Those that mingle with Rats

Sted: Indenfor i De Strip-tease.
Tid: 01:05 am
Alle kan deltage.


En tyk røg samlede sig som et tungt skydække langs gulvbredderne. Der var en kollektiv tolerance for dets eksistens og den del der ikke indordnede sig dette kollektiv, var forbeholdt retten til at holde kæft og tolerere det alligevel. På samme måde vidste man at dem hvis høje hæle stampede i jorden i takt til musikkens dundrende hjerteslag, kun var for øjets skue og ikke for hænders lystige befamlelse. Men der var en modsætning; indordnede man sig ikke denne usagte regel, blev man forvist fra det lystspil som selve bygningen udgjorde.

Det var en rotte rede. Selv de yngste medlemmer der bevægede sig ind med åbne våde øjne og ivrige blikke, var i al uvidenhed født i rottereden. For den tiltrak sjældent de dannede, de pæne og ærgerlige. Det var her kvinden blev udstillet som en levende reinkarnation af sex og tankerne om hendes bløde bryster og runde kurver, blev vakt til live i et live-show der tilbød rastløse mænd at hvile øjnene på noget der var smukt men utilgængeligt. Samtidig kunne de føle sig i kontrol, serviceret og mægtige, imens de betragtede deres dansende investeringer med en perverteret vellyst.

Baren var den travleste del af hele bygningen, foruden podierne hvor pigerne svingede sig med imponerende akrobatik ned af glatte, skinnende, stål stolper. Deres lår stærkere end de fleste af de mandlige gæsters arme.  Her sad der en skikkelse; en smule bøjet over et tomt glas, med en smøg imellem to fingre og et erindringsfuldt blik. Men til trods for en filosofisk sindstilstand, gjorde hans umiddelbare udseende ham ikke til en mystisk erobrer. Hans krop var hærdet med muskler, og hans hud mørk med en sær ru tekstur. Brede skuldre indikerede en ligeså bred og stærk ryg. Hans overarme hvis biceps var fremhævede på grund af bøjede arme, stak ud fra en ærmeløs trøje. En halskæde med metal ringe som led, hang fra hans hals og et vedhæng i form af en flad kvadratisk metalplade dinglede ned imod gulvet. Hans ben var iklædt slidte mørke bukser af tykt materiale og endte i sorte støvler. Men selvom kroppens form og fysik, umiddelbart var det billede af maskulinitet der ville syntes attraktivt, var ansigtet derimod kantet, ordinært og ukønt. Hans næse var kroget, hans læber smalle og hans mandelformede øjne var fjendtligt katteagtige. En mørkegrøn iris gjorde den sorte pupil selskab. Det tykke hår var mørke brunt, næsten sort, fedtet og skubbet tilbage foruden en enkelt rebelsk tot der dinglede for det venstre øjenbryn.
Et fraværende blik indikerede personens manglende interesse i omgivelserne, men gjorde ham ikke mild at se på.

Støjen fra højtalerne der satte gang i rytmerne, for kvinderne at danse til. Var næsten overdøvende. Kvindernes svedige kroppe der slangede sig hen over podiet, for de få sølle euros der blev smidt deres vej. Men dette var deres liv, mange var her fordi der ikke var noget bedre alternativ med mindre de skulle ud på de kolde gader og sælge deres kroppe, på en måde der ville efterlade mange flere ar, end hvad en sølle dans for nogle liderlige mænd ville gøre.

Det var dog ikke damerne der havde tiltrukket den høje slanke skikkelse, der stod imod døren til de fri mens de mørke øjne betragtede de let påklædte kvinder. Nej, en nyhed havde passeret hendes bord for ikke mange timer siden, en hun ikke havde kunne lade gå forbi hendes næse. Som den nyheds rapporter hun nu en gang var, for slet ikke at tale om arbejdsnarkoman, havde hun straks iført sig hendes sorte cottencoat jakke, der nu lå hen over hendes højre arm. De hav blå øjne fik dog endelig flyttet deres fokus fra de smukke kvinder, som mange kvinder, ville ønske at kunne hamle op med deres skønhed. Men hun var ikke her for at beundre og ønske, hun var her for et mål og det mål, sad lige dér? Hun kunne næsten ikke tro på at det virkelig kunne være ham, men mobilen som havde ligget som groet fast i hendes håndflade, lyste op da hun trykkede på knappen og et billede af manden som hun ledte efter dukkede frem på displayet.

At tro, at selveste Malakel, tidligere højre hånd af manden som havde ført hele Di morga i sænk af død og ødelæggelse, sad i en strip bar? Hele denne forklaring hun spillede for sig selv i hoved gav ingen mening, men det gjorde nu egentlig ikke så meget. Hun var blevet sendt afsted for at få en historie, en historie skulle hun nok få! Problemet var bare, hvordan skulle hun bære sig ad?

’’Du ligner en der kunne bruge en opfyldning?’’ hendes øjne spillede af glæde imod manden der sad foran hende og satte et glas med whiskey foran ham. Uden at få en invitation til det, satte hun sig uden videre ned i stolen ved siden af ham, med sit ben der per automatik lagde sig hen over det andet, så den knæ lange stramme blå kjole hun havde på røg en smule op så den brune kulør hun nu en gang ejet var endnu mere synlig. Det eneste der ikke rigtig passede til outfittet var det løse lidt gennem uglet hår, samt hendes nedslidte støvler. Med en drink i hendes hånd betragtede hun danserne og tog en tår.
’’Du virker bekendt, har jeg set dig før?’’ atter gled hendes stemme hen over de fyldige læber, mens hun vente hendes opmærksomhed tilbage til ham, mens hun tog en tår igennem sugerøret der havde fuldt med det aflange glas.

Natten var på sit højeste og De Strip-tease var som sædvanligt proppet med diverse afarter af henholdsvis mennesker og væsner som nød synet af de mange dansende piger på scenerne. Deres kroppe snoede, vred sig og dansede for deres blikke. De falske smil og forførende døde øjne skiftede mellem at hvile på de enkelte iagtagende og til at stirre tomt ud over mængden. Vammelt. En blanding mellem et skuldertræk og en kuldegøsning skød gennem den ene bartender, idet en meget beruset mand lænede sig indover baren og delvist åndede hende direkte i ansigtet og samtidig sendte et par spytklatter i hendes retning, som han forsøgte at artikulere, så godt han nu kunne i hans tilstand, om hvorfor det nu lige var han mente at hun, bartenderen, skulle give ham et privatshow hjemme hos ham. Hun væmmede sig og valgte i stedet at ignorere ham og lade musikken overdøve hans uforståelige råben. En smøg.... det var hvad hun trængte til.
Hun så hen på sin bestyrer som holdt sig i hjørnet af baren, ud mod bagdøren og gik i hans retning. Han værdigede hende knapt et blik hvorefter han rømmede sig og forklarede hende at hun ikke kunne ryge ude bagved, da en af hans bedste kunder havde fået et særtilbud fra en af danserne. Det var forbudt, men det skete. Hvis man havde pengene. Hun himlede med øjnene og drejede omkring og vandrede ud i den tætpakkede menneskemængde for at lede efter et åbent hul.
For de som værdigede hende et blik, ville de først og fremmest observere hendes sorte, delvist krøllede og pjuskede hår som gik hende til brystet. Derefter blev de mødt af et par særprægede gule øjne, hvori hendes lille sorte pupil stirrede målrettet fremad. Hendes blik var hårdt og koldt modsat hendes varme farve iris. Trods øjenfarven, som ofte indikerede om man var menneskelig eller ej, var hun dog et menneske, men hun erhvervede ikke de fleste egenskaber som udgjorde hendes art. Hverken grådighed eller i den modsatte ende af skalaen som menneskelighed, var ikke hendes stærke sider. Hun var for det meste komplet og fuldstændig indifferent, og når hun ikke var det var hun for det meste pisse hamrende vred.
Hendes slanke, men veltrænede krop, var iklædt et par meget lavtaljede armybukser med løse seler hængende ned om siderne. En sort, tynd tanktop smøg sig om hendes overkrop og havde efterhånden små huller omkring stropperne.
Hun famlede med sin pakke cigaretter og fik til sidst én ud af pakken og fik hurtigt tændt den. Hun indhalerede kraftigt og sendte røgen ud i lokalet i form af et langtrukkent suk. Hun nød det korte øjeblik og lænede sig derefter op ad den stolpe hun havde endt at stoppe op ved. Hun lod dovent blikket glide henover den intetsigende mængde. Alt var det samme.
Troede hun i hvert fald, indtil hendes øjne standsede og fikserede sig på en skikkelse ved et bord... Hun kunne først ikke genkende den fremtruende skikkelse, men ét eller andet i hendes krop satte den straks i forsvar. Hun stirrede intenst på ham og hans kantede ansigt indtil det gik op for hende hvem det var der sad ved bordet. Dæmonen som havde været med til at gøre hendes liv i Di Morga særligt farligt i en periode. Åh ja, hvis man havde været og besluttet sig for at blive i Di Morga, så vidste man, hvis man var klog nok til det, hvem dén mand, dét væsen, var.
Til hendes største overraskelse valgte en køn kvinde at sætte sig ved hans bord. *Woman, are you f*cking stupid?!* Tænkte hun vantro og fortsatte med at observere dem imens hun indimellem tog et åndsfraværende hvæs af sin smøg.

