle magiske væsner i denne verden, gik til spilde på onde magter, folk som der var griske, hævngerrige og kun så til deres egen fordels skyld. Nu var tiden kommet til at slutte sig til en gruppe, vise flaget og få gjort noget ved sagen.

''kan jeg hjælpe dem med deres jakke Mrs?'' hun var blot lige kommet inde i varmen ude fra den letter kølige sensommer aften. Hendes blågrønne øjne vente sig imod den ranke tjener som der havde gjort armene klar til at trække jakken af hende, modvilligt, for at passe bedre ind i rammerne vente hun ryggen til ham og mærkede hvordan at jakken langsomt gled væk fra hende og fremviste hendes nøgne karamel brune arme. Hendes jakke blev lagt fint hen over hans arm, var det det fineste chasmir den var lavet af, hvor efter spørgsmålet kom om hun havde bestilt bord. ''Jeg er ikke sikker, jeg skulle møde en herre ved navn Bluebird? Er en smule forsinket til vores aftale, så.'' tjeneren så en smule eftertænktsom ud i ansigtet og nikkede så kort ''De kan gå op i baren, så vil jeg tjekke efter'' Leandra nikkede mens at tænderne langsomt kærtegnet hendes underlæbe, nervøsiteten havde sat sig som en kæmpe knude i maven, mens hendes lange ben langsomt fik trukket sig frem til baren hvor der allerede sad og stod mennesker som ventede på deres bord, eller blot havde valgt at få den lette version, barmad og en god cocktail eller to. Hun bestilte selv en helt almindelig citrus med brus, hendes øjne skøjtede hurtigt igennem det store lokale af mennesker, hun var ikke en gang sikker på at dette var hele resturanten. En dyb indånding blev taget, mens at hendes øjne i stedet vente ned imod tasken hun var begyndt at åbne i hendes hånd for at fiske mobilen frem, blot for at tjekke efter om der var andet hun skulle have været opmærksom på. Trods for at hun nok mindst havde læst beskeden igennem ti gange.

Igen begyndte tænderne at hive fat i kødet på underlæben, mens hun langsomt og utrænet begyndte at åbne op for hendes ny anskaffet Iphone 5S, det velkendte klik hørtes mens hun begyndte at lede efter beskeden hun havde fået for Black Swan. Rigtig nok, klokken 18.00 ved Impure residuelle, hendes øjne flyttede sig dog så hurtigt fra beskeden oppe i toppen hvor at klokken viste hende 18.13. Irriteret sukkede hun, mens at hun pakkede mobilen op og igen kiggede rundt på menneskerne der sad ved deres borde. Men hvad nytte havde det? Hun havde ingen anelse om dette var et set up, eller hvordan at manden i det hele taget så ud. Hvis bare tjeneren snart ville vænne tilbage med nogle gode nyheder.

//var lidt i tvivl omkring hvordan jeg skulle gribe det an, håber det er okay //

Tik tak tik tak. Sekunderne sneglede sig af sted på samme facon, som den ulideligt langsomt havde gjort den sidste tid. Da han forlod kontoret for en halv time siden, havde han næsten haft illusionen at have travlt. Det viste sig nu at være fjollet, for nu, 17.42, parkerede han sin sorte Audi på parkeringspladsen udenfor restaurant Impure residuelle, og steg ud fra den komfortable varme i bilen og ind i den lidt lumre sensommer aften. Et klassisk sort jakkesæt smøg sig om hans krop sammen med en hvid skjorte. Det midnatsblå slips blev rettet til, imens han bevægede sig imod indgangen med sin briefcase under armen.

