A first meeting is always something special

Det var ikke til at se på den unge varulv, at det var første gang han befandt sig i parken. Med hænderne placeret i lommerne på sin korte læderjakke, slentrende hen ad en af parkens stier, lignede han i sandhed en der hørte til. Men tilfældet var, at det faktisk var første gang Roar Williams befandt sig på Sombres stier. Det eneste han havde set af Di Morga indtil videre var en lille del af skoven, hvor han havde opholdt sig de sidste par dage i sit telt. Det var befriende bare at rejse rundt, ikke have ansvar for andet end sig selv og mest af alt ikke have sin far til at kigge en over skulderen hvert andet sekund. Men var der noget han savnede, var det en blød seng og et bad. Han havde den morgen forsøgt at vaske sig i en bæk i skoven. Men uden shampoo forblev hans uregerlige, krøllede løvemanke fedtet. Han var i det mindste ikke støvet og beskidt mere, og det var da heller ikke fordi han lugtede helt forfærdeligt.
Fanget i drømmen om en blød seng, og et dampende, varmt bad glemte han at se sig for. Hvem der bumpede ind i hvem var uforklarligt, men det resulterede i at den anden person landede lige på røven. Roar blinkede en enkelt gang. "Hey! Watch where you're going!" snappede han, og kiggede vredt ned i et par brune øjne. Da han betragtede ejeren af øjnene, huskede han hurtigt sine manerer, og at han ikke var hjemme i Australien hvor man ikke snakkede fransk. "Undskyld." fik han sagt og rakte en hånd ned imod den unge kvinde. "Er du okay?" hans toneleje var blødere, og et hint af bekymring viste sig i de grålige blå øjne.

Hun hævede øjenbrynet og kneb øjnene koldt sammen, da hun hørte hans kommentar "what about you just keep you're fucking eyes straight a head...huh?" spurgte hun og rynkede brynet. Hun havde aldrig været en, som direkte talte pænt...hvis man ikke talte pænt til hende, talte hun heller ikke pænt til vedkommende og han havde ikke just lagt godt ud for sig selv. Blandt sin gamle flok, havde hun været kendt som lidt af en kælling, typen der bare sagde hvad hun ville og enlig var fuldkommen ligeglad med alle andre, dog havde hun langt mere respekt for fuldblods varulve, end dem som havde fået gaven igennem bidet. Hun kunne ofte gå direkte ind og blive ondskabsfuld overfor sådan en, men det var nok værre omkring menneskerne...fordi dem hade hun direkte.
Da han med et undskylde, nikkede hun og tog imod hans hånd, hvorpå hun kom og stå. Hun tørrede sit tøj af, for græs og vende igen blikket direkte imod ham. Hun havde altid været lille af sig, men hun kunne skam godt slå hårdt fra sig...hun mindes engang, der havde været en fyr som havde kaldt hende lille...man kunne bare sige den mand havde utrolig ondt bagefter. Hun var skam en aggressiv ung kvinde, og det kunne vel kun blive forklaret med det faktum hun kom fra en farlig flok og derudover også var datter af en stærk beta. Hun vende blikket direkte imod ham, og et sekund følte hun sig fristet til at sige noget ondt til ham, dog vidste hun også han var som hende og derved fik ham bare en smule respekt fra hende. Hun nikkede og kørte hånden igennem håret "jep, i'm all perfect" sagde hun og trak på skulderne

Han havde en trang til at trække sin udstrakte hånd tilbage, da hun gav ham tilbage af samme skuffe. Hans bryn skød sammen, og han bed sig i tungen for ikke at kaste eder og forbandelser i fjæset på den unge skønhed foran ham. I det korte kaos havde han ikke lagt mærke til duften der svøbte sig om kvinden - som han nu var helt sikker på, var stødt ind i ham og ikke omvendt. Hun var ligesom ham, en født varulv. Han havde som sådan ikke nogen holdning til bidte varulve, men han fandt sig dog bedst tilpas hos sine "egne". For ham var bidte varulve en anden race. Wannabe's af den rigtige slags. Men de havde vel lige så meget lov til at være i verden som han havde.
Han trak sin hånd til sig, efter at have hjulpet hende op, og betragtede hende. Hun var den første han havde snakket med siden sin ankomst, og det var ikke ligefrem startet godt ud. Hun virkede ærlig talt ikke særlig venlig, men han kunne ikke bedømme om han synes om dette førstehåndsindtryk eller ej. Varulve var ikke ligefrem kendt for en blid natur, så hendes fjendtlighed var til at forvente.
"Well, I'm glad you're perfect." Han kunne ikke finde ud af, om han skulle være venlig eller ej, så hans svar kom ud en smule fladt, og kunne sagtens misforstås som sarkastisk.
Han var i tvivl om samtalen endte her, og de bare gik hver til sit, passede sig selv og fortsatte med deres dag. Men han blev stående og betragtede hende med let sammenknebne øjne. Han ville egentlig gerne vide mere om hende. Hvem hun var, om hun var en del af en flok. Men hun kunne stå der, og planlægge en aggressiv, blodig død for ham bag de brune øjne, og han var mere eller mindre ikke interesseret i et kæmpe skænderi med denne fremmede varulv.

