who the fuck are you? ( Grin )

omgivelser: pansere, kriminelle, en normal politi station i det hele taget, intet spændende.

vejr: sky frit med en mørk himmel, lettere koldt fordi vi er i september.

klokken: 21:42.

tøj: sort hættetrøje med en ærmeløs sort Tshirt inde under, fingerløse læderhandsker til og tæske med, tunge russiske militær bukser i sort med tunge militær støvler.

Kuuma var endt i problemer, igen, da denne dum smarte idiot skulle spille stor ude i byen, så det var endt med Kuuma havde tæsket manden halvt ihjel, imens op til flere have råbt op på gaden og kigget på den store sort klædte mand, flere havde taget telefoner op men det ænsede han ikke og før han havde vidst at det var politiet jumpet ham, så han var røget i slagsmål med politiet, også atter igen, hvor de dog i sidste ende endte med og få lagt den store varulv ned, takke være 6 betjente, og havde lagt ham i håndjern, dog ved spark og nikke skalle, slæbte de den store mand ind i en patrulje efterfulgt af galsindet råberi og bande ord på russisk, og imens to betjente prøvede og holde den gale varulv i ro, kørte to andre afsted imod politi stationen, og han fik imellemtiden slag med politi stave imens han gav igen med skaller og spark, indtil en af dem fik ideen og give ham peberspray så den store varulv for alvor gik amok og sparkede en rude i stykker, sparkede en af betjentene i ansigtet så ham hamrede hovedet ind i loftet, og det var i det hele taget et kaos.

15 minutter's slagsmål i politi bilen senere.

4 betjente stod og ventede ved indgangen til politi stationen hvor den normale politi bil, og før han vidste af det gik han et hårdt slag i hovedet med en stav, så han nikkede betjenten en skalle, dog trak de ham ud af bilen efter at have flået døren op, og trak og slæbte den genstridende varulv med ind på politi stationen, og da dørene blev flået op, slæbte de ham igennem receptionen, og uden et ord skrev manden i receptionen et navn ned, og det var tydeligt Kuuma havde været her mange gange, dog blev den larmende og gale varulv nærmest båret ind imod celler, trods sine 175 kilo tunge store muskel krop, og han endte med og bide en af betjentene i halsen så det begyndte og bløde let så betjenten hyledet op, og imod den sidste celle, hvor en eller anden klam freak sad, blev døren revet op og 2 pistoler rettet imod manden i cellen, og Kuuma blev slæbt råbene og sparkene, slående med albuer og nikke skallendet, blev han løst for sine håndjern og direkte kastet ind i cellen, og døren blev smækket i med et brag for næsen af ham, han stod og knurredet af betjentene som en gal køter, mest fordi han var sindsyg vred, og de sagde intet men gik deres vej, den vrede Kuuma så kort på hans celle kammerat, kunne lugte en ældre varulv, dog uden det mindste respekt da tydet på en lone wolf, satte han sig på den modsatte bænk i den lille 8x8 meter celle, og tog sin hættetrøje af så hans militær tattovering blev blottet på højre over arm imens de store muskler og mange ar også blev synlige, så vel som et dog tag om halsen, de mørke gule øjne stirrede vagtsom på den ældre varulv med en fnysen, og lænede sig tilbage imens han lukkede øjnene, selv om hans spændte muskler tydet på han var mere end vågen, forude han havde en del blå mærker på kroppen efter slag fra stave.

Mmh. Den kradsende dunst af gamle dragter, døde kryb og forskelligt arter af efterladenskaber fik Grins næse til at rynke sig lidt, imens han bare sad med knæene imod sin torso, med det lange, filtrerede og snuskede hår til at dække hele ansigtet på nær underlæben og en smule af de pløkskæve, gulsorte tænder i nederste afdeling, samt den hvidgrå glød fra den grumsede hud.

De smalle øjne fik synet igen, da de askesorte øjenlåg skiltes fra hinanden, for at sige velkommen til den nye og eneste cellekammerat Grin havde og muligvis nogensinde ville få, med et skævt smil, der ville få voksne mænd til at græde.

"Mmmh.."

Grin havde ventet med at lade sin skrabende, skingre stemme infiltrere den nu, så afslappet som den bunke muskler kunne være, unge varulvs ører.
Med en enkelt knoglet, aflang finger pegede Grin imod den unge varulv imens han lod ordene flyde ind i det halv-larmende tomrum.