// håber det cool jeg joiner, hvis ikke så sletter jeg bare mit indlæg xP

Teddy vidste ikke rigtig hvad han skulle lave den dag, så han var taget på arbejde den tidlige morgen, for at gå rundt blandt sine jord og beton kollegaer, arbejde med og røre cement, løfte, slæbe, det sædvanlige, da kunne ske på en dag, helt normal, udover den store mand, fulgt af han's brødre som også arbejdede der, som et alternativ når de ikke fik arbejde af Libra, og efter en lang dag på arbejdet, med sved slæb og hårdt arbejde, var de taget hjem, for at smutte ind i deres hus, og gå i bad, for at skifte til et par tunge militær støvler i russisk kvalitet og stil, tunge blå kamuflage militær bukser, en tank top med ordet Black Beret Troopers, og så en lædervest med navnet Lone Wolfs i toppen med billedet af en ulv i midten og ordet Russia neden under. alle han's folk er klædt sådan stort set, imens et pistol hylster med en 9mm glock blev spændt ind under vesten, så vel som nogle magasiner med sølv kugler med bibelsk skrift på, man vidste aldrig nu om dage.
Teddy gik ud til sin harley davidson, for at sætte sig op, og skæve tilbage, og se på Heavy og Shadow som var fulgt med ham, og roligt tog han tørklæde for ansigtet, så vel som sin hjelm, og tændte sin kværn, for at drøne afsted, tæt fulgt af Heavy og Shadow.

de kørte stødt afsted, for og mødes op med Doc, Happy og Psycho, og de kørte så samlet afsted, maskerede med tørklæder, og deres militær hjelme, imens de skævede rundt i natten, og med en klar ide om hvad de skulle, uden og ane hvad da kunne ske, eller hvad da skulle ske, men sådan var det for det lille kobbel af undergrund's varulve, og de gassedet roligt op, for at komme hurtigere frem.
De standsede ved lys kryds, og andre ting da kunne give problemer for disse fyre, og fortsatte imod de strip-tease, og da de ankom, parkerede de roligt deres motor cykler, for at parkere ved og bakke ind, slukke deres motorer, og sætte støtte benene til, tage deres tørklæder og hjelme af, for at lægge det under sædet, og sætte kæde lås på deres hjul, og de så på bygningen med store smil, for at bevæge sig der ind af.

Teddy gik først ind, efter fulgt af den 210 cm, 225 kilo tunge heavy, og de normalt byggede fyre, Shadow, Doc, Happy og Psycho, imens de så sig omkring, så på pigerne, da dansede, lyttede til musikken, og generalt orinteredet sig om folk's bevægelser, imens deres mange ar var blottede, så vel som deres militær tattooveringer, ulve tattooveringer og russiske skrifter, og roligt bevægede de sig ind, over imod baren, og bestille 6 white russia's, og selv sætte sig i et hjørne af stedet, for og se tingene an, og roligt nød de deres drinks, fulgte løjerne, så efter nogen de måske kendte, kunne komme til og kende, da kunne være mange muligheder, sådan et sted, nye rekrutter, dog bemærkede de en fyr, som fik Teddy til og knibe øjnene sammen, og han sagde det for sine gutter, som så på fyren, så vel som kvinden der sad der oppe med ham, imens Shadow gjorde opmærksom på en ung kvinde, muligt pige, da iagtog dem, og Teddy brummede lavt, for at bevæge sig over til den unge pige, da stod og røg, lidt væk åbenbart, og han sagde roligt ''ved du hvem den fyr er? fordi du ser ud til og gøre.. sådan som du stirre, og vi vil gerne have det bekræftet, så ved du noget?'' han så venlig nok ud, trods sit brutale udseende, og dog holdt han lædervesten knappen, for ikke og blotte sin pistol, imens han iagtog den yngre pige, og han vidste ikke om hans 208 cm, 175 kilo store krop, ville skræmme hende, da han ikke just var let bygget, et muskel bundt af en varulv var han dog, imens han's brødre holdt øje med ham, og manden, så vel som den fremmede kvinde, dog var de interesseredet i manden, hvis en klokke ringede, men ikke kunne placere, dog virkede han ikke truende, selv om han lignede en fyr da kunne brække ryggen på en bjørn.

Musikken spillede ingen stor rolle i de tanker der optog hans sind; dens bankende rytme formåede ikke at fortie det der blev bekendt gjort inde i hans hoved igen og igen. Selv ikke alkoholen kunne få kællingens hvisken til at holde kæft og efterlade ham i den ekstase af intethed som han havde lyst til. Hvor mange flasker havde han efterhånden ikke drukket? Og det eneste der skete var en tilsvarende imaginær summen i de ru fingerspidser. Han lukkede øjnende i et øjebliks introvert tilbagetrækning fra omgivelserne og følte sig ude af stand til at samle sig omkring sin omverden, og de konsekvenser den havde lagt for ham. Vladimir lå i jorden og genopstod ikke igen, og han havde ikke lyst til at tage tilbage til Frankrig foreløbig. Di Morga var blevet et tilflugtssted; en kvalmende sød nostalgisk spøgelsesby af hånefulde stemmer der dikterede dårlige såvel som gode valg. Men ligesom sprutten ændrede den ikke noget.
Hans kildevæld af tanker blev midlertidigt afbrugt af en stemme som skar igennem kraniet på en dundrende måde der fik musikken til at virke som fjern baggrundsstøj. Hendes stemme var i sig selv ikke en skarp, skinger, irriterende piben, men han var ikke forberedt på den. Faktisk var han ikke forberedt på at blive opsøgt overhovedet. Det var en langsom trækning der skød øjenlågene op og afslørede den vovende kat der havde kravlet hen til løven. De mørke grønne øjne havde en fjern glød af noget gyldent i sig. Det var tråde der spillede sammen med den mørkegrønne på en unaturlig reflektiv måde; som et kattedyr der bliver fanget af lygterne i mørket. Han vendte hovedet ligefrem i stedet for svagt opad rettet, imens han iagttog hende. Der var råde linjer ved øjnenes kanter der indikerede den mængde alkohol som allerede var blevet indtaget af den store hybrid. En særpræget følelse hang over den kvinde der havde placeret endnu et glas whisky foran ham, men til forskel for andre virkede hendes tilnærmelse ikke præget af det fælles motiv hans forhenværende kvindelige velgører havde haft. Imens hun så væk tog han fat om glasset og hævede det overbordet med et studerende blik. Det næste øjeblik blev hendes stemme igennem utrolig skarp i forhold til musikken. Hans blik faldt tilbage på hende inden han tog noget af den gyldne whiskey og satte glasset ned igen.

”Måske.”, svarede han en smule fraværende.
Det virkede som en mærkelig åbning til en samtale han ikke var vildt interesseret i. Hans blik fangede den særprægede flok af jernkranier der havde forvildet sig ind i fordærvelsens kammer. Derefter vendte den over til hende igen med en mærkelig dyrisk ro.

”Hvis jeg var dig, fandt jeg en anden fyr at chatte op med whiskey.”, et asymmetrisk men alarmerende tiltalende smil formede sig på de tynde læber og fik et livligt glimt til at spille i de dominerende øjne. Det var sagt med komik bag det.

Hendes øjne flugtede hurtigt over på de ny ankommende gæster til klubben, hendes nysgerrige blik fulde hvordan at den ene af mændene fra gruppen valgte at rive sig løs og hen til en kvindelig ryger. Hvad de snakkede om, var ikke til at vide og måske hun i stedet skulle interessere sig mere for det mål hun var kommet her til for. Tungen fugtede langsomt de tørre læber, smagen af den søde drink hun havde mellem hendes hænder fandt atter ind i hendes mund, sammen med den naturlige smag af salt.
Usikkert lod hun tænderne erstatte tungen og pressede næsten kærligt imod underlæben, han virkede mindre brutal som han altid havde været beskrevet. Man kunne kalde dette emne en form for besættelse for hende, læst op på artiklerne som der var udgivet. Kort løb et resumé af artiklen omkring at modstandsbevægelsens leder havde haft noget, skulle man kalde usundt, eller bedre beskrevet, som et stof der var imellem dem, ingen af dem kunne stoppe med at tage. Hvilket i sidste ende havde endt med døden af den kvindelige leder, mon man kunne finde historien bag historien denne aften? – Men de korte svar for hoved, efterlod hende med følelsen af det nok ikke ville blive det nemmeste at få ham til at snakke, selvom hun så betalte for at han kunne drikke hele baren. Han virkede, mindre, ikke så modbydelig og prætentiøs som aviserne altid havde fået ham til at lyde som. Men rygterne havde også sagt at han var taget væk fra Di Morga, hvorfor i det hele taget vænne tilbage?

Hvis ikke Emily havde været en bedre rapport end hun nu en gang, tog sig selv for at være. Ville hendes tanker nok havde afsløret hende i ansigtets træk. Men i stedet for at virke undrende, tænkende, fik hun i stedet placeret et mere charmerende smil på læberne, hun satte glasset fra sig og lod de slanke fingre køre igennem håret. ’’Så skal jeg forstå det som, at du gerne vil have jeg flytter mig?’’ uden at tænke over konsekvenserne, som hun altid førte hendes job ud med. Lagde hun hånden på hans lår ’’eller har jeg stadig min frie vilje, og kan prøve at chatte dig op med whiskey alligevel? Eftersom at du er den eneste i aften som har fanget min opmærksomhed’’ hun fjernede langsomt hånden igen og begyndte at lege lidt med sugerøret i den hvad hun ville mene var en blå drik. Egentlig vidste hun slet ikke hvad hun havde fået, da hun normalt ikke var typen der gik i byen for at blive fuld.
’’Og lad mig påpege, det er ikke tit, at noget finder min interesse som du har gjort i aften.’’ den smalle øjenbryn løftede sig let op i panden, mens en lille rynke kom frem på den smalle krogede næse, der stadig bar en smule præg af et langt ar der flugtede fra næsens yde væg op til det venstre øje. Hun vidste godt at hun var, måske lidt for modig, men hvis man intet satsede, var der intet at vinde.

Nanna stod fortsat apatisk og pulsede langsomt og roligt på sin cigaret. Gløderne åd sig grådigt opad tobakken og efterlod kun den sivende røg, og tjæren i hendes lunger som sit eftermæle. Hun var så optaget af hvad der mon ville udspille sig ved bordet hendes blik var fikseret på, at hun blot tabte smøgen mellem hendes fingre, når den havde tabt hendes interesse. Den gjorde to hop på gulvet og blevet derefter slukket af en person, som havde været så godtro at stille hende spørgsmål.
Nanna drejede sløvt hovedet da hun registrerede en stemme i hendes retning. Det tog et par hurtigt sekunder for hendes øjne at fokusere på et mål så tæt på hende, i forhold til dét væsen hun ellers havde nærstuderet. Hun rynkede brynene ved det syn som mødte hende, og hun lod blikket klatre op ad den fremmede mand, hvorefter hendes bryn nærmest forsvandt ind i hinanden, som hun rynkede dem yderligere. Hun udstødte en blanding af et fnys og et suk og vendte blikket væk fra manden som havde valgt at stille hende dumme spørgsmål "Ved ikke." Sagde hun med et skuldertræk og gav sig til at lede efter sin pakke cigaretter igen, alt imens hendes blik atter boltrede sig fast til de to personer ved bordet ikke langt fra hende. Hun så skiftevis fra den idiotiske kvinde som ved et lykketræf stadig sad på stolen, og den uhyggelige skikkelse som fortsat virkede uinteresseret i hendes tilstedeværelse, som hun virkede så fast besluttet på at føre en samtale med. Nanna sukkede irriteret og proppede cigarettens filter ind mellem hendes ferskenfarvede læber og tændte for den. Hun inhalerede i en hurtig, nærmest krampetrækning, hvorefter hun hurtigt greb smøgen mellem to fingre og svingede den til side. Efter at have holdt røgen i sine lunger, ladet den fortære lidt mere af hende end hun ellers tillod, pustede hun hurtigt og irriteret røgen væk fra sig, som var den  chikane i hendes tilstedeværelse.

