I don't like rats at the best of times (Ailince)

Tid: Nat
Sted: Byen Terre
Vejr: Det småregner og er skyet
Omgivelser: Ingen i syne lige pt


Lyden af støvler der slog imod asfalten, som de førte en person ned langs med en dyster gade, genlød langs med de små butikker. Der lå goth butikker, punk butikker, små forretninger med forstand på mørk magi og alt andet i den boldgade. De var nærmest blevet sparket væk fra byen og samlet på dette dystre sted. En lygtepæl lyste midt på gaden, men det var alt, denne lille vej var blevet tildelt. Lampen blinkede uregelmæssigt og nogle gange gik den endda ud i noget tid ad gangen.
Silvia var personen, hvis støvler brød tavsheden. Hun gik lidt ned ad gaden, kiggede rundt omkring. Der løb rotter langs med fortovskanten, og efter de havde løbet lidt, forsvandt de ned i kloakkerne. Det var dog et usselt sted disse fine butikker havde fået sig. Hun stoppede pludselig op, da en rotte, helt uden varsel, fik hul på siden. Det blødte fra den, og pludselig var dens hoved også væk, og lidt efter lidt forsvandt resten af kroppen, og kun den lille blodpøl lå tilbage. Silvia rystede blot på hovedet, da hun godt vidste hvad, det var, der havde fortærret dyret

Ailince kom gående rundt om et højren, hun så lige måde pigen, man kunne høre hendes skridt over asfalt, meget tydeligt, hun gik med tunge skidt, lyder fra fødderne, skulle man tro noget var galt, men når man så hendes ansigt var det blidt og utroligt smukt, et typiske byttet type, på disse gadere , nem at overfalde eller var hun.. hvorfor kom et menneske gående her... hun lignede en rigmænds datter....
Da hun gik i det nyeste nye tøj og ikke var beskidt selvom gaderne var det, hun gik forbi pigen, luften om pigen var blid og gør området ikke uhyggeligt mens hun var ved siden af pigen, derefter var det uhyggeligt igen... hun så rotten og sættet sig på hug foran den, hun tog en figner ned til den og skubbede til den døde krop, hun så blødt "den havde et slem slutning" sagde hun og vendt blikket mod pigen

Silvia vendte roligt ansigtet imod pigen, da hun hørte hende komme gående. Hun betragtede hende i tavshed og på afstand, indfangede måden hun gik på, hendes udstråling, hendes påklædning, alting. Da hun blev passeret af pigen, mærkede hun svagt hvordan atmosfæren i et sekund ændredes, og derefter gik tilbage til det normale kolde og klamme, som fra starten havde hængt i luften. Hun tog sig dog ikke af det. Pigen selv burde have mærket en hvis tiltrækkende kræft omkring Silvia, selvom den virkede bedst på drenge, eller bare folk, der var normalt tiltrukket af piger.
Silvia lod armene foldes over kors under hendes bryst, og hun rystede let på hovedet, da pigen gik hen til rotten. "Rotter dør hele tiden på alle mulige forskellige måder" sagde hun blot og trak på skuldrene. Hun vidste godt, hvad der var sket, men normale folk ville nok bare gætte på, at en kat var kommet forbi, og havde givet rottens dens endelige slag, eller bid for den sags skyld

Hun så mod pigen og smilede blidt "Tja, men at møde sådan et væsen , slutten efter blod eller kød, sikke en død , selv rotter fortjener beder" sagde hun og rørt igen rotten, hun vidste til det væsen, hun var helt roligt og så igen mod pigen "interesseten " sagde hun og rejste sig op, hun havde lagt rotten inden til siden så folk ikke gik på den, hun vendt sig mod pigen..
Hun tænkte og kløede sig på kinden, hun virkede ikke tiltrækket af hende, da hun var helt væk i en, men hun kunne godt mærkede det omkring hende... Hun grinte blidt....
Ailince ansigt var utroligt smuk, det var fejlfriet og så virkede det fredefyldt, hun kløede sig nu på halsen, mens hun tænkt over den tiltrækkende der var over hende og åbnede nu munden "Spændende" sagde hun...
En gammel vare at se kæfter som noget interesseten, eller var det en anden person, hun var interessent i , det var det, en gammel vare fra hvad hun havde været, lavede et lille slog mod hovedet for at vågne for undersøgelse af pigen der stod foran sig "sorry" sagde hun

