The last day. (Sansiss, Zane og Amy)

T: Omkring kl 21:00.
O: Ingen atm.
S: Lige ude foran Abaddon.
V: Køligt og overskyet.

Hazelin havde tilbragt en god bid af dagen, med at hjælpe Zane.
De havde virkelig fået gjort en del ved stedet og det så allerede meget bedre ud.
Hun prøvede at gøre det i hans stil, da det jo i sidste ende var hans hjem de ordnede.
Det havde været virkelig sjovt og hun nød at gøre en masse ved stedet sammen med ham.

Lige nu havde hun været nede ved stranden.
Havde også lige været en tur i vandet, da det jo var derfor hun var dernede.
Hendes hår var derfor stadig halvvådt, for hun havde ikke gidet at tørre det. Det var ikke altid at hun gad at gøre noget ved det.
Blidt strakte hun sig og gik hen mod Abaddon.

Hun havde et par sorte jeans på og en mørkeblå top samt sin sorte jakke.
En taske hang over hendes skulder, i den havde hun et håndklæde.
Om halsen hang halskæden stadig fra Zane og hun havde virkelig prøvet at tænke sig om som hun gik hjem igen.
Havde ikke skudt genvej overhovedet.
Hjem.. Det var dejligt at det her sted var hendes hjem nu.
Sammen med ham.

Han spottede hende da hu var på vej hjem til Abbadon.
Det havde egentlig været planen at overraske hende på stranden... men han havde for en gangs skyld ikke været hurtig nok.

Det gav dog også en fordel eller to...

Da hun nåede til pladsen foran Abbadon, dukkede hans skygge op og rakte ud efter hendes taske.
Skyggen var formløs, og kunne derfor være kreeret af et hvilket som helst væsen med skyggemagi.

Hvis denne distrahering virkede og hun vendte opmærkomheden mod skyggen, ville han dukke op bag hende, lægge en arm om halsen på hende, og forsøge at trække hende med sig ind i en af de nærliggende gyder...

Amy og Sansiss havde sørget for at kordinere det hele, og havde også valgt hvem der skulle gøre hvad.
Det havde været en smal sag at snige sig ind på Abaddon.
Der havde ikke været nogen vagter overhovedet, og han havde tilsyneladende heller ikk bemærket hende. Endnu. Det skulle han nok komme til.

Hun stod i mørket bag ved tronen og ventede på ham.
Iført et par sorte støvler med høj hæl og platou, samt en lædernederdel og en kort mørkerød top, der viste bunden af hendes mave og lænd.
En sort læderjakke havde hun også på der stoppede lige omkring lænden.
De røde øjne hvilede roligt frem for hende.

Eftersom at hun kendte Sansiss's evner, stod hun med ryggen lænet op af væggen og hvilede den ene fod mod væggen.
Så snart han kom ind, trådte hun frem bag ham.
"Tænk.. jeg vidste ikke i lignede hinanden så meget.." Hendes stemme var rolig.

Han fornemmede hende ikke med det samme, og opdagede hende først da hun trådte frem og talte.
Han formåede at skjule sin irritation da han roligt vendte sig mod hende og gav hende et køligt elevatorblik.

"Måske skulle jeg have fundet nogle nye vagter lidt hurtigere... det var da irriterende at folk bare kommer brasende." sagde han. Hans stemme var rolig, og hans blik målende.
Han rettede lidt på sin sorte skjorte.
Igen virkede det som om han var ubevæbnet, kun klædt i simple bukser, læderstøvler og den nævnte sorte skjorte.
Men den vise modtander ville være klar over at han ikke var ufarlig...

Noget ved hendes ord foruroligede ham.
"Ligner...?" han hævede det ene øjenbryn.
Denne kvinde havde mødt Sansiss... og overlevet.

Hazelin bemærkede ikke skyggen i starten.
Da hun fik øje på den så hun undrende imod den.

Mærkede en arm om sig og gispede forskrækket.
Som han begyndte at hive hende med sig, prøvede hun at komme fri.
Hun stampede ham over foden og fik vredet sig fri.
Holdt sig en smule om halsen og så om imod ham.

