● Taste Of The Beginning ●

Dean havde det ikke ligefrem nemt for tiden, han var endeligt kommet tilbage efter Di Morga, efter at have tilbragt alt for meget tid, et eller andet sted hvor Gud havde sendt ham hen, og var det ikke fordi at han allerede kendte til de mærkelige planer som Gud nogengange havde for ham, så ville han nok mest af alt have troet at det hele var en drøm. Dean savnede virkeligt Kajika og han tænkte faktisk ofte på hende, ligesom han også havde det meget underligt med ikke at se Nicole. Han elskede din datter, han havde altid elsket hende og det havde været hårdt for ham ikke at være i nærheden af hende, ligesom det var et slag i ansigtet at Kajika ikke ønskede ham mere. Han villle ingen i denne verden, som han ønskede denne kvinde. Dean var ikke fuld, han var ikke på stoffer, og han prøvede at holde sig nogenlunde fornuftig imens han søgte efter hvor at Kajika og Nicole måtte opholde sig, for tanken om at de måske ikke så hinanden, slog ham slet ikke. Naturligvis så Kajika da sin datter, hun havde jo altid været den bedste forældre af de to.

Dean gik ude i en af de mange skove, hvorfor vidste han ikke, men han havde på det sidste ofte haft brug for bare at komme ud, måske for at undgå miljøet, stofferne og menneskerne som var inde i byen. Selvom Dean gerne ville se sig selv som stærk, så vidste han godt at han var en ganske svag sjæl, især når det kom til stoffer og det forkerte selskab, han var en mand der ikke kunne holde sig fra sådan nogen ting, fordi at han vidste at livet var nemmere når man var fucked up, når man intet huskede og intet ønskede at gøre. Dean havde heller ikke fået sex et godt stykke tid, hvilket nok også gjorde ham en smule mere irriteret end normalt, ahn var normal ikke blev for at voldtage en prostitueret nede i byen, men det ville han ikke have siddende på sig, hvis han en dag stødte ind i Kajika.

Som han gik i udkanten af skoven, fik han et stykke fremme øje på en fyr. Dean kneb let øjnene sammen og kiggede i hans retning: "Hey?" fik han sagt en smule forvirret, han så ikke ligefrem okay ud, men nu var Dean jo ikke ligefrem den omsorgsfulde type der begyndt at spørge om sådan nogen ting og han endte derfor med bare at stå afventende og kigge, klar til at angribe og forsvarer sig, hvis man valgte at gøre det samme. Han havde jo erfaret at man ingen kunne stole på.

Mørket havde omfavnede ham i sine mareridt. Han følte sig let, som en fjer der dansede rundt, blandt pøle af blod, blod af hans fjender, men i sidste ende, gled fjeren hen til en person, der stod og så skræmt på sine hænder, badet i blod, blod fra sine fjender. Lannox vågnede med et sæt. " ah!? ". Han så kort rundt, i det han sukkede tungt og kom i tanke om, hvor han var og hvad der var sket. Han frøs, føltes nærmest som en isterning, i det sne var så småt begyndt at falde, dengang han faldt i søvn. Forsigtigt gned han sine øjne, træt som han nu var, i det han pludselig syntes at høre en sige noget. Han fjernede sin hånd og blinkede nogle gange, så hans blik ikke mere var så sløret. Det syn der mødte ham, overraskede ham en del. Han betragtede Dean, med en smule åben mund, hvor de blålige læber var tydelige.

Langsomt rejste han sig op, ved hjælp af at skubbe til træet bag sig, forsigtigt. Han kom endelig op at stå. Han var 1,84 høj, samt hans hår var hvidt og pjuskede, dog en smule vådt, fra sneen der havde faldt oven på det. Han havde bar fødder og hans sorte tøje stod åben, så hans bryst tatovering var tydelig, samt man kunne se han ingen hår havde der, det var bare aldrig kommet. Han betragtede Dean en smule, i det han gik hen af mod ham og sagde " Du.. virkelig? ". Han kunne ikke fatte det, at der faktisk var en anden end ham her ude. Pludselig blev han en smule nervøs.. hvad vis han arbejdede for dem. Han kunne godt snakke fransk, dog var det en smule rustent. Hans amerikanske accent kunne høres, den som de fleste New Yorker bar.

