Another night alone or will you be here with me? (Abraxas)

T: 20.50
S: Eleanors hus.
O: Andre pæne villa
V: En dejlig vinter aften med klar himmel.

Eleanor var ved at gør klar til aftensmaden, klokken var omkring en 21 tiden. Hun havde været længe oppe, da hun havde ventede på at Abraxas skulle have fri fra teateret, hun ville lige sige godnat. Derfor var hun kommet sent op, hvilket var grund til at det var blevet sent. Hun savnede ham hammer meget, da de ikke havde set hinanden i lidt tid på grund af begge arbejde. Heldigvis havde hun fået fri fra stripbaren i denne uge, da de havde fået en ny som lige skulle ind i rytmen og Eleanor havde sagt ja til at tage fri. Hun havde lige fået penge af sine forældre, så hun klarede sig fint i forhold til penge. Hun ville heller ikke vide hvad fuck hun skulle gør hvis hun ikke havde flere penge, i det at hende og Blake var uvenner endnu. Det var også forståelig, hun havde jo været i seng med ham, og dernæst kastede sig over Abraxas. Men han havde også bare slået benene væk under hende, hun var faldt så hårdt for ham. Hun havde stadig svært ved at forstå det nogle gange, men hun var også bare så vild med ham. Hun gik rundt i en let kjole med blomster ned af den, hun ventede på at Anna, hendes stuepige, blev færdig med maden til hende. Der var som altid sikker mad til flere menneske, så kunne hun altid spise rester. Hun tjekke tit hendes mobil, in case han havde skrevet til hende. Hun smilte ved tanken om hans arm omkring hende, hun glædet sig også til den dag han skulle møde hendes forældre. De ville sikkert blive glade for ham, han var jo altid de gerne ville have i en svigersøn. Men han var også alt hvad Eleanor så i en mand, hun dansede kort rundt inde i stuen mens hun nynnede og bed sig kort i læben ved tanken om ham. Hun følte sig som en teenage pige, som ventede på sit første kys.

Abraxas så opgivende på hans skuespillere i spotlyset. Denne omgang var gennemspilningen ikke ligefrem siddet i skabet, og de havde brugt det meste af dagen – samt aftenen – på at udløse de problemer og mangler som stod for skud. Abraxas var dog vandt til at holde styr på sådan en enorm gruppe af skuespillere, og kørte på sit gamle latinske motto ”Panem et Circenses”, hvor så længe hans skuespillerene følte sig værdsatte, ville de bukke under for hans regler. Ved et hurtigt blik fik han øje på klokken, og vidste at de nu havde været i gang i mindst 9 timer, hvis ikke mere. Det hele var ved at være lidt sløret, og selv djævle måtte sove på et eller andet tidspunkt. Da nogle af skuespillerne begyndte at skændes smed Abraxas manuskriptet fra sig på lydpulten, og gjorde en rolig bevægelse med hånden. Alle frøs og så på teaterdirektørens mindste bevægelse, og så alle ned. De vidste at han var skuffet, men at han ikke sagde noget fordi han var for høflig. Med dette forlod de alle scenen og Abraxas begyndte at pakke sine ting sammen.

Luften var kold, og Abraxas kunne mærke vinteren stadig havde greb i Frankrigs smukke gader. Han gik under lyset fra gadelamperne der kastede et gyldent skær hvor end de nåede med deres slikkende stråler. Egentlig ville han have været taget hjem, men han vidste at han snart ikke kunne undvære synet af Eleanor mere. Han savnede hende oprigtigt meget, hvilket han fandt underligt. Det var længe siden han havde mærket denne form for intimitet med et andet væsen. Han hev en cigaret ud af lommen og tog den mellem læberne. Det var ikke altid at han røg, men han følte sig specielt i humør til nikotin og alkohol. Det eneste der ville være bedre var hvis Eleanor kunne tage sig af hans kødelige behov. En længsel efter at holde hende tæt ind til sig gled over ham, og han kunne mærke hvordan hans skridt blev hurtigere og længere. Da han endelig nåede hendes dør slukkede han cigaretten på fortovet og bankede på. Alt han havde behov for at se lige nu var hendes smil, hendes lugt og ikke mindst følelsen af deres kroppe forenede igen.

Anna var i fuld gang med at lave maden til hende selv samt Eleanor, da det ringede på døren Hun skyldte sig ud til hoveddøren. Hun åbnede døren og kunne ikke lade være med at smile over at det var Abraxas som stod det, hun var udmærket klar over hvem han var og hans forhold til hendes frøken. ”Godaften sir. Medici,” sagde hun med en venlig tone. ”Hun er inde i stuen, maden er klar omkring 15minutter.” Hun fulgte ham et stykke mod stuen, før hun smuttede i køkkenet igen for at gør maden færdig til dem.

Eleanor dansede stadig rundt i stuen denne gang havde hun også sat musik på, hendes mobil var dog på lyd in case Abraxas skrev til hende. Det var nok det vigtigste at svarer på, hun var vild med hans sms’er. Hun dansede rundt til ”Thinking out loud”, hendes danse evner havde været bedre da hun var mindre i det at hun havde gået til dans som lille. Hun havde ikke nogle stiletter på, hvilket gjorde at hun bevægede sig det mere elegant i stuen end hvis hun havde. Hun følte sig en del mere afslappet end normalt, heller ingen rigtig make up havde hun på. Hun svingede rundt, og hørte slet ikke at det ringede på døren, så ville hun da selv havde været gået ud og se det var. Hendes tanker var dog kun på Abraxas og alle de timer som de havde brugt samme over den sidst periode, selvom de så ikke lige havde set hinanden i en halv uge. Hun overvejede at skrive til ham selv og spørger hvornår han havde fri, men han bestemt jo selv arbejdstiden for det mest, men også mere mente som en invitation om at komme over til hende i aften. Mon ikke at han skrev til hende, når han var færdig? Om ikke andet for at sige godnat til hende.