Hun rullede med øjenene, men løsnede dog en smule op "ohh honey i'm always perfect" sagde hun med en let drillende toneleje. Havde han været et menneske, ville det næppe havde været gået i denne retning, hun havde nok vendt sig om og gået sin vej. Men det var ikke ofte hun møde nogle af sin egen art, medmindre hun selvfølgelig var hjemme i alaska...så var der mange af dem, men det var så også mere familie. Derudover var familie ikke det samme, som det at se andre fuldblodsvarulve. Hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham med de brune øjne, der dog var kølet lidt ned, så nu lignede hun ikke just mere en mordglad tøs, men snarer en der rent faktisk var en smule nysgerrig omkring den unge mand foran hende.
Hun lagde hænderne i lommerne, og vidste ikke helt om hun skulle gå sin vej eller rent faktisk sige noget til ham "so which pack are you from?" spurgte hun, et eller andet måtte hun lave og hun magtede enlig ikke bevæge sig mere lige nu. Så det ende sgu ud i at hun valgte samtalen frem for at gå sin vej. Dog kom det meget an på den unge mands reaktion, hvis han skulle være mere irriterende...så var hun nok gået, efter at havde fornærmet ham, men valgte han derimod blot at svarer, kunne hun godt føle sig fristet til at blive hængende

Han holdt et lettet suk tilbage, da hun blødte op. Et skævt smil materaliserede sig på Roars læber, som hans blik gled ned ad den anden varulv. Hun var ganske attraktiv, at hun var ligesom ham, og med hendes "rene" duft i næseborene, gjorde bestemt en stor forskel. Hans øjne mødte hendes igen. "I can see that" kommenterede han og blinkede til hende. Han havde meget mere lyst til at blive hængende, nu når hun ikke længere havde mord i øjnene.
"A small one" svarede han. "In Australia. You wouldn't know it. We don't even have a name for our pack." en kortvarig grimasse viste sig på hans ansigt. Han elskede sin flok, med en undtagelse af sin far måske, men den var ikke noget han ligefrem kunne prale af. Han sendte sin opmærksomhed og nysgerrighed tilbage mod den anden varulv. "What about yourself?" spurgte han med et interesseret blik.
Situationen var blevet vendt til noget godt, og han fortrød ikke længere at hun var bumpet ind i ham  (det kunne umuligt være omvendt). Dog havde han en fornemmelse af, at han burde passe lidt på med hvad han sagde. Ligesom ham selv, virkede hun til at være en tikkende bombe, og et forkert ord ville få dem begge til at springe, til trods for, at der var flere uger til fuldmåne.

//Undskyld det korte svar. Jeg blev pludselig træt og mindre kreativ. (: //

Hun vrikkede med øjenbrynene af hans ord, enlig var hun ikke så slem igen, ofte optrådte hun værre end hvad hun enlig var. Dog skulle man alligevel passe på, da hun ligesom så mange andre varulve, blot var utrolig utilregnelig, der skulle ikke meget til før hun blev virkelig sur. Det var både en forbandelse og en behagelighed. Hun elskede det med, at få respekt fra andre, men samtidig gjorde det svært at blive venner blandt andre. Hun havde svært ved, at knytte sig til andre da hendes vrede ofte kom i vejen for den slags ting. Hun klukkede kort "i know, just by looking at me it's stating the fact" drillede hun og fik mere og mere et drillende smil frem på læberne. Da han med et begynde at fortælle omkring sin egen flok, lyttede hun med. Det var så underligt, det med andre ikke havde en flok ligesom hendes egen. Hun var så vant til en hård flok, der nærmest sprede mere frygt end andet, så det at høre om andres...det var virkelig underligt "i have my pack in Alaska, it's called Hell's gate. My father always use to say that we're one off the most feared packs" hun trak på skulderne. Hun vidste ikke selv om hun direkte skulle tro på det mere, selvfølgelig var de en frygtet flok, de var mere typen der slog ihjel også spurgte bagefter. Mange sagde ofte, de kunne se hendes far i hendes aggressivitet, specielt hvis de så hende blive virkelig vred. Hun sende ham et skævt smil "the name's Bambi Rosemarie Faye" sagde hun og rakte sin ringfylde hånd frem imod ham, det var en eller anden ting hun havde...det med at gå med mange ringe, man kunne sige det var en ting hun havde fra sin bror, da han ofte købe ringe til hende.

