I don’t know if I’m in the mood – Naya (XXX)

Han havde siddet længe ovre i hjørnet med den samme drink. Alkoholen slog ham aldrig rigtig ud, og han følte aldrig det rigtige sus som de normale dødelige. Abraxas skiftede siddestilling og rettede blikket ud mod den mindre mængde af mænd der sad og lo ovre i hjørnet. Han sukkede stille, næsten opgivende, og bundede derpå sin drink. Alkoholen brændte hurtigt op inde i hans krop, men den korte rus var nok til at han blev ved.

Han nød de små stunder hvor det lykkedes ham at blive bare lidt beruset, men der skulle større og stærkere mængder til. Han løsnede sin hvide skjorte og rullede ærmerne op. Normalt ville han være velklædt, men et sted som dette satte ingen spørgsmålstegn ved de utrolig trætte øjne og hans sløsede udseende. Han rettede på sin krop og skiftede den måde hvorpå han sad.

Måske skulle det bare være en af de aftener hvor intet ville foregå? Han hev flasken på bordet tættere og hældte op i hans tomme glas. Den klare væske så næsten skummelt ud i den dæmpede belysning, men igen – hvem skulle tage sig af det?

Igen vendte hans blik sig ud mod strip-klubbens mindre mængde af mennesker og bundede sit glas endnu en gang.

Det var en af de stille aftner, noget der for alle stripklubber var noget øv.
Og Naya overvejede hvorfor hun overhoved skulle komme på arbejde. Hun sad i omklædningen sammen de andre piger og var ved at gøre sig klar til det næste nummer.
I dette nummer skulle Naya ikke selv strippe, hun skulle derimod synge. dette var hendes 'Speciale'.. Og jo hun sang da smukt, men Naya forstod bare ikke helt hvorfor det lige var sang... Men hun måtte jo arkende at mange mænd var vilde med det.

Da de var lige ved at være klar, og der kun var få minutter til de skulle på scenen, trippede Naya op i baren, med en let satin morgenkåbe ind over sit tøj så hun undgik at blive overfaldet af en masse klamme mænd der mente de godt måtte røre. Hun kom op i baren "John.. En Whisky" sagde hun med en stemme der fortalte at hun havde travlt.

John som bartenderen hed, grinte bare lidt og tog et almindeligt vandglas op, og satte foran hende på bordet "skal du lige have noget til at smørre stemmen med?... Du ved jo hellers godt at chefen ikke vil have i drikker før et show" sagde han med en charme i stemmen, men det lød nu ikke på ham at han flirtede med hende.

Naya løftede et øjenbryn, og tog hele glasset i et short. "hvornår har det nogle sine intrasseret mig hvad cheften siger?" sagde hun blot koldt, hvorefter hun vende rundt og gik mod scenen, på vej tilbage, vende hendes blik mod en fyr der sad i hjørnet. Hendes blik ramte hans. Hun betragtede fyren i de få sekunder det tog hende at gå forbi ham. Det var da slet ikke noget dårligt.

Hun gik om til sine piger, og ventede til musikken startede hvorefter pigerne gik på scenen. https://www.youtube.com/watch?v=ENFXS-RFM7U
Naya og nogle andre piger skulle synge. Mens en masse andre piger gik rundt på scenen og strippede og dansede frækt.
(naya og de andre syngende piger, danse som i video'en... men showet er længere https://www.youtube.com/watch?v=4RE4ACbH--o )

Abraxas studerede showet – det lød ikke dårligt, men bestemt ikke noget han hørte tit. Han så længe på den mørkhudede eksotiske kvinde der sang på scenen. Hun var vel hvad man i middelalderen kaldte en udbredt skønhed, men der var noget over hende der ikke stemmede for Abraxas.

Han bed sig i læben da han fik øjenkontakt med hende da hun stod på scenen og dansede. Han drak en tår af sin drink igen, kun for at mærke den korte rus endnu engang. Derpå sad han blot, svagt underholdt af de mange mænd der piftede og fløjtede efter pigerne på scenen. Som en ægte teater-elsker satte Abraxas pris på at koreografien i det mindste var passende. Han kunne ikke lade være med at smile svagt over den måde mændene i sangen blev dræbt på.

