Følelser!? Mig!? (Kajika - Privat)

Kajika rejste sig op og sagde død alvorligt"nej jeg gør ej jeg....." hun tænkte på hvorfor hun kom der hen til den plads for at betragte ham .... hvad hun gjorde.... hun ville ha været med Zane blot for at beskytte den mand hun elskede... hun sukkede og sagde"ma´lakel er ikke ynkelig!! , det er mig der er det og jeg... jeg er mig selv ingen skal styre mig aldrig jeg vil ikke lade mig dominere jeg vil ikke tilhøre andre... andet end.... end.... ma.." hun kunne ikke sige Ma´lakels navn igen hun ville så inderligt ha ham og det eneste han havde gjordt var at vise hende koldhed, ignorer hende, flirte med den! den..... tøs!! der var langt over hendes lega... i forførelse og bad girl ting.... hun var bare en pretty face.... "Zane... jeg?... jeg er mig selv, og jeg ville ikke gør alt han bad mig om især ikke vis det var at se ham og Faith sammen eller noget.... eller at glemme ham ville jeg heller aldrig.." hun sukkede og så på Zane"har du aldrig været så forelsket at uanset hvad kan du ikke slippe personen... uanset hvor meget smerte du ved det vil påfør dig"

Han så på hende t øjeblik, og vendte sig så mod søen igen. Han sukkede.
"Nej... jeg kender intet til den slags. Det er nyt for mig. Men fint... vælg du bare Ma'lakel."
Han havde sagt hvad han ville... han havde forsøgt at følge sit hjerte og det havde intet ført med sig for ham.
Han begyndte at gå.

Kajika rejste sig op i det hun tog om Zane og sagde med tårene stille trillende"nej Zane du må ikke gå og være ked det vil jeg ikke tillade jeg ved jeg dum at give mit hjerte til sådan en.... en kold fyr men jeg kan heller ikke give slip på ham husk det, jeg elsker ham virkelig højt vil du ikke nok blive ved mig så jeg ikke behøves at dvale hen i drømmene om ham jeg ber dig Zane" hun så stille op mod ham med tåre i øjnene der stille trillede ned nu og glimtede smukt da de ramte jorden

Han stoppede og tav i en tid. Så sukkede han.
"Viljestyrke må vel være måden at komme over ham på hvis det er det du ønsker... men jeg er ikke sikker på at det er det du ønsker... jeg kan ikke hjælpe dig." sagde han og tog blidt fat i hendes hænder og fik hende til at slippe.
Han så hende ikke i øjnene, men fortsatte med at gå.

kajika så på ham stille og sagde"nej du har vel ret men du kan vel godt blive her blot for en stund og hmm måske bade lidt med mig udveksle små historier om vores første møde eller kampen mod min eks ? eller hvordan du tappert overtog denne by og hvorfor du var så utrolig dum og falde for mig når du ved hvor mange der os gør det og hvor forførende smuk jeg dog kan være uden på og inden i??" hun roede sig let i håret og lod blidt fødderne rør det klare vand.

Han stoppede op. Hørte han rigtigt? Turde hun virkelig det? Han vendte sig om mod hende og nikkede.
"Lad os bade. Vejret er dejligt." sagde han og smilede sit sædvanlige, kolde smil. Et lille glimt af lyst viste sig et kort sekund i hans øjne.
*Tør hun det?* tænkte han nysgærrigt.

kajika smilte kært og sagde"jaaaah!!! det er det så?? har du noget at bade i eller??" kajika rødmede let i det hun slog vingerne ud og tog bidt tøjet af i mens hun betragtede ham og kunne ikke lade vær med at smile til ham og sagde" jeg bader bare hmm lettere nøgen men jeg har mine vinger om mig bare rolig " hun grinte og smed tøjet under et træ og gik stille ned i vandet i det hun lod vingerne gå ind i ryggen, man kunne ikke se hendes nøgne krop under vandet men sagtens se hendes bare skuldre.