”Bord til kl 18. Bluebird” Smilede han til tjeneren, som med en professionel mine havde budt ham velkommen i samme sekund han trådte ind af de store glasdøre, der førte ind til et land af lav klassisk musik og duften af italiensk mad. Gordon brugte aldrig sit rigtige navn i libra sammenhænge. Ikke medmindre det var til medlemmer han kendte godt. Kun Khá og Black Swan kendte hans rigtige navn af Libras medlemmer.
Efter et kort blik på gæstebogen foran sig, viste tjeneren ham ned til et tomandsbord tæt ved baren, hvor han fik muligheden for at bestille med det samme. Han foretrak at vente på denne Bella, som havde været nævnt i Millicents besked, og bad tjeneren vendte med menukortet, for kun at bestille en cognac til sig selv. Imens han ventede på drinken, hev han sin telefon frem, og skimtede beskeden igen. Der var en form for hulhed, bekymring, i hans øjne. Fingrene begyndte at klikke hen over smartphonens skærm, men han slettede det igen, og begyndte på ny.

Svaneprinsesse.
Hvor er du? Please?
Jeg kan hente dig? Du kan få dit gamle værelse tilbage så længe du behøver det. Bare… Lad mig hjælpe.
Skrev han lidt tøvende. Det var nok 6 besked af nogenlunde samme kaliber på de sidste 2 dage, og han vidste at hun ikke ville udgive hvor hun var, og han vidste at hun ikke kunne se verden i øjnene endnu, men… Det ændrede ikke på den fortærende bekymring det sendte igennem hendes skytsengel, som ikke havde den fjerneste ide hvor han kunne finde hende. Han trykkede ’send’ og lagde telefonen væk igen.

Endnu et kig på uret afslørrede at klokken nu kun var 17.44. Han sukkede af sin egen dårlige tidsfornemmelse, og fiskede en bog frem fra tasken, imens tjeneren stillede glasset med den gyldne alkohol foran ham. ”Tak” Mumlede han, og bladrede lidt frem i bogen. ’1984’ af George Orwell fra 1949. Alle de bedste bøger var alle udgivet før 1960 efter Gordons mening. I dette tilfælde var det en klassiker, der omhandlede et kontrollerende system, hvor selv de mindste kritiserende tanker om systemet kunne føre til at man blev slettet fra historien. Det var lidt sådan han forestillede sig at det ville være hvis mafiaen kom til magten. Kun de øverste i systemet ville være anerkendte, og modsigelser ville ikke blive tolereret. Et mareridts regime hvor toppen bestemte alt.

Efter 20 minutters tid, og stadig ingen tegn på Bella, lagde han bogen på bordet ved siden af sig og så sig omkring. Ingen der lignede hende. Gordon gjorde ofte det, at han lavede et background tjek på kommende medlemmer. Blandt andet for at være sikker på at de ikke tidligere var straffet for mafia relaterede forbrydelser. Bella havde bestået hans lille computertjek, men noget godt var der da kommet ud af det, han havde fundet hendes pasbillede, så han ville kunne kende hende, når han så hende.
De blå øjne lagde sig endnu en gang på uret. Hun var sent på den. Bogen blev igen samlet op, men han nåede ikke mere end et par sider, inden han så op og spejdede omkring sig, og endelig fik øje på en høj slank skikkelse, som meget vel kunne være den unge dame han ledte efter. ’1984’ blev lagt på bordet ved siden af hans glas, og han rejste sig op, for at gå over imod hende. At dømme efter hendes kropssprog og mine, vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv.

”Undskyld?” Fremmanede han, da et par skridt havde bragt ham tættere på kvinden i den grønne kjole. ”Er du Bella?” Var svaret positivt, ville han række en hånd frem for at trykke hendes. ”Det er mig der er Bluebird” Smilede han og nikkede hende i retning af deres bord.

//super - sorry for the delay //

Hendes let rystende hænder lagde sig omkring det kølige glas som var blevet hende serveret. Mens at øjnene stadig betragtede hendes omgivelser nøje, havde hun ikke med det samme lagt mærke til manden som var begyndt at bevæge sig hendes retning. Med alle de mennesker der sad og snakkede, lyden af musikken der gled i behagelige bølger igennem højtalerene, var det svært for hende at fokusere på alle de ting der skete omkring hende, især når nervøsiteten var trådt i kræft. Hvor var det egentlig også bare åndsvagt at hun opførte sig sådan, hun havde været medlem af en modstandsgruppe under anden verdenskrig, befriede mænd og kvinder samt børn fra koncentrations lejrende. Og nu stod hun her og var nervøs, næsten bange for et møde med en mand som hun ikke kendte til. Hun var virkelig ude af træning.

