Hunter and Pray - Kuuma

Sted: Quartier de Saint-Jean
Tid: 23:58
Vejr: Overskyet

En taxa kørte ind igennem gaderne i Quartier de Saint-Jean og standsede ved et tilfældigt hus. Et par sedler blev rakt frem imod chaufføren der tog imod og derefter kørte væk. Tilbage på fortovet stod Loreen med hendes mørke hår sat op i en knold. Hun bar løs silkebluse og en knælang nederdel i samme mørkegrønne farve. På fødderne bar hun et par mørke støvletter med en kraftig hæl. Efter at have sikret sig at håret og den lette make up sad som den skulle, i et lille spejl hun havde haft i sin håndtaske, begyndte hun med målrettet skridt at gå ned af gaden. Hun havde et bestemt mål i tankerne.
Fremme ved husnummer 38 stoppede hun op og tjekkede om det var det rette sted. Efter dette var blevet bekræftet trykkede hun på ringklokken. Efter at have fortalt at have givet sig til kende blev hun lukket ind. Imens hun gik op til hovedindgangen kunne hun ikke undgå at bemærke nabohuset, som i sandheden var et prægtigt hus. Udenfor kunne hun se en masse jakkesætsklædte vampyrer. Det undrede hende lidt, men hun lage ikke mere i det. Hun fortsatte videre op til hoveddøren, hvor en tjener lukkede op. Hun smilede høfligt til manden og gav ham sit overtøj. Derefter blev hun ledt videre ind i stuen, hvor hendes bekendskab sad og nippede til et glas med en stærk sprittet lugt.
"Godaften Frøken Frost." Hilste manden og rejste sig hurtigt op for at trykke hendes hånd. Loreen trykkede den let, før hun så satte sig overfor manden. Hun takkede pænt nej til tilbuddet om et glas. Hun var kommet for at drikke noget andet. Dette var værten godt klar over så kort efter blev tjenerne sendt ud af rummet og døren låst, så hun kunne tage for sig af retterne uden at blive forstyrret. Elegant rejst hun sig op og gik hen til manden som hun satte sig på skødet af. Villigt blottede han sin hals og fik kort efter hendes hugtænder at mærke.

tøj: sorte lak sko, suit bukser til et dyrt jakkesæt, en sort polo skjorte med sit firma navn på brystet, en selskab's vest.

følge: Hector Cross, og han's 20 bodyguards.
Hector Cross og vagterne har et simpelt jakkesæt på som typiske livvagter, dog bevæbnet med dolke spændt til benene og forskelige pistoler under jakkesættene, så vel som skud sikre veste.

våben: en Glock 18 i et hylster under vesten.