Da sangen nåede sin ende piftede mændene endnu højere, mens Abraxas sad i hjørnet og klappede som hvis det havde været en opera. Han holdt stadigt sine mørke øjne på hende den eksotiske.

Naya kunne dette nummer udenad. Det var et hun havde optrådt med MANGE gange.. Naya Lagde mærke til fyren i hjørnet og hun kom da også med et charmerene smil da deres øjne mødtes.
Til gængæld, var hun den eneste af pigerne der ikke flirtede med mændene nede foran scenen. Hun dansede og ignorerede ellers deres blikke og sådan.

Naya og de andre piger der sang var de eneste der ikke smed tøjet. Det var faktisk sjældent at Naya strippede. Måske fordi hun ikke var lige så flirtende som alle de andre piger. Og fordi hun aldrig smed mere end til sit undertøj.


Da showet var forbi, gik alle pigerne ned fra scenen. Og en del af dem skulle servere, den ene af dem var Naya. Når pigerne skulle servere skulle de være udklædt. Og Naya havde ALTID det samme kostume på, egentlig vidste hun ikke hvorfor, men hun skulle have et militær kostume på, som var en kort kjole, der gik til lige under ballerne, og som stod lidt åben foran så man kunne se kavalergangen. Og hvis hun bukkede sig, kunne man nemt se hendes trusser. Hun havde løst hår, og en barat på, hendes kjole var i kamuflage farver, og så havde hun sorte stilletter på.

hun gik rundt med en bakke, og hentede drinks i baren som hun så serverede. Men igen som den eneste ignorerede hun mændendes blikke og kommentare

Ovre fra hjørnet holdt Abraxas øje med den eksotiske der nu var iklædt militær kostume. Han smilede skævt og bed sig i læben mens han studerede hende. Normalt var han ikke den type der holdt tilbage når kvinderne bød sig, men han var trods alt opdraget nok til at vente. Han vidste at nysgerrigheden ville byde sig, og hun ville komme nærmere, men for nu sad han og så på sit tomme glas.

Han løftede hånden op og signalerede at han skulle have en drink. Han var ligeglad med hvem det var, bare han kunne få smagen af rusen – det var nok til at han blev ved. Han rullede hans ærmer op igen for at justere deres længde. Skjorten sad ham løst over brystet, og var åbnet svagt. Hans tøj var elegant men afslappet mens han sad der i hjørnet.

//Beklager det korte indlæg men har travlt med en opgave haha//

Naya var nok den der havde mest travlt med at savere, da alle de andre piger stod og sludrede, eller flirtende med kunderne rundt omkring.
Bartenderen så Abraxas tegn, og gjorde tegn tilbage så Abraxas vidste at han havde set ham. Han pifftede Naya hen da hun var færdig med sin servering. Han rakte hende et glas, og pegede ned mod hjørnet hvor Abraxas sad.
Hendes blik fulgte hans finger, og spotede hurtigt Abraxas. Hun tog imod drinken, og stillede den op på baggen som hun gik med over den ene skulder. Dette var noget hun havde lært, da hun ellers tit kunne få vældet drinksne når fulde kunder prøvede at gribe ud efter hende, eller bare vældede ind i hende.
Hun gik med elegante, og faste skridt ned mod hjørnet, hendes hofter vrikkede for hvert skridt hun tog, og det passede i rytmen til musikken. Dette var ikke noget Naya tænkte over, men det var nok det med at være danser, så gjorde hun det ubevist. MEN så, så det jo også lidt bedre ud.

Der kom et smil frem idet hun kom tættere på ham, dette var nu blot et *service* smil. Et der SKULLE være der af ren kunde service. Hun kom over til bordet, og tog bakken ned "godaften" sagde hun med en høflig stemme, så høflig hun nu kunne få det til at lyde. Hun satte drinksen på bordet, mens hun bukkede sig frem for at nå over på den anden side af bordet.
Nogle mænd ved et andet bord, sad og puffede til hinanden, da de havde udsigt til at Naya bukkede sig. Foran hende kunne man tydeligt se hendes kavaler gang, og hendes BH.
Da hun havde sat glasset, rettede hun sig op igen, og rettede blikket mod Abraxas "Er der andet jeg kan gøre for dem?" spurgte hun, og hentydet nu til om der var noget hun kunne hente til ham.