Han betragtede hende med ulæselige øjne, som alligevel afslørede en vis interesse.
"Bare rolig.. jeg er ikke så sart. Spørgsmålet er bare... er du?" sagde han, og tog tøjet af så han stod helt nøgen.
Han var ret muskuløs, og faktisk meget flot.
Zane vendte opmærksomheden mod søen, og vadede ud i det dejlige vand indtil han stod i vand til livet.

kajika smilte kært og rødmede utrolig meget da ! han smed ALT! TØJET!!, og vendte sig genert om og sagde"øhm ? nej ikke rigtig" *argh! jeg så ikke hans krop eller..... eller hans ting okay!! godt ... så kan jeg bare tag det helt roligt og stadig være på et venneligt bekendtskabs agtig plan med ham* hun smilte i det hun hørte ham gå ned i vandet, vendte hun sig elegant om i vandet med et smil og dykkede let under vandet og få cm fra ham og sagde"årh! det så dejligt arrrrrhhhh" hun grinte og strøg det våde hår bagud og lagde sig let tilbage men ikke så han kunne se noget og lukkede øjnene i.

Selvom hun dækkede sig med sine englevinger, virkede Kajika utrolig tiltrækkende på ham. HAn mærkede lysten stige op i sig og smilede grumt.
Han var stadig usikker på hvad han skulle gøre, og hvad der ville være klogest med hensyn til hans nyfundne følelser... men på den anden side havde Kajika afvist ham.
Han kunne ikke rigtig bestemme sig for hvad han skulle gøre nu, så han stod bare og betragtede hende.

Kajika smile kært og lod sig glide under vand igen og splashede op få meter fra ham og kastede håret tilbage om på ryggen som var hun en havfru der skød op fra vandet med vingerne strukket helt ud smuk og våd i det hele, mens hun lod de baby blå øjne stille glide mod ham og sagde"hey! Zane kommer du ikke her ud og bader lidt eller dykker???" hun roede sig let i det våde hår og gled det bagud med ansigtet, med fingerne blidt glidende ned af håret og lod det falde ned foran brysterne på hende så han ikke kunne se dem, og grinte let mens hun stille begav sig til at svømme let og elegant som en havfrue... mens hun stille slog vingerne ind i ryggen

Zanes indre kamp fortsatte. Det var som om den ene del af ham sagde: "Hun har afvist dig. Hun er bare en ynkelig lille møgtøs som du er nødt til at beskytte. Men ikke mod dig selv!"
alt imens den anden side af ham sagde: "Nej! Kajika er en sød pige, og du er forelsket i hende. Giv ikke op så let!"
Zane kneb øjnene lidt sammen og fnøs.
Hvad i alverden skulle han gøre?
Her var hun: en møglækker ung pige som ikke ville kunne undslippe ham, og alligevel stod han og tøvede.

Kajika så stille mod ham og grinte let i det hun sagde"Zane har du vandskræk" hun grinte let i det hun stille dykkede ned og tog om hans ben og hev ham med ud i det dybe vand og fik ham over vand ved at blive ved med at skubbe hans ryg op så han kom aldrig under vand, hun grinte let da hun kom op over vand en meter fra ham og sagde"baaaaah kylling sig mig?? har du en lettere forbi? for vand eller ville du bare stå og fryse mens du kunne være i det varme dejlige vand" vandet var utrolig varm nærmest som varm gejser vand bare meget lunere.. Hun smilte og strøg det våde hår igen bagved hovedet så det ikke var i vejen

Zane havde ikke leet da hun lavedee det sjove trick. Nu rejste han sig op og så på hende.
Den ene af hans to sider havde vundet, og han havde overgivet sig til den.
Alligevel trillede en varm tåre ned ad hans kind da Zane rakte en hånd frem mod hende og sendte skygger af form som lange, stærke slanger hen mod hende under vandet.
Da slangerne nåed Kajika, snoede de sig op ad hendes ben og rundt om hendes arme, og så hævede de hende op så hun ikke længere kunne nå søens bund med fødderne. Vandet gik hende nu til hoften.

Kajika så mod Zane og sagde"hey!! Zane det var for sjov undskyld argh!!" hun slog vingerne ud lige i tide nok til at dække sine bryster og betragtede Zane med lettere frygt men dog ikke som de fleste ville se for ham.. hun rødmede utrolig meget og så på de slange agtig skygger og prøvede at få dem af i det hun skrig højt og skingert mens hun kæmpede med sine fødder og sine arme om at komme fri!!*argh! hvad sker der hvorfor!! argh!! slip så dumme ting!*

Han smilede ikke og hans blik var tomt og dystert da Zane gik over mod hende.
Han gik langsomt, og alligevel nåede han relativt hurtigt hen til hende, for der var ikke langt imellem dem.
Da han nåede hen til hende, havde han bøjet hoved og stirrede ned i vandet, men så svang han hovedet opad og så hende direkte i øjnene med et iskoldt, sadistisk blik. Et modbydeligt smil bredte sig på hans ansigt.
"Du kan ikke bryde fri, for det er min magt der holder dig." sagde han.

