The unknow one - Abraxas

Tid: eftermiddag
vejr: let skyet
Påklædning: en sort trøje og et par blå shorts.

Nijura sad oppe i hendes træ og kiggede ned på jorden, der var ingen i nærheden så det ud til, hun lagde hendes højrer ben over det venstre, og vendte hendes blik mod træ toppene, hun sukkede lidt og drømmede sig lidt væk, hun drømte kort at hun kunne flyve og se hele verden, dog rystede hun blidt på hovedet, og så en nu en gang bladene for hendes øjne, hun smilede let og tog hendes fløjte i hendes hånd, og løb hendes pegefinger hen over den hun var meget stolt over hun salv hade lavet den og den var blevet så flot, hun tog den langsomt ind i hendes mund og stille begyndte og spille hendes sang, hun faldt helt til ro mens hun gjorder det og forsatte i længer tid

Abraxas vidste ikke hvad der havde ført ham til udkanten af Di Morga, men han fortsatte sine skridt trods denne undrende tanke. Før han vidste af det stod han ved grænsen til skoven, og med et roligt skridt krydsede han denne grænse og forsvandt ind mellem disse ukendte træer. Nu da han tænkte over det, havde han aldrig været på disse kanter, men nu var han heller ikke afhængig af træer og vildtliv. Mens Abraxas bevægede sig længere ind i skoven faldt der ham pludselig en vidunderlig lyd for øret. Han standsede let i en lysning og lyttede efter mulige steder denne lyd kunne komme fra, og fulgte lyden til dens oprindelsessted. Foran sig så Abraxas et smuk men ældre træ der strakte sig op mod himlen.

”Hvem der?” sagde Abraxas med en rolig stemme. Han så op mod træets kroner, hvor lyden kom fra og gik rundt om træet for at finde bedste mulige vej op.

Nijura forsatte hendes rolige fløjtespil næsten uforstyrret, hun faldt lidt hen i hedes egen verden, hun kiggede glad op i bladene hvor solen ind i mellem kom igennem vis en sky ikke lige gik ind over, hun rykkede lidt på hovedet da hun tror hun høre fodspor komme tætter, på hvor hun sidder, hun rykker hovedet ud for grenen hun sad på og kiggede ned og opdagede så en mand hun ikke hade set før, hun stillede sig op og hørte lige hvad han sagde selv om, hun var så højt oppe, hun kiggede ned efter ham og sagde ''ehm kun mig'' sagde hun stille og så ham lede efter en vej op i træet, hun var kommet op pga et reb hun hade bundet til en af grenene, som stadig hang nede ved jorden.

Abraxas greb om rebet og sukkede svagt. Han brugte normalt ikke sine evner foran fremmede, men han benyttede sig nu af sin vindmanipulation når han havde behov for det. Med en let bevægelse i håndledet lod han sig svæve roligt op til træets krone, hvor han fandt dette elverlignende væsen. Han, en race kender, så dog tydeligt at hun ikke var en fuldblods-elver, men derimod en såkaldt hybrid. Abraxas betragtede hende mens han svævede let som ingenting i luften, men valgte derpå at sætte fod på et af træet grene. I hendes hånd fandt han fløjten som han konkluderede måtte være der lyden kom fra.

”Hvad laver en ung kvinde som Dem herude i skoven?” sagde Abraxas med en høflig tone. Han ville ikke skræmme hende, så han holdt sin afstand for nu. Elvere var jo lysets væsener, så man vidste aldrig hvad deres planer var.