Hvad dag bringe - Casey

Tid: 16:00
Sted: La Marécage Søen.
Vejr: Varm, skyfri, ingen vind.
Omgivelser: Søen og træerne.

Dragovich sad op af et træ og kiggede ud over søen, der var nogle få fugle der pipper rundt omkring, som tegn på at det var forår, det var også varm i dag i forhold til kun lige var blevet forår men det var kun dejlig at varm var på vej tilbage til dem, han sad med lukke øjne og slappe af og bare nyder fugles pippen og der andre svagt lyd der var her ved søen, han var klædt i nogen halv løs stof bukser i sort og en blues som også er sort, blues sad lidt tæt på ham så man kan ser af han er veltræner, han havde overvej flere gang at hop i søen men var ikke blevet til noget i nu, han åben sine øjne og kiggede kort rundt da han synes at han hørt en lyder.

han synes af kun ser en person ind mellem træerne men var ikke sikker, han blevet sidder op af træ men rette sig op og lad sine armene over kors så det var lidt af slappe for ham, han holdt øje med person i det skjule, da man ikke kun være sikker på hvad men møder her ud, udover at men er sikker at det ikke er en vampyr da sol stå højt på himmel, som der ikke er en sky på så det var enlig rigtig godt vejr eller det synes han at det er.

Casey havde følt sig draget imod naturen på det seneste. Hun vidste ikke hvorfor, eftersom hun altid havde holdt sig meget væk fra den. Hun var en bypige, og havde altid været det. Men på det seneste, havde det været som om hun kun fandt rigtig ro, når hun var ude i naturen. Hun var på vej ned imod søen, men stoppede pludseligt op. Hun følte noget, en mavefornemmelse, hun vidste der var en tæt på. Hun kunne sanse personen. Det skræmte hende, og hun blev stående imellem træerne et øjeblik endnu, før hun endelig tog mod til sig, og afsløre sig selv. Hendes blonde hår lå om hendes skuldre i bløde krøller. Hendes tøj bestod af en hvid skjorte, og et par beige tætsiddende bukser og ankelstøvler i samme beige nuance. Hun var meget enkel i de farver hun gik i, det var ikke umuligt at finde hende i mørke farver, men hun foretrak at påklæde sig i lyse farver. Casey bevægede sig hen imod manden der sad længere henne, for at sætte sig op ad træet ved siden af ham. Hun så op imod himlen, og tog sig selv i at smile. Det var en dejlig dag, solen skinnede, fulgene sang. Nogle ville kalde det den perfekte forårsdag. Dernæst så hun imod søen, der var utrolig fristende. ”Dejlig dag,” lød det fra hende. Det var tydeligt, at det var rettet imod ham. Han var trods alt den eneste der kunne høre hende.

person han kun ser vise sig at være en kvinde omkring de 20 år vil han gæt på, bare fordi person ligner en aldre betyder det ikke at det er den alder person rigtig er, "ja det må man sige at det er" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede kort op på himmel end han lukke øjne kort, han kun ser at hun kiggede ned på søen, han smiler svagt af det end han kiggede kort rundt, "ja den er fristende" sagde han og hentyder til søen, som sagt havde han også selv overvej at hop i den, den var sikker kold i nu men varm nok til men kun holde ud af svøm i den, han rakte rolig sin en hånd ud til hende for at giv hende hånd "navn er Dragovich og deres er" spurgte han og smiler rolig, men kun godt høre på hans stem at han stamme fra rusland eller det skulle det ligner, da det ikke var alle som kender til de overnaturlig væsen som findes her i verden.

han kun ikke rigtig gæt hendes race da hun ligner mest et menneske og ikke havde et eller andet lille kend tegn som mange af væsen har, så indtil videre vil han tager hende som et menneske og skulle holde det overnaturlig skjule indtil han er sikker på at hun kender til dem.