"Hahahah... Sikke frygtsom du dog er, min lille hvalp, gemt bag de store stygge ulveklæder.."

Grin var ikke bange for det store bundt af kræfter, der sikkert var vant til at blive løbet fra af mænd på Grins størrelse. Godt nok var Grin ikke det bredeste væsen, men hans lange krop og gyselige metoder samt den lange liste af erfaringer havde dog hjulpet ham igennem værre situationer end denne.
Dette var nærmest bare en snack i forhold til de måltider han har måttet gennemtygge.

Ak ja.

Kuuma sad roligt lænet op af muren og prøvede at ignorer stanken fra freaken, Kuuma bemærkede måden manden sad på, gik han da ud fra det var en mand, dog var det svært og sige for det klamme tøj, snavs, skidt og lort, selv om Kuuma dog fik et godt syn på den fremmede da han åbnede øjnene roligt, hvilket bare fik ham til og fnyse.
Kuuma mødte roligt freaken's øjne ude et ord, og det var tydeligt at Kuuma ikke var bange, selv ikke da denne mand smilede skævt, så var da ingen følelser at spore i Kuuma's ansigt, som var det skæret af granit.

Kuuma ikke så meget som rørte en muskel da den fremmede løftede en finger og pegede på ham, dog var det tydeligt at da nærmest sprang en sikring inde i Kuuma's hoved da han blev kaldt lille hvalp, og uden et ord fløj han over imod manden for at lade en stor fod og meget stærkt ben hamre direkte ind i ribbenen på den fremmede freak, og ud fra lyden blev et par ribben bøjede, og uden et ord igen løftede Kuuma den mindre mand op som var han et barn og hamrede ham ind i metal gitteret i cellen, med et råb på russisk brølede han højt af manden.

''du skal for fuck fanden ikke kalde mig lille hvalp, din fucking klamme pesto!''

mere sagde han ikke og de ord var allerede røget hurtigt ud hurtigt, før et knæ i skridtet på manden gav sin lyd og så en hård knytnæve på kinden så han røg ned i bænken, uden et ord gik Kuuma tilbage og satte sig med en gal fnysen, som en vred køter da var blevet pisset godt op og ned ad, dog blev da meget vagtsomt holdt øje med freaken om han blev liggende og ømmede sig eller om han rejste sig og sprang på ham, eller hvad idioten ville gøre ved det.

Grin lod den store stygge ungvarulv tildele de slag, han syntes retfærdig, i forhold til de tunge ord. Manden udbrød med ord, Grin selv ikke forstod, og som han regnede med enten var tysk eller russisk. Uanset hvad, fik det manden til at virke mere butch, end Grin gav ham kredit for.
Det gjorde selvfølgelig pænt nas at blive angrebet på den måde, og til sidst hvor han lå på knæ med den venstre hånd imod sine klagende, lidt for markerede ribben, måtte han lige synke al smerten til sig og komme sig over den frembrusende attitude fra den oppustede bølle.

Den kriblende følelse af piblende blod gjorde at tungen slæbte sit slimede korpus langs underlæben, for at smage på den jernfyldige væske. Grin gled hånden fra sin torso hen langs halsen, før de slanke fingre og de aflange, sorte negle fik lov til at fjerne håret fra ansigtet, så den psykotiske militær-efterligning af en bøf kunne se det alt for lange smil, der havde bredt sig fra det ene groft markerede kindben til det andet kindben.

"Aiy caramba.. Hvad hvis jeg havde været normal?.. Hrr.. Så havde jeg jo grædt!"

Han rystede på hovedet, som om det hele var en joke - især bøffen selv, og lod en klat rødt spyt eksploderer midt på det snuskede gulv. Med en lille fnisen skubbede Grin sig op i sin fulde næsten to meter lange længde, og med en nærmest vuggende attitude satte han sig på samme måde som for tæskende. Som om han ikke havde en humongus pine flere steder på kroppen.

"Hahaha.. Du kan ikke gemme sandheden væk ved at tæske løs på alt og alle, min kære med-psykopat.."

Kuuma forstod ikke hvorfor den grimme fyr ikke gjorde modstand, stoppede ham, kæmpede imod, et eller andet, et øjeblik var Kuuma usikker på om han faktisk havde gjort det rette, og han stod lidt og tænke kort, imens han så ned på den forslåedet mand.
han stod roligt og studerede fyren da lå ned kort, før han bare gik tilbage med en vred brummen.