Naya slog en gang med håret, så det landede på den ene skulder. Hun stod med bakken foran sig.

Abraxas holdt blikket fast og så på Naya da hun kom mod ham. Han smilede skævt ved hendes rytmiske gang, men forholdt sig ellers roligt. Han kunne se at hun bestemt ikke var sit naturlige jeg, da hun anstrengt måtte sige godaften til ham.

”Godaften til dig også” sagde Abraxas roligt. Hans stemme havde en svag accent af italiensk, men ellers var han nu god nok til det franske. Han så på hende mens hun satte drinken ned på bordet og lo stille, men ikke den sædvanlige sjofle latter som man hørte på en strip bar. Der var noget beroligende i hans stemme, der beredte en smule glæde i rummet.

Han rakte hende en seddel med et smil, mere end rigeligt til at betale for den drink han nu tog i hånden og tog en tår af. Han overvejede hendes noget anstrengte mulighed for høflighed og så så på hende.

”Hvad koster det at have en samtale med dig?” spurgte han roligt. Der var ingen seksuel undertone, men der var noget sensuelt over det han sagde – nærmest noget oprigtighed. Han så roligt på hende, ikke af lyst men af nysgerrighed og afventede hendes svar.

Naya Nikkede da han sagde godaften tilbage. Hun hørte udmærket mændende, men havde lært at lukke den slags ude.
Hun tog sig selv i at iagttage denne mand mens hun serverede for ham. Der var noget ved ham der bestemt ikke var som de andre mænd på dette sted.
Han virkede slet ikke dumfuld eller bøvet. Tvært imod. Han virkede som en ung mand der havde styr på det, og blot var her for at nyde udsigten.

Hun så på ham da han rakte hende sedlen, og så en smule overraket på ham da hun så hvor meget der var, men smilede så bare til ham "Nu skal jeg få den vekslet for dig" sagde hun med en høflig stemme. De fleste af pigerne havde nok bare lagt den i lommen, og et havde Naya da også mest lyst til, men hun havde den indstilling at de skulle have valget.

Hun glibbede et par gange med øjnene da han spurgte hvad det kostede at SNAKKE med hende. Hun slog en gang med håret "en privat forstilling koster 800 for 1 time" sagde hun blot, og valgte ikke at kommentere på det med samtalen.
Hun var sikker på at han blot havde udtrykket sig forkert, for hvem ville god bruge tid på at SNAKKE med en stripper? For hver bevægelse Naya lavede, også selvom det blot var at skifte stilling skete med en vis form for ynde og sensualitet der gjorde at der automatisk blot blev set efter hende.

Hans brune øjne fulgte hendes hver bevægelse, og det var tydeligt at han nød hvad han så. Han tog en slurk mere og lukkede kort øjnene mens alkoholen brændte ned gennem hans hals, men rettede derefter blikket på Naya igen. Hun var smuk – det kunne man ikke benægte.

”Bare behold hvad end du har lyst til af resten af sedlen. Penge er intet problem for mig” sagde Abraxas med et roligt smil. Han trak vejret roligt, stadig uden tegn på fuldenskab eller beruselse. ”Og hvor lang tid har du tilbage af din vagt?”

Der var noget besynderligt over et sådant spørgsmål, og Abraxas vidste at det for nogle ville lyde som utrolig unormalt at spørge en stripper om sådan noget – som var hun blot en servitrice på den lokale barista. Hans mørke lokker var kørt let tilbage og med hans øjne fulgte han hendes hårs bevægelser.

Abraxas vidste ikke helt hvad der kom over ham den aften. Det var normalt at han havde samtaler med kvinderne der arbejdede på strip-baren men de var ofte villige til at sidde ved ham mens han betalte for drinks i ny og næ. Men af en eller anden grund havde Abraxas en form for genvunden selvtillid der bredte sig omkring ham. Han var elegant, det kunne enhver se, men der var også noget vildt over hans øjne.

Naya så først lidt undrende på ham, men smilede så bare da han sagde hun kunne beholde rasten. Hun var tæt på at himle med øjnene da han sagde at penge ikke var et problem for ham. Hun havde hørt det før.. og var egentlig ligeglad. Det var ikke noget hun skulle bruge til noget. Som om hun ville kaste sig om halsen på ham bare fordi han havde penge?