Casey så på ham, da han forsatte hendes forsøg på en samtale. Hun var ikke nær så social som hun havde været før, hun kunne endda være social akavet. Lidt for ofte, endda. Hun så kort ned på hans hånd, da han rakte den frem imod hende og præsenterede sig selv. Hun greb fat i hans hånd, og gav den et kort klemt. Casey havde forholdsvis varme hænder, hvilket godt kunne give et hint om hendes race, men hun vidste endnu ikke selv at hun var en varulv. ”Casey,” svarede hun ham med et smil. Hans accent var ikke voldsom svær at bosætte. Caseys egen var ovre i det franske, men havde også en snert af amerikansk og spansk, så det var ikke altid lige let at afgøre hvor hun var fra. Hun havde fra barnsben af lært engelsk, og siden hendes far var amerikansk, var det kun naturligt hun havde en amerikansk accent, hendes mor var fra Di Morga, og var derfor en blanding af spansk og fransk. Hun talte alle sprog, men foretrak det engelske. Så kunne alle forstå hende. Casey havde et ganske charmerende smil, selv hvis det ikke var meningen, havde hendes smil altid noget charmerende over sig. Især hvis det nåede så langt op, at hun fik et glimt i øjet af det. Men mange mente også Casey havde noget uskyldigt over sig.

han gad hende hånd da hun klem hans hånd kort, han tog derefter han hånd til sig, hendes hånd var varm, varmere end et normal menneske, så hun kun være en varulv eller en ild dæmon da de plejer også at være varmere, hun svar så ikke på det med at sø var fristende men det kun være lige meget, hun virker ikke til at være den mest social men alligevel havde hun sat sig op af træ ved side af ham, som godt kun virke lidt mærkelig hvis hun ikke var social, han lukke sine øjne og slappe af og lytte bare til de forskellig lyde der nu var, både af fugle og de andre dyr som nu er vågne om dag.

han havde enlig lyst til at hop i søen men virker nu bare mærkelig at gør det, nu hvor der er en anden til sted, så skulle hun også være med på det, "hvad bringe dig her ud Casey" spurgte han efter noget tid og åben sine øjne, hvorefter han kiggede kort på hende og smiler svagt.

Casey var meget distraheret for tiden, og det var derfor ikke altid, hun fik fat i hvad folk sagde til hende. Hun ville dog ikke være uhøflig, hun fik bare ikke altid fat i det hele. Hun lagde hendes hænder i hendes skød, men hun så stadig på ham. Hvad der bragte hende der? Ja, det var egentlig et godt spørgsmål. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare. Hun kunne ikke fortælle ham hele sandheden, han ville tro hun var sindssyg. ”Jeg kan bare godt lide at være omkring natur.” Hun kunne godt se, han gerne ville ud i vandet. Det måtte han gerne gøre for hendes skyld. Hun kunne også godt selv overveje en tur under vandet. Casey rejste sig, og gik hen imod søen, hun vendte sig rundt imod ham igen. ”Vil du med?” Hun nikkede imod søen, for at gøre det tydeligt hvad hun hentydede til. Casey ville ikke begynde at klæde sig af, før hun vidste han var med på den. Hvis ikke, ville hun højst sandsynligt bare sætte sig igen, men det havde dog virket som om han gerne ville ud i vandet. Hun lod en hånd sætte en tot hår på plads, der havde det med at falde ned i øjnene på hende. Casey kunne godt blive usikker omkring nogen folk, især hvis hun følte hun havde en god kemi med dem. Ellers ville det ikke være et problem for hende at socialisere.

han kiggede kort på hende da hun rejse sig op og så at hun gik ned mod søen, "det vil jeg gerne" sagde han og rejse sig derefter op og gik ned til søen, han tog sin sko og strømpe af og lad dem i sko, hvorefter han smide sin blues og til sidste sin stof bukser, så han kun har boksershorts på end han gik rolig ud i søen, jo den var kold men ikke så slem igen, da han var noget et stykke ud hoppe han i med hoved første, han dukke op kort efter og kiggede kort rundt med sine rød øjne for at ser hvor hun er hen, hans blod rød hår var kort så det drille ham ikke, han var veltræner og kun godt ser på ham at han bruge en del tid på at træner.

