Drinks, drunks & dabblers of the spiritual kind..

"Cheers!"

En mindre jubel brød ud imellem de mange tilstedeværende. Bæger, og vinglas blev hævet rundt omkring de forskellige båse, og oppe ved baren. Der var ikke proppet, men det var ret tæt på. Mangfoldigheden iblandt de tilstedeværende væsner, var heller ikke af den typiske art. Diverse racer var repræsenteret, dog var verden ikke nået til et punkt, hvor varulve og vampyrer sad side om side, med armene slynget om hinanden. Og det var den grinende skikkelse der sad oppe i baren, ret glad for. Vampyrene sad oppe i baren, mens varulvene holdte sig i forskellige båse, dermed var der orden. Men det ville kun holde indtil alkoholen rigtig satte ind hos de to ærkerivaler, og så ville underholdningen begynde. Nu var det ikke fordi Ayres ikke havde bedre ting at tage sig af, i aftenens anledning havde han faktisk. Han sippede stilfærdigt sin drik, med et beslutsomt ansigtsudtryk.

Han var i selskab af sin seneste 'arbejdsgiver', en dæmon med et særpræget temperament. Men han brokkede sig ikke, som entreprenør stødte han ind i de mest forunderlige typer. Og denne kvinde var ingen undtagelse. Hun havde sat sig for at få fingrene i sin mands firma, og det var der Ayres kom ind i billedet. Han skulle sørge for at manden forsvandt, så hun kunne blive 'sole owner'. Selv om denne ydelse ikke var i hans entreprenør-portofolio; så han en mulighed. Kvinden havde været så gavmild at smide mandens sjæl oven i handlen, og hvem var han til at nægte endnu en sjæl indtrædelse i helvede? Det der gjorde hele situationen mærkværdig, var nemlig at hendes mand var et menneske. En dæmon og et menneske? Det overgik hans fatte evne, og det havde kvinden opfattet første gang hun havde forklaret ham, sin situation. Han havde givet hende et skævt smil, og nikket forstående, velvidne om at han intet af det forstod. Og nu en uge senere, når planen skulle udføres, virkede det næsten som om hun ville gå tilbage på sin aftale. Noget hun udmærket godt vidste ikke kunne lade sig gøre. En aftale med en djævel var nemlig bindende, verbal eller skriftlig, hvad der er lovet væk, skal altid afgives.

Hans mørkebrune øjne grænskede den pludselig skrøbelig skikkelse foran ham, jo tættere på tiden de kom, jo mere sygelig begyndte hun at se ud. Han kunne ikke lade vær med at tage sig til hovedet, lettere irriteret.

"Er du villig til at opgive dig selv, for ham?"

Ayres pegede i retningen af en rødhåret mand der lod sit døsige blik, hvile på en yngre kvinde.
Han kunne ikke lade værd med at himle med øjne, siden hvornår var mennesker blevet så magtfulde? Eller dæmoner så svage at de kødelige lyster overgik dem? Med et næsten faderligt suk, klappede han den fikserede kvinde på skulderen.

"Tag det ikke så tungt, du skal nok få erstattet ham, på samme måde som han overvejer at erstatte dig, ligenu."

Hun vendte endelig blikket imod ham, og nikkede med et næsten utydeligt smil. Der var altid en ubestridelig forståelse imellem djævle og dæmoner; også selv om denne dæmon var et følelsesmæssigt kaos, vidste hun i sidste ende hvad hendes natur dikterede. Og det blik hun sendte, kunne bedst læses som: make it hurt like hell and make him suffer. Hun slyngede det sidste af sin drik tilbage, og rejste sig for at gå, hun gav Ayres et hurtigt kram, inden hun valsede ud af baren. Ayres satte sig i stedet tilbage i sin stol, og strakte sig gabende, med blikket rettet imod sit ur. Der var stadig en hel del tid, inden han skulle få jobbet gjort, nu håbede han bare på at kunne holde sig beskæftiget indtil da.