Abraxas nikkede roligt til stuepigen Anna. Hun var god til at sørge for Eleanor, og Abraxas var evigt taknemmelig for at hun altid var der når han ikke selv kunne. Hans skridt var lydløse mod trægulvet, og han stod lidt og så på Eleanors elegante sving og dansen. Utroligt nok kunne han ikke lade være med at smile. Dagen havde været lang, men det lykkedes ham at finde energien frem da han så de små søde bevægelser som hun gjorde hen over gulvet. Da der var gået nogle minutter, gik Abraxas med lydløse, men elegante, skridt hen mod Eleanor. Han tog hende i sine arme og de dansede nu stille og roligt. Han holdt hende tæt og førte dem gennem stuen og rundt om sofabordet.

”Godaften min kære,” hviskede han i hendes øre efter at de havde danset lydløst. Sangen var slut, men han dansede roligt videre og sangen ”I’m Not The Only One” af Sam Smith kørte nu i baggrunden til deres skridt. Abraxas trak vejret roligt mens han elegant svang hende rundt. Når de var så tætte som nu, følte han sig i live – en følelse han ikke havde haft i lang tid. Dog vidste han at en gammel ven – ja måske endda fjende – var vendt tilbage til Paris, men han ville ikke fortælle Eleanor noget før han selv var sikker på det.

”Fortæl mig om din dag,” hviskede Abraxas med en charmerende stemme. ”Før mig væk i dine ord.”

Eleanor gispede, da hun mærkede nogle arme om sig. Hun havde slet ikke hørt vedkommende komme ind i stuen eller komme så tæt på hende, så det kom så noget af et chok for hende. Hun genkendte dog hurtigt duften og gjorde derfor ingen modstand, men dansede med i stedet for. Hendes ansigt lyste op da hun svingede rundt så hun kunne se ham. ”Godaften min elskede,” hviskede hun smilende tilbage. God, hvor var han bare romantisk! At bare komme ind og tage hende i favnen. Hun lagde armene om hans nakke og betragtede ham smilende. Hun var dog en smule flov over at han skulle se hendes lille danse med sig selv, så hendes øjne var en blanding mellem lyserød og gul. Så hun valgt bare lige at gemme hendes ansigt væk i hans skuldre mens de dansede sammen til musikken.
”Min dag?” spurgte hun let og kyssede hans hals blidt, hun kunne ikke vente med at føre sine læber mod hans igen. ”Jeg har sovet, og læste noget af en roman… Så min dag har kun været afslappende.” Hun trak sig en smule fra hans skulder og bevægede sit ansigt tæt på hans. ”Også har jeg måske ventet på at mærke dig tæt på mig igen.. Især dine læber,” hviskede hun med en flirtende tone. Hun kyssede ham blidt på læberne, og nussede hans nakke hår blidt.
”Hvad med din dag?” spurgte hun med et smil om læberne, hun kunne altid lide at høre om hans dag. Han lavede altid noget spændende i forhold til hende, han havde altid gang i et eller andet nyt på teateret.

Abraxas nød at kunne komme hjem til Eleanor hvor han kunne slappe af. Uden problemer svang han hende rundt og de landede elegant i sofaen. Abraxas hev Eleanor op på sit skød og betragtede hende let mens han overvejede sine ord. Hun virkede så let på tå, og så glad at han ikke kunne lade være med at sendte hende et charmerende smil.

”Min dag har været lang, min kære,” sagde Abraxas i en lettere opgivende tone. ”Mine skuespillere vil ikke samarbejde, og primadonnaen er ikke til at styre for tiden.” På trods af hans lange dag fandt han stadig overskud til at stryge hendes hår om bag hendes øre og kysse hendes kind. Abraxas så træt ud, men han virkede mere optaget af Eleanor end noget andet. Han vidste ikke hvor længe siden det var siden han havde følt sig så let om hjertet, men dette var som et frisk pust af liv i hans ellers normale hverdag. Som djævel havde han sjældent fundet tid til at finde en at dele sit uendelige liv med, og han håbede inderligt at tiden han havde med Eleanor aldrig ville ende.

”Du er ikke blevet kontaktet af nogen, vel min kære?” spurgte Abraxas mens han legede med en tot af hendes krøllede hår. At have hende tæt på sig gjorde ham let om hjertet og han følte sig mere afslappet.

Eleanor grinte let, da han svang hende rundt og de endte i sofaen. Hun elskede hans måde at være på, selvom at han var træt dansede han stadig med hende. Hun satte sig til rette på hans skød og lagde armene om nakken på ham. Hun smilte stort til ham og kyssede let hans pande, mens hun begyndte at nusse hans nakkehår let.

Hun lyttede til hans ord mens hun nussede hans nakkehår og nikkede let. "Det lyder ikke ligefrem som den bedste dag for dig. Jeg troede ikke at skuespillerne turdet andet end at samarbejde med dig?" Hun løftede det ene øjenbryn på en drillende måde. "Men bare rolig, jeg skal nok få dig putte i god tid, så du er klar til endnu en dag i morgen," sagde hun kærlig og kyssede ham blidt på læberne. Hun følte sig helt afslappet i hans nærvær, han gjorde bare alting bedre.

"Kontaktet?" Hun kiggede undrende på ham. Hvem skulle havde kontaktet hende? Lily kunne selvfølgelig godt havde ringet, men havde ikke gjort det. "Nej, har ikke snakket med andre end Anna i dag."