efter han havde kiggede sig rundt begynde han at svøm lidt rundt for at få varm, nu havde han helt gem at svar på det hun havde sagt, "det er også dejlig at være her ud i naturlig, især her om forår, hvor alt live kommer igen" sagde han og kiggede mod hende og smiler rolig til hende, han begynde at svøm lidt rundt igen efter han havde snakke til hende.

Casey fulgte ham med blikket, da han klædte sig af. Hun forsøgte dog ikke at stirre, da det sikkert ville blive ubehageligt for ham så. Hun klædte sig selv af, så hun kun stod tilbage i et sæt sort undertøj. Casey trådte ud i vandet, og mærkede vandet omfavne hendes halvnøgne krop. Hun svømmede hen imod ham, mens hun lyttede til hvad han sagde. Ja, naturen var især dejlig om foråret. Det var også hendes yndlingsårstid. ”Du har helt ret.” Casey lod vandet dække hendes ansigt og hår, men hun kunne stadig se under vandet. Ganske rigtigt ikke lige så meget som over vandet, men stadig en hel del. Hun kom op over vandet igen, og lod en hånd køre igennem hendes hår, så det ikke var nær så filtreret. Det fik vandet til at sprøjte til alle sider. Hun lagde godt mærke til vandet var koldt, men det generede hende ikke ligefrem. Hun havde altid haft et problem med kulde før, men havde det ikke nu. Hun vidste ikke hvad der havde ændret sig, men noget havde. Det kunne hun også tydeligt mærke, hun havde bare ikke fundet ud af hvad det var endnu. Casey var ikke sikker på, hvordan hun skulle forsætte samtalen. Skulle hun stille et spørgsmål? Hun svømmede hen til ham, så de var overfor hinanden.

han smiler bare rolig af det hun sagde, at hun bare gad ham rat i det han lige havde sagt, han kiggede kort på hende da hun svømme over til ham, det så ikke ud til at hun bemærke det kold varm lige så meget som ham men han havde jo også opdage at hun var varm eller hendes hånd var, han havde ikke tager det så tung at hun havde kiggede på ham da han klæde sig af, det var normal at folk kiggede efter ham, selv mænd gjort det men bare de holde sig fra ham, "hvor gammel er du enlig, hvis jeg må spørge frøke om det" spurgte han og kiggede på hende og smiler rolig, han var selv meget gammel og var rigtig fra den tid hvor man snakke så.

han svømme ikke rundt mere men bevæge sig stadig lidt for at hold sig oppe, han havde nu vende sig til vand var kold, han havde lyst til at spørge hende om hvilke race hun var men var ikke helt sikker på at det var en god ide at gør det.

Casey så ned på hendes hænder, der bevægede sig frem og tilbage i vandet. Hun havde altid fundet der interessant, at mærke forskellen på at være under vand, fremfor på land. Tyngdekræften var en helt anden. Man var lettere, men man havde mere modstand i sine bevægelser. Hun så op på ham, da han spurgte om hendes alder. Skulle hun fortælle ham det? Det var ikke fordi hun havde noget imod hendes alder, men det var bare ikke noget hun gik og fortalte til alle og enhver. Hun frygtede, at folk ikke ville se på hende, som den respekteret, voksne og ansvarlige kvinde hun gerne ville ses som. Hun var trods alt værge for hendes bror. Hun var nød til at være voksen. Men hun havde været den voksne i familien længe, så hun virkede måske endda ældre end hun var. ”22.” Svarede hun ham, der var ingen grund til at lyve om det, eller undvige spørgsmålet. 22 var ingen alder. Hvis hun havde nærmet sig de 50, ville hun måske have et helt anden forhold til alder. ”Hvad med dig selv?” Casey kunne ikke undgå at føle, at han havde noget på hjertet. Det var selvfølgelig op til ham, om han ville tale med hende om det, men hun var nysgerrig, og hun følte hun havde bedre kontrol, hvis hun vidste hvad der foregik i hovedet på folk.