Hun løftede et øjenbryn da han spurgte hvornår hendes vagt sluttede. Hun lod sine sortbrune øjne betragte ham, det lod ikke til at der var noget gemt bag det han sagde. "jeg har fri om ca. en time.. så hvis du skal have en privat forstilling med mig.. så er det ved at være tid" sagde hun.

Hendes blik betragtede ham, og jo han var en utrolig flot og charmerende mand. Men Bailey var bestemt ikke typen der overgav sig så nemt. Og ALDRIG om hun ville være i nærheden af en fyr blot fordi han gav drinks!
Naya var ikke så nem at komme tæt på, SLET ikke på den sexuelle måde. det var noget man skulle gøre sig fortjent til.

Naya så på ham med et skævt smil "øjeblik.. så giver jeg besked om at jeg er væk den næste time" sagde hun og vende sig mod baren, hun lavede et håndtegn op til bartenderen. Det kunne måske virke underligt, men det var et tegn der viste hvilket rum de var i. Og det gjorde det af sikkerhed. hvis der gik mere end en time, skulle vagterne komme og tjekke om alt var som det skulle være.

Naya vende sig mod Abraxas "hvis du vil følge med mig.. så kan vi få os det lidt privat" sagde hun med et smil, og begynde stille at gå mod et af privat rummene, men ventede selvfølgelige på Abraxas.

Da de kom ned i privat rummet, lukkede Naya døren efter dem. Hun gik over til minibaren, og trak en slaske Whisky frem "bare rolig det er på huset sagde hun og satte det på bordet. Hun hælde op i 2 glas, og gav ham det ene. "vil du ikke sidde ned?" spurgte hun og tog en tår af sin drink.

Han lod sin drink stå på bordet og så på sin ur på håndledet. Normalt var han ligeglad med tiden, men han ville her gerne vide hvor lang tid han havde til at fraternisere med den smukke Naya. Abraxas smilede svagt da hun sagde at det var sidste udkald til en privat forestilling og rejste sig op.

”Ingen tid at spilde, formoder jeg?” sagde han roligt. Hans holdning var ret, som havde han ikke engang indtaget alkohol, og hans udstråling var fascinerende. Der var næsten noget fornemt over ham, som hvis han netop nu stod overfor en kongelig og skulle stå til ansvar for noget. Han lagde mærke til den lille gestus og lo stille. Han var så fascineret af hvordan de dødelige opførte sig overfor hinanden og hvordan de indgik visse sikkerhedsforanstaltninger.

Abraxas fulgte med Naya da hun begyndte sin gang mod et privat værelse. Dette var ikke noget nyt for ham – tværtimod! Han havde tit fået forestillinger, men han havde aldrig været så interesseret i en af danserne før. Hans skridt var rolige og præcise.

Han trådte ind i lokalet efter Naya og betragtede hvordan hun hældte wiskey’en op. Han smilede og tog et glas med glæde. Før han satte sig ned så han på det lille lumre lokale som de netop nu befandt sig i. Den havde vel sin charme, tænkte Abraxas og satte sig derpå ned på stolen. Han vendte nu sin opmærksomhed mod Naya.

”Giv mig dit navn” sagde han roligt, men næsten som var det en melodi han sang. Hans stemme var dyb, klart grundet de italienske ophold.

Naya betragtede ham som han bevægede sig over mod stolen. Og hvordan han satte sig. Der var noget interessant og ikke mindst fængslende ved denne mand. Og det irriterede hende faktisk, normal ville dette være en opgave, og hun ville danse eller synge som kunden for det meste krævede.

Hun så på ham da han bad om hendes navn. Hun kunne mærke hvordan det faktisk irriterede hende. Af regn og skær privatliv måtte Stripperne ikke sige deres rigtige navn. "Nico" sagde hun stille. Nico var hendes kunstner navn. Hun tog en tår af sin whisky. og slikkede sig sensuelt om munden for at få den sidste del af den kraftige drik som sad tilbage på hendes læber med.

Hun stilte glasset fra sig, og gik lidt hen mod ham "og hvad kunne du så tænke dig?... dans?.. Pouldans.. sang?" spurgte hun med en sensuel stemme, og med sine mørkebrune øjne rettet mod ham. Hun lod en hånd glide frahoften og ned af sit eget lår som hun stoppede et par meter fra ham.

