Bloodnight (Naya)

Lutte à Mort, stedet hvis navn decideret betød 'Kæmp til Døden' - en arena grundlagt for år tilbage, så folk kunne udkæmpe gladiator-agtige kampe eller dueller, træne kamp imod hinanden eller se andre blive sønderrevet af monstre... dog blev stedet hyppigst brugt af velhavende slave-ejere, som sendte deres 'ejendomme' ind i dødsarenaen for at kæmpe imod hinanden i sadistiske væddemål om større pengebeløb.

Det var et modbydeligt sted... men det var også det helt perfekte sted at lede efter potentiale.

På denne aften var tribunerne fyldt med mennesker, djævle, vampyrer og alskens andet rakkerpak - rige såvel som fattige, som ønskede at se på mens slaver blev udsat for arenaen.
Dette var en af mange nætter, hvor blodet flød til fordel for rigmænds pengepunge...

På én af tribunerne sad en mand helt alene, gemt væk i skyggerne så kun hans omrids kunne anes.
Der var intet smil fra ham, ingen hujen eller tilråb eller sadistisk latter når noget gik galt for en slave.
Han sad bare helt roligt, og betragtede arenagulvet og de ting der foregik dernede, med sit ene, tilbageværende øje...

Det var endnu en af de aftner! En af de aftner hvor hun igen skulle kæmpe mod en eller flere andre, og hun vidste at denne aften handlede det ikke om hvem der først gav op, for det ville der ikke blive noget af! Når rigmændene sende deres slaver i arenaen, så var det til døden. Dræb eller blive dræbt! Ikke et udtryk der var nyt for hende. Men hun kunne da godt mærke at det tog på hendes kræfter, og hendes empati at skulle slå et væsen ihjel der bestemt ikke var her fordi det havde meldt sig frivilligt!.

Hun kunne jo også bare lade vær med at dukke op! Men pengene var gode, og det var de færreste af disse slaver der regn faktisn kende til kampsport som hun gjorde. Derfor havde hun en god chance! Og så var der bare noget fedt ved at se alle de snoppede rigmænd der tabte kæben fordi en kvinde ude fra slog deres bedste krigerslave.

Hun stod lige nu og gjorde sig klar. Hun skulle kæmpe mod vinderen af den runde der foregik. Og hun havde bestemt ikke tænkt sig at tabe. Hun havde sågår aat penge på sig selv. Så hun ville vinde! For ingen ville satse på hende. En lille kvinde, og lige meget hvem af de to hun skulle slås med, så ville det blive enn mand.

Da kampen var over, og det var hendes tur gik hun ind i ringen, der var den del der grinte han hende.selv slaven. Men Naya lod sig ikke gå på, de kunne tænke hvad de ville! Hun vidste hun ville vinde det her! Hun havde allerede opfanget alle denne fyrs svage punkter. Han var en formskifter og sådan en havde hun klaret før. Og der var selvfølgelig ingen regler så hun kunne risikere at han skiftede form mens de kænpede.

Manden i skyggerne betragtede roligt kampen, som lige nu nåede sit højeste... og så brat blev afsluttet, naturligvis på blodig vis.
Han lod blikket glide hen over vinderen. Hans kropsholdning, hans bygning, hans ansigtsudtryk og hans blik... intet specielt.
Blot en tåbe, som nød at slå ihjel.

Han sukkede og rystede roligt på hovedet - men så hørte han latteren omkring sig, og vendte igen blikket imod arenaen og den nyankomne kæmper.

En ung kvinde...?

Med fornyet interesse, rejste han sig op og trådte frem for at kunne se hende lidt bedre... hendes påklædning, holdning, blik... alt kunne være vigtigt.

Selv var han høj og stærkt bygget, med mørkt hår og næsten lige så mørkt øje samt et velplejet skæg.
Han var iført et stilet jakkesæt hvor jakken var en anelse længere, fine sko, en hvid skjorte indenunder samt et gråt slips.
En læderklap dækkede for hans manglende øje og fuldendte hans udseende som en charmerende, men intimiderende mand.

Hun var ikke en kvinde der gav en Fuck for hvad andre tænkte om hende. Hun var en kæmper, og havde altid været det stort set hele sit liv. Så at nogle forkælede rigmænd grinte af hende tog hun sig ikke af, og hun var også vant til det!.