Havde hun haft katte, hunde eller ræveøre, havde de vendt sig opmærksomt og vantro mod hvad hun så udspille foran sig. Hvad fanden havde kvinden gang i? Nanna stivnede idet kvinden lagde en hånd på hans lår.... Var hun... hun måtte være andet end et menneske... hun .... Hvad..
Nanna stod og måbede svagt for sig selv i sit lille hjørne af hvad hun kaldte virkeligheden og forsøgte at finde en logisk grund til at kvinden overhovedet havde lyst til at sidde ved samme bord som ham. Ja nu kendte hun ham godt nok ikke personligt, og det kunne da godt være han var ganske rar, fodrede ænder ved søen i sin fritid og hæklede små fine tæpper, men hun havde sine tvivl. Hun troede alt og mest på at.... Han spiste små børn til morgenmad.... Ja, noget i dén dur.... Mindre kunne nok ikke gøre det, og hun havde endda set en del grumme ting i sin tid. For ikke at tænke på været ude for et par.
Som om én havde knipset med et par fingre foran hende, vågnede hun op fra sin lille sarkastiske ordsnøre og overvejede hvad hun skulle gøre. Skulle hun banke noget seriøs fornuft ind i kvinden? Tage hende under armen og spurte væk... eller være fuldstændig ligeglad som hun plejede.

Hun tog et forsigtigt skridt fremad.... Så ét til og til sidst marcherede hun nærmest hen til bordet hvor de sad. Hun stoppede op foran kvinden og lod mest af alt som om manden ved hendes side ikke eksisterede. Hun hævede sit ene øjenbryn og gav kvinden elevatorblikket. Hun lænede vægten over på sin ene hofte og lagde armene over kors. "Dit navn?...." sagde hun skarpt og køligt. Nærmest hånende. Hun ventede et øjeblik. "Min chef er ikke så frygtelig begejstret for at have dealere, mafiaen, journalister, ludere, photografer og andet skravl rendende i hans "butik", så medmindre du har fået et gyldent pas og tilladelse, skal jeg bede dig om at smutte. NU" Hun placerede en strakt pegefinder på bordet og lænede sig indover kvinden og borede sine nærmest giftigt gule øjne direkte ind i hende.

Teddy så roligt på det lille menneske, med et tomt ansigt, imens han skævede op til den unge mand, eller det lignede udseendet, han's hjerne arbejedet på højtryk, for at han fandt sin mobil frem, og sende en SMS til Shadow, om og tage et billede af manden, og kvinden, og sende til Libra's sekretær, Mother, og den mindre mand rejste sig, og forsvandt i mængden som et spøgelse, og han så kort på mennesket, med hævet øjenbryn, uforskammet unge ting, måske skulle han brække et par af hende's knogler, bare for og sende en besked, dog var det ikke målet med dagen, han sagde bare ''tak for hjælpen, kød'' og vendte sig om, og gik tilbage til sit bord, for at snakke lavt med sine folk på russisk, imens de overvejede hvad de skulle gøre, måske var dette et job?, de snakkede lavt, imens de ventede på Shadow, som kom tilbage, og forklarede dem lidt omkring, at kvinden var en reporter for Di Morga News, og Mother havde givet dem en opgave, make sure she come's out alive, og prøv og få Malakel til og have et møde med Black Swan, hvilket fik dem til og brumme, drikke deres drink's ud, og skode deres smøger, imens de kort snakkede sammen om manden, Malakel, en farlig person, som de skulle undgå, ikke meget info om manden, udover han var en man ikke sku genere, dog var Mother's ord var enkle nok, selv om de nok røg på hospitalet, men der havde de været før, eller døden nær, men ellers var det jo ikke sjovt og beskytte folk, selv om det virkede helt hjernedødt i sig selv, men en opgave var en opgave.

De rejse sig op og aftale enkelte ting, at hente våben og udstyr hjemme i beskyttelses huset, og Doc, Psycho og Shadow invigedet i og hente disse ting, imens Teddy, Heavy og Happy blev, så imens Teddy og han's 2 mænd, så det lille menneske bevæge sig op til bordet, hvor kvinden havde lagt en hånd på manden's lår, som fik dem til og kigge lidt på hinanden, og overveje hvad de skulle gøre, imens de ventede på de andre, og som de soldater de var, og uddannet livvagter, fulgte de protokol 2B, som ville sige og marchere der op, imens de så Shadow, Doc og Psycho storme ud, og sadle op på deres harley davidson's, og lyden af dem da kørte afsted, var lidt ubehalig for Teddy, Heavy og Happy, selv om Happy tog det med et smil, men det gjorde manden altid, man kunne skyde ham i maven og han ville stadig en smile, ingen vidste hvorfor.

Teddy læste kort en besked, fra Mother, at kvinden var Emily, og var en VIP, efter sikkerhed's aftale mellem Teddy's gamle arbejde, da skulle sørge for journalisterne kunne bevæge sig ind i løven's hule, og komme ud i et stykke, så han skrev bare okay, og gik der op, fulgt af Heavy og Happy, for at brumme en enkel ordre, da fik Happy til og stille sig lidt i udkanten, dog tæt på, med blikket vendt rundt, så de overvågede omgivelserne, imens Heavy stillede sig bag ved reporteren, med de enorme muskeløse arme lagt over hinanden, imens han nedstirrede det lille menneske da virkede truende over for deres VIP, hvor efter Kuuma gik hen ved Emily, og gav hende en lap papir han hurtigt havde skrevet, hvor da stod at hun havde rodet sig ind i noget værre noget, men det vidste hun nok godt, og at disse mænd skulle sørge for hun kom ud i et stykke, efter aftale mellem han's chef og Di Morga News, dog forsøgte han ikke og skjule den, han lagde den bare foran hende, og vendte sig imod Malakel, og bukkede roligt, for og vise sin respekt for det gamle væsen, i et forsøg på og vise manere og dyb respekt, selv om han dog ikke kendte alle racerne's skikke, så han håbedet det var godt nok, før han sagde ''Hr Malakel, på vejne af den organisation jeg arbejder for, vil jeg høre om de kunne tænke dem et møde med Black Swan, leder af Libra?, de bestemmer selv hvor og hvornår, eller om de vil lade det op til Black Swan, det er uforpligtet, og helt efter eget valg'' han lød respektfuld, stille og rolig, dog brummede Heavy noget på russisk til Teddy som han blev kaldt, og han svarede med nogle korte lynhurtige ord, som fik den enorme mand til og trække på skulderne, og fortsat stå bag ved Emily, imens Teddy stod ved siden af Heavy, med armene lang's siden, de sagde intet til nogen af dem, men Heavy's blik på det lille menneske burde være besked nok, hvis Emily ville gå, blev det med dem, om hun kunne lide det eller ej, men kunne hun lide tanken om et skud hul i baghovedet af en eller anden årsag, så var det denne slags ting de skulle stoppe, på den ene eller anden måde, han så kort på Emily, og smilede let, før han så sig omkring i ny og næ, med et vagtsom blik, så han dækkede den ene side, Happy den anden side, og Heavy dækkede Emily bag fra, dog forsøgte de ikke og være uhøflige, så de stod lidt væk fra Malakel, men tæt nok på Emily til at kunne dække hende, men forhåbligt heller ikke overskride en personlig grænse, men livvagt branchen var nedern, men lønnen var god.

Det var en sjældent begivenhed at en kvinde havde rygrad nok til at tage tøjlerne og hurtigt klargøre et voksende motiv; en kødelig interesse. Oftest var det mænd der sad halv berusede over attraktive kvinder og forsøgte sig med diverse verbale bejlerier, alt imens deres øjne forvildede sig ned til kurven på deres udkårenes lår, bryster og former. Endnu mere sjældent skete det at Ma’lakel blev anset som værende byttet; det en anden jagtede og prøvede befamlende at smyge sig tæt på. Hendes ord brød den rytmiske skare af beats, der hamrede imod klubbens vægge og efterlod de skiftende neonskilt over baren en smule dirrende for hvert slag af bassen. Og uden skrupler eller naivitet, lod han sig bejle til. Den slanke hånd der faldt på hans lår var hverken fjernet men heller ikke bevilliget et anerkendende blik. Hans øjne havde deres fulde interesse på den modige kat foran ham, imens at den gyldne frelse i det ovale glas blev bragt op til de smalle læber endnu engang. Han drak imens de grønne øjne så ind i hendes som hun talte og erklærede sin interesse. Intense, sindslige, øjne der syntes at fængsle blikket. Det asymmetriske smil var en falmende gestus over hans læber og da whiskey glasset blev sat ned igen var de ukønne og hårde træk vendt tilbage til det ordinære ansigt.
Inden han fik en mulighed for at svare blev bordet indtaget af en tredje deltager; en ung kvinde hvis sorte hår blev bidt mest mærke i. Men hendes mål var ikke Ma’lakel, den lille narcissisme måtte han opgive, idet hun lænede sig fjendtligt ind over den kattelige jæger der havde lagt sin hånd på hans lår. De grønne øjne skiftede fra de to kvinder og den interesse der var blevet opbygget til den bejlende brunette falmede gradvist, idet hans blik faldt på deres omgivelser og han rakte ned i lommen på den slidte jakke der hang over ryglænet på hans stol. En firkantet, sort, pakke blev trukket op. Der løb en rød stribe omkring dets midte og med et gyldent logo trykt på dets front; et symbol af et hvæsende tigerhoved med en ring omkring. Det var ikke særligt originalt, men man købte heller ikke indholdet for udseendet på pakken. En cigaret blev trykket op; sort papir og rødt filter. Det duftede, tiltalende og afhængigt af nikotin! Hans øjne så op på brunetten med et interesseret blik: nysgerrig efter hvordan hun ville takle situationen med den aggressive sort hårede.
Der var noget udfordrende i den møde hans øjne søgte hendes; en opfordring til at være en rotte – til at lade rationel tanke synke hen til et minde om dydighed, imens at knoerne blev gradvist mere blodige. Den lille indikation af et ar over hendes næse – han satte smøgen imellem sine læber – hun måtte da vide lidt om hvordan man knækkede en andens ego? De udfordrende øjne stirrede. Deres hypnotiske intensitet; indvilgede hende i voldelige tanker uden at bruge den mindste smule telepati.