han smiler svagt da hun sagde hendes aldre, så var hans gæt ikke helt ved side af da han jo havde gæt på de tyve år, "er selv 25, så ikke meget ældre end dig" sagde han og kiggede kort på hende og bevæge sig lidt i vand for at få rørt sig lidt, for at varm lidt varm ud i armene og hænder, han havde en ide til hvordan han kun finde ud om hun kender til de overnaturlig væsen, "tror du på at der findes mere mellem himmel og jorden i den forstad at der fx finde varulv og vampyr" spurgte han og kiggede på hende, han vidste ud mærke godt at det var et mærkelig spørgsmål at kom med, især fordi de lige havde mødet hinanden, man han kun finde ud af om hun kender til dem eller ikke ved det,han dukke under vand i lidt tid men kom op igen og kørt en hånd gennem håret for ikke at få for meget vand i øjne, han begynde svagt at svøm igen men ikke lang væk fra hende og hvis hun begynde at snakke til ham vil han stop op med at svømme for at kun bedre høre hende.

Casey nikkede da han sagde hans alder. Han lignede også en midt i 20’erne. Hun rynkede svagt brynene over hans næste spørgsmål. Hvad var det for et spørgsmål? Hun prøvede på ikke at grine, men hun kunne ikke rigtig tage den slags ting seriøst. Men det virkede som om, han mente det som et reelt spørgsmål, hun ville derfor ikke grine ham lige op i ansigtet. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare. Hun troede ikke ligefrem på vampyrer, varulve og flyvende aber, men hun troede ikke at alt var vores eget valg. Der var en kraft, som intet menneske kunne styre. Noget større, kraftfuld. Men det var som regel ikke noget hun snakkede for højt om. ”Nej, ikke rigtig.” Hun fulgte ham med blikket, da han svømmede rundt. Hun svømmede selv hen til kanten, og lod hendes albuer hvile mod kanten, mens hun holdte sig oppe ved at bevæge hendes ben. Hun vidste ikke hvad der var med Dragovich, men der var noget over ham, som hun ikke kunne forklare. Han var mystisk, på en eller anden måde. Hun lod en hånd føre hendes våde hår tilbage, da hun allerede kunne mærke, at det var ved at blive den klistrede masse det som regel var, før det blev tørt.

han kun godt ser på hende at hun havde lyst til at grine over hans spørgsmål, han vidste også godt at det var mærkelig, men ud fra hendes svar kun han finde ud af at hun ikke kender til de overnaturlig væsen som finde rundt omkring og rigtig mange her i Terre, han kiggede efter hende da hun svømme over til kant, hvor hun lad sig/sat sig, han fortsætte med at svøm lidt end han kom over til hende, hvor han sat sig ned og var stadig over vandet, da han var 190 høj, han læner sig tilbage og stykke sig på den en albue, "hvad arbejde du så med" spurgte han og kiggede på hende, da hun ikke spurgte om noget måtte han jo prøve at hold samtale igang medmindre hun ikke vil snakke men det virker det ikke til, hun havde selvfølgelig også love til at sige fra, han kiggede kort op på himmel og nyder sols varm.