Da kampen gik i gang stod slaven og grinte af hende "kom misser misser!" sagde han til hende på en ufattelig klam og nedladende måde. Naya løftede et øjenbryn "så du tror jeg er en kat?... Ha! Så tager du helt fejl!" sagde hun blot mens de begge cirkulerede i aranaen.
Præcis som hun havde regnet med angab fyren alt for tidligt, uden at tænke overhoved. Naya unveg hurtigt, og gav ham et velfortjent knæ i maven på vej væk. Dette var det mest typiske med mænd, især mænd der kæmpede mod kvinder! De troede at hvis de trampede nok hen imod en kvinde, så ville hun løbe skrigende bort. Men ikke hende her!

Kampen stod på et godt stykke tid, og selvom Naya var god, så var det ikke alle fyrens slag hun undveg, og havde da også fået enn del slag i ansigtet og maven. Gud velsigne at være vareulv, og kunne heale små sår hurtigt. Det kunne han ikke prale af.

Og efter godt 15 min skete der det hun havde forudset, fyren begybde at blive træt. Han havde brugt alt for mange kræfter på ugennemtænlte angrab hun alligevel undveg.
Så da øjeblikket vsr kommer hvor han var mere træt, satte hun af og løb mod ham, hun satte af fra gulvet, og lavede et "superman punsh" i ansigtet på ham. Hvilket fik ham til at gå i gulvet.

Dog var hun ikke så hurtig som hun havde håbet, for før hun nåede hen til ham, havde han forvandlet sig til en tiger. Fuck! Det var ikke lige det hun havde håbet på

Zuresh betragtede kampen, og var lettere overrasket over at den varede så længe som den gjorde.
Den unge kvinde var dygtig... men ikke hurtig nok til at undvige alle sin modstanders angreb.
Han betragtede hende med et anerkendende blik da et slag i ansigtet ikke fik hende til at gå i spåner - og han smilede let da hun måtte udholde et slag i maven også.

Og det stoppede ikke med ét slag, hvilket bare gjorde hende mere imponerende - og beviste at hun ikke var menneske, da et menneske ville være gået i gulvet på dette tidspunkt.

Og så... efter at hun havde leveret et imponerende slag lige midt i ansigtet af sin modstander, udviklede kampen sig yderligere.
Manden var en Navajo, så det ud til... og hans dyreform var en tiger.

Dette skulle nok blive interessant... og et eller andet sted, havde han en fornemmelse af at det ville være klogt af ham at blande sig, hvis hun kom for meget til skade...

Fedt! Ikke nok med at hun skulle slås mod en mand, noget andet var en tiger! Hun gik i cirkeler med dette voldaomme rovdyr, og noget sagde hende at dette ville komme til at gøre Ondt!

Fyren angrab flere gange, og heldigvis undveg Naya dem alle, men det var også kun lige med nød og næppe. Dog var der et af hans angrab hun ikke undveg, han sprang på hende, og ind over hende rev hende og den eneste grund til han ikke bed struben over på hende, var fordi hun holde sine arme mod hans hals.
Hun satte fødderne mod hans mave, og sparkede ham forover Så han landede på ryggen på gulvet.

Naya npede der hen, og fok fat ham hans nakke i et kvælertag. Hun mærkede hvordan fyren fik svære ved at trække vejret. Men han rev hende også flere steder da han gik i panik.
Hun klemte til om hans hams, og vred en enkelt gang. Et højt smæld lød, og derefter lå han helt stille i hendes arme.

Hun skubbede ham væk, og kæmpede sig på benene. Hun blødte voldsomt og havde krasse sår over det hele

Kampen blev mere og mere interessant. Den unge kvinde var hurtig nok til at undvige tigerens angreb - lige indtil dyret kastede sig frem imod hende og overmandede hende.

Zuresh smilede ganske let da han så hvordan hun formåede at holde tigerens dødbringende tænder på afstand - men han så også hvordan det store dyrs køer flåede i hendes krop med sine voldsomme kløer.

Denne kvinde var imponerende... men hun var skadet i en grad hvor hun ikke ville kunne klare en kamp mere, med mindre hun havde helende egenskaber.
Han overvejede lidt sine muligheder... og så hørte han smældet, da hun formåede at brække nakken på tigeren.

Hans blik ændrede sig og blev anerkendende, og han smilede en anelse bredere.
Dog... hendes skader var ikke til at spøge med.

"Hvad vil du så gøre nu, unge frøken...?" hviskede han for sig selv, mens han begyndte at klappe af hendes bedrift.
Han ville se hvad hun havde til hensigt, før han gjorde noget...

Der var blandede reaktioner mellem publikum! Mange var vilde med hende, men der var også nogle der var mindre glade f.eks. ejeren af slaven.