Kuuma sad tavst og studerede sin forslået næve, da han havde slået ret så hårdt, dog kunne han sagtens lægge en del flere kræfter i, dog så han op på den fremmede, holdt vagtsom øje imens den klamme hånd gled fra halsen og så vel fjernede håret fra ansigtet, de hårde mørke gule øjne så hver en detajle, hver en lille ting, parat til og blive angrebet, dog var da ikke skyggen af frygt at se på Kuuma da freaken smilede til ham, som sikkert kunne få de fleste til og få hjerteanfald og skide blod af skræk, ikke engang et løftet øjenbryn, dog så Kuuma usikker ud om han skulle svare, han sagde dog roligt med sin stemme da bar stærk præg af russisk accent, dog let og forstå.

''havde du været normalt, så havde du også fået flade''

han sagde flade som ordet fladde, på grund af den russiske accent, hvilket kunne lyde sjovt, dog bemærkede Kuuma at freaken rystede på hovedet, dog tog han sig ikke synderligt af det, heller ikke af blod klatten eller ret meget andet, dog rykkede han sit hovedet hårdt op imod freaken da han fnisede, fnisede han af Kuuma? han knurredet lavt truende af manden, da manden satte sig op var da stadig ingen frygt at spore, dette var hvad han var trænet til, og han var god til det, dog undrede han sig over at freaken kunne sætte sig op, han måtte være mere hårdført end han så ud, dog reagerede han vredt ved manden's ord og fløj op men gik ikke imod freaken, dog brølede han højt med stor vrede.

''JEG ER IKKE NOGEN PSYGOPAT, DIN LILLE MIDE! JEG HAR BARE NOGLE VREDE'S PROBLEMER, DIN FUCKING GOT!''

han satte sig ned med et vred 'bump' på senge bænke tingen, han sukkede dog lettere gal sindet, og brummede for sig selv, usikker på om han skulle forsøge og være venlig, eller om han skulle knalde idioten et par mere på skrinet, dog endte han med og sige lettere behersket.

''hvorfor røg du i brummen?''

det var små tydeligt han forsøgte og være høflig, selv om den enorme vrede stadig lå og ulmede under overfalden, som en gal hund da bare ventede på en chance for at springe frem og gå amok.

Grin forsøgte ikke engang på at holde den hæse latter tilbage, da den unge mand fik endnu et af hans hyppige vredesudbrud, men det så da ud til at være en del mildere, siden manden ikke valgte at give Grin endnu et par tæsk. Ikke at det ville have gjort megen forskel.

Han rystede på hovedet og fjernede den sidste spæk af latter, der havde sat sig fast i hans gane, som en klistret masse af slim. Øjnene lyste nærmest op, da ung-ulven prøvede at indlede en normal samtale; så normal som den kunne blive i dette stinkende hul.
Grin viftede håndryggen i luften, som en form for indikator, imens den spæde, skarptunede stemme fortalte om de eventyr han havde oplevet indenfor de sidste 48 timer.

"Argh, hvor skal jeg dog begynde.. Ah ja!
Jeg var i gang med at amputere et lækkert lille ben, du ved som snack til dagen, da en dumdristig lille centervagt fandt mig og ikke holdt tilbage med at skrige. Ah ja. Så modig menneskene er disse dage.. Han løb hen imod mig, tænk dig lige, for prøve at stjæle min madpakke! Virkelig ubehøvlet.
Men selvfølgelig straffede jeg ham for hans uønskede tilstedeværelse, så nu ligger han vidst på hospitalet på grund af en manglende lunge og nogle så syndigt delikate øjenæbler. Mmh. Ka stadig smage dem hvis jeg slikker de bagerste bisser.. Hahaha.."

Grin lukkede øjnene, slikkede de forreste tænder med den klæbrige tunge, og så helt tilfreds ud med sig selv. For så at fortsætte, stadig uden at skille øjenlågene fra hinanden.

"Men det viste sig sandelig, at han havde tilkaldt hjælp. Og inden jeg kunne forsvinde, forstyrrede atter 6 politimænd min ellers så lækre middag. Utroligt, ikke sandt?
Nå men.. Istedet for at kæmpe imod, som jeg da plejer at gøre, tænkte jeg det kunne være interessant at se hvad de ville gøre hvis de faktisk fik lov til at bure mig inde.. Men det er ikke engang slutningen på denne lille historie."

Han rystede på hovedet, åbnede endelig for synet atter igen, og pegede med en viljefast finger hen imod en af dem, der holdt vagt. Man kunne tydeligt se den aflange, rødlige bandage, der klæbede sig til vagtens hals.