Det gav et lille sæt i kroppen, da hans stemme henvendte sig til hende. Hendes krop reagerede med at vende sig lidt for hurtigt imod ham, hvilket resulterede i at hun var lige ved at hælde halvdelen af hendes citrus vand ud af glasset. Dog nåede hun lige at redde det så kun en lille smule gled ned af det høje glas kant. En kort forvirring gled hen over hendes øjne, da han spurgte om hun var Bella, før hun kom i tanke om at dette var hendes dækkenavn, så et kort nik blev givet ’’Ja.’’ et skævt smil brød frem på det elleres lidt forvirrede  ovale ansigtet. Hun tøvede ikke med at give ham hånden tilbage, hun slap den hurtigt efter og fulgte efter ham imod bordet han indikeret var deres. ’’Havde jeg næsten regnet med.’’ sagde hun med et let grin og kunne mærke hvordan at en tung byrde fra hendes skuldre langsomt lettede sig. Og hun kunne føle sig en del mere tilpas i situationen. Hun lagde den lille håndtaske ved siden er servicet og satte derefter hendes drikkevare på bordet, før hun lod sig glide ned i stolen. Et ben krydsede hurtigt det andet af vanen, mens hun betragtede manden der satte sig ned foran hende. Ikke just hvad hun havde forestillet sig, hvad havde hun forestillet sig? Måske en lidt ældre herre, end en mand, nærmere knægt der kun kunne befinde sig i tyverene. Måske hun ikke være den der bedømte, nu lignede hun selv ikke en der havde ramt et de tredive endnu, men alligevel havde hun levet siden starten af trettenhundredetallet. Så måske at give ham en chance før hun dømte ham på hans udseende, var på plads. Lige som disse tanker var gledet igennem hendes hoved, fik de grønne øjne fanget synet af bogen der lå ved hans side. 1984, et let smil krusede hen over de fyldige læber, mens at glæden nået hendes øjne da de vente tilbage til ham ’’Fantastisk forfatter, er selv stor fan af hans novelle, coming up for air.’’ hendes opmærksomhed blev dog hævet væk fra Bluebird, da en tjenere kom til deres bord og spurgte om de nu var klar til at kigge på menukortet. Da hun selv kunne mærke hvordan at de knuder der havde været i maven af nervøsitet havde ændret sig til kun at være sult, nikkede hun langsomt og tog imod kortet som blev rakt i hendes retning.

Der var et vivar at lækre italienske specialliteter og i en kort periode, tillod hun sig selv at være mere interesseret i hvad der var at spise, end på det selve møde som egentlig var gået i gang i mellem dem. De blå øjne kiggede dog efter noget tid op fra menukortet ’’So, jeg kunne forstå på Black Swan, at der var en masse spørgsmål der skulle besvares. Er der nogen måde du helst vil gribe dette møde an på?’’ hun tog en lille pause fra den store beslutning af hvad der skulle spises, for at tage en slurk af den brusende vand, der kilde ned af halsen når man først havde drukket af det.  Hun fugtede hurtigt læberne, men tillod sig ikke rigtig at fjerne hendes nysgerrige øjne fra ham, mens hun ventede på svar til hendes spørgsmål. Hun havde aldrig været sådan et formelt møde, omkring at tilslutte sig en organisation, men som sagt tiderne ændrede sig. Måske var det blot hende, der havde svære ved at følge med end hun lige umildbart gik og troet.

