Følelser!? Mig!? (Kajika - Privat)

Han blev ved med at kærtegne hendes mave, og begyndte nu med den anden hånd at røre hendes bryster alt imens han trak hende helt ind til sig.
"Vil du gerne slippe?" spurgte han sukkersødt mens han kærtegnede hendes krop på denne måde.
Han følte en utrolig lyst til hende, og han følte også en utrolig lyst til at påføre hende smerte. Han havde dog ikke gjort op med sig selv om han ville gøre noget som gjorde ondt på hende...

Kajika skrig højt i det han rørte hendes bryst og lukkede øjnene smertefuldt i og sagde"Zane! stop ! slip mig sådan er en gentleman af din kaliber Ikke!!!" hun hev sig løs og stak ham en hård lussing og tog sig til munden bagefter i det hun rødmede let og så flovt væk fra ham og sagde"un...und...undskyld det var ikke mening at slå dig Zane??"

Han lo ad smerten, ikk fordi han nød den, men fordi det ikke gjorde specielt ondt på ham.
Så tog han lynhurtigt fat i begge Kajikas hænder, skubbed hende op ad et træ så hun stod med ryggen mod det, og så holdt han hendes hænder oppe over hendes hoved så hun var strakt ud.
"Hvor vover du... først afviser du mig, og så slår du mig. Mål dine ord godt, for hvis du siger noget forkert, så straffer jeg dig." hvisled han koldt.
En syg sadisme lyste ud af hans øjne nu.

Kajika rødmede let og betragtede Zane´s øjne for første gang tæt på og var glad for hun var iført tøj for en gangs skyld, hun slappede blidt af i hele kroppen og tænkte*Argh! hvad skal jeg sige eller gør... han er så magtfuld og jeg.... jeg så bange!! argh!!!!* hun så flovt ned i jorden og lod bene blive spredt for ikke at få overbalance og så på ham igen og svarede"jeg.... undskyld Zane!... men du startede! og jeg har ret til at afvise dig !"

Hans smil blev bredere, og hans øjne viste hvor meget han nød det han nu gjorde, selvom det vaar sygt og sadistisk at nyde den slags:
"Var din tunge!" sagde han, knyttede sin frie næve, og hamrede den ind i maven på hende fire gange mens han holdt hende udstrakt med den anden hånd.
Efter det fjerde slag, sagde han: "Jeg sagde jo at jeg ville straffe dig. Næste gang slår jeg hårdere. Tror du at du har mavemusklerne til det?" hvislede han med en syg fryd i stemmen.

Kajika skrig højt i det 2 slag slog hendes luft ud af hende og hun hostede og stønnede efter vejret i mens smerte nummer 3 kom og gjorde alt være, fordi maven allerede var helt smadret og 4 spyttede hun blod op efter og hang bare slap, hendes ben faldt nærmest sammen under hende og hun sank hovedet og sagde"undskyld.... Zane" hun ben tænderne sammen mens blodet fra maven kom op i hendes mund og bevægede sig ned af hendes mundvig

Hans sadistiske smil blev bredere, og han hamrede en femte næve ind i hendes stakkels mave. Denne gang holdt han den derinde og pressede Kajika ind mod træet. Så slap han hende og lod hende falde til jorden.
"Jeg skylder dig en tjeneste, Kajika. Du har gjort at jeg nu er mig selv igen. Jeg vil skåne dig nu." sagde han.
Så vendte han sig om og gik tilbage mod søen for at finde sit tøj.

Kajika skrig højt i det hun gik ned i knæ og faldt til jorden nærmest helt livløs og tog sig til maven og hostede blod op i mens hun prøvede at rejse sig og råbte"dit.... dit! sadistiske svin!! jeg... argh... jeg gjorde ret i at afvise sådan en kujon agtig svagpisser som dig der slår på mig ! en hjælpeløs pige!" hun skrig højt og tog sig til maven i det hun gik tilbage os for at få sit tøj mens hendes syn var slørrede