Casey var ikke altid lige god til at holde en samtale kørende. Hun havde svært ved at finde på nogle emner at tale om. Men det var godt, at Dragovich havde noget at byde ind med. Han virkede som en fin fyr, der gerne ville lære hende at kende. Hun var dog ikke den mest spændende person man kunne finde på kloden, men hun satte pris på, at det var en der ville kende hende. Hun så på ham, da han kom hen til hende. Hun var stadig overrasket over, hvor høj han faktisk var. Det var ikke hver dag man mødte en så høj. ”Jeg studerer til sygeplejerske, men jeg tager også nogle vagter når jeg kan.” Hun havde brug for pengene, så hun kunne forsørge hendes lillebror. Han havde brug for ting, han havde brug for at kunne være en teenager med privileger som alle andre på hans alder. Han fortjente en ordentlig opvækst, han skulle ikke ende som hende. Det var ikke fordi der var noget galt med hende, men hun havde bare ikke fået en god opvækst. Hun var blevet frarøvet den, og hun ønskede ikke det samme for Adam. Casey fulgte hans eksempel, og vendte blikket op ad, mens hun forsøgte at finde på at noget spørge om. ”Er du overtroisk eller religiøs?” Det var et spørgsmål, der hang sammen med det han spurgte om før. Hun ville jo nødig støde ham, så det var godt at vide sådan noget på forhånd.

han smiler rolig til hende og kiggede kort på hende, "det lyder spænde, er du lige begynde på det eller er du snart færdig" spurgte han og kiggede på hende, "det kan du lige så godt gør hvis du kan og kan lide dit arbejde" sagde han og smiler rolig, han kiggede på hende da hun kom med det næste spørgsmål, som hørt lidt til det havde han stille hende, "jeg vil sige begge del, da jeg tror der er mere mellem himmel og jorden og samt skal der også være noget som har skabe det, så der religion kommer ind" sagde han og kiggede på hende, nu vidste han at der var overnaturlig væsen som ham selv og at der finde noget som er over dem, man det kun han jo ikke rigtig fortælle hende, selvom han tror at der er noget over hende som hun bare ikke selv ved det, han læner sig lidt mere tilbage og lukke sine øjne og slappe af, det var enlig dejlig med en tur i søen selvom den var kold.

Casey hev sig selv op af søen, og satte sig på kanten, så kun hendes fødder stadig var i vandet. Hun lænede sig tilbage, og nød solen. Den ville snart blive varmere, men var bestemt ikke ubehagelig. ”Jeg er snart halvvejs.” Hun sendte ham et svagt smil. Han var meget indsigtsfuld, på en måde. Han forstod godt at sætte sig i andres sted. ”Jeg gør det mest for pengene, hvis jeg skal være helt ærligt. Selvfølgelig kan jeg også godt lide det, men jeg har brug for pengene.” Hun lyttede til hvad han sagde om religion og overtro. Hun var ikke helt sikker på det med en skaber, men hun troede også der var mere mellem himmel og jord, end man lige gik og troede. Hun troede dog ikke, at der fandtes vampyrer og varulve, men at der var mere end man regnede med. Casey havde det faktisk godt i Dragovichs selskab, han var meget ligetil. Hun følte hun bare kunne være sig selv.

han nikke bare til det hun sagde og smiler svagt, "det kender jeg alt for godt, har selv to arbejde eller på en måde tre, for at få flere penge, for jeg var arbejdsløs og hjemløs da jeg kom til landet" sagde han og kiggede på hende, han kiggede kort rundt end han kiggede op på himmel, "er der en årsag til du har bruge for penge" spurgte han og kiggede på hende og smiler rolig, han vidste godt at det var et privat spørgsmål men der var ikke nogle som sagde at hun skulle svar på det, men hun virker ellers til at hun havde det godt i hans selskab selvom han spurgte om mærkelig ting en gang imellem, det vil ikke overrasker ham hvis hun bliv overrasker at han på en måde har tre arbejde, men måtte tager det om der nu var og han havde tid til det, da han ikke havde noget familie at skulle ser til selvom det kun være dejlig at have.

