By the metro at nighttime (Dragovich)

Det var koldt. På trods af en rimelig tykke trøje med rullekrave kunne hun mærke goosebumps brede sig på arme og det øverste af låret. Hun skuttede sig, og fingrene greb om den modsatte arm. Man skulle tro, at man ville vænne sig til det, når det kun var muligt at bevæge sig udenfor, når solen var gået ned, men det gjorde man ikke. Aldrig nogensinde. Desværre.
Hælene klikkede, da hun med en hoppende bevægelse bevægede sig ned af trappen til stationen. Selvom kalenderen sagde forår havde en let rimfrost bredt sig på trinene og gjort dem til en ren dødsfælde. Hvilket var hvorfor hendes fingre holdt så krampagtigt fast om det iskold gelænder. Greb fat, slap. Greb fat, slap. Et bevægelsesmønster hun holdt ved hele vejen ned af trappen.
Hun havde en sort lædertaske over den ene skulder. Den hang på tværs sådan at remmen lå på den ene skulder, imens tasken, og dens indhold, bumpede mod den modsatte hofte. Det var, tro det eller ej, den mest behagelige måde at bære en sådan taske. Ved at fordele vægten af den over et større område. Sidste trin. Hun rakte ned i tasken, og hev sin mobil frem. 2:00 stod der på displayed. Hun nikkede let. Toget ville være der om 5 minutter or so.
Hælene klikkede stadigvæk, da hun bevægede sig hen over perronen, som ved første øjekast synede tom. Hun kunne dog var hel sikker på, at der var en eller anden. Det var der altid. Der var i hvert fald rigeligt med skygger at gemme sig i hernede. Over hendes hoved drønede biler forbi i hurtig fart. En høj knurren lød, da en bilist gassede op. Travlhed er en arbejdsskade, som byboere oftest lider af. Mennesker som andre væsner.
Hun lænede sig lidt forover, så hun kunne spejde efter metroen. Tunellen som fungerede som mellemled var endnu mørk. Intet tegn på, at metroen ville dukke op endnu. Egentlig gad hun ikke stå her og fryse en vis legmesdel af, men hendes bil var løbet tør for benzin på grund af egen forglemmelse. Så måtte man jo tage hvad der kom.
Hun skulle jo bare have fyldt på, inden hun var taget til den fest, men det havde hun altså ikke gjort. Så nu var der ikke andet at gøre end at vendte.

Dragovich kom halv løbe ned mod trappe til de Ferme Metro, han havde godt ladt mærke til at der var is på vandpytten som han var løbet forbi i by, da han når til trappe hoppe han efter han havde set efter om at der ikke er nogle, som det ikke så ud til, hans hop var lang når til at han vil lande ned for ende af trappen men fløj det sidste stykke for ikke at kom til skade, da han lande fik han opdage at der stod en kvinde længe frem, han håber at hun ikke havde opdage ham i det han lige at gjort.

han vidste godt at der stadig var menneske her i by som ikke kender til de overnaturlig væsen og det han lige havde gjort kun et menneske ikke, så han håber at hun ikke havde set det og hvis hun havde så må han håber at hun kender til de overnaturlig væsen, han gik rolig tætter på hende og kom op på side af hende bare men nogen meter mellem rum, så når han toget alligevel selvom det havde set sort ud da han havde opdage hvad klokke var blevet, han var iklædt nogen cowboy bukser og en sort hættetjørn, hans hætte var røg ned da han var hoppen ned af trappe, så han blod rød hår var synlig, det var dog kort men passer til hans rød øjne.

"Godaften" sagde han og smiler svagt til hende, der var mere for de ikke skulle stå i helt stilhed indtil metro kom, som sikker også vil være tom men det kun være han bliver overrasker.

Ned at trappen kom en skikkelse nærmest hoppende. På trods af hendes ellers udemærkede syn i mørke, var det noget nær umuligt at bedømme dennes køn. Påklædningen, vedkommende var iført hættetrøje og cowboybukser, gjorde det ikke ligefrem nemmere for hende. Noget nær umuligt.