"Muligvis, men de har vel selv på en måde lagt sig i den situation de er i. Det var jo dem der bragte pest til menneskene dengang, var det ikke? Så er det vel klart, at de ikke er ønskede, i hvert fald ikke af menneskene. Men dyret der har dræbt rotten, har vel bare været sulten, og hvad skulle det ellers føde på?" spurgte hun med et lille træk på skuldrene og kiggede ud i luften, umiddelbart på ingenting, men hendes blik var rettet imod væsenet, der hang i luften, som kun hun kunne se, men som selv kunne se alle andre. Den betragtede pigen med et nysgerrigt men lettere undrende blik. Han havde en del kræfter, som selv Silvia ikke kendte til. Hun kiggede tilbage på pigen igen. For hende var pigen ikke smuk eller tiltrækkende på anden måde. Jo, hun var da pæn, men hun fandt hende ikke smuk som sådan, men det var jo også bare hvordan man hver især så det.
"Hvad er spændende?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, og vendte nu blikket imod pigens øjne, betragtede hendes ansigt da den koncentrerede mine lagde sig over det. Hun forholdt sig i tavshed indtil pigen selv talte igen, og selv der sagde hun intet mere

//skal lige i bad , kommer igen :D//

//Okay ^^

"har du ret i" sagde hun og så mod rotte "men den kan godt vis lidt mere respkte for sit bytte" sagde hun som om hun vidste hvordan det var at være byttet, men os den som trøstede efter blod, hun så mod pigen med et blidt smil "hvad ser du på" spurgte hun da hun ikke kunne se noget der hvor pigen kiggede....
"din evner" sagde hun og grinte "sorry er dybt forelsket i en anden og tænder ikke på piger, så bliver ikke tiltrækket af dig" hun træk på skuldre, de ting var nok til hun ikke bliv tiltrækket, hun måtte godt nok være forelsket

"Undskyld, jeg tåger bare lidt. Kigger nogle gange bare ud i luften" sagde hun undskyldende og smålo let over det, selvom det jo ikke var sandt, men hun havde brugt den undskyldning så mange gange, at intet var til stedet for at afsløre, at det ikke var sandt. "Bare rolig, jeg prøver heller ikke at forføre dig, er ikke selv specielt interesseret i piger. Min tiltrækningsevne er bare automatisk slået til, men så kan jeg selv vælge, om jeg vil gøre den mere kraftig" forklarede hun med et lille lumsk smil, som havde hun planer med pigen, selvom det ikke var tilfældet. Hun plejede ikke at bruge sin evne medmindre, hun var nødt til det, eller hvis hun var i fare. Hvis nu en mand ville dræbe hende eller skade hende, så kunne hun få omvendt hans had, så han i stedet blev forelsket i hende

"nej det okay" sagde hun og smilede sødt, hun så på hende *hmm* tænkte hun og smilede, hun var god til at aflæse folk, men hun så godt det ikke var helt sandt på hende...
Ailince vil ikke sige det til hende. så hun spillede med på pigen lille løgn, hun rejste sig op...
Og stækt sine ben, hun så mod pigen og grinte "det da godt at vide" sagde hun.... Ailince så hendes smil "hvorfor sådan et lumsk smil"

Silvia prøvede at kigge ned på sine læber, men fandt ud af, at det ikke var så ligetil, som hun havde forestillet sig. Det eneste hun så, var tippen af hendes næse. Hun grinede lidt og rystede på hovedet. "Det ved jeg virkelig ikke, jeg stod nok bare i mine egne tanker" sagde hun undskyldende og rodede lidt i sit hår med den ene hånd. "Det var vel sådan en, 'så pas på!' drille ting" forklarede hun lettere undrende, da hun ikke kunne se, om det helt gav mening det, hun sagde. Hun trak på skuldrene og lod det bare ligge