Pege og tommel-finger strøg sig imod hinanden i et lavt knips, og en dansende blålig flamme oplyste de middelmådige ansigts træk og de dominante øjne. Først der vendte hans blik sig væk og han inhalerede. Spidsen på den sorte smøg lyste op i en rød-orange glød og røgen spredte sig imellem de tre; indtagende og opløftende. En speciel krydret duft af noget eksotisk. Det var her den brogede ulv viste sig ved bordet ligeså. Det rolige grønne lagde sig over den høje vagthund med den samme ligegyldighed som han først havde skænket brunetten. Da begyndte et velkendt forfejlet ritual af støvle kys. Den forfjamskede og akavede måde der blev halv bukket som om Ma’lakel var kongelig, og ordrende der fulgte med, havde samme misforståede ærbødighed. ’Libra’ – hvad fanden var det? Han løftede et øjenbryn af ulven og lod kort blikket glide på den seddel han havde lagt på bordret til brunetten. Han stod om hende som om hun blev antastet og forudlempet. En mørk røgsky delte sig i atmosfæren omkring dem alle sammen, imens at Ma’lakel så på ulven med en stilhed der kunne betyde hvad som helst. Dernæst svandt hans blik hen imod den sort hårede kvinde.

”Dealere, mafia, journalister, ludere og photografer, eh?”, der kom en trækning ved hans mundvige.
En indikation af hans asymmetriske smil. Han vendte blikket imod pakken med de sorte eksotiske smøger, imens han talte henvendt til ulven og hans flok.
”Vi må vente med etiketten, Big and Bad.”, han inhalerede igen. ”..for det ser ud til jeg skal smides ud -”
Han trak en af de sorte smøger ud fra dets beskyttede rum, og så op imod den ravne sorte kvinde med de gyldne øjne. Det indbydende fristende i de grønne øjne gjorde sit forsøg i at fængsle hende med en gnist af noget opstemt og tillokkende. Og ganske roligt gestikulerede han den eksotiske vare imod hende.
”- eller hvad?”

Lige som hun troede hun følte sig selv i kontrol over situationen, kunne hun mærke hvordan at hendes sind blev uforudset, fuldstændig og helt aldeles opslugt af de grønne øjne der kiggede ind i hendes. Hvilket fik den ellers så rapkæftede kvinde til at sidde med et lidt akavet ansigts udtryk, næsten bedre beskrevet som et forundret ansigts udtryk, som havde dette aldrig hent for hende før.
For en mand med så hårdt et udtryk og stærke karakteriserende træk, som mange kvinder nok ville undgå. Følte hun sig direkte tiltrukket af ham, men også tiltrækningen af at vide hvilke hemmeligheder der gemte sig bag de gådefulde øjne. Nysgerrigheden trak i hende som tråde, var hun blot en marionet dukke for kroppens pludselige impulser. Hun var på under ti minutter vadet så dybt ud i vandet, at hendes hoved var trukket neden under det kolde vand og brændte i hendes lunger efter luft, som den tunge cigarret røg der hang i luften. Kortvarigt glemte hun helt hvem det egentlig havde med at gøre, fanget i nettet af stemningen fra musikken og det sted de nu en gang befandt sig ved.

Men som havde nogen hældt en kold spand vand i hoved på hende, blev hun revet ud af den trance hun havde været i. Som havde en mørk skygge lagt sig hen over hendes ansigt, vente de mørke blå øjne sig imod pigen der stod og krævede hendes navn. Var dette en joke? Havde manageren nu også ansat mindreårige? Dog frembragte dette kun et smil hen over hendes lysebrune læber, mens hun kiggede intenst ind i de gule øjne der nærmest prøvede at tvinge hende tilbage i sædet. ’’Søde skat i aften er jeg blot ude for at have det sjovt hvilket du ødelægger med din, akavet ligegyldige ’im a tough girl’ facade du putter op[b]’’ hun lænede sig helt ind så deres ansigter ville føles som millimeter fra hinanden. ’’[b]Jeg var en gang nyheds rapporter i Irak men er det ikke længere.’’ hun fugtede kort læberne, mens det begyndte at more hende at dette lille, vidunder af et menneske mente at hun skulle spille stor og farlig. ’’din lille’’ hendes øjne som næsten lyste af morskab gled op og ned af den sort håret pige, i det klassiske elevator blik ’’skræmme taktik, not so scary. Måske en sød lille pige som dig burde finde et job, som hun faktisk var gammel nok til.’’ stemmen var en hæs hvisken, mens denne lille eskapade fandt sted havde hendes fingre fundet ned i hendes jakke ene lomme, hvor at de lukkede sig rundt omkring en fin plastik overflade, som hun ville mene var det pas, hun havde fået tildelt da hun var kommet ind igennem døren. Så da hun trak sig væk fra den næsvise unge, hæv hun det foran hendes øjne ’’Så jeg går ud fra dette vil gå an? Eftersom jeg også vil mene du vil se at min navn, står ude på listen, under, mind our on fucking buisness.’’ næsten udfordrende betragtede hun kvinden, ville hun få sendt en flyvende knytnæve afsted imod hendes ansigt om få sekunder, eller ville kvinden vænne sig om og gå. For at undgå en scene foran hendes chef, der tydeligvis ville sikret hende at ryge ud igennem de selv samme døre. Hun lige havde truet Emily med.
Men lige som hun håbede på at dette ville være nok til at få tøsen til at smutte og lade hende vænne tilbage, til det som egentlig var formålet for hele aften. Grunden til at hun havde sat en fod ind i dette forfærdelige sted, kom der en ny forhindring i vejen. I form af to store klipper der kom hen til bordet, hvad var nu dette? Lad os se hvor mange mærkelige hændelser vi kan finde på, på en gang dag?
Med et irritabelt ansigts udtryk, tog hun imod papir lappen som der var blevet rakt ud til hende. Var han rigtig klog? Hendes øjne blev udspilet da hun så hvad der stod på papiret, hvis dette var blevet set havde han lige ødelagt hendes cover. Hvem fanden troede han lige han var? Hun sendte nogle lynende øjne imod manden ’’Libra huh? Måske de burde finde et andet sted og stikke hoved i sandet for i aften..’’ mumlede hun stille for sig selv, hvor efter et suk af irritation banede vej hen over hendes læber. Dette fik hende også til at vænne bunden i vejret på hendes drink, som forsvandt med tre hurtige slurke. Dette gik på ingen måde efter planen.

Nanna som fortsat borede sit blik ind i kvindens, bad en stille bøn til en højere magt hun ikke ellers gjorde kendskab til at hun ville tage hintet og tage halen mellem benene mens legen var 'god'. Men det var hun naturligvis for dum til. Det ville hun sikkert være. Nanna vægtede hende kort med sine glitrende vurderende øjne. Hun havde sikkert haft heldet med sig hele livet. Et held Nanna aldrig havde set noget til. Hun kvalte trangen til at fnyse henkastet. Det var kun de svage som knækkede under pres og hårde tider. Når livet testede én. Hvilket ville vise sig at blive én af de situationer hun snart skulle havne i.
Hendes tankestrøm blev afbrudt af en stemme hun ikke var forberedt på, og hun drejede langsomt men instinktivt hovedet i stemmens retning og fæstnede sine øjne direkte ind i hans. Grønne. Hun rynkede svagt brynene og så undersøgende på ham som han talte. Hun bemærkede det skæve smil og kæmpede mellem to følelser som gik i konflikt med hinanden, henholdvis irritation og underkastelse. Irritationen ville naturligvis brænde igennem. At bøje sig, var ikke noget hun havde tilladt sig selv. Så lavt ville hun alligevel ikke synke. Uanset om Djævlen åndede hende i nakken. Ikke nikke nej om det ville ske.
Hun fulgte hans bevægelser og tillod sig selv et stik af nysgerrighed at rulle indover hende og trække hende med. Hun indsnusede kort luften og blev mødt af en krydret og sød duft som bredte sig fra ham og ud i rummet. "Eller hvad?. Hun så fra de sorte smøger og ind i de grønne øjne som syntes at trække i hende. Hun spændte instinktivt imod og rynkede småforvirret øjenbrynene, men blødede derefter op og så blankt på ham. Hendes ansigt var tomt for følelser og de kønne ansigtstræk lod sig skinne igennem, de ansigtstræk hun så ihærdigt skjulte bag de rynkede øjenbryn og de lynene øjne. Hun løftede armen og strakte langsomt hånden fremad for at tage imod hans tilbud. Hun nåede dog aldrig ret langt før kvindens stemme skar igennem den døs hun ved et uheld var gledet ind i. Armen faldt på plads og hun drejede atter hovedet og mødte hendes blik og gjorde sin hørelse skarp.
Med ét formørkedes hendes ansigt, som om en tordensky var gledet indover hende. Hun lod kvindens ord ramme hende, men i stedet for at lade dem prælle af sig, tog hun imod hvert slag. Hjernedøde kælling. Ærgeligt... Hun havde ellers sådan et kønt ansigt...
"lille.... sød... pige... gammel nok til..." Tordenskyen voksede og lynene reflekterede sig i hendes øjne. Hendes øjne blev smalle og sendte nærmest gnister, som prøvede stormen inden i hende at bryde ud. Og det ville den. Hun mærkede hvordan hver en muskel i hende langsomt, én efter én spændtes, og hun bed sig svagt i læben, mens hun mærkede hvordan hendes åndedrag ændrede sig radikalt. Hun prøvede at trække vejret dybt og ignorere den brændende følelse som langsomt voksede inden i hende, som kvinden blev ved med at hælde benzin på bålet.
Alt imens Nanna overvejede om jobbet overhovedet var værd at beholde, hvis hun nu kunne få lov til at slå et par slag i ansigtet på soens smukke ansigt.
Som om nogen åbnede et vindue og gav ilt til ilden inden i hende, eksploderede hendes vrede og raseri i en lynhurtig bevægelse idet hendes hånd lukkede sig om kvindens hals og løftede hende op ad stolen og et par centimeter over gulvet. Nanna var stærk og trænet for sin alder, men det måtte være hendes stædighed, raseri og adrenalinen som fór igennem hende som gjorde hende i stand til det. Hun stirrede ondskabsfuldt op på kvinden med et blik som kunne brænde huller i hende. "Faktisk er gammel nok til?" Nanna lod sine sidste kræfter i armen gå til at smadre kvinden ned på bordet og læne sig indover hende, så tæt at hendes ånde fugtede kvindens hud. "Din selvforkælede, møgirriterende, klamme smatso! Hvad er det så lige som gør dig så forbandet bedre end mig?!" Hendes læber veg til siderne som hvæsede hun af kvinden. Nu var der ingen heltinde at finde i hende, hvis der overhovedet havde været én. Nu havde Nanna set sig ond på hende, og hun skulle bøde. Der var intet omkring Nanna andet end hende og kvinden. Musikkens dunkende larm var forsvundet sammen med dem ind i det tæppe af vrede og følelser som var skyldet ind over hende som en bølge. Kvindens ord gentog sig inde i Nannas hoved og som hendes raseri blussede endnu mere op, strammede hun sit greb om hendes hals, ikke nok til at kvæle hende, men stramt nok til at give hende godt med ubehag og et par grimme mærker bagefter.
Nanna slap hende nærmest i et skub og snuppede i bevægelsen væk fra bordet, den sorte cigaret som hun var blevet tilbudt for lidt siden. Hun fik hurtigt tændt den og sendte en røgsky efter kvinden "Bedøm din fucking modstander." Hun stillede sig dog alligevel i forsvarsposition, klar til at missekatten ville kradse tilbage. "Din fisse lugter sikkert lige så råddent som de ord du lukker ud" Sagde hun og sendte en hånlig latter i hendes retning.
Hun tog et langt hvæs imens hun afventede en reaktion og sendte smøgen et hurtigt interesseret blik, inden hun nikkede fra den sorte afhængighed mellem hendes fingre og ham som havde givet den til hende. "Du burde kende de rigtige metoder, ligesom han." Sagde hun og ventede på at sikkerhedsvagterne ville komme rendende og slæbe hende ud fra stedet. Hun ikke havde gjort sig opmærksom på hvor mange som havde set hendes lille stunt og hvor meget ravage og panik hun havde sendt gennem gæsterne. Et skuldertræk fra hende indikerede hvor meget det ragede hende, alt imens hendes blik var låst på kvinden som stadigvæk lå henover bordet hvor Nanna havde 'lagt' hende. Hun var beredt på bank. Hun var beredt på smerte. En gammel kending hun efterhånden gik imøde med et venligt håndtryk. Hun var ikke red eller bange. Hun var fucking ligeglad.