Abraxas så overvejende på hende med sin whiskey i den ene hånd og den anden hvilende på hans lår. Da han hørte hende udtale hendes kunstner navn var det klart for ham at det bestemt ikke var hvad hun hed ude i det virkelige liv.

”Nå.. Nico” sagde han og så på hende med sine mørke øjne. Hans render derunder var mørke, men var ikke til at se i den dæmpede belysning. Han tømte nu sit glas for kort at mærke et sus af alkohol i sit blod før det brændte op i hans krop. Abraxas’ krop var en helt anden sag – den var elegant, men havde et strejf af muskler under den hvide skjorte.

”Hvis du kan tilbyde mig dans, poledancing og sang, hvorfor kan du så ikke tilbyde mig en samtale?” spurgte han med et skævt smil. Han bedt sig i læben mens han så på hende. ”Du er en smuk kvinde, men jeg er ikke interesseret i så kødelige lyster.”

Han lød næsten som en gammel mand da han sagde disse ord. Det var som et sprog fra en svunden tid der kom op i ham. Han smilede let til hende og afventede hendes reaktion.

Det var underligt at høre sit kunstner navn.. Især for du hun skulle HUSKE at reagere på det. Hun kunne ikke lade være med at lade sine øjne studere ham, som han sad der. Han var helt klart IKKE som alle de andre kunder hun havde haft.

Hun hørte hvad han sagde. og kunne ikke helt lade vær med at rynke sine bryn. Ville han virkelig gerne SNAKKE?
Hun tog en stol og satte sig ned. "det vil sige at de glædeligt betaler 800 kr. for at tale med mig i en time?" spurgte hun, og slog armene over kors, og lagde det ene ben oven på det andet. Hun sad på en stol overfor ham med Ca 1 meter hen til ham.

Naya var helt klart ikke vandt til det her, og det gjorde hende faktisk en smule utryk at hun ikke kunne styre situationen som hun hellers kunne med de andre kunder. Naya havdet ikke at have magten, og kontrollen over hvad der skete. Og især når hun sad over for en fyr som denne.

Hun så på ham "og hvad vil du så tale om?" spurgte hun lidt skeptisk. Hvis han ville tale så i orden, men han skulle ikke regne med hun bare sad og talte ham efter munden.

Den mørkhårede rettede sig i stolen mens han så på Naya, eller ’Nico’ som hun nu blev kaldt. Han gled hånden ned i lommen og hev sin pung op og smed 1600 på jorden foran dem. Abraxas’ seriøse øjne mødte hendes, og hans oprigtighed strålede ud af dem.

”Jeg betaler glædeligt det du ønsker, som sagt er penge ikke et problem, og ej heller er det noget jeg går op i” sagde han roligt, men på en utrolig charmerende måde. Abraxas nød at have magten mens de nu sad i dette rum, der egentlig var hendes territorium. Han stillede sit tomme glas fra sig på bordet ved siden af ham og så på hende.

”Jeg ved du ikke er vant til typer som mig, måske har du aldrig mødt en, og jeg er alene, hvem ved..” sagde han eftertænksomt. Han talte præcist og forsøgte ikke at skjule sin italienske accent der kom på hans franske udtale. ”Og jeg ved, at jeg måske ikke ligefrem er en type for dig at have en samtale med.”

Abraxas var rolig og fattet i ansigtet, mens han så på hende. Hans øjne næsten studerede hendes krop som var hun et maleri på et museum. ”Jeg ønsker at tale om hvem du er, hvad du kan lide” sagde han roligt. Han vidste det var en underlig forespørgsel, men han var så nysgerrig.

Naya rynkede brynene da han trak sin pung op, og så ned på pengene der blev smidt mellem dem. Hun lod langsomt sit blik glide op mod ham igen. Hun lænede sig tilbage i stolen, og betragtede ham som han talte. Hun så lidt ned mod pengene igen.
Han havde ret. De fleste der overhoved havde RÅD til en privat forstilling, ville nok bare prøve på at gramse på hende fordi de troede at en privat forstilling betød sex.