Kajika rødmede let og sagde"av Zane hvorfor har du gjordt dette??" hun lod vingerne omklamre sin krop så han intet så og var lettere flov over at være overfor ham fanget af nogen skygger af en art der holdte hende let over vand og sagde"Zane jeg mente det ikke ondt jeg syntes bare det var synd for dig du stod der helt alene??"

Han strøg noget hår væk fra ansigtet.
"Jeg ved godt du ikke mente det ondt." sagde han og hans blik blev endnu koldere.
"Kærlighed... hm. Det gav ganske vist Velarian mægtige kræfter og et stort mod... men i sidste ende kostede det ham livet. Din afvisning åbnede mine øjne for den smerte det kunne have påført mig..."
Flere skyggeslanger dukkede op ad vandet. De snoede sig om Kajikas vinger og begyndte at hove dem væk fra hendes krop så han kunne se.
"Jeg vil aldrig mere lade mine følelser tage over." sagde Zane koldt.

Kajika skrig i det hun mærkede dem op af sin krop og sagde"nej!! Zane du begår en kæmpe fejl jeg et virkelig lys væsen vis du ... vis du gør dette vil det forfølge dig i evigheder!! argh" hun mærkede hvordan de snoede sig om hendes vinger og prøvede at slippe fri, hun var så forvirret, og fik denne intense situation hende til at glemme alt om alle undtagen Zane, nu var der kun dem

Han stod bare og ventede på at hun kom op igen, eller at hun nåede bredden. Han smilede ondt.
*De følelser var lige ved at gøre mig lige så blødsøden som Velarian... og det ville have været min undergang. Godt nok skal jeg beskytte Kajika, men ikke mod mig selv.* Han lo for sig selv, og de skygger der havde holdt Kajika, forsvandt.
Zane ventede tålmodigt.

Kajika kom op få sekunder og trak vejret nærmest hev efter det i det hun vendte sig mod Zane og så hans ansigts udtryk og slog vingerne ud så der sprøjtede vand på ham og hev sig op på breden tog om sin top/thisrt, tog den hurtigt over sig og sine shorts uden undertøj inden under fordi det var der ikke tid til at bøvle! med(Bh/trusser).. hun løb hurtigt mellem træerne og slog vingerne ind i mens hun bare løb

Han lod sig blive ramt af vandet og lo. n kold og hjerteløs latter.
Han betragtede hende samle sit tøj og spurte afsted for at komme væk fra ham.
*Jeg beklager Kajika... men ingen kan flygte fra mig.* tønkte han, og så forsvandt han i den blå luft.
Sekundet efter, dukkede han op ud af ingenting, kun to meter foran den løbende Kajika.
"Du kan ikke flygte" hvislede han.

kajika gav et skrig fra sig og stoppede brat med begge ben så hun ramte jorden og lå nu foran ham og tog sig tog hovedet i det hun stille rejste sig op beskidt af jorden på mave, lårene og hænderne. "auv..." hun så stille op mod ham med sammen knebne øjne og rødmede let i det hun rejste sig op og sagde"hvad vil! du mig"

Han smilede ildevarslende og forsvandt igen. Så dukkede han op bag hende og tog om hende.
Han førte den ene hånd ind på hendes bløde maveskind og kærtegnede hendes hals med den anden, og så hviskede han i hendes øre:
"Det må tiden vise. Men tro ikke at du kan flygte. Jeg skal vise dig at jeg ikke er blødsøden."
Hans stemme var som is.

Kajika stivnede inderligt og bed tænderne sammen i det hun prøvede at vride sig løs og sagde"jeg ved! du ikke er blødsødende ! zane du har overbevist mig både ved at dræbe mig og tag over Velarian og dræbe min eks og nu! argh" hun mærkede hvordan hans hånd sneg sig over hendes hals og rødmen blandede sig med hendes kinders smukke farve og så ham i øjnene og sagde blidt"Zane......"