Teddy holdt stille øje med alle detajler, med en soldat's opmærksomhed og øjne, imens han holdt øje med dem alle, Malakel, Emily og kød, han havde en vag ide om hvad da skete, men var et eller andet sted også ligeglad, han var taget på diskotek for at finde ro, få en drink, kneppe en tøs, men han's arbejde havde fucket det op, men igen, lønnen var god, han sagde dog ingenting, imens Malakel og Emily snakkede, og havde deres imtime øjeblik, selv om han sikkert havde fucket det op, men igen, Black Swan's ordre, han ventede dog stille og roligt, imens Kød og Emily havde deres bitchfight, men Emily virkede ikke just til og ville have dem, han ville heller ikke, men en ordre var en ordre, imens han ventede på Shadow, Doc og Psycho, som skulle komme med deres ting, imens fulgte han stille og roligt med i snakken, uden og blande sig, sagde intet da Emily bare fornærmede ham, og Malakel da heller ikke svarede, dog mødte han Malakel's øjne uden frygt, som en varulv ville gøre det, selv om han vidste det kunne koste ham livet, men skulle han dø idag, så var det sådan det var, så han så ind i Malakel's grønne øjne, med sine egne mørkegule øjne, da var tabt for liv, med en tom ligegyldighed, trods han's måde og opføre sig på, og snakke på, så vel som mange andre tegn, men han stod bare og smilede, før han's opmærksomhed blev ledt over på Emily og Kød, som var røget i totterne på hinanden, og Heavy og Happy så på ham, men han sagde ikke noget, gav ingen ordre, han havde enddag set Heavy række efter sin pistol under lædervesten, men et enkelt blik fra Teddy havde stoppet ham i han's bevægelse, og han sagde noget på hurtig slum russisk, og Teddy svarede bare med enkelte rolige ord på samme type russisk, som fik den store mand til og trække på skulderne, imens kød røg på Emily, så de så endelig bare på, imens Emily fik nogle på hatten, han skævede til Malakel for og se om han ville gøre noget ved det.

dog så han på Kød da det hele var færdig, han havde bemærket Emily da havde fået et par på skrinet, hvor efter Teddy sagde noget til Heavy, som gik over til det lille menneske, og slog hende i maven, hårdt og brutalt, direkte ind i æggestokken omkring livmoderen ved underlivet, som burde få hende til og knække sammen, og da manden i sig selv var muskler på muskler, burde det ikke være et mere tydeligt svar, hvor efter han trak sin pistol, trak slæden tilbage så en kugle røg op i kammeret, og han sigtedet hende i hovedet, for at spænde hanen, dog kom da en kort brummen fra Teddy, som fik den enorme mand til og sætte sin pistol i hylsteret, og istedet sparke hende i maven med en størrelse 54 fod, da lå op til et enormt muskeløst ben, hvor efter han gik tilbage til sin plads, og imens alt dette skete, kom Doc, Shadow og Psycho ind, med hver en stor guitar taske i hænderne, og de gik stille og roligt op til de andre, hvor da blev givet brofist, så vel som russiske hilser, knurre lyde og brummen, imens tasker blev givet ud til de forskelige folk, og lynet op, så skud sikre veste blev fundet frem, og læder vestene taget af, og de skud sikre veste spændt fast, så vel som læder handsker, og albue og knæ beskyttere, hvor efter de lynede dem igen, men holdt sig tæt på deres tasker, som tydeligt indholdt flere ting, og havde nogen set i taskerne, ville de vide da lå automat våben i dem, Ak'er, for og være præcis, og de var tydeligvis ikke kede af det over at bringe dem ind, imens de placerede sig taktisk omkring bordet ved Malakel og Emily, mest for og kunne dække Emily fra flere kanter, med Heavy bag hende, Happy, Psycho og Shadow som overvågere, Doc stod bare og så på den unge pige da havde fået nogle på skrinet, og han sagde noget på russisk til Teddy, som rystedet på hovedet, før han så rundt på de forskelige ved bordet, endelig ligeglad med hvad de tænkte om ham, at den 210 tunge, 225 cm høje Heavy havde tæsket en lille bitte pige i forhold til ham, det var en del af jobbet, men han spurgte roligt Malakel ''min chef, Black Swan, vil bare gerne have et møde med dig, ikke andet, og kun hvis du selv vil indvige'' han så sig omkring kort, på Emily, og sine folk, som holdt øje med alle da kom tæt på dem, og imens gik Teddy over til kød, og sagde roligt ''rør du vores VIP igen, så slæber vi dig ud bagved, og skyder dig i baghovedet..'' han sagde det så normalt, som betød hende's liv ikke to potter pis for ham, og det gjorde det faktisk ikke, han var ligeglad med hende, hun var en angriber, som Heavy havde pandet et par, og viste hun sig og være en trussel for Emily, ville de bestemt gøre brug af Teddy's trussel, hvor efter han klappede hende på hovedet, som var hun en god lille hvalp, han så der efter på Emily med sit tomme blik og sagde roligt ''er du okay, eller skal Doc tage et kig på dig?'' han lød tom, rolig, professionel, og han skævede til Malakel og trak undskyldende på skulderne, uden skyggen af et smil, før han gik tilbage til sin taske, og fandt en mobil frem, og skrev en kort besked, før han klappede den i igen, efter at have sendt beskeden, og han så rundt på de forskelige, for og se hvad da nu skulle ske.

// håber svaret tilfredsser, Emily og Malakel.

// Ikke særlig godt sorry. Sidder med lektier dag ud og dag ind, men nu kan vi komme lidt videre i teksten :P


Det tillokkende og svært fængslende i de muterede gyldne strenge der spandt sig i det mørke grønne blik, havde en gnist af opstemthed, i det øjeblik situationen udviklede sig til noget voldsomt. Det var næsten for let. Et skub og de faldt på stribe som domino brikker. Først den vovende kat der gav sig til at hvæse stødende ord af den yngre tilkomne; ord der fik den angrebne til at afviger fra det fordærvende blikfang og vende sin opmærksomhed til den modige bejler Ma'lakel havde tilegnet sig ved bare at sidde stille i sin egen bitterhed. Det skete hurtigt og adrenalin fyldt. De sorte pupiller tilsnævrede sig opmærksomt idet kvinden med ravne sorte tråde som hår, forsøgte at gribe fat om hans kønne 'soldat'? Hvad der skulle til at blive en særdeles tilfredstillende kamp, blev afbrudt af en ulv's sans for heltemodig indtrængen. Igen blev Ma'lakel gjort opmærksom på dyrets vilje til at beskytte den modige kat, og det fik et par brikker til at falde sammen. Hvad end dette Libra var, havde den smukke brunette en kontakt til dem der fik ulven til at reagere voldsomt på det harmløse optrin. Nysgerrigt og helt ugennem besynderligt, hvorfor udgydelsen af lidt overfladisk blod, fik så stærkt et forsvar.
Han greb om whiskey glasset igen, tømte det i et drag inden han besluttede sig for at gøre noget. I en siddende position havde han fremstået mindre; han havde siddet foroverbøjet og været dedikeret til at skærme glasset med alcohol så meget som muligt, imens han prøvede at drømme sig steder hen ved hjælp af det sprit der sluttede sig til hans blodomløb. Stolen skar en klagede med en skinger lyd, da den blev skubbet tilbage idet han rejste sig. Det var svært at finde mænd der ikke lignede steoride svin, med den højde som hybriden havde. Men selvom den veltrænede V-form ved hans overkrop, de brede skuldre, halsen og hofter, var stærkt præget af en muskelmasse syntes han sært nok ikke overpropotioneret stor. De stærkeste muskledele var de mindste, dem der lå gemt dybt inde i det levendes anatomi. Han var et tårn af afmålt balance imellem det der gjorde et menneske ordinært og svagt at se på, men på samme tid var hele hans kropsbygning kompakt og idéel for en person der let kunne flække kranier imod stengulve. Det tømte glas, blev sat ned med en halvhøj lyd, imens at de grønne øjne blev gjort opmærksom på ulven's spark imod den sort hårede der havde taget imod den eksotiske smøg. Det to et par skridt, måske mere, før den hårde støvle på militær-hundens sko ramte imod et mavestykke der tilhørte den forkerte. Den nedre del af hybridens overkrop tog imod sparket; det ville føles som at sparke en mur med menneskelig styrke. Med det sagt, stod han foran den gylden øjede og stildels også den kønne brunette. Men hans front var imod varulven og hans flok. Han gjorde ikke andet ind at stille sig i vejen, hvorefter de fængslende og let hypnotiserende øjne lagde sig over ulvens egne i et forsøg på at skabe kontakt.