Usikkert trådte hun et skridt væk.
"Sansiss.. Hvad laver du her?"
Hendes stemme virkede en smule mere rolig end hendes blik.
Tøvende rakte hun ned efter halskæden.
Det kunne umuligt være et godt tegn når Sansiss var her.

Et stamp over foden... virkelig... det ældste trick i verden, og det havde virket. Han havde løsnet grebet og hun havde vredet sig fri.

Fandens.

Han smilede koldt til hende og tog et skridt over mod hende.
"Åh, jeg er her skam bare for at... snakke lidt med dig."

Han reagerede hurtigt da hun rakte ud efter noget: Han trådte frem, greb fat i hendes håndled og holdt hendes hånd op over hendes hoved.
"Nu ikke for hastig med våben, vel...? Du kommer bare til skade."

Han kunne næsten ikke vente...!

Amy smilte legende imod ham.
Hun grinte lidt og lod hænderne hvile i lommerne på sin jakke.
Var ikke bange for ham.

"Vagter havde hjulpet dig noget.. Jeg kan sagtens komme forbi alligevel."
Hun så roligt på ham og gik hen imod ham.
Det var tydeligt han ikke kendte til hende.
Og det gjorde det hele så meget bedre, for det var sjovt.

"Jaa.. du ligner min partner meget.."
Langsomt gik hun hen imod ham og så ham i øjnene.
"Sansiss sagde ellers du skulle være farlig.. men jeg går ud fra at han tog den del fra dig"

De røde øjne glimtede legesygt.
Alt imens hun mærkede efter Sansiss. Skulle være sikker på han havde Hazel.

Han ignorerede hendes snak om at vagter ikke havde hjulpet. Hun kendte ikke til D'tarion klanens elite... eller også havde hun faktisk ret.

"Hm.. Sansiss tog min sindssyge og sadisme - hvilket du sikkert allerede har mærket."
Han lod blikket glide ned over hendes krop.
"Helt sikkert endda..."
Hun så ikke ud som om han havde gjort hende noget... men hun var jo også vampyr og i stand til at heale. Så meget kunne han da fornemme om hende.

Nej, det der fik ham til at være sikker var at hun var køn, og at hun gik klædt som hun gjorde.
Lige noget for Sansiss.

"Hvad laver du her?" spurgte han.
Spekulerede på om hendes såkaldte partner også var her et sted...

Hazelin så forsigtigt rundt.
Der var ingen steder hun kunne gemme sig for ham.

Da han tog fat i hendes arm, gispede hun let.
Prøvede at skubbe ham væk.
"Giv slip Sansiss.. Jeg gider ikk snakke med dig,"
Hun virkede vred.

Da han kun havde fat i hendes anden hånd, stak hun ham en lussing med den anden.
Trådte endnu et skridt tilbage.
"Hvorfor siger du ikke bare hvad du rigtigt ville?"
Tøvende tog hun fat om halskæden igen.
Det var bare svært ikke at være usikker i nærheden af Sansiss.

Lussingen kom lidt bag på ham - men den fik ham egentlig bare til at smile.
Han vendte blikket mod hende igen, og sagde roligt, næste venligt: "Selvfølgelig har du lyst til at snakke med mig... eller... der er nok ikke så meget snak i det..."

Han lagde hovedet på skrå da hun tog fat om sin halskæde.
Mystisk...

"Hvad jeg virkelig vil...? Jamen okay... her er hvad jeg virkelig vil." sagde han.
Så tog han et skridt frem, knyttede den ene næve, og hamrede den ind mod hendes mave.

Hvis ikke hun nåede at undvige, ville hun opdage at han ikke holdt igen; at han brugte noget nær fuld styrke.
Så hårdt ville han ikke engang slå Amy...

Amy smilte roligt til ham.
"Det har jeg mærket ja"
Roligt strøg hun hånden gennem sit røde hår.

Hendes opgave var bare at distrahere Zane længe nok til at Sansiss kunne få fat i Hazel.
En opgave hun fandt underholdene.
Så man dem kun bagfra ville det være svært at vide hvem der var hvem.
Dog ville hun aldrig være i tvivl.

"Jeg tænkte jeg ville se hans anden halvdel.."
Hun var tavs for en stund, men smilte så faretruende.
"Desuden.. Har han andre at lege med lige nu"

Det var jo sandt og hun glædede sig til at høre om det.