Forsigtigt berørte han sine lommer, i det han opdagede at kniven lå henne ved træet. Han så kort hen af mod den, før han så hen af mod Dean. Forsigtigt krydsede han sine arme, i det han frøs af helveds til. " D-du skulle vel aldrig kunne give et lift ind til byen?.. ". Han havde ingen penge, intet. Han så kort rundt, i det han pegede ned af vejen og gjorde en kort viftende bevægelse med sin skadet højre hånd. " Uheld.. jeg har været med i et bil uheld ". Han havde sluppet så let som han nu gjorde, netop fordi at han havde sådan en hurtig healings evne, dog var den ret så slidt.. og udmattet.. efter han havde været tortureret i flere uger. I mens han stod og snakkede med Dean, kunne han mærke at en af hans lange rifter ved håndledet, hvor forbindingen var om også.. var gået en smule op, så han begyndte at bløde fra hånden af. Han tog blidt om stedet og pressede lidt ind, så det ville stoppe. " Please ". Han håbede denne fremmede, havde en bil eller et eller andet.. fordi han var ved at fryse ihjel, sådan føltes det i hvertfald. Han mærkede sit syn sløre en smule, før han nåede at sige " Bloody hell... ". Han mærkede sin krop pludselig lukke ned, for at sætte sin energi til healing og den lille smule varme den kunne give.. hvilket betød han besvimede.. fordi han simpelthen ikke havde kræfter til det mere. Han besvimede og ramte jorden med et ' Bump! '.

Dean havde bare brug for at trække vejret, og som altid så var skoven det perfekte sted. Der skete så meget i hans liv pt og alligevel så skete der jo ikke en skid, måske var det også en af de ting som var frusterende, især for en type som Dean der altid havde brug for at noget skete, for at han ikke ville ende med at løbe rundt om sig selv i forvirring, hvilket jo desværre ofte skete, når at der ikke skete noget på andre punkter af livet: "Du ser sgu' ikke helt okay ud, dude" var Dean's første kommentar, da han fik øje på den fremmede. Dean konstaterede ofte ganske random ting, hans fornuft var ikke ligefrem gået op med årene, faktisk følte han sig bare mere og mere ødelagt jo flere år der gik, og han havde efterhånden slet ikke styr på hvordan han skulle følge med mere, nu ville han bare gerne være sig selv, og prøve at leve bare en smule normalt, selvom han stadig havde en drøm om at finde Kajika og Nicole.

"Et lift? Ligner jeg en der har en bil?" spurgte Dean og kiggede sig let omkring, og nej han havde godt nok ikke tænkt sig at flyve nogen steder med et fremmede menneske: "Men altså... Du må da gerne gå med?" sagde Dean i en næsten hæs stemme, han var nok bare ikke blevet bedre til at hodle sig fra de gode sager, han havde nu alle dage været lidt af en idiot og det stod han gerne ved, om ikke andet så nød han det faktisk også ret så meget.

Dean skulle til at tale da manden pludseligt landede på jorden, shoot... Nu var han jo nødt til at gøre noget, selvom de lå mest til Dean bare at efterlade ham, og glemme hvad der var sket, men en smule hjerte havde han da endnu. Han endte med at samle fyren op, og inden særligt længe var de endt i Dean's lejlighed. Dean havde lagde manden på sofaen og givet ham en klud på panden, der var ikke så meget andet at gøre. Dean gik derefter en smule restløs rundt, han havde drukket et par øl mere, men var stadig ikke fuld som sådan, han havde bare brug for noget til at holde ham oppe, og som altid var alkohol den bedste vej for ham.