Naya vende blikket mod ham da han spurte hvem hun var og hvad hun kunne. Naya kom med et lidt opgivende suk, hun kunne vel lige så godt fortælle. Det var jo det han ville have "jeg er en vareulv... hvis ikke du allerede havde regnet den ud... Jeg har arbejdet her i snart 2 år og.. " Naya slog håret om på den ene side ens hun tog en tår af sin Whisky, og fylde Abraxas's glas op "og mit speciele er sang" sagde hun imens.

Naya så op på ham og løftede sit glas i skål, og drak en tår "er der andet du gerne vil vide?" spurgte hun, og så indgående på ham. Hvorfor denne pludselige interesse? og hvorfor dette forhør?

Abraxas lyttede til hendes kortfattede opsummering om sig selv. Han rystede på hovedet, som om hun havde svaret forkert på et enkelt spørgsmål. Han lænede sig frem mod hende og så hende i øjnene.

”Underholdning er dit speciale? Hvad er det for noget at sige? Er der ikke andet ved dig end et kønt ansigt og en god sangstemme?” sagde Abraxas og tog hendes hånd i sine. Igen var der intet seksuelt over hans berøring, men det var nærmere en kærtegnelse af hendes hud. Hans krop var varm, men ikke alkoholsvarm, mod hendes mørke hud. ”Fortæl mig hvad du drømmer om.”

Der var noget utroligt sensuelt ved den måde han snakkede på. Der var intet seksuelt over det, men nærmere nysgerrighed og en næsten kærlig beundring. Hans stemme flød som musik gennem rummet og så hende direkte i øjnene. ”Selvfølgelig er hun smuk” sukkede han stille med et smil. Det lød som om han svarede et spørgsmål han havde stillet sig selv inde i hovedet.

Naya så undrene på ham da han rystede på hovedet. Troede han ikke på hende? Og hvorfra ville han overhoved vide noget om hende.
Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt da han spurte om der ikke var mere end et kønt udsende og en sangstemme. "så er jeg også bedre end de fleste til at slås" sagde hun med en selv tilfreds stemme.
Hun så ned på deres hænder da hun mærkede at han rørte ved hende. Hun så en smule overrakset ud der var en sær følelse, normalt ville hun væmmes ved at en kunde rørte ved hende, men dette var slet ikke ubehageligt, det var næsten rart. Hun skulle lige til at sige noget da hun hørte hans spørgsmål. Hun trak hånden hurtigt til sig, i en lidt hård bevægelse. "drømme er for fjolser" kom det hårdt og koldt fra hende.
Hendes øjne havde ændret sig fra at være interesserede og nysgerrige, til at fortælle at dette var et emner hun nægtede at komme ind på, og at hendes livs historie havde givet hende denne filosofi.

Naya drak sit glas ud, og samlede Abraxas's penge op, og lagde dem på bordet ved siden af dem "jeg beklager.. men jeg er stripper... så hvis du ikke ønsker et show... har jeg andre kunder der venter" sagde hun og rejste sig fra stolen for at gå.

Abraxas smilede ved hendes selvtillid i slåskamp. Han elskede kvinder der kunne slå fra sig, og det var tydeligt at hun for alvor havde vækket interesse hos ham. Dog blev han overrasket over hendes reaktion til spørgsmålet om drømme. Han ønskede bestemt ikke at se hende gå, da han nu endelig havde fået hende for sig selv. Et svagt suk undslap Abraxas’ læber. Han tømte sit glas med whiskey og samlede pengene op fra gulvet. Han foldede dem elegant sammen og stak dem i hendes hånd.

”Som De ønsker, my Lady” sagde han og bukkede elegant for hende. Derpå så han på hende med et næsten længselsfuldt blik, det var først tæt på hvor man kunne se de render som Abraxas havde under de mørkebrune øjne. Han lugtede svagt af cologne.

”Hvis De ikke ønsker at se mig, så bed mig gå” sagde han roligt og så hende i øjnene. Sådan stod han i noget tid mens han ventede en reaktion fra hende.

Naya vidste egentlig helle helt selv hvad der gik af hende.. hvorfor fik dette hende til at fare sådan op?.. normalt ville hun nok bare have sagt at det ikke ragede ham.. men på den anden side.. Naya troede ikke på drømme. Det var der sket for meget i hendes liv til at hun kunne.

