døden kort er blevet trukket (Sansiss)

tid: lidt før midnat
sted: i haven bag en stor villa
omgivelser: alt er mørkt der er intet kunstigt lys i haven, en stor væg blokerede for gade lamperne, så det eneste lys var månelyet
Påklædning: et par sorte jeans, med lette og tynde sko (så det er lettere at gå stille) en rød trøje med en læderjakke, af stærkt læder der kunne beskytte mod slag
våben: en stor revolver med sølvkugler og en kniv med en sølvæg

Mira sneg sig gennem haven, hun havde Jack i form af en Flagermus til at flyve ved sin side.
manden der boede i huset, var en næsten 600 år gammel vampyr ved navn Gilles de Rais (en rigtig historisk person), med smag for børne-blod, Mira vidste at de fleste monstre i byen var ligeglad, men det var hun ikke, ind til nu havde kortene vis at hun ville dø hvis det kom til kamp, indtil i nat hvor hun trak fjolset, dommeren, djævelen og døden, der var intet at tage fejl af i nat ville der komme en og dræbe Gilles, og hun ønskede brænde at være mandens drabsmand.
hun kravlede ind af et vinddue og listede langs gangen til hun kom til døren ind til vampyrens soveværelse, hun trak sin revolver, som så alt for stor ud til hende, da hun hørte kamplarm og hun skyndte sig at åbne døren

Da Mira åbnede døren, blev hun i første omgang mødt af to gennemborende blikke - men kun i et ganske kort øjeblik, hvorefter de to kæmpende vendte fokus mod hinanden igen.

Vampyren, en velklædt herre lidt oppe i årene, svingede en grumt udseende kårde mod sin modstander, en sortelver med svagt lysende, røde øjne.
Sortelveren undveg med en meget hurtig, elegant bevægelse og trådte et enkelt skridt tilbage.

"Jeg ved hvad du er... hvem du er." sagde vampyren, og sortelveren hvislede sagte, mens hans blik blev en smule koldere. Mere morderisk.

"I så fald er det på høje tid at du møder din anden undergang..." lød det fra sortelveren, som nu svingede sin ene hånd mod vampyren, mens han med kraftfuld stemme sagde: "Hellfire!"

En blodrød flamme skød ud fra hans hånd, og fløj direkte imod vampyren med skræmmende fart.

da flammerne kom fløj Jack ind forand Mira og forvandlede sig til en bjørn, for at beskytte hende fra flammerne, da ild er meget farlig for vampyrer, af denne grund vidste Mira også at Gilles var død. da flammerne døde ud forvandlede Jack sig igen til en flagermus.
Mira så på sortelven og satte revolveren på plads i et skulderhylster under hendes jakke, for at vise ham at hun ikke ønskede ham noget ondt, mens hun sagde til sig selv med et lille grin ''så fjolset, dømte djævelen til døden''
hun så sig om efter noget at side på og så at der i det ene hjørne stod et par læne stole med et lille bor imellem, hun gik hen og satte sig ''jeg vidste at du ville komme'' sagde hun mest for at lyde krybtisk, det forventer folk af en spåkone, og det ville være uhøflig at ødelægge folks forventninger

Ps. i tarot er fjolset hovedpersonen

Den blodrøde flamme ramte Gilles, og et overrasket brøl lød fra vampyren - inden han et par sekunder efter var blevet udslettet af den voldsomme, magiske Hellfire.
Der var intet tilbage. Ikke engang forkullede knogler.

Sortelveren havde i sidste øjeblik dirigeret ilden så den ikke ramte bjørnen, som i modsat tilfælde ville være blevet slået ihjel.

Han vendte blikket mod den unge pige, og slog lidt støv af sin sorte skjorte.
Han tog et par skridt over mod hende. Læderstøvlerne var underligt lydløse mod det hårde gulv.

"Du er heldig at du kun er et barn..." mumlede han mens han roligt betragtede hende.
Havde hun været blot et par år ældre, havde han valgt hende som sit næste offer.

"Hvad vil du?"

Mira havde den sætning, hun viste sine tænder med en snæreren, men blev så rolig igen ''kortene viste mig at der ville komme en og dræbe ham, personligt håbede jeg at det ville at jeg selv kunne få æren'' hun trak på skulderen og trak de 4 kort som hun havde forudset den ældre vampyrs død, fjolset, dommerne, djævelen og døden (hun har også resten af sine kort med, men lige nu har hun brug for disse fire) og viser dem sortelveren ''du er fjolset, som dømmer djævelen til døden'' siger hun mens hun holder vært kort op ''som du kan se gik det som jeg havde forudset'' sagde hun med et smil, stadig med skarpe tænder.
Jack lander på hendes skulder, og forvandler sig til en enorm kobra, med kappen bredt ud og givt dryppende fra den huktænder ''tag dig ikke af Jack han vil bare vise sig, kunne du tænke dig at se hvad kortene forteller mig om, så sæt dig'' sagde hun og pegede på stolen på den anden side af bordet

Han betragtede hende lidt. Naturligvis var hun en vampyr... og ikke noget barn.
Det lavede dog ikke om på at hun lignede en på omkring tolv... hvilket gjorde at han ikke var interesseret i at gøre hende ondt. Hun ville ikke blive et offer.