Elizabeth blinkede, twice. Hun måtte have set forkert, for det så ud som om denne person... fløj? Mystisk. Også selvom der boede mange forskellige væsner i den her verden. En engel kunne det i hvert fald ikke være, og det af flere grunde. Den ene var, at engle sjældent bevægede sig rundt i mørke, og da slet ikke på den her tid af dagen. Uforpligtende sex og druk lå på dødslisten. Den anden var, at den fremmede ingen vinger havde. I hvert fald ikke nogen hun havde nået at se.

"Godaften," gentog hun. Genbrugte samme ord som et slags svar til den anden. Den fremmedes stemme var dyb og hætten var faldt ned, dækkede ikke længere hans - for det var åbenbart en mand/fyr - hoved. Hans hår var flammende-, nærmest blod-, rødt. Hun skævede til sit sølvarmbåndsur. Der var kun gået et minut, maks, siden hun havde tjekket klokken sidst.

"Har du også været til fest?" spurgte hun bare for at få et eller andet til at ske. Man kunne jo lige så godt få tiden til at gå, imens man ventede. Hun gav sig til at studere sine negle med en uinteresseret mine.

han kun godt ser på hende at hun kiggede lidt mærkelig på ham, så havde hun nok set ham kom ned af trappen man da hun ikke sagde noget til lod han det ligger, han kiggede kort på hende da hun snakke til ham, "nej, på vej hjem fra arbejde, du kommer måske selv fra en fest" spurgte han og kiggede på hende, han havde skifte tøj og fået et bad på arbejde, ellers vil han lugte lang væk af alkohol og røg, røge kun man måske stadig godt lugt lidt af på ham men ikke alkohol mere.

han kun begynde af høre metro, så var der ikke lang tid i nu, da metro holdt stille og går gik op, gik han op men lod folk kom ud første hvis der var nogle som skulle af, han fandt sig en sidder plads da han var kommet ind i metro, den begynde at køre kort efter den har holdt stille i lidt tid, "skal du lang" spurgte han og kiggede over mod hende, han smiler svagt end han kiggede kort rundt, der var da nogle få andre med men nu var det også nat.

han stak sin en hånd ned i bukser lom og tog sin mobil op, hvor han skrevet noget på den kort end han stak den ned i lom, som den lå i før, han rakte rolig hånd frem mod hende, "undskyld min høflighed, navn er dragovich og deres er" spurgte han og smiler rolig, det var tydelig at høre at hans navn var russiske.

Elizabeth nikkede tavst. Det gjorde hun. Det havde hun gjort. Været til fest altså. Hvorfor hun var taget derhen vidste hun ikke rigtig, men hun var taget derhen og havde moret sig på minimal plan.

Der var pludselig dukket en baggrundsstøj op, som kun kunne beskrives, som en susen for ørene. Også selvom det ikke var det. Metroen kom rullende i et sløvt tempo. Underligt eftersom den plejede at holde en rimelig fart. Måske var det bare hende der var træt. Det kunne til tider få ting til at se ud som om de blev udført i slowmotion. Mystisk? Måske men sådan så verden ud nogen gange. I hvert fald for Elizabeth.

Elizabeth gav de mørke kroge på perronen endnu et blik, inden hun fulgte trop. Steg ind i metroen.
"Rimeligt, og du?". Af en eller anden grund, var hendes svar korte i dag, eller nat, nærmest lidt stakato. Underligt som hendes talegaver havde forvandlet sig til det rene ingenting i dag. Der var noget ved den fremmede fyr, som gjorde hende nervøs. Hun satte sig ned på en af sæderne i metroen. Koldt og hårdt. Kedeligblå og pastelfarver, det var den Di Morga'ske nat-metro. Hun giver sig til at børste indbildt støv af stoffen på de blå cowboybukser.

"Elizabeth, hyggeligt at møde dig Dragovich," sagde hun og overvejede kortvarigt at give ham hånden, men hun gjorde det ikke. I stedet lukkede hun øjnene og sukkede tungt. Dragovich? Nu havde hun ikke ret meget forstand på navne, men det lød russisk. Altså rigtig russisk, ikke volapyk, som ordet russisk efterhånden var blevet et udtryk for. Nysgerrigheden spillede i de nu åbne, brune øjne. Hun drejede hovedet mod den anden.
"Russisk?" sagde hun i et spørgende tonefald.