Hun kunne dårligt stå på sine ben, men hvis hun stoppede kampen nu, så ville hun ikke få nogle penge ud af det. Men hun kunne heller ikke fortsætte.. Men ddt var hun nød til. Hun healede, men det gik langsomt så hun kunne ikke lå at heale inden næste kamp.

Endnu en fyr kom ind, og han så bestemt ud til at have kunne se at hun snart ikke kunne mere. Hun tog sig til maven hvor hun habde et dybt sår, og prøvede at blive stående oprejst. Hun ville ende med at sø i den her arena, men hun kom ikke til at gøre det uden kamp.


//sorry det korte svar

Han betragtede hele optrinnet, og havde næsten forventet at hun ville forlade arenaen da den næste modstander kom ind.
Men nej... hun overraskede ved at blive stående - selvom hun knap kunne stå oprejst.

Såret i hendes mave så heller ikke for godt ud.

Zuresh lukkede sit ene øje og sukkede let.
Hans mørke side ville have nydt at se denne nye fyr gøre livet hårdt for hende... men hvis han tillod det, ville hun dø. Og så ville han muligvis have forspildt en chance.

Han åbnede øjet igen og så ned på kæmperne.
Fyren var begyndt at bevæge sig over imod hende...

"Nuvel..." mumlede han for sig selv, hvorefter han forsvandt omgående, nærmest som om han aldrig havde været der.
Han dukkede dog op igen med det samme - nede i arenaen.

Zuresh rettede lidt på sin jakke, og så over mod de to kæmpere.
Hans blik var som stål, da han sagde:
"Denne kamp er forbi."
Hans stemme var hæs, og der var en vis, rolig magt i den.

Naya fornemmedd hvordan denne anden fyr kom imod hende. Hun vidste godt at der ikke var noget hun kunne gøre, selvom hun nok skulle ha sagt stop! Men stoppede hun, så mistede hun pengene.

Dog da der pkudselig dukkede en mand op i arenaen, så hun på ham, hun hørte da hvad han sagde, og faldt lidt sammen. Hun fl.aldr ned på sine knæ, og holde sig stadig til maven. Han hostede nogle gange, og ende med at spytte blod op. Hun prøvede virkelig at holde sig på benene selvom det var svært


///Okay jeg vil hoppe i seng! Jeg giver jo korte og dødsyge svar nu XD

Folk begyndte at protestere - højlydt.
Pøblen havde glædet sig til at se slaven more sig lidt med kvinden, som ikke længere var i stand til at kæmpe.

Zuresh ignorerede dem, og gik roligt over imod den unge kvinde.
Slaven stillede sig selvfølgelig imellem, go Zuresh sukkede let, mens han vendte blikket mod den yngre mand.
"Du har ingen ret til at stoppe den her k-" slavens ord blev afbrudt af Zuresh's næve, der sank dybt ind i hans midtersektion. Så dybt at slaven hostede blod op og faldt til jorden.

"Fjols..." sagde Zuresh og fortsatte over imod kvinden.
Da han nåede derover, stoppede han op og rakte en hånd frem imod hende.
"Med fålov, frøken... vi skal have set på såret i din mave. Tag min hånd."

Naya så  godt at den ny ankommende kom over mod hende. Hun prævede at komme op, men det var ikke ligefrem nemt! Såret i hendes mave blødte voldsomt, og hyn kunne mærke hvordam hun blev mere og mere svimmel.

Hun lagde fjernt mærke til de diskutioner der var mellem den ny ankommende og hendes modstander. Hun betragtede hvad der foregik mellem dem, men havde nu mere travlt med at blodet fossede ud af hendes mave.

Da den ny ankommende slog den anden ud, og han kom over mod hende, prøvede hun at komme op, så hun kunne stikke af! Hun vidste jo ikke hvorfor denne fyr var her!
Hun så på ham da hun hørte hvad han sagde, og at han rakte sin hånd frem! Mod hende, hun tøvede lidt. Men tog tilsidst hans hånd. Hun lom op og stå, og tog sig til maven i et smertefulgte støn.

Hun håbede virkeligt ikke han var en af de der slave typer ser samlede nogle op og gjorde dem til slaver

Da hun tog hans hånd, lod han hende komme op at stå, før han smilede skævt og sagde: "Det her kommer til at virke skræmmende... men der sker ikke noget."

Og så forsvandt verden omkring dem.

Lys blev erstattet af mørke, omgivelser af skygger - og det føltes som om de var i frit fald i dette uendelige mørke.
Han holdt stadig hendes hånd, hårdt nok til at hun ikke ville kunne trække den til sig - da det ville have fatale konsekvenser for hende.

