Sv: Let's go to the beach!

af Gæst Søn 7 Sep 2014 - 20:17

Han kluklo, samtidig med at han rystede på hovedet. Det var så underligt, det at være sammen med en der på alle måder var så meget yngre end ham, men som alligevel på nogle punkter forstod mange ting så meget bedre. Han holde armene overgivende oppe "I apologize ma'am, it was never in my intention to make you unhappy" sagde han med et alvorligt ansigtsudtrykke, dog kunne man se i hans blå øjne han var i et drillende humør. Han bukkede for hende, og lod hende bruge ham som en form for støtte ligeså tosset hun ville. han holde hende dog rundt om livet, før han igen gav slip på hende. man kunne tydeligt fornemme hans franske accent, i hans engelske, plus det var ikke just det bedste. Sprog havde aldrig været hans største styrke, plus han havde altid snakket fransk, eller også havde det været Spansk, grundet Francisco havde været spanier.
Han lod blikket glie ned af hende, da hun havde vendt ryggen til ham. Hurtigt måtte han sande han rent faktisk godt kunne lide at se hende i sit tøj. Der var en eller anden territorie bevidsthed i det, at se hende med hans tøj på. Han måtte også sande at lysten til at gå hen, lægge armene om hende også trykke hende mod sig også var der. Det hele var så forvirret for ham, han var på ingen måder vant til at føle sådan for nogle. Han kunne slet ikke stoppe med at tænke på hende, og forskellige nye lyster dukkede op hos ham. Lyster han aldrig havde ledt sine tanker hen mod, f. eks lysten til at kysse hende og værner om hende, men også mere intime lyster dukkede op. han kunne fornemme hvordan hans hjerte slog hurtigere og han fik svedige håndflader.

Han blinkede da hun med et snakkede til ham, og det tog ham alligevel lidt tid før han fattede hun snakkede til ham. Han så forvirret på hende, forstod ikke hvad hun mente da hun spurgte til om han kunne lave mad eller for den sags skyld riste brød. Han stod længe, stirrede bare uforstående på hende, før han endelig fattede mening i hendes ord. Han nikkede langsomt, og en smule tøvende "jo selvfølgelig" han kunne dog ikke riste brød, men om ikke andet kunne han sagtens lave mad. Han havde jo trods alt boet alene i mange år, så ja det ville være underligt hvis han ikke kunne lave mad.
Han ledte hende indenfor, før han begav sig mod køkkenet, hvor han begyndte at lave mad. Han bevægede sig smidigt rundt i det fine lille køkken, uden rigtig at se ud som om han ikke hørte hjemme der. Der gik godt vel 10 minutter, før han lagde en tallerken med røræg, frugt også noget toast foran hende. Han smilede svagt, før han trådte tilbage "bon appetit" sagde han og slog ud med hænderne

af **Cathy** Man 8 Sep 2014 - 10:32

”Mange tak” sagde hun glad, da han stillede tallerkenen med morgenmad foran hende. Hun sendte ham det største smil som hun kunne præstere. Hun var ikke selv vant til, at lave mad. Til morgenmad plejede hun bare, at spise morgenmadsprodukter hvor hun kunne hælde noget mælk i. Hvis ikke så købte hun på vej til skole. Til aften spiste hun enten ude, takeaway eller færdigretter. Det huslige, såsom rengøring og madlavning havde hun aldrig været god til. Hun var så heller ikke interesseret i, at lære det. Det sagde hende ikke en bjælde.
Da hun havde spist færdig rejste hun sig op fra stolen, der gav et let knirk fra sig. ”Tak for mad” sagde hun høfligt, dog med et muntert glimt i øjet. Hun stillede tallerkenen fra sig ved vasken, hvorefter hun drejede rundt på hælen, for at vende fronten mod Damien. Hun kunne ikke lade være med, at smile af ham. Hans hår var rodet og han så virkelig træt ud, med rander der havde dannet sig under øjnene. Men alligevel var han så smuk at se på. ”Du burde få noget søvn når jeg er gået” sagde hun blidt hvorefter hun gik hen til ham. Hun stillede sig op på tæer, løftede en arm op for at nå op til hans hoved. Hun rettede let på hans morgenfrisure, med et muntert smil over læberne. ”Det var bedre..” Hun stillede sig ned på flad fod igen. ”Jeg håber, at det er i orden at jeg beholder tøjet på. Du får det tilbage når vi ses igen” Hun smilede lettere sødt til ham, mens hun rettede lidt på den sorte trøje. Lettere forsigtigt, lagde hun armene om livet på ham og trykkede sig let ind mod ham i en omfavnelse. Hun slap ham kort tid efter hvorefter hun trådte et skridt tilbage, mod døren. Hun tog sine sko i hænderne, åbnede døren ud til, hvorefter hun snurrede rundt på hælen og så på ham. ”Vi ses Henri!” Hun sendte ham et stort smil, med et tilhørende lille vink med hånden, hvorefter hun begav sig ned af trappen, hen af stigen og forsvandt i morgenens lys.

//I'M OUT