A fine taste.

Koldt var det blev, som årstiden skiftet til vinter begyndte turist livet at blive langsommere. Det ivrige hotel liv, havde tabte sjælen. Larme Sombre var igen et stille sted, at overnatte på. For at holde liv i baren, havde bestyrelsen besluttet at det ville være bedst hvis at de holde en musikalske aften. Hvilket havde været en stor begivenhed i sommeren, men med det mindre tale folk som kom ind og ud af dørene var det ikke sikkert, at der overhoved ville være en sjæl til morgen dagens begivenhed.

Blege finger trippet imod det blanke bord af sten, skjult bagved check in. Sad en ung mande skinny jeans, en hvid skjorte dække den blege overkrop mens en sort jakke dækket hans skulderne. Det lange brune hår var løst, men gennemredt. Mens at to mørke brune øjne stirrede intensivt på den gæste liste som der var blev printe ude tidligere den aften. Normalt gik Romeo slet ikke op i hans gæster, men efter at han havde snakket med hans bestyrelse blev han alligevel interesseret i en speciel gæst som hotellet havde borende for to nætter. Wednesday, Romeo kunne tydelige genkende navnet fra andre navne. Selv om han ikke havde set hende i mange år, viste han stadige hvem hun var. Wednesday var hans ejendom, hvilket var tydelige da Romeo havde givet hende hans blod før i tiden. Et kort smile gik forbi på hans læber, som han læste sig frem til hendes værelses nummer.

Skulle han aflægge besøg hos hende? Tanken var ganske tiltrækkende, han havde trodsalt intet at lave den aften. Han var blot kommet på hotellet for se hvordan at tingen stod til, og efter have snakket med hans bestyrelse havde han intet at fortage sig. Med en elegant bevægelse skubbet hans op at stå, han forlod receptionen, blot for at forsvinde hen i baren. ”Morgan I need bottle off the good stuff.” sagde han kort, bar tenderen gave et nik før at han forsvandt ud af syne. To minutter sener kom han tilbage med flask der lignet vin. ”Thank you, place it on my bill.” sagde Romeo før at han gik hen til elevatoren. Så snart han kom op på den rette etage, snuppet han bakke og par vin glas. De gik ikke mange skridt før at hans stod ved den rette dør. Mens at Romeo havde bakken på den ene hånd, banket han på døren med den anden hånd. ”Roomservice.” sagde han kort, men højt nok til at hun ville hører ham.

Det var koldt og man var på ingen måder i tvivl om at vinteren efterhånden var ved at tage over, men allgievel kunne man finde tonsvis af let påklædte kvinder der var i gaderne. Kort lod en handskeklædt hånd glide gennem det sorte hår, der sag løst ned over skuldrene. De røde læber krøllede sig i et smil før hun så op på skiltet ” Larme Sombre” hun havde hørt mange ting om dette hotel og ville nu prøve det. Hun havde et spille job om nogle dage inde i byen alligevel og hun kendte sig selv godt nok til hun ikke gad køre fra sin villa og ind til byen i sit fine tøj. Kort sukkede hun inden hun gik gennem døren til hotellet og lyden fra hendes stiletter kunne tydeligt høres mod gulvet, samt lyden fra hendes kufferts hjul. Et skævt smil blev sendt til receptionisten da hun modtog nøglen og fortsatte op til hendes værelse.
 

Døren blev hastigt lukket bag hende og hun så sig omkring. Hun havde en underlig fornemmelse ved at være her, men hun kunne ikke sætte en finder på hvad det var der fik hende til at føle sig… Underligt tilpas. Med rolige skridt gik hun rundt på værelset og tjekkede det hele ud. Stor seng, nydeligt badeværelse. Der var ikke nogen tvivl om hun havde valgt det helt rigtige sted at overnatte. Stiletterne blev sparket af og hun smed sig på sengen, udmattet trods hun nærmest lige var vågnet. Et smil bredte sig på endes læber da hun mærkede hvordan sengen føltes under hende. Blød, men ikke så hun forsvandt ned i den. Hvad var det overhovedet hun skulle spille til den performance? Kufferten blev åbnet og ud kom nogle noter hvorpå der var noder skrevet ned ” Ugh shit…” sagde hun lavt og sukkede. Hun kastede sit blik mod døren da hun hørte det bankede. Stemmen… Der var noget ved den og igen havde hun fået den underlige fornemmelse.. ” It’s open!” sagde hun og holdt blikket mod døren.