"Tarot-forudsigelser... et interessant, mystisk hverv, og en evne som kun de færreste besidder. Jeg kendte engang en tarot-magiker, som kunne gøre de mest utrolige ting."

Han gik roligt over og satte sig. Sendte et kedeligt blik til slangen.

"Lad os se..."

Mira fandt resten af sine kort, og blandede dem nænsomt kortene var antikke, men det var det dæk hun best kunne lide, hun lagde 7 kort ud de 6 i en cirkel omkring det 7.
hun vendte det øverste kort ''døden negativt'' sagde hun ''du er en morder''
hun vendte det til dets højre side ''troldmanden positivt, du vil få råd af en vis person, det er nok mig'' sagde hun nok med et smil, hun trak ofte dette kort når hun spåede for andre
hun vendte det kort der var neden for det andet kort ''kejseren negativt, loven vil være mod dig''
hun trak det nederste kort ''månen negativ, du skal være sendig og holde dig til skyggerne''
hun vendte det kort ovenfor til venstre ''den gamle mand positivt, og tålmodig''
hun vendte det 6 kort ''kareten positivt, men hvis du er snedig og tålmodig vil du vinde''
hun pakkede de 6 kort væk så der kun var det 7 tilbage ''dette kort kan vise dig mere, men jeg advare dig, alle har fortrut at de vendte det 7 kort''

Han sad roligt og betragtede hende som hun vendte kortene. Lyttede til hendes unge stemme, til de ord hun sagde - med en mild interesse.
Han vidste at der kunne være sandhed at hente i tarot-magi.

Da hun var færdig, smilede han lidt til hende.
"Naturligvis er jeg en morder... jeg specialiserer mig endda i visse ting..." sagde han, og lavede roligt en kort bevægelse med hånden.
Mira ville nu kunne mærke hvordan noget koldt, skarpt og stålagtigt blev ført roligt ned over hendes mave. Det føltes som en kniv, men hvis hun kiggede, var der ingenting.

"Alle de ting vidste jeg i forvejen..." sagde han og så udfordrende på hende.

"Vend det sidste kort."

Mira tog en dyp indånding, hun havde slet ikke lyst til at vende det sidste kort, hun lagde sin hånd på kortet, hun vente kortet ''den hængte mand negativt'' sagde hun med en meget ældre stemme og med et monstrøst smil, som de fleste kun ser i marerit ''du vil give op'' sagde hun bare og lagde kortet ind i dækket, da det var gjort blev hendes ansigt normalt igen ''fortæl mig ikke hvad kortet var, jeg har intet ønske om at vide det, men kortene tager aldrig fejl'' sagde hun og rejste sig vaklende fra stolen (at vende det 7 kort havde kostet hende mange krafter)

Det kom utroligt meget bag på ham at hun overhovedet ikke reagerede på fantomkniven.
Han vidste at den illusionsmagi han havde brugt virkede...

Men måske var det fordi hun var i en slags trance...

Han lyttede halvt interesseret mens hun fortalte om det sidste kort.
"Aha..." mumlede han.

Da hun rejste sig op, kiggede han lidt på hende og sagde: "Tarot-spådomme er tit fulde af sandhed... men når man har levet så længe som jeg har, så lærer man at selvom skæbnen allerede er sat for en... så har man magten til selv at ændre den."

hvor var han dog naiv at tro at han kunne ændre skæbnen, men hun sukkede alligevel og sagde ''jeg kender kun en måde at ændre hvad det syvene kort har sagt'' hun trak sin revolver, og holdt den i løbet, så hun på den måde rakte håndtaget til sortelveren ''jeg kender kun en måde at snyde skæbnen du kan tage denne, putte løbet i munden og trykke aftrækkeren'' sagde hun koldt , så han ikke troede at hun lavede sjov, men hun tvivlende samtidig på at han ville tage denne mulighed, han troede at han kunne ændre skæbnen hvis han ønskede det nok naivt

Hendes tone over for ham fik ham til at se på hende med et ligegyldigt blik.
Havde hun ikke lignet et barn, ville han have gjort hende fortræd... meget.
Men selv for ham, var 'unger' noget man skulle passe på.

Han ignorerede hendes pistol.

"Du er ung, selvom du er ældre end din krop, vampyr... du kender kun til tarot-kortenes værdi. Ikke til alt det andet i denne verden." sagde han roligt, mens han fortsat stirrede på hende.

''skæbnen er en vej, jeg fortæller dig hvad der kommer langs den vej, men man kan altid tage en genvej til vejens destination hvilket er død''

hun lagde sin pistol i dens hylster, med et skuldertræk og sagde ''men bare rolig, det er normalt ikke at kunne acceptere, hvad det 7 kort siger, men det ændre ikke at det vil komme til sandhed, men nu er du advaret'' Jack tog form af en flagermus, som satte sig i Miras hår