//det er skam helt okay :)

Et drillende smil viste sig på Roars læber. Han begyndte langsomt at synes mere og mere om hende. Hun var godt klar over, at hun var smuk. Roar havde altid haft noget for selvsikre kvinder, i stedet for små, skrøbelige nipsting.
Øjenbrynene skød op, da hun fortalte om sin flok. Han havde skam godt hørt om Hell's Gate flokken. Han åbnede munden, og lukkede den igen. Hvad sagde man til det?  Han havde bildt sig selv ind, at Hell's Gate kun bestod af store, ondskabsfulde, muskuløse mænd. Den mindre høje unge kvinde der stod foran ham, passede ikke ind i billedet.
Han genvandt fatningen, og tog hendes udstrakte hånd. "Bambi? That's an awful gentle name for a fierce member of the Hell's Gate." sagde han med et skævt smil. "I would have thought you all were named Bloody fang, or something like that." sagde han drillende. "I'm Roar" tilføjede han, og gav slip på hendes hånd efter at have holdt den lidt for længe. Han placerede i stedet hænderne i sine bukselommer. "I arrived a few days ago. What do you do for fun around here?" spurgte han og sendte et dovent blik rundt i parken. Jo, parken var ganske hyggelig, men ikke det mest spændende sted. Di Morga havde garanteret meget andet at byde på, og det var vidst på tide, at Roar fik set sig ordenligt om.

Hun hævede øjenbrynet af hans ord "ohh honey, they all say that at the beginning...but sweetheart i'm not gentle" sagde hun med en gemt drillende tone. Selvfølgelig var hendes navn blidt i forhold til hendes personlighed, men samtidig også bare når man så på hende...så ville man aldrig tro hun var en del af den flok. Hun rullede med øjnene "just because i'm named Bambi, and not bloody fang or whatever you said, doesn't mean i can't kick your pretty ass" hun blinkede til ham og smilede igen drillende. Hun havde altid haft den drillende personlighed omkring dem hun kunne lide, så det faktum hun lige kommenterede hans røv var pæn, gjorde hende nu ikke så meget.
Hun hævede øjenbrynet "for fun...i don't know, i pretty much just work...you know i work in a bar and as a model...so it's not like i always have time...but theres always those places where you dance and listen to loud music" hun trak på skulderne, som regel havde hun ikke altid tid til netop at have det sjovt, for hvis hun ikke lavede et photoshot, eller et modeshow...så var hun travlt optaget af at skulle arbejde i baren...så hun var skam en tralv ung kvinde

Et sigende smil, bredte sig på hans læber, da hun sagde hun ikke var blid. Det fandt han ud af, det øjeblik hun åbnede munden første gang.
"So, you think I have a pretty ass." sagde han med et kækt smil. Det var ikke et spørgsmål, bare et fact. Roar vidste udmærket godt at hans krop var godt sat sammen. Som fuldblods varulv var det nemt at opbygge muskler. Men han var ikke direkte buff. Hans muskler skjulte sig, men hvis man tog fat i hans arm, var det tydeligt at mærke musklerne under huden. "Well, maybe we should put it to a test someday. I'd like to kick your formidable ass." sagde han med et glimt i øjet. Det var tydeligt for enhver idiot, at han flirtede med hende. Hvem ville kunne lade være? Desuden var det meget naturligt for Roar at flirte. Det var automatisk en knap der blev trykket på, når han snakkede med kvinder.
"So you're telling me, I have the pleasure of catching the lovely bartender and model, Bambi Faye on a day off? That you for once have the time to have fun?" spurgte han med et forventningsfuldt udtryk. Det var ligeså meget et spørgsmål til, om hun gad at bruge sin tid sammen med ham. Han tvivlede dog ikke på det. Hvem ville ikke tilbringe en dag med en flot, selvsikker ung varulv?

//Min kreative mojo fejler mig idag. Igen undskylder jeg for det korte svar. (: //

Hun vrikkede med øjenbrynene "ohh honey that ass i like made to be touch by others and loved by the girls" hun smilede til ham. Hun havde skam intet imod, at komplimenterer de ting hun godt kunne lide og sandheden var da hans røv var pænt. Hun var trods alt pige, og derfor havde hun jo ligesom så mange andre også hormoner i sin krop. Det der med bare, at kigge...ja det var sgu noget hun ikke altid bare gjorde. Hendes bror plejede ofte, at sige det var hende der havde fået drengens seksuelle lyster og han var bare den evige gentleman. Han havde altid været så utrolig venlig omkring kvinderne, hvor hun selv havde været mere typen der bare ville have sex. Hun blinkede til ham "sure thing hun'" hun trak på skulderne, hun havde skam intet imod, at vise sig frem...derudover var hun også ligesom ham født til at flirte. Når først hun lagde øjnene på noget hun kunne lide...jamen så var det da ikke til at vide hvad der skete. Derudover var han da lækker!
Hun klukkede "sure loverboy, but yeah you can say that" hun trak på skulderne. Enlig var det vel rigtigt nok, hun havde for første gang i flere uger endelig en dag for sig selv, hvor hun kunne lave hvad hun ville og bare hygge sig. Så hvorfor dog ikke bare hygge sig? "så pretty boy, what do you wonna do?" spurgte hun og lænede sig op af det træ der var bag hende. Hun lagde armene over kors og betragtede ham nysgerrigt

//det er skam helt okay :)