"Dæk.", sagde han i en tone der kunne blive set som hån men tjente et meget større formål.
Ma'lakels tiltalte det urbæst der lå gemt under den menneskelige facade, og ikke Teddy's tænkende jeg. Han brugte sit dominante kropssprog til ikke bare at udfordre den passivt aggressive varulv men også advare og oplyse, at hvis han ikke trak sig ville han få en helt anden modstander - og denne gang ville det ikke indbefatte en rapkæftet bartender. Hans krop var spændt og en smule bøjet. Hans øjne var truende urokkelige og stirrende ind i ulvens brune. Det var en metode som flokken itvivlsomt ville  genkende, hvis ikke af at huske det fra ældre skikke iblandt lycaner, så ville det pirre i kroppen fordi det netop var et spørgsmål om hvem der bestemte. I dette tilfælde var Ma'lakel ikke i tvivl om at blive sejr herre, da bæstet godt nok var impulsivt men ikke interesseret i at gå ind i en konflikt med den person han gerne ville introducere for denne 'Black Swan'.
Gjorde Teddy ingen tegn til at ville 'udfordre' Ma'lakel, ville samme vende sig om, slå armen om mavestykket på den gylden øjede tøs og næsten let løfte hende fra gulvbredderne. Hans øjne faldt på brunetten:
,, Call me.", et skævt assumetrisk smil formede sig med en djævelsk charme.
Han greb sin jakke der hang over stolen med den frie hånd og ville - hvis ikke stoppet, gå imod udgangen med den gylden øjede tøs på slæb. Strittede hun imod, ville hun blive tvunget fysisk.

Denne kvinde, eller som hun havde kaldt hende pige. Havde ingen fornemmelse omkring den virkelige verden, det var tydeligt. Det eneste der herskede i dette forvirret sind, var hende selv og den vrede som virkede til at være hendes eneste drivkræft i livet. En irritabel krusning dannede sig hen over de fyldige læber, mens de blå øjne piercede imod den spinkle med ravnesort hår. Der var på intet tidspunkt tale om, hvem der var bedre end andre, men at hun havde provokeret uden at der havde været grund. Det var næsvisheden og den måde hun havde talt til Emily på, der i første omgang havde tændt hende af.
Men ingen af de ting kom videre ud igennem hendes læber, da fingrene der havde lukket sig omkring hendes hals, klemte rundt omkring hendes eneste mulighed for luft. Så det, overhoved at få luft var et problem, men alligevel forholdte hun sig rolig, kæmpede ikke imod vreden der blev kastet imod hende. Grundet hendes kække kommentar hun førhen havde luftet for den hvad, 17’årige tøs? For den spinkle bygning hun bar rundt på, var hun stærkere end hun lige havde troet. Øjnene som før havde spillet drilsk, næsten dyrisk, havde mistet deres glædesglans og i stedet erstattet med en kølighed, der kunne isne overfaldskvinden.

Hun kunne dog ikke gemme vibrationen der skød igennem kroppen, da fingrene klemte sig tættere rundt omkring hendes hals. Hvordan den brændende fornemmelse i lungerne langsomt begyndte at kræve ilt, allerede nu kunne hun mærke hvordan at sorte prikker formede sig og begyndte at sløre det ansigt der før havde været tydeligt foran hende. Også, pludseligt kunne hun mærke den kølige sensation af luft der tvang sig vej ned igennem hendes hals ned til lungerne, der så desperat havde krævet den. Hostende mærkede hun med sin hånd hvordan at hun lå hen over glasbordet hvor hendes drik forhen havde stået, nu skubbet ned af hendes krop. Dog efter noget tid, hvor at lungerne igen havde fundet sig til rette i hendes krop og ikke føltes som om, de var ved at brænde op. Erstattede grinet hendes hosten, igen spillede øjnene drilsk. Lige så stille vente hun sig imod tøsen som havde forvandlet sig til en løve der pludselig ikke længere var holdt tilbage af dens bur. ’’Virkelig, hvad er vi tilbage i, folkeskole?’’ smilet var ikke til at tage fejl af, mens at hun halvt hostede halvt grinte kom op og stå og faldt tilbage i sofaen. Hun havde ingen grund til at gøre noget ved barnet, det var tydeligt at hun var stærkere end hende selv og Emily i sidste ende ikke ville have den store chance for at vinde i nævekamp. Men tæsk? Tæsk havde hun aldrig været bange for at få, hun gik hele vejen for at få en god historie. Og veg ikke tilbage fra få skræmmer, hendes hånd gled langsomt op til halsen, eller blå mærker for den sags skyld.

Det der dog skete der efter, skete hurtigere end hun lige kunne følge med. Kvinden som havde overfaldt hende, fik sendt en knytnæve imod sig, chokeret rejste hun sig op og vente sig imod manden der tydeligvis udsendte ordrene for at høre hvad fanden han havde gang i. Men nåede ikke længere før at hun ud af øjenkrogen bemærkede manden hun havde prøvet at få kontakt med, heltemodigt tage imod de næste slag der blev sendt imod pigen. Igen åbnede hun munden for at sige noget, men som om at det hele bare gik lidt for hurtigt for hende, vente hun sig kun akkurat om for at opfange ordene call me. For derefter se hvordan han bar afsted med tøsen.
Da det hele var begyndt at synke ind, vente hun sig imod ulvemanden ’’IDIOTER’’ det var tydeligt at se hvordan hun rasede hun var blevet ’’Jeg har det FUCKING ikke okay, hvad tror i lige i bavianer har gang i?! Hvis jeg kender korrekt går Libra ikke ind for at slå på uskyldige og den tøs, udgjorde ingen trussel overfor mig.’’ hun grab fat omkring hendes jakke, mens tordenskyen blot groede sig større hen over hendes hoved.  Vente hun sig brat fra dem og skred i samme retning som manden med kvinden på slæb, hun var kommet for en historie og den skulle ikke sådan slippe mellem fingrene for hende. Blot på grund af nogle små bump på vejen.

Nannas blik var fikseret på kvinden, som hun forventede ville komme på benene og enten svine hende til endnu engang, eller ty til samme metode som Nanna, og give hende et par slag tilbage. I stedet kom en af de store mænd, som tidligere bare havde stået og stirret på kvinden, hende i forkøbet og hendes nedre mavestykke blev mødt af en knytnæve. Hendes knæ besluttede sig som følge af slaget at knække sammen, og før hun vidste af det lå hun lang som hun var på gulvet og hev kraftigt efter vejret. En hånd havde fundet vej til hendes nedre mavestykke, hvor slaget havde ramt hende, som for at skærme det fra mere smerte. Eller på én eller anden mirakuløs måde at kunne heale det. Det var dog ikke tilfældet. Hun hostede når hendes lunger tillod hende at trække nok luft ned til det og spyttede kort en klat blod ud til siden. Hun havde bidt sig selv i underlæben ved det pludselige slag som hun slet ikke havde været forberedt på. Hendes hår var gledet ned foran hendes lyse ansigt og gemte grimassen af smerte som hun skar tænder af. Hun fik trukket sin ene arm ud, og brugte den til at løfte sin overkrop en smule op fra gulvet så hun kunne se op på sin overfaldsmand. Denne gang gang sendte hun en blodfyldt spytklat mod ham og fik fremtvunget et skævt smil. "Fucking stik i rend dreng! Kan du ikke engang gøre dit job ordenligt?" sagde hun hånligt og hostede efterfølgende af den kraftanstrengelse det havde været at udtale ordene højt nok til at hun selv kunne høre dem. Hun ventede på endnu et slag, som denne gang nok ville sørge for at hun ikke åbnede øjnene igen, eller blev til en grøntsag resten af hendes liv. Hun vidste godt at det smarteste ville være at underkaste sig og tigge om hendes liv, men hun kunne bare ikke. Hun var for stædig og vred. Hun spærrede øjnene op da hun så manden rykke på sig igen. Hendes pupiller blev små idet de opslugte hver et øjeblik af den store støvlesnude som nærmede sig hende. Hendes hoved veg til siden og hendes øjenlåg lukkede i, imens hun ventede på det smertefulde spark. Men der kom aldrig et. Hun åbnede forvirret men forsigtigt øjnene og drejede hovedet og så direkte ind i et par hæle på et par fremmede sko i stedet for mandens støvlesnude. Hun blinkede let med øjnene og rynkede undrende de fine øjenbryn. Hun lod blikket kravle op at skikkelsen som tårnede sig over hende og havde stillet sig foran hende for at tage imod sparket. Hun åbnede vantro munden og stirrede komplet forvirret op på dæmonen. Hun havde aldrig fået meget hjælp i sit liv, så dét gjorde det ret svært at opfatte, men at han havde taget imod sparket var som gåde for hende. Hendes mund gled i igen  og hun så irriteret op på ham. Medynk... Det måtte det være.  Det havde hun ikke behov for. Hun ville ikke have hans sympati! Hendes irritation blev afbrudt af hans stemme. "Dæk". Hun så skiftetvis fra sin redningsmand og hen på overfaldsmanden og ham som så ud til at være hans leder imens de havde en stirrekonkurrence. Hvad fanden foregik der?.
Hendes øjne blev store idet han vendte sig om mod hende og hun krympede sig instinktivt idet dæmonen lænede sig ned over hende. Men i stedet for at få sendt endnu et par slag imod sig, blev hun løftet op fra gulvet. Hun bed sig let i læben for at holde en klynken inde, da han rørte ved hendes mave. Den ville nok være pænt pyntet af farver imorgen, som ville hendes mavestykke kunne gå for at være et værk af selveste Picasso. Hvor var hun dog heldig...
Da hun var kommet helt op at stå med hjælp fra dæmonen, tog hun et hurtigt skridt væk fra ham som var han giftig, men blev hevet tilbage imod ham midt i bevægelsen, da han begyndte at føre hende imod udgangen. Hun så forvirret rundt. Hun skulle fandme ingen vegne med ham, så hellere blive smadret til en grøntsag hos pumperdrengene. Hun satte hælene i, uden held og begyndte derefter at komme med indvendinger "Hey! Hvad laver du! Nej giv slip!" råbte hun og strittede febrilsk imod både med arme og ben. "Jeg har ikke brug for hjælp! Jeg skal ikke nogen steder!" Men jo, jo det skulle hun tilsyneladende, da hun ikke havde ret meget valg, som hun blev slæbt med mod udgangen. Det virkede til at være til hendes held og mange ville mene hun skulle være taknemmelig, men det hun var nu ikke selv så overbevist om.