”It’s open.” Han hørte stemme fra den side af døren, før at han lukket sig selv ind på værelset. ”Evening Wednesday, still having trouble with the nodes I see.” Hans flabethed kom ikke som overraskelse, han havde altid været en drillene vampyr. Men han var dog utrolige seriøs i hverdagen, hvad angik hans job. Ubevist stillet han bakken fra sig, den blev efterlad på tomt bord, før at han kom tætter på hende. ”Still as good looking as ever.” sagde han kort, mens hans brune øjne studerede hende med hurtigt hastighed. ”I hope it isn’t odd that I pay a viste, after all this hotel belongs to me.” sagde han før at han sat sig ned i en tom stol. Et mindre smile danset frem på hans læber som han studerede hende for anden gang, der var ikke meget forandring hos hende. Men nu var der heller ikke mange ting som en vampyr kunne ændre ved sig selv, klippet det hår vokset det ud i gang til længde som det havde været da de blev forvandlet.

Den eneste mulighed der var at ændre var hårfarve og personlighed, hvilket tit ændrede sig hos Romeo. Ikke han ændret sit hår, men hans personlighed var altid et mysterium. Han tilbragte ofte flere århundrede i dvale, skjult for den menneskelige verden som der sjældent kunne fascinere ham længere af gange. ”I missed you, you know. One hundred years in grave with nothing both dreams are quite lonesome.” Sagde han kort. Hans blik rettede sig automatisk ned I gulvet, han var stille I et kort øjeblik mens at hans tanker arbejdet på overtid.

”So can I offer a drink, I do have the best stuff able on the marked. Pure angel blood from a friend of mine” sagde han, det var tilbud. En chance for tale om de dage som de engang havde haft og som de måske kunne skabe igen.

Hun spærrede nærmest øjnene op da hun så Romeo komme ind igennem døren. Det forklarede hvorfor hun havde den underlige følelse ” What a pleasent surprise.. Yeah, nothing new ay?” sagde hun og grinede ganske kort inden hun så på ham. Han var lige så fejlfri som sidst hun så ham, hvilket var længe siden efterhånden. Ganske kort bed hun sig i underlæben som hun kastede blikket ned på noderne og derefter på den bakke han havde taget med. Han var det? Hans kommentar om hvordan hun så ud fik hendes læber til at krølle sig i et smil ” Oh shut up…” sagde hun inden hun fortsatte ” I don’t mind you here at all Romeo..” sagde hun og satte sig op for foden af sengen.
 
Hun så hvordan hans humør pludselig vendte og nærmest blev sørgmodigt. Ja hun vidste de ikke havde set hinanden i en del år, hundrede for at være mere præcis ” I’m.. Sorry.. sagde hun og bed sig kort i underlæben ” Atleast you had me in your dreams you pervert…” sagde hun og sendte ham et svagt smil. Det gjorde ondt, selv på hende… Tiden væk fra ham havde været som pesten og hun havde flere gange overvejet at opsøge ham, men så alligevel?
 

Hun blev revet løs af hende sørgmødighed og nikkede ganske kort ” Angel… Blood… It’s been a while..” sagde hun og smilede kort til ham inden hun rettede på den sorte kjolestrop der var ved at falde ned over højre skulder. Ganske vidst vidste hun at Romeo var fuldkommen ligeglad og sikkert ville have hende uden tøj alligevel. Hun var jo trods alt hans ejendom, hvilket hun egentlig havde det ganske fint med, for han behandlede hende godt, kontra hvad så mange andre mænd gjorde, hvilket sikkert også var derfor hun blev ved med at vende tilbage til ham.. Fordi hun vidste han ikke ville skade hende med mindre hun selv var med på det.