Fang and dog between ~ Naya

Tid: 23:45
Sted: Lutte á mort
Vejr: Regner, blæser, mørklagt himmel
Omgivelser: Dusinvis af svende fulde mænd og kvinder som råber, ligeså mange væsner


Arenaen var oplyst af fakler som var placeret i aftens anledning til de mange kampe som var der, og selvom at Vaaske ikke havde valgt at melde sig til en sådan brutal sport hvor han alligevel ville vinde stort, så kunne han ikke undgå at havde hørt nogle nys omkring nogle af kæmperne, og derfor var han også taget derned, selvom at dette ikke ligefrem passede med hans levestil, så kunne han vel altid nyde godt af at se folk tæske hinanden sanseløse til ingen verdens nytte. Selvfølgelig var der også penge indblandet i dette, han havde satset en stor bunke penge på den næste vampyr som skulle kæmpe mod en varulv, hvilket jo kun kunne være endnu mere underholdende at se, to naturlige fjender, eller det plejede de da at være men efter at han havde set mere og mere til Di Morgan, jo mere så det ud til at han havde taget fejl, han havde taget disse væsner i at kopulere med hinanden, hvor galt kunne det dog ikke være.
En stemme lød over højtalerne ”Mine damer og gentlemænd! Den næste kamp vi vil se, foregår mellem to fantastiske deltagere! Som begge har været her før! Disse veteraner vil kæmpe til døden!! Så lad os give en hånd til de to næste deltagere! Lad indsatserne flyde! Og brøl som var det jeres sidste nat på jorden!!” Mandens stemme forsvandt ud igen da den vampyr som Vaaske havde sat penge på, trådte ind i arenaen, han kunne ikke være særlig gammel, og ej heller så han ud til at være speciel til noget som helst, dette ville blive en hurtig kamp tænkte Vaaske på, mens han sad og lænede sig tilbage for at se sjovet, han havde en anelse fortrudt hans valg, men han blev nødt til at støtte op omkring sin race, også selvom det betød at han ville tabe en kamp, denne vampyr der skulle kæmpe lignede bare en udsultet narkoman som ikke kendte forskellen på det metriske system og det binære talsystem.
Lugten af sveden fra de mange mennesker, blandet med alkoholen var, ikke ligefrem euforiserende, men nærmere uudholdeligt, det eneste der var at gøre var at se hvem den vampyr han havde satset penge på skulle kæmpe imod, og forhåbentligt så endte kampen hurtigt, med hans vampyr som godt nok lignede et udsultet væsen, vise sig at være væsentligt stærkere end hvad han udgav sig for at være, hvilket mange vampyrer i gennem tiden havde gjort.

Der var meget larm i aften. Lutte á mort var fyldt! Kunne dette mon have noget at gøre med at de vidste at der ville komme en kamp mellem en vampyr og en vareulv? Dette var ofte et stort træk punkt.
Naya sad med musik i ørene for at forberede sig inden kampen, hun var ikke som mange af de andre kæmper der stod og blærrede sig med hvor mange penge de skulle tjene, hvor meget de havde tænkt sig at smadre modstanderen, hvilket vel var åbenlyst? Hvem havde dog i sine at tabe? Hun sad blot med hovedet ned af, mens hendes hår dækkede det meste af hendes ansigt. Hun sad med lukkede øjne, og lyttede til Musikken. For selvom hun sagtens kunne høre folkkende omkring sig, så lykkedes det hende at lukke dem ude.

Det var først da hun hørte hvordan hendes kamp blev pressenetret, hun rejste sig, og tog høre telefonerne ud. Hun lynede sin hættetrøje op, og satte en elastik i håret så det sad i en høj hestehale. Hun så mod dem der styrrede musikken, som veteran fik man fostest en sang, og den der startede da Naya kom ind var denne https://www.youtube.com/watch?v=2lg_k1SwrQ0

Naya kom gående op mod arenaen. Der var en del der buede og grinte idet at hun var en pige. Men der var også nogle få der var vant til at se hende, og som vidste hvad denne pige kunne præstere. Hun smed sin hættetrøje lige inden hun gik ind i arenaen. Hun virkede ikke som en der skulle ind og kæmpe. Hendes krop var overraskende afslappet, og hendes blik mødtes kun mod gulvet, indtil hun kom op foran sin modstander, hendes blik gled hen mod han, og studerede ham så. Naya skulle næsten tage sig sammen for ikke at komme til at grine.
Var DET den vampyr hun skulle kæmpe til døden mod?... Hun havde i det mindste håbet på at denne kamp ville være ligeværdig. Hun kæmpede helst ikke mod Vampyr, for selvom hun selv mente hun var en stærk race, så var hun blot i menneske form, og så var hun ikke nær så hurtig som en vampyr.

Naya stillede sig klar, og ventede på signalet til at de måtte starte. I slev samme sekund at klokken lød, var det som om Nayas krop ændrede sig, hendes musikler blev ekstra tydlige og hendes blik blev fastlåst på det bytte der befandt sig foran hende.
Som hun havde forventet angreb vampyren med det samme, og uden at tænke sig om. Han løb lige mod hende med en knytet hånd. Naya åndveg det hurtigt, og idet hun rykkede sig, løb vampyren forbi hende, hvilket gav hende en enestående chance for at give ham et hårdt slag i nakken med sin albue, og der efter et knæ i maven.
Det gode ved at slå en vampyr så hurtigt, var at der tit ikke skulle så meget til før de blev vrede og hidsige.. og EN ting vidste Naya.. Man kunne ikke slås når man var vred.

Vampyren rettede sig op, og begynde at slå vildt for sig, og han fik også ramte Naya ind i mellem, et af slagne ramte hende lige på siden af hovedet, som fik hendes læbe til at flække, og hendes næse til at bløde. Hun faldt mod jorden, og dette mente vampyren var en chance, han sprang på hende, og tog kvælertag på hende.
Naya startede med at holde sine hænde mod hans, for at fjerne dem, men da dette ikke hjalp, ende hun mod at give ham et hårdt slag lige i siden. Dette resulterede i at hun brækkede et riben. Dette riben måtte have punkteret hans lunge, i hvert fald spøttede han blod ud over Naya. Hun nikkede ham en skalde der brækkede hans næste, og da han endelig gav slip, fik hun vældet ham op, så han lå på ryggen. Hun sad ind over ham, og lod så sine næver flyve.

Slag efter slag ramte ham perfekt i ansigtet, indtil hans hansigt blødte alle steder fra, og var helt hævet. Hun tog fat i hans hoved, og så kort over på argsønende, der gav hende et anerkendende nik. Hun så ned på vampyren under sig, og lavede derefter en hård bevægelse. Der lød et højt smæld og knæk. Og Vampyren lå livløst på gulvet. Hun havde brækket nakken på ham. Hun skulle til at rejse sig, da en træ pæl blev trillet over til hende.

Hun så ned på den og egentlig mente hun ikke det var nødvendigt. Men det var jo rigtigt nok, dette var en kamp til døden.
Publikum skreg og hæppede, hvilket de havde gjord hele vejen i gennem, Men der var noget ved dette øjeblik.. dette øjeblik hvor man skulle se nogle dø.
Naya hævede træpælen, og tog en indånding hvor efter hun hamrede den ned i brystet på væsenet under hende.