// det cool, Malakel, har selv en masse lort om ørene ^^

Teddy kiggede frem og tilbage imellem folkene, volden var han vant til, han var vant til og se folk lide, havde selv mishandlet og torturet folk i de sorte beretter's navn, så han så sine drenge lægge hænderne på deres våben, imens de havde skiftet gear, og taget deres læder veste på igen, men han kunne dog ikke lade Kød tæve Emily bare sådan, hun var VIP, og sådan var det bare, selv om han legede med tanken om og slæbe kød ind i et mørkt rum, og gøre visse.. grusomhedder imod hende, hun sent ville glemme, dog vendte Teddy de tomme mørke gule øjne imod whisky glasset da blev tømt, og en tunge da kørte over læberne, men Teddy og gutterne var dog blevet overrasket over Kød's ret så voldsomme vrede, ikke at de var bedre selv, men alle havde jo sine hemmeligheder, de gjorde dog ikke særlig meget, de holdt bare vagt, sørgede for de ikke blev forstyrret, som de gode vagt hunde de var, hvis klubben's dørmænd ville tage kampen med dem.
Teddy så på Kød da hun snakkede til ham, og han trak på skulderne, og sagde roligt ''bare rolig, kød, næste gang får du en kugle i kraniet.. eller bare i knæet, hvis det sku være'' han brummede noget mere utydeligt, hvor efter han fandt en pakke cigaretter frem, og tog en cigaret op af pakken, for at lægge den mellem læberne, finde en lighter frem, tænde sin smøg, suge ind, og nyde røgen.
Teddy skævede til Emily da hun snakkede om folkeskole og han sagde roligt ''tror ikke, men tror hun skal tilbage til bordellet'' han tog et sug af cigaretten med sit tomme rolige blik, dog bemærkede han ud af øjekrogen at Malakel ikke gjorde ret meget, selv om han bemærkede den skurrende lyd af stolen, så vel som da Malakel tog imod sparket fra Heavy, som bare stod fast som en klippe, da ramte en alt alt for hård jern mur, dog sænkedet han sit ben, og uden et ord, gik han tilbage til sin plads, så på Teddy som trak på skulderne, sagde noget på russisk.
Teddy tog det som et roligt tegn på at Emily var okay at hun hostede og virkede til og være i live, han så bare kort på hende igen, med et tomt blik, og dog så de alle sammen på Malakel, da han vendte sig imod dem efter sparket, han vidste ikke om han skulle trække sin 9mm med sølv kugler, eller bare blive stående, måske skulle han angribe, måske var Emily i fare, måske skulle han dø, og hundrede vis af tanker i den retning, røg igennem han's hjerne, bag de tomme mørkegule øjne, hvor efter han bare trak på skulderne, han sku beskytte Emily, sådan var det bare.

Teddy hørte ordet, og så bare direkte ind i øjnene på Malakel, rørte ikke en muskel, selv om de andre dog havde knurret kort af Malakel, lagt hænderne på deres tasker og guitar tasker, med hænderne nede i dem, dog virkede Teddy ikke det mindste påvirket, selv om han's indre bæst nærmest bad ham om og flyve i synet på Malakel og flå struben ud, tanken var tydeligt i den spændte krop, dog blev han hvor han var, fordi han's job stoppede ham, Emily var ikke i fare, ikke endnu, men da Malakel så ud til og interessere sig mere for kød, som for han's skyld, kunne Malakel voldtage hende, og slå hende ihjel, han sagde det ikke højt, men Teddy's skiftende øjne på Kød og Malakel, da gik ud af døren, sagde sit eget sprog.
han skævede til Emily, hørte hende's ord, og tog cigaretten ud mellem de store fingre, og sagde så roligt til hende, dog fulgte han hende med, som en robot, eller en hundehvalp, selv om de gik i taktisk bevægelse omkring hende, med hænderne i deres tasker, klar til kamp, dog gik Teddy i midten, og svarede roligt ''ja, vi er idioter, indrømmer jeg gerne'' han klukkede roligt og fortsatte ''nej, kan jeg se, du helt rød i masken, og ja, du har helt korrekt, men du kender hvis ikke mig og drengene, vi ret nye i libra, og vores måde og lege livvagter på, er lidt anderledes, rør nogen dig på en måde du ikke kan lide, eller skader dig, dræber vi dem normalt, de slipper ikke så let, sådan er vi oplært'' han trak på skulderne, som om tanken at slå ihjel, ikke rørte ham det fjerneste, hvilket det ikke gjorde, men de fulgte roligt med, som lydige hunde ville gøre det, eller rettere sagt, svært bevæbnede kamp trænede hunde, dette skulle nok blive en lang nat, tænkte Teddy.

Det dundrede et sted bagerst i hovedet: en påmindelse om hans egentlige sindstilstand - fuldstændig fordrukken. Han kunne godt gå, men det krævede et større fokus at navigere rundt. Det yderste af hans sko hamrede ufrivilligt ind i et par stole og et bord, og avlede et misbilligende blik der virkede som om han bebrejdede møblerne for den milde ubehag der jog igennem det forreste af hans tæer. Hvad der skulle have været en aften af forglemmelsen og henkastelse til komplet anonymitet, havde udviklet sig på en måde der mindede hybriden om hvorfor Terre var den sidste by i verden han burde vælge som sit skalkeskjul. Var det ikke i sidste ende fordi han netop forsøgte ikke at gemme sig, men gerne ville ses? Ikke af ulven og den flatterende brunette, eller det sprællende pigebarn and slæbte med sig udenfor strip klubbens dør. Øjne drejede sig imod dem, som den sort hårede mindre årige mente at det var en god ide at beklage sig verbalt - og derved skabe en unødvendig scene der fik den irriterede dunken bagerst i hovedet, til at udvikle sig lidt yderligere og hamre løs imod tændingerne i en forfærdelig begyndelse på en nådesløs hovedpine.
Døren til klubben ud til det fortorv og de parkeringspladser der omkransede det, blev åbnet og først da de stod under neon skiltet med strip klubben's navn badet over dem, slap han hende. Hun ville få sin selvstændighed tilbage og finde jorden under hendes fødder. Den varme hun havde fået af at være presset imod hans krop, forlod hende dog ikke og lå i flere sekunder bagefter over hendes tøj og i hendes hud, som havde hans simple berøring skabt en naturlig varme mellem de to legemer. Så varm - så meget alkohol i blodet at hjertet hamrede hurtigere og fik pyromanens ild-farende temperatur til at stige og blive sært bekvemmelig i det kolde. Han udåndede og en sky af damp stod fra ham på grund af kulden der omfavnede dem som havde den længtes efter dem. Hænderne faldt ned i lommerne på jakken og lyden af den metalliske raslen tydet på at han ledte efter noget i dem imens de intense grønne øjne betragtede hende på samme tilfangetagende manér som før.
,, Hvad er dit navn?"

Med et vente brunetten sig om, nu endnu mere rød i hoved end hvad hun havde været før. Luften kom mere neutralt ned i hendes lunger igen, men på grund af ophidselsen der havde fæstnet sig i hende. Den ellers venlige og rolige natur hun besad var som smidt ud af vinduet. Uden at have lagt mærke til det var hun stoppet brat op, lyden af folk der fulgte efter hende var for tydelig. Derfor da hun vente sig om, var hun lige ved at støde ind i statuen af en hund. ''Stop. Med. At. Følge. Efter. Mig'' hvæsede hun af ham, men denne gang ikke på fransk men på russisk. Måske dette var et sprog som han ville forstå, hun var en smule rusten inde for sproget og havde derfor kun opfanget at de snakkede russisk men ikke helt hvad det havde drejet sig om. Hendes bryst pustede sig op, mens hendes øjne piercede sig imod hvad måtte være lederen af gruppen. Hele hendes aften, ødelagt af dette job og det eneste hun egentlig havde haft lyst til var at tage hjem og krybe ind under et varmt tæppe, en kop dejlig kaffe samt de dårlige reality shows som nu en gang kørte på flimmerkassen så sent om aftenen.

Men et job var hende givet, et job hun ikke havde kunne sagt ja til. Hvorfor var Libra så vild efter at få fat i denne mysteriske dæmon i det hele taget? Storhedstiden med Zane var for længst over, vidste de noget som hun ikke gjorde? Men alt dette, det blev overskygget af hendes dårlige humør. ''Hvad fanden har jeg gjort for at få min aften ødelagt!? Jeg er udenmærket i stand til at passe på mig selv!'' hun vidste at hun tiltrak sig rigeligt med opmærksomhed dette øjeblik, men var på intet tidspunkt bekymret for det. Teknisk set, var hun ret ligeglad, alt hun var kommet efter denne aften, var ikke længere til hendes rådighed. Og hun havde ellers været tættere på, end hun havde regnet med kunne være muligt. Hun sendte nogle israelske æder imod hendes ufrivillige bodyguards, da hun mærkede en fast greb omkring hendes overarm. Hendes blik flakkede hurtigt op imod mandspersonen som havde taget fat i hende. ''Ma'm, jeg bliver nød til at bede dem om at følge med mig.'' fedt udsmideren, med tunge skridt fulgte hun efter ham imod udgangen. Ikke fordi det gjorde så meget, hun var alligevel på vej ud. Men hun kunne stadig ikke lade være med at føle sig pinligt berørt.