Connor, kaldet Kuuma, sad i sit hygge rum, sit bibliotek, hvor han sad og læste i denne overskyet nat, drak et glad blod, engel for og være præcis, imens Hector stod i skyggen, som den evige lydige vagthund han var, så vel som han's livvagter da stod vagt spredt ved dørene ind til rummet og i selve rummet, ved vinduerne, mest fordi han havde det skidt, han havde øre og øjne over alt i byen, blandt de kriminelle bander blandt andet han sørgede for med penge, våben og narko, og en vis person, var kommet til byen, og det behagede ham ikke just, han sad i nogle timer og tænkte, og så på klokken, snart midnat, og han vidste hun var inde ved siden af, hos han's nabo igennem lidt tid, kendte dog ikke manden eller han's tjeneste folk eller vagter, han fortsatte sin tanke gang, for til sidst at beslutte sig.
han rejste sig til sidst op, og Hector Cross løftede langsomt hovedet, så på sin Boss, så vel som han's livvagter gjorde, tavse, stille som statuer, afventede ordre, og han løftede hånden og lavede en cirkel bevægelse i luften.
han's mænd samlede sig om ham, og fulgte efter ham ud af han's hygge rum, han efterlod sit halvtomme glas blod, hvilket ikke skete ofte, medmindre han virkelig var oprevet, og de fortsatte ud af hoveddøren, imens han's mænd fulgte tæt trop, ud i natte mørket, deres element.
Han gik forrest, tæt fulgt af Hector Cross og sine 20 livvagter i ryggen, efterlod dog en masse kamp beredte vagter på sin ejendom, så at han gik med disse mænd var intet problem.
Han gik forrest hen til porten, for at snakke kort med vagterne som ikke var meget for at åbne døren, men de blev dog hurtigt fjernet af Connor's mænd, for at springe over porten, og lande lydløse på fødderne, og åbne porten for Connor og resten af han's mænd, imens vagterne lå bevistløse hen, fortsatte Connor og company, så vel som Hector Cross, imod hoveddøren, hvor han bankede på, og sagde til tjeneren han gerne ville have en snak med huset's herre, dog stod kun Hector bag Connor, da resten havde spredt sig på området, så Frøken Frost ikke ville kunne flygte, medmindre hun ville tage kampen med han's livvagter, og de var bestemt ikke unge vampyrer, som han's vagter, han's livvagter var helt tilbage fra vikinge tiden, og nogle fra napoleon tiden, gamle krigere, og brutale mordere, hvis aura udsendte en mørk fjendelig skygge, da ville få de fleste til og tænke sig om.
tjeneren ville ikke lukke op, og uden så meget som at sige noget, sparkede Hector døren ind, og slog tjeneren bevistløs, for at træde til side for sin herre, Connor, som roligt fortsatte videre, han vidste at hun vidste han var der, og han vidste at hvis hun var klog, blev hun i rummet med huset's herre, for at fortsætte igennem huset, hvor tjenerne holdt sig ude af deres vej, og hvis de ringede til politiet, ville de ikke komme, penge kunne købe mange ting.
han fortsatte til den låste dør, og bankede let på, for så at nikke til Hector, som slog næven igennem døren, for at flå døren midt over, og træde ind, allerede med trukket pistol, og ladt med UV skud, anti vampyr skud, for at rette våbnet imod frøken frost og huset's herre, han's tomme mørke blik hvilkede på dem uden at blinke, på frøken frost og ejeren af huset, imens han's livvagter sørgede for ingen stak af, og dem da gjorde, led en grum skæbne til deres hjørnetænder.
Connor trådte roligt ind, med et roligt blik på frøken frost og huset's ejer, som vis så meget som rejste sig eller protesterede, ville blive skudt i hovedet af Hector, Connor trådte tæt hen til dem, så han stod 5 meter fra dem, men Hector havde stadig fri leje til lynhurtigt at kunne skyde dem ned som dyr.
Connor, kaldt Kuuma, så på frøken frost, og hadet var ikke svært og tyde, han sagde intet, studerede hende bare med sine til sidst sammenknebne øjne, for til sidst at smile og sige med sin irske accent ''god aften, frøken frost, jeg håber de kan huske mig, for jeg husker sandelig dem'' han smilede fortsat sit lille skæve smil, han skævede til Hector og sagde noget med tyk irsk accent, Hector ikke så meget som blinkede, men trak slæden tilbage på pistolen, en Beretta 92f, så en blå kugle løb op i kammeret, og hvis frøken frost vidste hvad det var, ville hun vide de var dødelige for hende, så vel som huset's herre, Connor så stille på hende, for at sige selv om hun sagde hun vidste hvem han var ''jeg er Connor O'brien, kaldet Kuuma, ejer af O'brien's olie company, ejer af Crossbow Security, og blandt de 10 rigeste mænd i europa, og jeg ved udemærket hvem de er, de tog en værdifuld person fra mig, for mange år siden, hvis de husker hende? rød håret, brune varme øjne, en glæde's latter, en tattoovering af en ulv på armen, ca 170 høj, gik under navnet Anna'' han ventede så roligt svar, men det skarpladte våben da var rettet imod frøken frost og huset's herre, kendgav til ikke og være flabede, eller truende, bare være forsigtig, da Hector ville dræbe dem, uden så meget som at blinke med øjnene, og hvis hun huskede Connor, ville hun helt sikkert kunne huske han's bøddel, top livvagt, og næst kommanderende, Hector Cross.

// håber dette behager dig ^^

Efter et par sekunder stoppede Loreen og trak sig tilbage. Hun kunne høre lyden af folk udenfor. Undrende rejste hun sig op og gik hen imod vinduet, hvor hendes skarpe øjne bemærkede skygger der bevægede sig hen over grundens græsplæne. Hun kunne endnu ikke afgøre, hvad det var, men at flygte lå ikke til hende. Hun blev derfor stående og ventede letter nervøst. Hun havde en dårlig smag i munden og den blev ikke bedre da hun hørte skridt udenfor døren og kort efter også lyden af en hånd der kolliderede med trædørens overflade, der gav sig med en knasende lyd. Langsomt vente hun sig om imod døren og betragtede de to mænd der kom ind. Aldrig havde hun forstået Hectors interesse i at være under Kuuma, men han havde vel sine motiver.
Husets vært virkede noget forbløffet over de pludselige gæster, men Hectors truende adfærd fik ham til at blive siddende. Det virkede dog ikke på Loreen. Hun var godt klar over, at våbene kunne være dødelige for hende, men de var også vampyrer og selvom hun ikke havde lige så mange år på bagen var hun sikker på, at hun nok skulle komme væk på en eller anden måde. Det var i hvert fald det udtryk hun havde. Roligt betragtede hun de to nye gæster og var glad for at hun ikke havde menneskernes tegn på nervøsitet. "Er du ikke kommet dig over hende endnu?" Fnøs hun let hånligt. Det var måske ikke en god idé sammen med Hector, men hun ville ikke lade sig træde på. "Jeg husker hende meget vel, men hvorfor ikke lade hende være i fortiden. Move on." Hun betragtede i stilhed manden foran sig og vente ryggen til døren. "Tror du jeg vil flygte?" Det måtte være derfor han havde taget Hector og alle vagterne med. Det måtte i hvert fald være dem der sneg sig rundt i haven. Hun var egentligt lidt smigret over det.
"Hvad vil du Kuuma? Hævne?" Hun betragtede kort de to mænd. Måske kunne hun komme forbi. Det var i hvert fald et forsøg værd. Hun trådte hen imod manden der stod forrest og betragtede ham uden at vige med blikket. Facaden var meget lettere at holde, når man var vampyr. "Beklager drenge, men det bliver ikke så let." Denne gang var der ingen antræk af hån i hendes ansigt, hun udnyttede blot sin overnaturlige hurtighed til at løbe udenom de to mænd og ud på gangen. Mødte hun eventuelle modstander ville hun med sin telekinese sende dem tilbage, hvor de kom fra og selv fortsætte mod hoveddøren.