Han kiggede lidt på hende mens han lyttede. Parat til at reagere hurtigt hvis hun blev aggressiv.
"Du må være super masochistisk... kun en pige som elsker smerte ville kunne klare de ting han gør."

"Du ville se hans anden halvdel...? Jeg tror der er noget du har misforstået... Sansiss og jeg er ikke den samme. Han er bare en parasit der har stjålet en del af mig." sagde han og lagde armene over kors.

"Andre at lege med...?" -og så faldt det ham ind at han var blevet afledt.
Han spærrede øjnene op og snerrede truende: "Hvis han rører Hazel, så slår jeg jer begge to ihjel...!"

Hazelin så på Sansiss.
Han havde ikke reageret synderligt på at hun havde slået ham.

Da han så slog hende, reagerede hun ikke hurtigt nok.
Hun gispede og knækkede sammen.
Holdt sig en smule om maven og bed sig hårdt i læben.

Der gik lidt før hun kom på benene igen.
"Kan.. du ikk bare.. Lade mig være"
Hun skubbede til ham igen, inden hun omsider fik styr på sig selv.
Hurtigt begyndte hun at gå hen imod lågen igen.
Vidste godt at det her ville ende dårligt ud for hende.

Sansiss virkede ikke som om han ville lade hende være.

"Åh, jamen Hazelin... jeg tror du glemmer noget..."
Han gik hurtigt over og stillede sig mellem hende og lågen.
"Jeg lader ikke mine ofre gå... faktisk... så tror jeg at jeg vil placere dig midt i et rum, kun iført undertøj... og med armene hævet over dit hoved, dine hænder lænket til loftet..."
Det lød godt... utroligt fristende...

"Hvor meget tror du så du kan holde til...? Du blev næsten slået ud af dit første møde med min næve... og der er mange flere som det!"
Hans stemme var iskold, og hans øjne lyste næsten af sadistisk ondskab.

Han begyndte at gå over mod hende, og rakte en hånd frem mod hende.
"Kom med mig..."

Amy grinte ganske let.
"Og hvad hvis jeg er? jeg forventer ikke du forstår det"

Hun gik tættere på ham igen.
Lyttede til hans ord og trak en smule på skuldrene af ham.
"Du kan ikke måle dig med Sansiss.. "
Hendes stemme var stadig rolig.

Roligt grinte hun og så ham i øjnene.
"Uhh hårde ord.. Du er allerede bagud kære Zane.. Hvis Hazelin ellers vælger at give sig, er hun væk om lidt"
Blikket glimtede en smule.
"Hvis du gør mig noget, kan du være sikker på han ikke lader hende dø før om lang tid.."

Han stirrede på hende med raseri i blikket... had endda.
"Hvorfor gør i det her?" spurgte han og tog et skridt bagud.

"Hvor fristende det end er at give dig en smertefuld død lige nu og her, så har jeg en der skal reddes... før hun får sprættet maven op."
Han sprang bagud og vendte sig i luften, for derefter at løbe hurtigt over mod porten.

Hvorfor havde hun dog ikke brugt sin amulet?

Hazelin så usikkert på ham.
Bed sig hårdt i læben ved hans ord.
"Det kommer aldrig til at ske."
Hendes blik var roligt som hun svarede ham men hun var egentlig ikke rolig.

Langsomt trådte hun lidt væk igen.
Så ned mod hans hånd som han rakte den imod hende.
"Du må være virkelig dum hvis du tror jeg nogensinde går frivilligt med dig"

De blå øjne hvilede længe på ham.
Omsider fik hun koncentreret sig om at kalde på Zane.
"Forhåbentlig.. Får jeg gæster lige om lidt"
Hun lod is glide ud og gøre hendes negle helt skarpe.

"Skrid Sansiss.."

"Åh, så du siger nej...? Det var ellers et lukrativt tilbud... det ville lære dig at smerte kan være nydelse..." sagde han og tøvede lidt mens han bare kiggede på hende.
Det havde nok været for meget at håbe at hun ville indfinde sig med en skæbne som den...
Men lige meget.

