Varm sommer nat

S: Stranden
T: 21.00
V: solnedgang, små skyer , varmet
O: ikke nogle kun vandet

Vandet skylde blidt mod sandet som lå ved vandkanten og ramte et bare bære fødder, Lise nyd kulden mod fødderne, hun holdet lige en pause for sine træning fra violin, hun smilede og så mod havet, *det blå hav, er så smuk* tænkt hun og mærkede den varme vind mod hendes kind , hun mærkede den som blide berøringer, hun smilede og rystede hovedet for at komme væk fra de drømmende tanker.. derefter vendt hun sig tilbage og så mod sin violinkasse og sin sko som lod ved siden af , hun smilede til den og gik der hen , hun åbnede langsom for kassen og tog sin smukke violin op , hun lagde den på plads og lagde derefter sin hage mod den og begrundt at spillede, der kom en masse smukke tone fra den , hun smilede blidt , mens vinden ramt hendes fine sommerkjole... hun var smuk, men udskyldig

Cricker havde hørt der kom musik længere nede af stranden, men det var alt for langt at gå og han var så doven. Han hidkaldte sine vinger, men samtidig blev hans arme også transformeret om til drage arme og hans hænder til drage hænder.
"Hmm, mystisk, det plejer ikke at ske"
Han tænkte ikke videre over det, men han slog et ordentlig slag med sine vinger og kunne nu se meget længere, han kunne se at der var en eller anden længere nede af stranden, han besluttede sig for at flyve derhen.

lise spillede vider på sin violin, hun øve sig så hun bliv beder til denne sang, men den lyd perfekt allerede, hun åbnede langsom øjne og så mod solnedgang, den var smuk og blid, hun smilede over den, hun mærkede en vind fra sin ene side, men tanket ikke at der var noget farligt på fare , hun var ikke vantil fare omkring hende, hun opvokset i indlukke område

Han kiggede lidt ned på hende, han var meget stille, fordi han ville helst ikke skræmme hende, men alligevel besluttede han at lande et stykke væk og gå hen imod hende, men på en venlig måde så hun kunne se at han ikke ville gøre hende noget ondt.

Selvom en var farelig vil hun ikke se det, Lise hørte noget i sandet, hun stoppede med at spillede og tog sin violin ned i hånden , hun vendte blikkede mod ham og smilede "godaften" sagde hun blid, et udskyldig og urørt om omverden ,selv hendes sind og krop , hun virkede blid og helt klart et menneske , hun så hans vinder og tænkte *drage vinder* hun så derefter hans hænder "Ah" sagde hun overasket

Han smilede til hende.
"Godaften, jeg håber ikke du blev forskrækket"
Han så meget enlig ud og ville ikke gøre hende noget.

"Nej enligt ikke , andet end dine armene " sagde hun og pegede mod hans armene
hun gik hen til violinkasse og lagde meget blidt sin violin ned i den og lukkede den derefter, hun virkede meget nem at forstå, rolige og menneskelig , Hun så mod ham "Er du en dæmon" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

Han kiggede på hende.
"Ja, jeg er ild dæmon, og som du sikkert allerede har regnet ud så er jeg af den gode slags, så du har heller ikke noget grund til at være bange."
Han gav hende et venligt smil og kiggede sig omkring.
"Kommer du her tit?"