Casey så et øjeblik overrasket på ham, da han sagde han havde tre jobs. Det var ret vildt. ”Hvordan får du tid til det?” Hun havde knap nok tid til hendes uddannelse og de få vagter hun havde. Hun kunne slet ikke forstille sig, at have så mange jobs. Men han måtte heller ikke have særlig meget fritid. Casey havde brug for fritid, hun havde brug for at være der for Adam også. Hun kunne ikke arbejde og studere hele tiden. Da han stillede hende et personligt spørgsmål, overvejede hun om hun skulle svare eller ej. Det var ikke fordi hun behøvede at gå alt for meget i detaljer. ”Min teenagebror hos mig. Teenagere har brug for ting og mad.” Hun behøvede ikke fortælle hvorfor han boede hos sin søster. Han kunne sagtens bo hjemme ved deres mor, men blev det Adam der skulle forsørge hende, præcis som det havde været med Casey. Hun var endt med at blive forsørgeren for hendes mor, noget ingen børn burde gennemgå. Ingen burde tage sig af sin mor i så ung en alder. Men hun var kommet igennem det, og hun klarede sig fint.

han nikke svagt af det hun sagde og smiler rolig til hende, "ja, så har du bruge for penge" sagde han og kiggede kort på hende end han lukke sine øjne kort, han kun tydelig ser på hende at hun bliv overrasker over at han havde tre arbejde, "jeg arbejde som vagt på strip klubben, fitness instruktør og igennem fitness massage jeg men gør det også ud for arbejde" sagde han og smiler svagt, nej han havde ikke den større fritid men når han ikke havde noget at ser til eller skulle passer kun han lige så godt arbejde og tjener nogen flere penge, han mangle så set heller ikke penge når han kun var ham, han vil ikke spørge mere ind til hvorfor hendes bror bor hos hende, da det tyder på at det var noget hun ikke vil mere på.

Casey nikkede til det han sagde, omkring hendes nødvendighed af penge. Hun så på ham, da han sagde hvad han arbejdede som. Fitness instruktør, sådan en kunne hun faktisk godt bruge. Hun kunne sagtens træne selv, men det krævede vel aldrig at få nogle råd. Slet ikke fra en ekspert. ”Fitness instruktør? Kan man booke dig?” Hun gad godt have hans råd. Det var aldrig dårligt at tage imod hjælp, selvom Casey ikke ligefrem havde let ved at tage imod hjælp, medmindre hun selv ønskede det. Hun havde dog en forholdsvis veltrænet krop, så mange ville ikke mene hun havde brug for en instruktør, men hun ville ikke blive ved med at se sådan ud. Hun ville en dag have godt af de råd. ”Jeg kunne godt bruge nogle gode råd. Jeg løber meget, men jeg vil gerne træne andre dele af min krop også.” Det måtte han kunne hjælpe med.

"det kan du godt, jeg arbejde ind i fitness center ind i by, tager jeg har tid imod ud at være helt sikker" sagde han og smiler rolig til hende, han kiggede kort rundt og var enlig begynde at bliv sulte men vil ikke bare gå da de snakke lige så godt, "at løbe er også en god tid men hvad vil du gerne træne ud over at løbe, skal det være med eller uden maskine" spurgte han og kiggede på hende, der var så mange mulighed for at træner men det var også hvad man vil og hvad for måle var med det, "man kig forbi center imorgen, er der fra morgen til omkring kl 16:00 hvis det er og du har tid" sagde han og kiggede på hende og smiler rolig.