Hun så overrakset på ham da han lagde pengene i hende hånd "jeg vil ikke have dine penge" sagde hun men mere roligt. Og det mente hun. Hun ville ikke have hans penge, hun ville ikke udstille sig selv. Dette kunne lyde dumt når hun var stripper. Men der var forskel på at vise sin krop, og have en facade oppe, og til at udlevere sig selv, sine tanker... sine drømme.

Hun så op på ham da han sagde hun skulle bede ham gå. Hun kunne mærke noget i hende gå i stå. Og det var underligt. Hendes hoved skreg af hende at hun skulle bede ham om at skride af helved til.. men hvorfor gjorde hun det så ikke.
Hun bed sig i underlæben, fustreret over at der stadig ikke kom noget ud. Hendes fornuft sagde hende at hun skulle bede ham gå.. men... noget i hende var for nysgerrig.. og noget i hende nød faktisk at der endelig var en der interesserede sig for hendes person.. og ikke hendes krop.

Til sidst indså hun at hun havde tabt kampen mod sig selv. Hun så ned i gulvet, hun lagde pengene på bordet igen. Hvorfor på bordet, vidste hun ikke. Måske var det som en form for åben/lukke skildt.. så længe de lå der.. var der åben.

Hun vende blikket mod ham, og slog armene over kors. Hun satte sig i stolen igen. "Jeg tror ikke på drømme fordi mine ikke kan gå i opfyldelse" sagde hun pludseligt.

Abraxas så på hende mens hendes tanker førte hende rundt – tålmodighed havde han nok af. Da hun svarede åbent at hun ikke ville have pengene trak han på skuldrene. Han kunne ikke kræve at hun tog dem, men han ville ikke selv tage dem igen – de betød intet for ham, det var blot en genstand der gjorde hans tilværelse mere tålelig.

Mens Naya stod og tog beslutningen om hendes fremadrettede udfald valgte Abraxas at tage et glas whiskey mere. Han så på hende da hun satte sig i stolen, og svarede nogenlunde fornuftigt. Han så længe på hende og tog så en slurk mere af whiskeyen der brændte dejligt i de få sekunder han kunne nyde alkoholens fornemmelse.

”Men hvad er dine drømme? Er du selv klar over det?” sagde Abraxas og så på det nu allerede snart tomme glas. ”Er drømme ikke det vi bilder os selv ind vi har for at fortsætte vores kedelige, ja mundane, liv?”

Der var noget dybere bag hans spørgsmål som ikke var til at sætte en finger på. Han studerede den lette guldfarvede drink i hans hånd og tømte glasset i et drag. Igen vendte han opmærksomheden mod Naya.

”Jeg drømmer nogen gange at det vil lykkedes mig at blive fuld, men når det endelig sker, er det i så kort tid at jeg drømmer om noget andet” sagde han opgivende og satte det tomme glas fra sig på bordet ved siden af pengene.

Naya så på ham mens han drak ud, og hørte hvad han sagde, og forstod godt hvad han mente. Hun så lidt ned, og man kunne fornemme hvordan hendes tanker fløj langt tilbage, en tone af tristhed kunne anes i hendes ellers viljefaste ansigt.

"jeg drømmer om at se min familie" Naya måtte se væk. Ikke fordi hun var ved at græde, men fordi hun lige nu følte sig mere nøgen end hun noglesinde havde gjordt selv på en scene. For dette var hendes indre der blev blottet, og så endda for en vild fremmed.
Og noget inden i hende spurgte hvorfor hun overhoved fortalte ham det.

Efter lidt, rettede hun sig op, og fylde sit glas op og drak det hele i en slurk. Hun så op på Abraxas "nu har du fået mig til at udtrykke min drøm.. og ikke mindst min dybeste hemmelighed.... hvad mere vil du have?" sagde hun og så på ham med et udtryk der klart fortalte at det ikke var følelser hun havde løst til at tale om.
Hun rejste sig op, og stod overfor ham. "hvad er egentlig hele ideen med det her?... Hvorfor vil du vide de her ting om mig?... jeg er jo bare en stripper?.. en stripper du ikke engang vil have et show af?" sagde hun. Hun stod kun nogle centimeter fra ham. Hun kunne tydeligt mærke varmen fra hans krop, og han ville tydeligt kunne dufte den parfume hun bar, der duftede at jasmin

Abraxas så på hende mens hun snakkede om hendes familie. For ham var familie et begreb som han ikke rigtig kendte til, og sidste gang han nogensinde havde tilhørt en form for gruppe var under senmiddelalderens Italien. Han forstod hendes længsel efter at have det der er vigtigst for en omkring sig.