Den kolde luft, ramte hende som et slag i ansigtet, da hun næsten faldt ud af døren og kun med nød og næppe, holde sig på benene. Med et irriteret blik sendt det store krabats vej, som havde smidt hende ud, trak hun i sin jakke. Hænderne blev dybt begravet ned i dens lommer, mens hendes ben langsomt begyndte at finde sin vej hjem, til den varme lejlighed. Hun følte overtrumfet af aftens hændelser og gad ærligtalt ikke mere i aften. Hun skulle nok finde en metode til at få den artikel og finde ud af hvad Malakel lavede i Di Morga, efter så lang tids udebleven.

//Sorry, for den lange vente tid, men skulle lige finde ud af hvad jeg skulle skrive. Så, det blev nok lidt rodet.

Nanna, som fortsat var på slæb på vej ud af klubben, beklagede sig fortsat. Det eneste hun rent faktisk var god til, hvis man kunne kalde det dét, var at beklage sig og være til besvær. Hun havde ikke fået nogle af hendes ejendele med sig fra baglokalet, men det var ikke de bekymringer som gled gennem hendes hoved, men den temmelig uheldige og forvirrede situation hun var havnet i, eller nok rettere havde rodet sig selv ud i - begavet som hun var. Noget andet hun var frygtelig god til, ikke at kunne styre sit temperament og følelser. Men hun var trods alt blot et menneske, og hendes følelser formåede altid at sparke fornuften til siden og komme først ud af hendes mund og til hendes reaktionscenter. Først da hybriden slap hende, og hun fik vendt sig med front mod ham for at sende ham et temmelig olmt og utilfreds blik, bemærkede hun kuldens favntag omkring hende. Hendes jakke. Hun havde glemt sin jakke. Hun brummede lavmælt og irriteret og slog armene omkring sig selv. En tanktop var ikke lige den mest fornuftige beklædning - specielt ikke til turen hjemad som mildest talt var lang.
Hendes blik klatrede op ad manden som stod foran hende og forplantede sig på hans ansigt. "Jeg har ikke bedt om nogle tjenester" sagde hun flabet og lagde vægten over på sin ene fod, og skød på den måde sin tilhørende hofte en smule ud til siden og formåede på den måde at se endnu mere skeptisk ud. Hun hævede det ene fine øjenbryn og åbnede sin mund for at beklage sig endnu mere, da hans stemme kom hende i forkøbet. Hendes blik mødte hans og efter et kort øjeblik lukkede hun automatisk munden igen og blødte en smule op i ansigtet så det var blottet for udtryk, som sidste gang hendes blik havde mødt hans grønne øjne. "Nanna" fremsagde hun uden tone, som talte hun per automatik, uden at tænke overhovedet. Hun blinkede gentagende gange med øjnene og slog derefter blikket ned. Hun rynkede undrende på brynene og prøvede at finde et hvilepunkt for sit blik på asfalten under sig frem for på ham. Men hvad ragede det ham hvad hun hed. Skulle han nu også have hendes livshistorie? Hun var i hvert fald ikke spor interesseret i at gøre bekendtskab med ham. I det hele taget nogen som helst når det kom til stykket. "Why do you care?" mumlede hun, mest af alt højt for sig selv, i stedet for at beholde tanken for sig selv, hvor den hørte til. Et koldt vindpust skød igennem hende og fik hendes sorte lokker til at danse omkring hendes lyse ansigt, hvorefter det til sidst lagde sig væk fa hendes ansigt og på den øverste del af hendes skuldre og ryg. Hun skævede op til ham med et par mere undrende, end hadefulde øjne. Hendes pupiller var vokset betydeligt i de mørkere omgivelser og havde slugt det meste af hendes iris. "Og hvad har du så fået ud af dette rod?" spurgte hun mere roligt end før. I stedet for at spørge ham om hvorfor han overhovedet havde involveret sig i det hele taget, skulle hun få det til at lyde som en klage og en gestus hun ikke var spor taknemmelig for - hvilket hun nok burde være. Hun spurgte egentlig ikke fordi hun var særligt interesseret, men som det unge menneske hun var, havde hendes nysgerrighed som altid et lidt for godt tag i hende og bragte hende for det meste, ned ad nogle temmelig uheldige veje.

Karismatisk. Kontrolleret. Velovervejet.
Det var ikke just de beskrivelser man ville forbinde med den store hybrid, der i sin søgen på bilnøglerne i de slidte lommer på jakken, betragtede den kampklare kvinde foran ham. Hendes ord fik ikke nogen voldelig gnist til at udspringe i de mørke grønne øjne. Der i sit specielle farvespil formåede at opnå et dyrisk genskær fra neon skiltet og de omkring liggende lamper. Idet hendes blik stilnede sammen med hendes læber og hun tog sit tid til at besvare hans spørgsmål: en forespørgsel efter hendes navn, syntes der at komme noget drømmende fjernt i det ellers årvågne blik. Det var på en måde som om navnet satte gang i introverte tanker, der avlere flere af sin slags og pludselig blev den berusede halvblods overtaget af sin egen sindslighed. Det var dog ikke stærkt nok til at få ham til at glemme sin omverden; ikke endnu, der skulle mere whiskey til. Scotch. Vodka. Rom. Navnet ppå rusmidlet var irrelevant så længe det tog sin effekt. Og selvom fingerspidserne snurrede behageligt med en bedøvet fornemmelse, kunne han stadig sammensætte ord og rationelle tanker. Hovedpinden der pressede sig på som et opbyggende vakuum inden i kraniet, kunne hellere ikke jage sindet ind i en metafysisk form.
Hun talte. Han kunne se hendes læber bevæge sig. Men ordrende undslap ham og kom først sekunder senere, hvilket frembragte en kort tavshed imellem de to. Da stoppede den metalliske klirren fra hans lommer og han trak et nøgle bundt op af den højre lomme.

"Jeg har ikke fået noget ud af det.", svarede han sagte.
Hans stemme var ubevidst dragende i dens mørke lyric og den knurrende bas der skabte et sælsomt tryk på hans stemme var en behagelig lyd. Den var dog stadig underlagt en upoleret nuance, men der lå en følelse af noget erfarent og kontrolleret i den.
Vinden havde revet de sorte hårstrå fra pigens ansigt hen over hendes interessante øjne, og gav et indtryk af noget overdramatiseret. Som var pigen en protagonist med alle odds imod sig, der stod overfor den rædselsvækkende antagonist. Ma'lakel havde ikke spillet den rolle i mange år og følte ikke for at genoptage skuespillet. Men der var noget i hende der mindede om hans søn; hendes øjne. Han så ned og bevægede sig over parkerings plads, imod en sort, gammel bil.
Han talte imens han gik imod den, og søgte den rigtige nøgle i nøgle bundet:
,, Vil du have et job, Nanna?"

Hybridens, næsten lidt for, behagelige stemme genlød i de mørke omgivelser de befandt sig i. Deres skikkelser blev uden rytme oplyst fra forskellige lysende skilte, som skulle bringe kunder til den bar, de netop var trådt ud af. Hendes sorte hår syntes næsten at kaste lyset tilbage med alt sin magt. De fine kantede øjenbryn skød per automatik opad, da hans svar nåede frem til hendes øregange. Hendes ansigt havde det med at tale for hende - nogle gange imod hende - som blev alle hendes tanker, følelser og intentioner malet henover det. Hans svar undrede hende, naturligvis. Hvis han ikke fik noget ud af det... Hvorfor i al verden havde han så hjulpet hende? Det var nok lidt af en underdrivelse, han havde nok i virkeligheden 'reddet' hende fra hendes egen destruktive natur, som havde bragt hende i den noget uheldige situation. Men sådan så hun det nu ikke helt selv, som valgte hendes underbevidsthed ikke at opfatte det således.
Hendes øjenbryn furrede langsomt som hun pressede dem tættere på hinanden. En hybrid... havde hjulpet hende, uden at få noget ud af det. Det kriblede langsomt og ubehageligt op ad hendes ryg, som kuldegysninger skød igennem hende. Hendes alarmklokker begyndte at ringe. Det gjorde de egentlig det meste af tiden.
Hun fulgte ham med øjnene, som han begyndte at bevæge sig væk fra hende. En indskydelse satte bevægelse i hendes arm, som hun rakte fremad mod undersiden af hans overarm. Hun stoppede sig selv i bevægelsen. De svar hun søgte var ikke besværet værd. Der var ingen mening i at stoppe ham, for at sende flere sure opstød i hovedet på ham, blot for at stilne den nysgerrighed og forundren som boblede i hendes indre. Så meget havde hun lært efterhånden.
I stedet vækkede hans stemme en ny, og langt mere dragende følelse i hende. Hun spærrede kort øjnene op, for derefter straks at indsnævre dem igen. Hun stod stadig stille, som var hun låst fast i sine tanker som cirklede rundt i hende. Forvirrede prøvede de at finde mening, som en flok natsværmere som flokkede om en lampe i mørket.
Hun drejede langsomt hovedet, pustede kort til et par flyvske lokker, for at kunne få fuldt udsyn til den dør de for lidt siden var trådt ud af. Hun gjorde nok klogt i, ikke at træde derind igen. Nogensinde. Så nu var hun mere eller mindre uden ordenlig indtjening. Hun rettede atter sit hoved på plads, og låste blikket fast på hybridens ryg, som han nærmede sig bilen. Automatisk, uden at tænke videre over det, satte hendes fødder igang, og fulgte efter ham i et roligt tempo. Det var som, for en kort stund, at hun var holdt op til at lytte til de mange forvildede natsværmere i sit indre, og istedet for at reagere hver gang én af dem hamrede ind i glødepæren, ignorerede hun deres tilstedeværelse. Hun halede langsomt ind på ham, og stoppede få meter bag ham og så mod hans skulderplader. Hun bed sig svagt i læben og overvejede kort situationen. Det kunne vel aldrig skade at spørge..?
"Hvilket job?" Spurgte hun sagte, men med et fast toneleje.
Imens dundrede en undertone i hendes baghovede. curiosity killed the cat