Gordon fik sat sig ned, og rykkede stolen ind imod bordet igen. Den ene hånd lagde sig om cognac glasset, som han flyttede lidt rundt i en cirkel, for at få væsken til at køre rundt i glasset. De lyseblå øjne fokuseret på dette potentielle libra medlem. Hun så ung ud, men ikke yngre end de yngste af de medlemmer han havde haft fornøjelsen at hilse på. Skulle han være ærlig kunne hun meget vel være på alder med ham selv eller ældre. Det var svært at bedømme i en verden af væsner havde han erfaret over de 3 -4 han havde været en del af den. Det var umuligt at kalkulere hvor gamle væsner var ud fra deres udseende.
Et øjeblik havde han været væk i sine egne tanker, men han blev kastet ud af dem, da hun kommenterede bogen ved hans side, som han hurtigt lagde ned i sin taske igen med et hævet øjenbryn. ”Virkelig? Jeg har ikke læst lige dén. Men jeg var glad for hans ’Animal Farm’ og dens komiske samfundskritik.” Smilede han som svar, og synes allerede om det nye bekendtskab. ”Egentlig er jeg bedre med 20’ernes forfattere frem for slut 40’ernes. Men Orwell har noget magi” Tilføjede han lidt efter, og så op på tjeneren, som netop var kommet over til deres bord.

Han tog imod menukortet, og kunne mærke at han var ivrig efter at bestille. En lang arbejdsdag havde gjort at han næsten havde glemt frokost, og taget sig til takke med en hotdog fra en bod ude foran hans kontorbygning.
Efter at have skimmet kortet, rakte han det til tjeneren igen og bestilte en risotto funghi til sig selv, for så at se spørgende på hende. ”Hvad skal du have? My treat”. Han havde intet imod at betale. Han havde overtaget Millicents gamle lejlighed, og den kostede ikke meget at have til at stå. Nu havde Libra medlemmet Khá også været så gavmild at finansiere hans nye advokat praksis, og så snart det kom op at køre, ville han sagtens kunne holde den økonomiske situation i skak.
Hendes spørgsmål ville han vente med at besvare til hun havde gjort sin bestilling, og tjeneren var gået. Desto mindre øre der lyttede med jo bedre.
”Spørgsmål og spørgsmål… ” begyndte han og tog en slurk af sin cognac. ”Jeg havde egentlig tænkt at det ikke skulle være så formelt. Min opgave er at bedømme om vi kan stole på dig, og om du kunne være værdigfuld for organisationen” Smilede han venligt. Han var en menneskekender, og var ret sikker på at han ville kunne danne et godt billede af hende over en almindelig middag. ”Og selvfølgelig besvare de basisspørgsmål du må have.” Han lavede en tænkende mine et øjeblik, hvorefter han lænede sig en smule ind over bordet. Han elskede mindgames, og skulle han bedømme hendes karakter, var det lige sådan nogle han blev nød til at lege.

Nu havde hun selv kommenteret hans bog, så hvorfor ikke bruge noget fra den som springbræt?
”Men lidt spørgsmål kan jeg da godt komme på.” Smilede han så og begyndte på et. ”Er du er parat til at dræbe, snyde, forfalske, afpresse, gøre børns sind korrupte, distribuere vanedannende medicin, fremme prostitution, formidle kønssygdomme - gøre alt, som kan forårsage demoralisering og svække mafiaens magt?” Et skævt smil var placeret på hans læber. Et underligt spørgsmål egentlig, og han forventede ikke et bestemt svar. Han skulle teste hendes loyalitet samtidig med hendes egen selvstændighed og moral. Mange af de ting han selv lige havde sagt, ville han aldrig selv gøre, og forventede ikke at nogen i libra gjorde. Det handlede om at finde ud af om hun kunne bedømme selv hvad der var forkert eller om hun var en nikkedukke, som hellere end gerne ville gøre alle de onde ting for et godt formål.
Han holdt en lille pause, inden han lænede sig tilbage i stolen igen.
”Hvis det, for eksempel, ville tjene vores interesser at smide svovlsyre i et barns ansigt - ville du gøre det?” Et løftet øjenbryn afventede hendes svar. Alle der kendte ham ville vide at han aldrig ville kunne gøre sådan en ting, og alle der kunne hørte hjemme i mafiaen eller andre fæle steder, efter hans mening. Men det vidste hun jo ikke var hans holdning. På den anden side ville han næsten have det til at lyde som om at han forventede at hun ville gøre de ting for Libra. Sandheden var nok at han forventede at hun selv kunne se det ekstreme i specielt den sidste, og svare nej, men det var hendes eget valg. Han spillede bare sit spil. Gjorde sit arbejde.