Han så på hende mens hun stillede spørgsmål til hans gøremål, og en form for sur grimasse gled over hans ansigt da hun påstod at hun blot var en stripper. Igen rystede han på hovedet som havde hun svaret forkert.

”Du er ikke bare en stripper… Jeg har set hvad du kan på den scene, og det er ikke bare at strippe” sagde Abraxas alvorligt og så hende i øjnene. ”Og tro mig, hvis ikke jeg ville blive afvist, havde jeg kastet mig over dig nu, men modsat visse mænd kan jeg holde igen på mit begær.”

Han løs så galant mens han snakkede, som en virkelig gentleman der stod klar til at gribe en hvis man faldt. Hans blik var blidt men fokuseret, og han var tydeligvis optaget af hendes hver bevægelse og udtalelse. Da hendes parfume ramte hans lugtesans kunne han ikke lade være med at lukke øjnene og nyde duften en smule – det var længe siden han havde haft en kvinde så tæt på ham, og han følte sig en smule tom. Han vidste at han ikke var et menneske der bare kunne gå ud og gifte sig og stifte familie.

Naya kunne ikke lade vær med at se overraket på ham da han sagde at hun ikke bare var en stripper. Hun trak på skuldrene "det er et job" sagde hun. Selvom det for hende næsten var det eneste levebrød hun havde.
Hun kunne ikke lade vær med så lidt ned da hun hørte ham sige at han ville kaste sig over hende hvis ikke han ville blive afvist.
Hun rettede billet op mod ham igen, med et indgående blik. "vi må ikke være intime med kunderne" sagde hun blot, som jo egentlig ikke var et svar eller noget.

Hun lagde hovedet lidt på skrå "men du svarede ikke på mit spørgsmål.. hvorfor?" spurgte hun igen, og trådte et skridt frem, så de stod næsten helt op af hinanden. Hendes blik var rettet lige mod hans. Hun kunne mærke en underlig følelse inden i. Hun var nysgerrig.. hun ville vide hvorfor han havde denne pludselige interesse.

Så tæt som de stod, kunne Naya fornemme duften af mand, hvad dette nu indebar. Men ikke mand som disse gamle, vamle og svedige kunder.. nej.. en rigtigt mand. En af dem man bare havde lyst til at indånde. En af dem man havde lyst til at stå helt tæt på uden at fjerne sig igen. Og det var da nok også første gang Naya var i nærheden af en gentleman, og noget i hende kunne lide det.
Men måske vækkede det også hendes jagt indestængt. Dette med at der var en mand der ikke bare omklamrende hende. Ikke at hun ville sige det var det hun ønskede, men denne opmærksomhed som han gav hende, det var som om hun ikke kunne få nok af den. Hun ville have det hele af den.

Hun strakte hovedet lidt om på siden af hans "hvad for en mand som dig til at smide 1600.. blot for at høre om mine drømme?" hviskede hun mod hans øre.

Abraxas fangede hendes blik og så på hende med hans ufattelig gamle øjne. ”Selvom det er et job, så er det ikke med til at definere dig” sagde han blidt. ”Og med hensyn til det intime, så er du den første der ikke forsøger at overfalde mig med kys og tilbud.”

Han så på hende med et let smil og lyttede til hendes spørgsmål. ”Hvorfor? Er det ikke altid det spørgsmål man bliver stillet når man forsøger sig noget i denne verden?” han lo stille, men behageligt og så på Naya der nu stod tættere end før. Han duftede af alkohol, men han duftede mere af cologne der bredte sig omkring hende. En let duft der signalerede et hankøn var til stede.

”Men hvorfor, spørger du?” hviskede han blidt og så hende i øjnene med et fangende blik. ”Og hvordan jeg bare kan smide 1600 for en samtale svarer på det samme.” Hans holdning var rank, men rolig, sådan som han stod så tæt på hende. Derpå lænede han sig mod hendes øre. Han var så tæt at hun kunne høre hans hjerte slå og slagfaste takter.

”Fordi du vækkede min interesse” hviskede han, næsten flirtende, i hendes øre.