Han hørte hende, og i det hun rejste sig og begyndte at gå, vendte han sig om, greb fat i hend og skubbede hend op ad et træ.
"Du er ikke forsvarsløs. Du er bare svag." sagde han og spændte hendes shorts op. Han brugte den ene hånd til at hive dem ned om hendes ankler mens han holdt hende fast med den anden. så kærtegnede han hendes lår, og så hendes skridt mens han så på hende.
"Nu skal jeg nok være mere blid." sagde han og smilede ondt. Så kyssede han hende igen.

kajika skrig i det hun mærkede træet i ryggen og så ham så i øjnene og sagde"nej Zane!!" hun mærkede dem falde ned om anklerne og stod uden trusser fordi hun jo før var løbet fra ham og sagde"Zane årh!! jeg ber dig stop... jeg vil ikke" hun lukkede øjnene og mødte hans læber tvingende mod hendes og prøvede at få dem væk... mens hun kæmpede for at komme fri

Han kyssed hende igen, fjernede hånden fra hends skridt, og trængte op i hende.
"Er du nu sikker på det?" spurgte han ondt.
Hvor havde han savnet denne ondskab! Aldrig mere ville han være blødsøden!
Han smilede af fryd.
*Hun er vidunderlig , og lige i denne stund, er hun min!* tænkte han sadistisk.

Kajika skrig højt og skubbede ham hårdt væk inden han kom helt op i hende og gik ned i knæ og græd i det hun sagde"NEJ!!! du får ikke lov!!! jeg tilhøre kun! ma´lakel jeg er hans!! pige...... jeg er kun hans forevigt!! jeg.... jeg ikke din du kan godt glemme det!" hun rødmede let og sukkede i det hun stille rystede og tog chancen og stak af og tænkte*hvor skal jeg løbe hen!* hun fandt et sted og gemme sig ved nogen grene og så rundt bange for at han ville prøve at voldtage hende igen, at stikke den op i hende... hun tog sig for ørene og tænkte*nej! jeg er !!kun Ma´lakels!*

Han lod hende løbe. SÅ kom han til at tænke på hvad han havde risikeret hvis han havde fuldført den voldtægt. Han kunne jo ikke slå Kajika ihjel på grund af hans løft til Velarian, og han kunne have gjort hende gravid.
Han så ned på sin *** og opdagede til sin rædsel at han havde været lige ved!
Han bandede ad sig selv.
*For helvede!! Det er for sent!* tænkte han. Han havde været så tæt på, at der var sluppt lidt ud, og der var derfor en lille chance for at han havde gjort hende gravid.
Han hamrede en næve så hårdt ind i et træ at stammen splintredes.
"PIS!!" hvæsede han.

Kajika hørte det og rystede stille i det hun rødmede flovt og tænkte*godt han ikke kom helt ind i mig ! ... tanken om at jeg kunne ha endt i samleje med Zane ville ha..... ha gjordt mig fuldstændig skør! .... jeg kun Ma´lakels! ingen andres auv!...* hun tog sig til maven i det hun stille faldt sammen på jorden og tænkte*argh min mave efter han slog så hårdt auv!* "ARGH!!!" hun brød sammen i smerter og mærkede hendes mave gi sig nærmest inden i og hostede mere blod op i det hun skrig højere nu og blev helt lig bleg i det og besvimede .......... hun havde brug for læge hjælp med det samme

Han hørte hende, og fik en fornemmelse af at hun måske ville dø. Han forsvandt i dn blå luft og dukkede op ved sit tøj. Han tog det hurtigt på og spurtede ind i skoven igen. Han fandt hende hurtigt ved at følge hendes duft.
Han så blodet og hendes hånd der lå på hendes mave og tænkte: *Pis... jeg lod mig rive med*
Så samlede han hende op og løb afsted ind mod byen.
Da han var sortelver, havde han evnen til at løbe omkring dobbelt så hurtigt som et menneske, så de nåede hurtigt til hospitalet, hvor han indleverede hende.
Da lægen spurgte hvad der var sket, sagde Zane bare at han havde slået hende i maven.
Lægen begyndte at protestere, men Zane's ligegyldighed fik ham til at tie.
Zane satte sig ned og ventede.