Da hun ikke sagde noget til at det var rigtig eller forkert om hun var kommet fra en fest, gik han ud fra at det var rigtig at det gjort hun, "også rimelig" sagde han angår hvor lang han skulle, han skulle næste til ende på den her linje, han tog hånd til sig da hun ikke gad ham hånd, det var heller ikke så normal at man gad hånd mere som det var i gamle dage, "hyggelig også at møde dig" sagde han og smiler svagt, end han kiggede kort rundt.

han kiggede på hende da hun snakke til ham og på en måde spurgte ham om det var russisk, han smiler svagt ved det, "det er rigtig at det er russisk, kommer fra rusland" sagde han og kiggede på hende, hun virke ikke til at være det mest snakke saglig ellers havde han bare være uheldig at møde hende en af hendes dårlig dag, "var det en kedelig fest, hvis jeg må spørge ind til det" spurgte han og kiggede på hende.

han læner sig tilbage i sæderen og lukke kort sine øjne, det var ikke det bedst sæde men det var bedre end ingenting, han havde enlig lyst til at drikke men gad ikke at alene, det var heller ikke lige så hyggelig at drikke alene, han kiggede kort over mod døre da metro stoppe og døre gik op og i efter lidt tid, hvor metro køre videre.

Elizabeth nikkede let og smilede træt.
”Kedelige, grå london her,” sagde hun, bare for at sige et eller andet. Small talk var ikke ligefrem noget hun var mester i, men det var meget godt til at fordrive festen. Sædet var hårdt, og hun rykkede lidt på sig, for at sidde bare en smule bedre. Det hjalp ikke. Ikke engang noget der lignede.

”Meget kedelig. Jeg skulle aldrig være taget til den,” hun skævede til skærmen, som fortalte hvad det næste stop ville være. Stadigvæk en pæn portion væk fra hvor hun skulle af. ”Eller måske er kedelig ikke lige ordet, for det var ikke fordi der ikke skete noget. Jeg fandt den bare… ja 'kedelig' i mangel på bedre ord,” forsatte hun efter en kort pause. Dørene gik op og i et par gange med en stations mellemrum. Folk kom og gik, men ellers skete der intet "Tror bare ikke jeg er i fest-humør. Eller druk humør for den sags skyld."

han nikke bare kort til det første hun sagde, da han ikke rigtig synes at der var noget at sige til det, han kun godt ser på hende at hun ikke sad for godt som han heller ikke selv godt men det var en hurtigt måde at kom frem på medmindre han var et overnaturlig væsen og kun et eller andet, han kun så selv gør to ting at kom hjem på men gad bare end af dem, derfor sad han i metro nu, og fik vel også på en måde noget ud af det, han havde ikke mødet hende hvis han nu ikke havde tager metro, selvom hun ikke sagde det vild var det på en måde stadig selskab.

han nikke kort til det hun sagde igen og kiggede over på hende, "så er fest desværre nogen gang, ved aldrig hvad der vil sker til dem om der overhoved vil sker noget" sagde han og smiler svagt end han lukke sine øjne kort, han kiggede dog over på hende igen da hun begynde at snakke igen, "jeg er så i druk humør men giver ikke at drikke alene" sagde han, det var hun sikker ligeglad med at vide men det var mere for at holde en samtale køre på et eller andet punkt, da det godt kun være lidt svært når den anden person ikke rigtig selv lad op til af snakke, han kiggede kort rundt end han sat sig til at kiggede tom ud i luft, da der ikke var der vild at kig på her i metro end de andre som var mange, men det virke bare mærkelig at kig på en anden person ud af snakke med person.

"Nej det er jo det. Det var ikke fordi der ikke skete noget, for der skete en masse, alligevel var det bare kedeligt,"
Hun nikkede let, for det kunne hun jo kun give ham ret i. Fester var ikke altid 100 procent happy hour. Men kedeligt eller ej, så havde hun lovet at være der. Lovet sin veninde, så der havde hun været. Det var lidt et have to.

