special emne(WAR) Voldsnarkomanerne

Man skulle tro klokken var mere end den egentlig var, der var kun lyset fra gadelygterne, men det var også ved at være for meget, efter nogens mening. Tiden gik ufatteligt langsomt, men sådan var det nok når man skulle klare noget for sin herre. De matte lilla øjne lyste svagt i skæret af gadelygterne, dog kunne auraen ikke ses på denne person, hvilket var heldigt nok, for det var ikke ligefrem den venligste aura. Denne person hed Shiro. Han var en ung mand der elskede vold og for den sags skyld, krig. Han så sig omkring for at se efter om denne person snart ville dukke op, men intet kunne ses indtil videre. Udover alle de dumme mennesker der gik i gaden, men dem kunne han ikke komme udenom nu. Shiro strøg sit hvide pande hår til siden så han bedre kunne se, men efter kort tid, faldt det atter ned foran hans øjne, typisk... Endelig kom den person han skulle snakke med, eller han troede det var ham, han havde fået instrukser om hvordan denne person ville se ud, så det var det han kiggede efter. Shiro holdt et vågent øje med denne person som gik i hans retning, men ville denne person vide at det var Shiro der var kommet for at snakke med ham? eller havde han regnet med det var Shiro's herre?

Malcom kom ud af en ildsøjle i den anden ende af hovedgaden, hans ellers normalt fine jakkesæt var i laser og han blødte kraftigt fra skudsår i højre arm folk omkring ham vidste hvad der var hved at ske og en høj tynd man skreg "Soldaterne kommer SOLDATERNE KOMMER! og ganske rigtigt en flok Franske specialstyrker var på vej ned af gaden i samme retning, der blev skabt kaos uden lige da folk prøvede at flygte fra dem og malcom blev kun stående oprejst på grund af hans sorte stok med den karektaristiske sølvknop på toppen. Malcom hvæsede og spyttede mens han prøvede at komme længere væk fra de soldater han for få øjeblikke siden var blevet overrasket af, han så en ung mand stå og kigge ud over de flygtende mennesker som om han ledte efter nogen, hvilken idiot, han burde gøre alt han kunne for at komme væk. Malcom væltede afsted over mod manden og greb fat i ham med en hånd der var sort af hans sataniske blod, "SÅ løb dog", Malcom kollapsede på jorden foran ham, soldaterne råbte at den unge mand skulle blive stående hvor han var ellers ville de bruge dødelig kraft.

Davy kom gående ned af gaden som alle andre dog var han ikke normal hans hvide skjorte var hullet og beskidt imens hans lyse jeans næsten var helt ødelagte og på fødderne bar han et par gamle slidte vinterstøvler, på hans skulder hang en grøn taske hvor man tydeligt ku se træ pile stikke op af og i hans ene hånd holdt han en bue lavet ud af træ en bue han selv havde snittet, han sukke tungt og lod en finger køre hen over halsen hvor et TS var synligt og det ku nemt se at dette var lavet af magi og stod for Tobys slave, han sukke tungt og så rundt indtil han hørte en mand råbe at soldater kom, han gispe let hvorefter han satte i løb ned af gaden efter alle de andre men stoppe brat op da han så en velkendt skikkelse på jorden, han gispe endnu en gang men smed så tasken og buen hvorefter han forvandle sig om til en smuk ræv og løb over mod den velkendte skikkelse.

Shiro lagde mærke til at denne person nu forvandlede sig til ræv " Hvilken overraskelse" sagde han og grinte koldt. Shiro hårte nogen råbe at soldaterne var i gaden, han så på soldaterne der kom imod ham " Hvilken trøst, endelig sker der noget" sagde han lavt og i samme øjeblik var der en der greb fra i hans hånd og trak ham væk, men da denne mand kolapsede på jorden foran ham trak Shiro sit sværd og stillede sig ind foran den sårede mand " I slår vel ikke på folk der ligger ned?" spurgte han med en provokerende skemme. Soldaterne troede at denne dæmon var sindssyg, hvilket man godt kunne sige han var på en eller anden måde, for han flygtede ikke, men blev stående. Han så sig kort tilbage for at se om manden stadig lagde på jorden, hvilket han ikke skulle have gjort. Shiro hørte en af soldaterne trække sit våben og vendte sig hurtigt om og så på ham med et blik der kunne dræbe. " Tør du godt det, hvis jeg siger jeg er dæmon?" sagde Shiro og smilte koldt til soldaten

//Kan jeg ogs være med? Eller er det begrænset?^^'

//for min skyld må du godt//
Malcom kom stille til sig selv igen og så op på den unge mand der sotd med sværdet trukket, Malcom kom besværet på benene igen "Min ven du har bragt en kniv til en ildkamp..." Malcom rystede på hoved og stillede sig op på siden af ham med sin stok foran sig som om han havde tænkt sig at bruge den som et slagvåben. Malcom stod og ventede på at soldaterne skulle komme tæt nok på, han fiskede tre marmorkugler op af lommen som fik en lilla farve, i det samme kom en ræv løbende over mod dem "Davy!... din underdanige slave kom her og hjælp os!". Malcom var inderst inde glad for at se et velkendt ansigt, men ikke at han ville lade Davy vide det, han var jo slave og en af de nederste i slavehirakiet. *host host*, Malcom hostede lidt blod op men forlod ikke stillingen og rettede på ny sin stok mod de avancerende soldater, "I for en advarsel, vend om nu" soldaterne lod som om de ikke hørte det, Malcom lod kuglerne trille ud af hånden på ham og over mod soldaterne, når en af dem trådte på dem ville de alle eksplodere i en masse røg og lys for at vildlede soldaterne.