Der kom en læge ud og så mod Zane og sagde"Hmm hun er ikke gravid men vi fandt tegn på at du faktisk har dræbt selveste det der skulle blive hendes barn netop fordi du slog hende i maven.... du har ødelagt hendes chance for at blive gravid.... og dræbt dit kommende barn der ville ha plantede sig i et rask foster..., hun ligger der inde nu vis du vil se til hende.... men det intet kønt syn* kajika var blevet skåret op ved maven langs navlen og fået fjernet livmorderen der var smadret mens hun var blevet syet, fordi hun ikke var vågen kunne hun ikke hele det selv så det ikke skulle sys.. hun lå med en ilt maske på og hospitals kjolen(i blå der var lukket med en snor bagi og de utiltrækkende hospitals shorts af en slags)... hun lå stille der med sammen klemte øjne blå sort mave og med det gulig agtig betændte synings sår midt på maven på 10 cm...

Han sukkede lettet og betragtede hendes gul/sorte mave.
*Tænk at jeg slog så hårdt... men hun fik mig virkelig op at køre.* tænkte han.
Han var meget lettet over at hun ikke var gravid. Det var selvfølgelig en smule ærgeligt at han havde smadret hendes livmoder så den måtte fjernes, og at hun dermed ikke kunne blive gravid længere.
Det var dog ikke noget han skammede sig over. Den slags følelser havde han ikke længere.

Kajika vågnede få minutter efter helt døsig af medicinen og betragtede Zane i det hun klemte øjnene sammen i smerte og vidste ikke hvad der var sket siden skoven. hun tog fat i ilt masken og hostede i det hun skrig af smerte over maven og sagde med blide overgivende svage ord"Zane... hvad er der sket.. arh... hvorfor er jeg her??"

Han gik over til hendes seng, smilede ondt og lagde en hånd på hendes mave.
"Jeg slog dig i maven, og det har desværre kostet os et barn... og din mulighed for nogensinde at blive gravid." sagde han koldt og lod fingrene løbe hen over hendes mave, som for at provokere hende ondskabsfuldt.

Kajika stivnede i det han sagde barn og sagde"jeg ville heller aldrig om jeg så kunne få et barn med dig ville jeg aldrig ha ! det .... så hellere abort og tusind dages pinsler i helvede!" hun rødmede let da han kørte hånden over såret på maven og piv stille mens hun lukkede øjnene i og virkelig prøvede at fokusere på noget andet end denne bidende prikkende smerte der skar igennem maven og sagde"jeg ber dig Zane stop...."

Han smilede og fjernede hånden fra hendes mave.
"Lærer du aldrig at tale ordentligt til mig?" sagde han ildevarslende, og så gjorde han noget som var modbydeligt ondt lige nu: Han slog hende i maven. Ikke ret hårdt, da et hårdt slag ville få stingene til at springe eller måske slå hende ihjel, men alligevel hårdt nok til at det ville gøre ondt.
Så gik han hen mod døren.

Kajika skrig højt af smerte og så mod Zane i det hun stille holdte tårene tilbage og sagde"undskyld.... Zane auuuv..." hun rødmede let i det hun tog sig til maven og kunne ingen gang se han var på vej ud af døren og sukkede i det hun lukkede øjnene og sagde"tak fordi du bragte mig til hospitalet Zane selv om du sikkert ikke havde lyst så hørte du mig endnu en gang.... nogen gange overser jeg måske at det er dig der mere blid mod mig end nogen andre ....." hun sukkede let fordi han havde jo et vågent øje over hende

Han stoppede op i døren et øjeblik.
"Jeg reddede dig fordi jeg har et løft til min bror..." sagde han koldt.
"Og en ting til, Kajika... Du kan stadig vælge mig frem for Ma'lakel... hvis du altså tør." han smilede ondt og gik ud ad døre og hen ad gangen for at komme ud fra hospitalet.

Kajika lå der med tåre i øjnene og den syede mave mens hun stille rystede på hele kroppen og langsomt begyndte at græde da han gik, hvordan skulle hun dog ! nogen sinde slippe Ma´lakel.... han .... han var den eneste hendes fantasi hjerte, sind og drømme var om. hun ville aldrig kunne slippe ham aldrig!.... ingen gang om så hun stod for dødens rand ville hun tag livet blot for Ma´lakel for han ikke skulle lide en død bare være nær ham være hans... bare vide at inderst inde elskede han hende måske stadig som sit ....