En stemme fra højtalerne meddelte, at nu var det tid til at stå af, hvis man skulle af ved Terres undergrund. Igen børstede hun ikke-eksisterende støv af sine cowboybukser. Hun slyngede tasken over skulderen, og rejste sig.
"Her skal jeg af," hun vinkede let med hånden af fyren, og tøvede kort "Det var hyggeligt at snakke med dig, Drago.".

"det kender jeg godt, så er det desværre nogen gang" sagde han og kiggede kort på hende, han kiggede op på hende da hun rejse sig op, da hun skulle af, han nikke kort til det med at hun skulle af her, "ja og lige måde, det kan være at vi ses igen" sagde han og kiggede kort efter hende da hun gik ud af metro, han skulle selv lige en gang længe end hende, metro begynde at køre igen og stoppe efter lidt tid, hvor han gik ud af metro og gik hjem,

Næste dag.
Dragovich havde sovet længe da han ikke skulle noget før om aften, han havde fri fra fitness center men dog ikke fra strip klubben, han havde dog tager en tur i center for at træner, efterfulgt af en løbe tur ud til skov og tilbage, ellers havde han brugt dag på at slappe af, da det så var blevet aften tog han ned i by og tog bagindgang, hvor han klæde om til sit sort tøj som vagt bære her på klubben, hvorefter han gik ud i klubben og stille sig ved bar, der var mange her til aften, så der var nok af ser til, så kun det være at han kom til at lang noget her til aften.

Elizabeth var iklædt det sædvanlige sailor kostume. Det var blevet tørt fra aftenen før, hvor hun var blevet overhældt med øl. Heldigvis. Second choice var nemlig en enormt kort sygeplejerske uniform. Ikke hendes stil. Alt det hvide fik hende også til at se ti gange mere bleg ud end hun egentlig var.

Hun bevægede sig gennem baren med vippende hofter. En bakke på hver arm, hvorfra hun udleverede lige dele drinks og smæk over nallerne til dem, som gramsede liiidt for meget. Henne i døren så hun noget. Nogen. Et velkendt ansigt. Drago-et-eller-andet også kendt som fyren hun havde mødt på meterostationen dagen før. Eller snare aftenen.

Da hun havde gjort det hun var igang med færdigt, gik hun hen imod døren og hilste på.
"Hej Drago,"

Han havde ikke stået så længe ved baren før han så en han kender, "Elizabeth" sagde han og kiggede kort på hende, det overrasker ham endelig at ser hende her, hun må være ny vil han gå ud fra, han havde godt nok ikke være på arbejde de sidste par dag, "er du lige starte her" spurgte han og kiggede på hende, kostume klædt hende ikke rigtig efter hans mener men mænd herinde synes nok noget andet, ud fra han kun ser at hun bliv gramsede en del på, hun var også pæn men et andet kostume vil havde været bedre til hende.

Han kiggede rundt mellem personer som var herinde i klubben og fik øje på en som næste altid kom ud i problemer med kvinder herinde, "Elizabeth, mand der ned skal du pas på med, han kender ikke lige altid så godt på hvad der er hans og ikke er hans" sagde han og peger ned på en mand, så han var sikker på at hun vidste hvem det var han snakke om.

han nikke kort til det hun sagde om hendes forklar om hvorfor hun arbejde her, han forstod hende godt, det var enlig lidt selv grund til han arbejde her, han var bare begynde at vende sig til at arbejde her i nu, men han havde overvej at stop her men havde ikke tager sig sammen til det i nu, "ja ham med skægget" sagde han og kiggede kort på hende, han nikke kort til det hun sagde med hun også skulle passer sit arbejde.

han vende sig halv om og snakke med person i bar og fik rakte en flaske vand, som han åben og tog en tår af, det var varm herinde, det bliv altid varm herinde af alle de mænd som var her, han tog en tår mere af vandet og kiggede kort rundt, han rakte flaske med vand til hende da hun kom tilbage, "det hjælpe mod varm" sagde han og smiler rolig, han kiggede ned mellem mænd og kun ser mand med skægget rakte en hånd i luft for at få fat i en tjener, "husk nu at pas på og hvis der er noget så kalde" sagde han og smiler rolig til hende.