Davy stoppe op da han vær nået hen til dem og nu bad djævlen om hjælp første gang han havde mødt ham var han næsten ved at dø men han vidste at han måtte hjælpe men hvordan han havde smidt sit eneste våben, han forvandlede sig med lethed til menneske igen og stillede sig ved siden af djævlen imens han så over på soldaterne med et ulæseligt blik, han så let rundt for at finde på et eller andet da han ikke havde evner elle jo det havde han men han kendte ikke til den, han sukke let og knytte hænderne *hvad gør jeg*tænkte han panisk men rette sig helt op bare for at se lidt mere modig ud selvom det ikke hjalp noget han lignede stadig en der ikke brudte være her.

//host host... shiro er det din tur eller keela?//

//Det er Keela//

//må logge ses, skal i skole imorgen:(//

//skal også i seng skal møde på arbejde kl 6 imorgen//

Keela gik stille rundt på gaden, hun havde ikk tænkt sig at deltage eller gemme sig for krigen. Hun hørte et brag og løb den modsatte vej fra de der flygtede. Hun så nogen, de stod der alle tre, de så alle ud til at være lidt ældre end hende. Hun havde et par jeans og en top med en åben trøje udenpå. Hun kiggede på dem, soldaterne havde ihvertfald ikk opdaget hende endnu. Hun gik lidt tilbage og opdagede så en bue og pile? Hun samlede det roligt op og kiggede på de tre mænd der stod overfor soldaterne. Hun sukkede let, "Tja... Jeg er ikk indenfor krig, men fair play er jeg vel..." smilede hun roligt og fik en pil til buen. Hun sigtede på en af soldaterne og skød ham i armen. Hun fik hurtigt endnu en pil frem og fik sigtet på den næste på ingen tid. Hun skød ham i benet fordi hun ikk var den der slog ihjel. Det ville være imod alt det hun stod for at slå ihjel, men skade ville nok gå. Hun nåede ikk at skyde en til før de havde opdaget hende og hun måtte gemme sig for ikk at blive ramt af skudene.

Shiro så på den kvinde der nu var kommet for at hjælpe, men hun slog dem ikke ihjel? Hun sårede dem bare. Det var jo bare skønt, slet ikke fordi soldaterne blev mere pissed over det " Hvad har du gang i dit sindssyge kvinde menneske!" råbte Shiro af hende og så derefter på soldaterne igen. Han tog noget i sin baglomme, hvilket var en pistol " Giv nu bare op farbandede frøædere" sagde han og skød de personer som kvinden havde såret. "De fortjente ikke at leve! Hvad havde du gang i !" råbte han og tog fat om halsen på hende, hvis han blev ved med at klemme til ville hun miste luften og dø, hvilket ville ske inden for kort tid.

Malcom kiggede kort på Pigen og Shiro, han var mildt agt skuffet over begges opførsel, ville man skade kunne man lige så godt gøre det grundigt nok til at fjenden ikke ville rejse sig nogensinde igen, og når folk kom til hjælp på denne måde, på dette tidspunk var det ikke tid til at gå amok på personen. Malcom kiggede på Davy med himmelvendte øjne og rejkte ham hans stok "Du for mere brug for den end mig slave", han vendte igen ansigtet mod soldaterne der nu var begyndt at skyde men tydeligvis ikke var i stand til at ramme en elefant i en elevator. Malcom knyttede hænderne og blev stående, han lukkede øjnene og ventede på at der skulle komme en sagte lyd af glas der knuste, for i det sekund ville han vide at hans bomber gik af, og ganske rigtig en af soldaterne trådte på røgbomben og alt blev indhyllet i tæt tåge. Malcom var med et inde i skyen bland soldaterne og bed, rev og hev dem fra hinanden så blodet sprøjtede til alle sider.

//sorry kort svar men har været på job siden kl 6 i morges så er lidt udbrændt//

Davy så lidt panisk rundt de andre havde våben og evner, han selv ku intet men måtte udtænke et eller andet ind til han fik djævlens stok, Davy så kort på ham"tak sir"sag han kort hvorefter han så på soldaterne da en røgsky kom frem, han løb hurtigt mod dem uden rigtigt at tænke, han svang stokken hårdt ind i maven på en høj mand som faldt til jorden hvorefter davy dukke sig ned og blev hurtigt til ræv, han bed manden i halsen så han døde hvorefter han forvandle sig tilbage og tog stokken, han så let på den hvorefter han løb mod den næste og gjorde det samme men en anden soldat havde set hans trick og greb fat i hans ræve hale, han knurrede højt hvorefter han peb men forvandle sig tilbage og svang stokken ind i hovedet på manden så han faldt ovenpå den døde mand hvorefter Davy løb efter den næste.

Hun blev forskrækket over at han bare skød dem ihjel, hun stod stille og krøllede sin overkrop lidt sammen. Hun var imod at slå ihjel, men hun havde vel selv gjort det var nemmere at slå dem ihjel... Hun kiggede stille på ham der havde råbt af hende. Hun snerrede lidt og stod stille. "Undskyld at jeg bare ville hjælpe lidt..." sagde hun surt. Hun blev lidt skræmt da han tog hårdt fat i halsen på hende. Hun peb lidt og tog fat i hans hånd. "Sl-slip!" snerrede hun lavt og prøvede at komme fri. Hun sparkede med benene for at han ville give slip. Hun stivnede da hun så de to andre slog dem alle ihjel. Hun vred sig ikk mere eller noget, hun rystede dog over at se det. Hun var ikk bange, men forskrækket over at de bare slog dem ihjel sådan uden videre...