//sorry ,dont mind me -// collecting history //

Hun ville gerne have fortsæt med deres samtale med bøgerne, da hun altid selv havde været en elsker for samfundskritiske bøger, og især dem som der kastede lys på hvilke fremtider man kunne have i møde. Især holde hun meget af Brave new world af Aldous Huxley, som han udgav i 1932. En fantastisk bog som fandt sted i året 2540. Men tankerne blev dog hurtigt drevet tilbage på menu kortet til at finde ud af hvad det var hun ønskede at spise, derfor var tankerne hurtigt glemt, men måske fundet frem til senere hen i mødet. Hun fugtede langsomt læberne, da de blå øjne hurtigt gennemgik de mange retter. Trods de mange lækre ting, blev tingene hurtigt snævret ind, da hun som vegetar ikke rigtig havde så mange muligheder. Hun havde tidligere været veganer, men det havde altid været den livstil hendes mor havde kørt, af meget underlige årsager havde hun intet imod idéen om at spise kød, hun havde da også prøvet det, bare for at prøve det. Men smagen, den havde været så mærkelig for hende, da hun ikke havde videre udforsket hendes interesse i hvorfor at man ikke skulle have lov til at spise kød, blot fordi at man var dyrenes og skovens beskytter. Så længe at dyret ikke havde lidt, havde haft et godt liv, så hun ikke hvorfor at det ikke skulle være okay for hende at tage det som skoven tilbød hende, om det så var planterne, eller det rådyr der gik uden for hendes hus og spiste af hendes grønsager. Hurtigt besluttede hun sig dog, for kartoffel gnocchi med spinat og gorgonzola sovs. Da hun et eller andet sted stadig levede i tiden af slut 18’tallet start 19’tallet, modstod hun sig ikke i at han sagde han ville betale, et eller andet sted var det måske en dårlig selvfølge fra hendes side af manden typisk betalte? Måske ikke, men hun tænkte ikke videre over det, da hendes blik var rettet på ham mens at han begyndte på at besvare spørgsmålet omkring, at hun havde spurgt om der var spørgsmål henrettet til hende. Hun fugtede langsomt læberne, mens at hendes slanke fingre lukkede sig rundt omkring hendes halvfyldte glas og førte det op til læberne.

Hun skulle lige til at spørger mere ind, med hensyn til hvordan han havde tænkt sig at komme frem til om hun ville være værdigfuld, uden at stille hende nogle mere formelle og indgående spørgsmål. Men nåede dog ikke mere end halvt at åbne munden, før at han begyndte på et spørgsmål. Hvis hun ikke havde nået at sluge det vand hun havde taget ind, ville hun højst sandsynlig have sprøjtet det ud over ham, først var det hende overhoved ikke klart at dette var et trick spørgsmål, hvilket nok højst sandsynligt kunne ses i hendes ansigt træk. Mens at hendes øjenbryn blev ført sammen, hvorpå en smal rynke opstod imellem dem, overvejede hun nøje hvad hun skulle svare ham. Mest af alt havde hun lyst til at rejse sig og gå sin vej, han havde lydt i starten så alvorlig i den måde han havde sagt det på og hun mente man ikke altid kunne dømme mennesker på om de var sarkastiske eller ej, trods for hun mente hun tit kunne se på mennesker om de lavede sjov eller ej. Men hun mente ikke lige at kunne tyde noget i hans ansigt. Dog da han spurgte hende det næsten, blev hun enig med sig selv om, at dette blot var et hjernevrider. Men hvordan skulle hun svar? Lige så stille uden endnu at besvare ham tog hun endnu en slurk fra sit glas, derefter lod hun albuerne hvile på bordet og langsomt lænede hun sig frem imod ham, mens de blå øjne lyste af alvorlighed. Et lille smil krusede dog hen over de fyldige læber ’’Jeg vil hellere fanges af mafiaen, tortureres trods dette ikke er noget jeg klare godt, frem for at gøre de ting du nævnt. ’’ hun fugtede langsomt læberne og synes hun havde fanget den sidste kommentar, som noget hun kunne huske fra bogen hun havde kommenterede på ’’Og jeg vil aldrig gøre som Winston Smith, selv hvis det ville redde mig fra at få svovlsyre smidt i ansigtet, at sige at de skulle gøre på den lille pige i stedet. Så ville det være det sidste jeg nogen sinde ville sige. Hellere dø på en værdig måde, frem for at leve med samvittigheden om at have gjort en anden fortræd. ’’ trods for at man aldrig helt kunne forudsige hvad man ville gøre i situationen, ville hun alligevel mene at hun kendte sin indre natur så godt at det var noget hun kunne sige med sikkerhed. ’’Men sig mig.. Bluebird, hvor langt vil du gå, for at gøre det som du tror der er rigtigt? Hvor langt vil Libra gå, for at få verdens fred? Tro mig når jeg siger, jeg har set så mange gode folk kæmpe imod undertrykkelse, for til sidst at gøre lige så mange fortræd, for at blive til dem som de i sidste om gang prøvede at bekæmpe.’’ hun lod sig langsomt synke ned i sædet, hvor efter at vandglasset langsomt fandt frem til hendes læber igen. Pludselig ville hun ønske hun, som ham havde valgt at bestille noget lidt mere stærkt end blot vand.