Mørket var der kun i nogle få sekunder før det forsvandt og gav plads til et stort, moderne kontor.
Den ene væg var erstattet med et gigantisk panorama vindue, som ganske vist var dækket til af presenninger udvendigt.
Et stort, stålfarvet skrivebord stod i midten af lokalet, med en behageligt udseende, læderbetrukket stol til.
To døre, den ene en elevator og den anden en flot trædør, var at finde i den væg der var modsat panorama-vinduet, og en sofagruppe var stillet op ved den sidste væg.

Da Zuresh og Naya dukkede op midt i lokalet, førte han hende over til sofagruppen (Han bar hende, hvis hun ikke rigtig kunne selv), for så at få hende ned at ligge på ryggen.

"Jeg bliver nødt til at hive din trøje op så jeg kan se... det må du finde dig i, okay?" sagde han så, men betragtede lettere afventende hendes ansigt.

Da hun tog hans hånd, var det som om alting forsvandt omkring dem!. Hun opfangede dog ikke meget af det da hun var ufatteligt svimmel og døsig.
Hun opfangede dårligt at de var et andet sted end aranaren, ud over at der ikke var når så meget larm! Hun mærkede hvordan han løftede hende op. Hendes krop var slap, og hun habde svært ved overhoved at holde hovedet oppe.

Hun mærkede sofaen under sig, og ømmede sig lidt. Hendes sår var ret slemme, og de gjorde ondt.
Da hun hørte hvad han sagde, nikkede hun blot. Det var jo ikke fordi hun var helt sig selv, plus hun ikke rogtig havde et valg. Forpulede Navajo!
Hvor ville hun dog ønske hun kunne forvandle sig til vareulv så hun kunne flå de der lorte i stykker.

Han undrede sig lidt over at han havde ventet på hendes accept. Det lignede ham dårligt... men mange ting havde jo også ændret sig drastisk i den seneste tid.

Han skød tanken fra sig da hun nikkede, og vendte blikket mod hendes blodige midtersektion.
Ganske forsigtigt, for ikke at påføre hende for meget smerte, skubbede han hendes trøje op og blottede hendes mave.
Såret var dybt, og det ville sandsynligvis have slået hende ihjel, hvis ikke han havde taget hende med.

"Lig stille..." mumlede han, og lagde så sin ene hånd over såret.
"Nu skal du bevidne en stærkere magi, end du kan forestille dig."

Han følte blodet under sin hånd. Det modbydelige sår som måtte gøre frygteligt ondt...
Zuresh' ene, tilbagevørende øje ændrede sig og blev lysende grønt, og med en aflang, reptil-agtig pupil.

Så fokuserede han sine magiske kræfter, og Naya ville kunne mærke hvordan en intens varme spredte sig i hele hendes krop - og så hvordan samtlige sår begyndte at lukke. Følelsen var ubehagelig, feberhed og næsten kløende... men både indvendige og udvendige skader blev fjernet i løbet af ganske få øjeblikke, og der var end ikke ar tilbage, da healingen var fuldført.

Hun var ikke rigtig til stede mentalt lige nu, så hun måtte indrømme at hun ikke hørte ret meget af det han sagde. Hun  mærkede dog pludselig en underlig varme i kroppen. Derefter mærkede hun en virkelig ubehagelig fornemmelse, særligt omkring hendes sår. Hun vred sig lidt og ømmede sig, også over hans hånd der å mod hendes sår.
Det var faktisk virkelig vemmeligt, og gjorde ondt.  Hvis ikke allerede hun svedte, så gjorde hun det i hvert fald nu. Hun kneb øjnene sammen og kom med nogle ømme lyde.

Dog mærkede hun langsomt hvordan følelsen forsvandt. Hun lå lidt og brummede, og kom til sig selv. Hun åbnede øjnene, og fik et chok da hun så ham sidde ved siden sig. Hun havde slet ikke været mentalt til stede i den her tid. Hun svang sit ben mod ham, og sparkede ham væk. Hun kom hurtigt op og stå, men var stadig svimmel da hun havde mistet en del blod. Så hun måtte gribe ud efter armlænet på sofaen.

Hun tog sig svimmelt til hovedet, og så på ham ”hvem er de?.... og hvor er jeg!” spurgte hun med en hård tone, og så sig rundt. Hvordan var hun endt her? og hvor længe havde hun været væk.
Hun huskede bare kampen med tigeren, og at han rev hende over det helt. Hun så lidt ned af sig selv. Umuligt! Hun var jo flænset op fra top til tå, men nu havde hun ikke en skræmme.