A little taste...Of what? /Cheryl/

Sted: Quatre
Omgivelser: Gæster og de fine hotelomgivelser


Efter at ha fulgt tøsen igennem de smalle stisystemer og bevæget sig ind i det finere kvarter, åbnede vampyren op for den tunge mahogni dør og lod den indelukkede lugt af dyr alcohol og parfume strømme over dem. Vampyren rynkede ganske kort på næsen. Så mange falske dufte.. Typisk. Han lagde kort de røde øjne på sin ledsagerske, som meget vel stadig var 'beskyttet' under hans lange arm. Hans hånd endnu let hvilende over hendes kraveben med et afslappet udtryk. Det ville se fuldkommen normalt ud, som to elskende.. Dog ikke. Hende her.. Hun var tidsfordriv for nu og jo hun skulle nok blive betalt rundhåndet.... Hvis hun altså.. var tilfredsstillende. Et hemmelighedsfuldt smil prydede ganske kort vampyrens underskønne ydre imens han førte hende op til skranken og så ned på den lille bebrillede receptionist i jakkesæt og tilbagesmurt blond hår. Lignede en patetisk udgave af Jean efter Ahngels mening. Den unge mandsling kiggede op ad den umådeligt høje vampyr med først store øjne. Han kløjes kort i sine ord inden Ahngel ganske enkelt opgav at kommunikere med sådan et primitivt stykke kød, lænede sig fremad og nappede en nøgle fra den tætte bagvæg. Mandens kæbe lod sig droppe som han kiggede på vampyren, som var han et uforskammet barn. Ahngels røde øjne sendte en glød efter ham og det lukkede receptionistens mund med et klik. Han placerede stille nøglen imellem tænderne med et problematisk og utålmodigt udtryk på manden inden han søgte ned i sin lomme med den frie hånd. Et bundt sedler blev smidt på bordet og han drejede ligegyldigt om. Han regnede sgu ikke med at denne ville beklage sig over at der var for meget.

Cheryl var fulgte roligt med den smukke høje vampyr, hun havde intet sagt på hele turen men havde forholdt sig tavs da hun intet havde at sige, desuden snakke hun ikke rigtigt når hun gik hun havde det bedst med at være tavs, et frækt smil gled hen over hendes læber da hun ku se hotellet forude det betød at arbejde snart sku gøres, noget hun enligt glæde sig let til for aftens fangst var smuk.
Cheryl trådte med ham indenfor på hotellet, hun mærkede tydeligt folks blikke med ignorerede dem blot da de ikke interesserede hende, hun fulgte med ham hen til skranken og betragte ham svagt imens han skaffe en nøgle, hun så kort mod den lille mand men fnøs blot tørt før hun så op mod vampyren, hun fulgte igen med ham efter de havde forladt skranken "hvad nummer?hr?" spurgt hun forførende imens hun så op mod ham med et frækt glimt i øjne, hun førte ham dog svagt over mod trapperne som førte ovenpå hvor de mange værelser lå, hun kendte dette sted ret godt efterhånden fordi hun tit endte her med en fyr men denne vampyr var anderledes han var en person hun ville huske i mange år, og hun var blevet nysgerrigt over måske at finde ud af noget om han dog regnede hun ikke med det da han nok intet ville fortælle hende, hun var trods alt ludder men sådan var hendes liv blot.

Vampyren lod blot øjnene lægges på hende. Hans blik indeholdte ikke denne særlige tændte gnist som hendes, og dog var der stadig noget der ulmede under overfladen. Han vippede kort nøglen på hovedet for at se nummeret på den lille metalplade, som den var fasthængt på. Den var gylden og indgraveret i hånden. Et fint sted vel sagtens. Ahngel havde aldrig været så meget til hoteller, men han ville ikke ha tøsen indenfor hans egen lejligheds døre. Det vil sige.. måske var hun i sidste ende sjov at hænge fast ved? Han skænkede hende et undersøgende udtryk inden han fokuserede på hendes blik.
”45.” sagde han kort og lagde blikket til siden for at skimme alle værelserne, der med en identisk gylden plade matchede nøglernes indgraveringer. Der var kun hver andet tal på den ene væg, hvor de resterende blev vist på væggens døre overfor. De ulige på den højre side og på denne etage var der op til de 50. 45 blev hurtigt fanget af hans øje og han gik til den for at sætte nøglen i lås og dreje den om med et beskedent klik.
Han åbnede til et værelse der ikke gemte på at det havde været dyrt. Det var større end en gennemsnitlig lejlighed og med eget bad og køkken. Hans tanker vedblev dog ikke på de øvrige rum. Det var alligevel kun stuen der skulle bruges. Stuen var det første værelse efter den lille entre. Det var farvet i gyldne, hvide og beige farver og med lignende farver på møblerne.. suppleret med mørkt træ og farverige, dog billige og masseproducerede billeder på væggen. Til højre var sofasektionen med tv, minibar, sofa, divan og et alt for stort tv, samt en radio på en hylde. Til venstre var sengen, samt et tomt skab og skuffemøbel. Et enkelt vindue sendte nattelys ind i rummet og malede det syntetisk blåt fra den iltre oplyste gade.