"Han var lidt for dristig, kom for tæt på ilden så at sige.. Og så bed jeg ham."

Grin grinede og kastede lidt mudder efter den allerede sårede vagt, der bandede men som valgte ikke at gå tættere på; han sku fandme ikke prøve lykken igen.

"Og derfor er jeg i brummen. Men det er selvfølgelig kun hvad de ved jeg har gjort.. Og hvad med dig, herr vredesudbrud?"

Kuuma stirrede hårdt på freaken med et hårdt ansigt da var som mejset af sten, da væsnet grinte imens han i sine tanker overvejede at sætte fjolset på plads, dog var han ikke bevæbnet, men han var som alle russiske soldater et våben i sig selv.

Kuuma så fortsat på bæstet da det rystede på hovedet, dog holdt han fortsat øje med bæstet og så næsten ud til at tro at freaken ville blive kvalt i sit eget lort, men så heldig var han åbenbart ikke, så han måtte gøre det selv hvis fjolset provokeredet ham.
Kuuma mødte de oplyste øjne med sine egne tomme jernhårde mørke gule øjne, og da kom et skævt smil på Kuuma's læber, imens han så på væsnet foran sig, fulgte hver en bevægelse, med et vagtsomt blik, da forventede et angreb hvert sekund det skulle være, dog lyttede han roligt uden at fortrække en mine.

Kuuma sad stille og lyttede, til hvert et ord, og hvis væsnet prøvede og skræmme ham, så det ikke engang ud til og få Kuuma til og løfte et øjenbryn, men Kuuma vidste bare af en underlig årsag at væsnet, snakkede sandt, og selv ikke der reagerede Kuuma, før han roligt sagde.
''kan ikke sige jeg har hørt den slags før, selv ikke da jeg var i krig.. mig og brødrene gjorde forfærdelige ting..''
han rystede på hovedet af sig selv, hvorfor åbnede han sig op for dette.. bæst?, dog med en lav klukken mente han at han ikke var bedre selv, skulle han huske på, han huskede de mange væsner, han havde gjort fortræd, både som black beret, og privat militær, dog fandt han væsnet's måde og snakke på, ganske morsomt, hvilket Kuuma ikke just fandt betryggene, dog sad han stille igen og lyttede, det kom ikke bag på ham at manden havde tilkaldt hjælp, ville enhver idiot sku gøre, men han kunne kun tale for sig selv, dog nikkede han roligt da væsnet sagde utroligt ikke, og det var også tegn på han hørte efter, imens han så roligt på væsnet nu, dog stadig på vagt.
Kuuma nikkede vidende, da væsnet sagde at han havde ladet dem bure ham inde, dog fulgte han fingeren og så på panseren da havde forbinding på, han trak på skulderne, dog sagde Kuuma roligt.
''varulve bider, det må de vel vide, ellers er han enten dum eller modig, men jeg satser mine blod penge på dum''
Kuuma hævede sit øjenbryn ved den barnlige optræden, men trak bare på skulderne, da han ikke gad og blande sig.

Kuuma nikkede roligt, han så dog op igen og tænkte sig lidt om før han svarede kort, konkret og lige ud af posen, som en enhver professionel soldat ville gøre det.
''en mand generede mig, sendte ham en besked, han ligger halvdød på skade stuen nu, politiet kom, overmandedet mig, og gav dem også nogle tæsk, dog var de for mange, så da røg også et par stykker til undersøgning, nu sidder jeg så her, resten kender du da jeg kom ind''
mere sagde han ikke før han klappede i som en østers, dog tog han sin hættetrøje af, så den kræftige brystkasse kom til syne, imens de mange ar fra krig, tortur, og andre ting, kom til syne, så vel som de mange militær tattooveringer og ulve tattoveringer, og han foldeden den samme for at lægge sig ned og bruge den som hovedpude og kigge op i loftet, lagde de store grove hænder bag hovedet så de træstamme tykke armmuskler blev spændt ved presset, og han skævede af og til over til væsnet, før han roligt sagde.
''Kuuma Petrensko, forhenværende sort beret, spetsnaz, nu lejesoldat''
mere sagde han ikke, før han lukkede øjnene og lyttede let til omgivelserne, dog sad de i en celle, så det eneste da kunne høres var når de trak vejret, der iblandt fra vagterne, som ikke havde prøvet og stoppe ham fra og banke væsnet.