"Gæster...? Interessant, interessant..." sagde han og holdt en hånd frem for sig.
Skygger begyndte at samles i den, og efter et par sekunder, havde de manifesteret sig som en kniv.
"Lad os se om ikke jeg kan nå at sprætte dig op inden da... det ville være den bedste velkomst for ham, tror du ikke?"

Sansiss kastede sig imod hende med et triumferende smil, og svingede kniven hurtigt.

Amy grinte ganske let.
"Fordi vi kan.."
De røde øjne hvilede roligt på ham.

Hun tog form som en kat og løb hurtigt forbi Zane.
Løb udenfor og ned mod lågen for at give Sansiss en fornemelse af at Zane var på vej.
Roligt så hun på Hazelin og grinte lidt.
"Så det er alsa dullen han er vild med? virkelig? hun er da kedelig.."

De røde øjne glimtede legende, inden hun så mod døren.
"Vi får gæster om lidt min kære.."
Roligt gik hun udenfor lågen og stod sammen med Sansiss.

Da katten løb forbi ham og forsvandt, stoppede han op.
"Fjollede lille bæst..." mumlede han.

Med et enkelt magisk ord, fremmanede han sine to sværd. De lå perfekt i hans hænder, og han huskede hvordan han havde smedet dem, i den specielle smedje, dybt under Abbadon...

Med et fnys, forsvandt Zane i skyggerne.

"Du er dum.. Jeg ville ikke gå med dig for alt i verden. du ejer mig ikke"
Hendes blå øjne hvilede køligt på ham.

Som Han sprang frem mod hende, rykkede hun sig hurtigt og rev ham på kinden med neglene.
Så vredt på ham, ville ikke bare lade ham vinde.
Aldrig mere. Hun var ikke den samme mere.

Svagt skævede hun om mod Amy.
Derefter tilbage på Sansiss.
"Hvorfor lærer du ikke din kost at blande sig udenom?"
Det var tydeligt hun var vred, for Hazelin snakkede normalt ikke grim om nogen.
Ikke før hun blev vred.

"En skam... og så alligevel ikke... jeg trænger til at ør nogen ondt!" sagde han med et ondt smil.

Hun havde faktisk ramt ham... modigt. Dumt.
Det ville koste en smertefuld død.

Blodrøde flammer skød op ved siden af hende, tæt nok på til at hun kunne mærke den voldsomme varme, men ikke tæt nok på til at brænde hende.
Flammerne var en afledning, og det rigtige angreb kom forfra: Sansiss sprang hurtigt frem, og kniven blev nu brugt til at lave en serie af hug og stik, rettet mod hendes ben, hendes sider og hendes mave.

Det var tid til at uskadeliggøre hende - især nu hvor Amy var her, hvilket betød at Zane nok var på vej...
Fandens. Han havde håbet på at kunne lege lidt med Hazel...

Amy grinte lidt for sig selv.
Så pigen kunne bide fra sig, det var da altid noget.
Hun blandede sig ikke i hvad Sansiss gjorde ved hende, det var hans leg.

Tænkende så hun sig omkring.
"Sansiss min egen.. Vi får selskab.. Han er her et sted"
Hendes stemme var rolig, men han ville vide hun mente det.
Tænkende strakte hun sig og hvilede ryggen mod lågen.

Alt imens hun holdt øje med Hazel og Sansiss, havde hun stadig et blik rundt om dem.
Ville være sikker på at kunne stoppe Zane.

At rejse gennem skygger havde været det mest skræmmende han havde kunnet forestille sig da han var barn... men da han så endelig lærte det, og prøvede det, fandt han ud af at når man har fuld kontrol over noget, så bliver det hele meget nemmere. Og hvis der var noget han altid havde haft kontrol over, så var det skygger.

Turen varede blot et par sekunder, gennem hvirvlende mørke - og pludselig stod han på muren og kiggede ned på Sansiss der var i gang med at angribe Hazel, og Amy der stod og kiggede på.

Han var ikke sikker på Hazel's evner i nærkamp, og han ville nødig se det uhyre skære hende op, som han helt sikkert havde lyst til at gøre...
Så han sprang ud fra den femogtyve meter høje mur, og sigtede efter at lande med fødderne først på Sansiss, og dermed enten slå ham omkuld, eller brække begge hans skuldre.