Casey så på ham med et smil. Hun kunne måske godt finde tid til at tage ned i et fitness center, hun blev bare nød til at flytte et par aftaler lidt. Det var ikke let at lave aftaler med Casey, hun var næsten altid booket til minuttet, men hvis hun flyttede rundt på nogle ting, kunne hun sagtens finde tid til andre. Da han spurgte ind til hvordan hun ville træne, ventede hun med at svare. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare. ”Det ved jeg ikke helt. Det er derfor jeg har brug for en fitness instruktør.” Casey trak sine fødder op fra vandet, og bøjede sine knæ, så hun nemt kunne lige sin hage på dem. Hun lagde armene om hendes knæ, og satte sig godt til rette. ”Jeg vil se hvornår jeg kan komme.” Hun så på ham. ”Hvis du får brug for, jeg ved ikke, at blive lappet sammen, kan du altid finde mig.” Hun mente det mest som en joke, men så igen, hvis han kom til hende, og havde brug for medicinsk assistance, ville hun med glæde hjælpe ham. Det var trods alt det hun skulle gøre resten af hendes liv.

han nikke kort til det og smiler svagt, "hvis det ikke rigtig passer ind med imorgen finde vi en anden dag, skal, er på arbejde det mest af finde" sagde han og kiggede på hende, han smiler rolig da hun tilbød ham hjælp hvis han fik bruge for det, ja det vil være køn hvis han fik bruge for det, da der skulle meget til og det vil hun sikker tager som et tegn på at han skulle død da hun ikke tror på at der finde overnaturlig væsen, "det skal jeg nok husk og hvis du kommer ned i center ud at jeg er der kan du altid lige en besked til mig" sagde han og kiggede kort på hende, når nu vil han en tur mere ud i søen, han rejse sig op og gik derefter ud i den, da han noget lidt ud hoppe han i med hoved første, da han dukke op vend han sig og kiggede ind mod hende, "kommer du eller skal du bæres" spurgte han og smiler rolig til hende, det var for sjov angår med at bære hende men vil gør det hvis hun sagde det selvom hun ikke behøver at hop i igen.

Casey nikkede til hvad han sagde. De skulle nok finde ud af noget. Hun så imod ham, da han talte videre. Hun kunne godt bare ligge en besked, hvis han ikke var der. Hun så efter ham, da han hoppede i vandet igen. Ville hun ud i søen igen? Hun så ud til at overveje det nøje. Casey rejste sig op, og trådte ud i søen igen. Hun var ikke glad for at blive båret, men hvis der ikke var andre muligheder, kunne hun godt gå med til det. Hvis hun var for afkræftet til selv at gå. Men så længe hendes ben stadig fungerede, insisterede hun på at gå selv. Casey gik ud, så vandet nåede hende til midt på maven. Hun ville helst ikke for langt ud. Casey kunne sagtens svømme, men hun var ikke den bedste svømmer, og hvis hun var et sted mange bølger, kunne hun godt få problemer. Men det var heldigvis ikke noget der skete i søer. Hun holdte sig oppe ved at sparke en smule med benene. Hun rynkede let brynene, da hun pludselig følte sig utilpas. Det havde været sådan i nogle dage nu. Hun kunne ud af det blå få åndedragsbesvær, få ondt i hele kroppen og føle sig ude af egen krop. Hun tog dybe vejrtrækninger, før hun kom ind til kanten, så hun havde noget at støtte sig op af, men hendes vejrtrækning var stadig tung og besværet.

han kun godt ser på hende at hun overvej men kom til sidste ud i sø til ham, dog ikke lige så lang ud til ham men hun kom dog, der gik dog ikke lang tid før hun fik det dårlig eller så virke det til, og at du søgt ind til bred, han svøm over til hende og kun godt høre at du trække vejret tung, "er du okay" spurgte han og kiggede på hende, han bliv mere og mere sikker på at hun var et overnaturlig væsen men bare ikke selv huske det, "du har ikke oplevet noget mærkelig for nylig som at bliv bidt af en stor ulv eller vågne op med et bid mærke som du ikke kender til" spurgte han og kiggede på hende, han sat sig ned ved side af hende og lad en hånd kold på hendes pande for at mærke om den var varm, hvis hun var en del at den magiske verden var det nok en varulv hun var ved at bliv, han havde kendt en del varulv gennem livet og de har beskrevet det for ham så han havde en del forstået angår deres forvandle.