Betalingen var intet problem, og havde hun sagt ham imod, ville han alligevel have insisteret. Det var trods alt deres organisation, hun søgte til, og dem der havde bedt hende komme her. Det mest professionelle var at tage betalingen. Havde han lyst, kunne han få det godtgjort af Libra, men med det lille beløb var det ikke noget han behøvede.

De blå øjne betragtede hende med et voksende smil efter hans spørgsmål. Hvert et træk eller mine hun fortog, ville han analysere på. Det var ikke svært at se at de første reaktioner hun gik igennem var i form af væmmelse og lidt forvirring. Han havde nok selv reageret på samme måde. Det lød voldsomt, men han havde brug for at hun kunne gennemskue hans spørgsmål og svare ærligt på dem. Dertil var han godt valgt til jobbet. Hans løgnedetektor evne gjorde at han med det samme ville kunne gennemskue om hun løg for ham.
Endelig kom svaret. Han foldede armene over kors foran sig og nikkede lidt fjernt. ”Interessant.” Var hans første svar. Etikken var på plads konkluderede han. Samtidig med at han også blev enig med sig selv om, at en person med den moral ikke ville kunne være en del af mafiaen. 2 flueben til hende.
”Så.. hvad er du villig til at gøre for organisationen?” Lød det lidt efter. De fleste ting han havde nævnt var absurde, men at snyde, forfalske og til tider afpresse mafiamedlemmer var noget han selv gjorde på daglig basis.

Han ville have sagt noget mere, men hun afbrød ham med hendes spørgsmål. Hvor langt var han selv villig til at gå. Libra ville aldrig forlange at deres medlemmer udførte vold eller gjorde uskyldige fortræd, men selv havde han en enkelt gang slået en mand involveret med mafiaen ihjel. Skudt ham. Det havde dog været af mere personlige årsager end Libra årsager.
”Ingen grund til bekymring ” smilede han til hende og rystede på hovedet. ”Jeg eller Black Swan ville aldrig bede dig gøre andre fortræd. Vi følger så vidt muligt lovens vej. Derfor går vi efter at mafiamedlemmer ser deres dag i retten frem for at få syre i hovedet” Han lænede sig lidt frem over bordet igen. ”Det betyder dog ikke at vi ikke kan bede dig bryde loven. Selv er jeg hacker. Forfalsker ID til undercover missioner, snyder informationer ud af mafiaen og holder øje med deres regnskaber.” Cognac glasset blev en slurk mindre, og han lænede sig tilbage igen.
”So to sum up, vi ville aldrig bede dig udføre nogen voldelige aktioner, men vi ville forvente at du ikke ville være bleg for at bøje loven til tider for oplysninger eller andet.” Hans blik gled op på hendes ansigt igen for at prøve at tyde hendes reaktioner. ”Og lige praktisk info: Bliver du snuppet i noget ulovligt på Libras vegne sørger jeg personligt for at anklagerne ikke kan holde ved.”