secret messages- C.C. XXX

Støvregn, en kølig vind, og aften luften. Noget der ville få de fleste til at putte sig ind i jakker og alt muligt andet, og jo Matt havde da også rejst kraven på sin frakke. Men han nød dette vejr, han nød lugten af det fugtige asfaldt. Det var som om man kunne dufte at der blev renset ud i luften, selv her inde midt i byen hvor frisk luft var en sjællenhed.
De fleste ville blive inde, og det havde han nok også gjordt hvis ikke det var fordi han var på vej til hans stam caffeé. Og ja man kunne jo sige at han bare kunne lade vær med at tage der over, men så enkelt var det ikke. Matt var et vane menneske, hans hverdag var struktureret, og det var ikke kun på jobbet. det var også hans fritid, han havde bestemte steder hvor han kom bestemte dage. Hvorfor vidste han ikke helt selv. Måske fordi han ikke var god til forandringer... han kunne lide tingene var som de plejede, hvilket var en temmelig dårlig enskab når man havde levet så længe som han havde, og set verden forandre sig en million gange.

Han strøg en hånd gennem det fugtige og pjuskede hår idet han kom ind. Da døren gik op, blev han mødt at den genkendelige lyd af en klokke over døren der dingede lystigt af ham. Han lagde atter sin krave ned, hvorefter han tog sin frakke af, og hang den på en knage.
Han satte sig ved det bord han altid sad ved. Det var nok tydeligt at se at han var en der havde travlt! Han sad allerede og tjekkede mails og sms'er på mobilen. Han var en mand der havde svært ved at slappe af, og lade arbejdet ligge, men det skulle man nok heller ikke i hans stilling.
Han så op mod disken for at se hvem der stod der. Det var ham den unge, ham med picinger og tattoos. Det var egentlig dejligt at se den type et sted som her. Normalt var egerne så bange for at der ikke ville komme gamle mennesker fordi der stod en sådan type bag disken. Han nikkede op til fyren. Alle her vidste allerede hvad han skulle have da han ALTID fik det samme.
En kop sort kaffe. Han kunne hurtigt komme op på et par stykker! Men det var altid SORT kaffe.

Om aftenen var den lille café aldrig travl. Der var få der egentlig kom, og det havde været oppe og runde, om ikke det ville være bedre at lukke en times tid før, men det blev det ikke rigtigt til noget. Men nu med 20 minutter tilbage af sin vagt, hvor tiden sneglede sig afsted, ville C.C. ønske at de kunne være stoppet en time før. Der havde ganske vist været et par stykker herinde, men det var mest på grund af det kolde vejr. Han tog en tår af sin kaffe og sukkede i sin kedsomhed da en af hans medarbejdere kom tilbage efter at have gjort rent ude på toiletterne. "Hvor meget kaffe har du drukket i dag?" spurgte hun, med et grin om læberne. "Who knows, men jeg tror at mit blod er blevet erstattet med det efterhånden" brummede han hvorefter han tog endnu en tår.
De to snakkede lidt frem og tilbage, inden klokken over døren bimlede og gjorde dem opmærksomme på at der var en kunde. Og ikke bare en hvilken som helst kunde. Det var en af deres stamkunder, og så snart han havde fået øjenkontakt med fyren og fik et nik, tømte han hurtigt sin egen kaffe, og begyndte at gøre mandens klar, med øvede bevægelser. Mens den stod lidt, tog han et lille notespapir og en kuglepen og begyndte så at skrive.

Caféen var rimeligt lille, og kørte på dens charme og ren venlighed. Alle medarbejdere var iført en hvid kortærmet skjorte, med et sort slips om halsen, brun vest og matchende bukser, samt et sort forklæde rundt om livet, for at give det hele lidt ekstra på hvor autentisk det egentlig var. Og hvis der var tid, lavede baristaen altid en lille note til kunden. Nogle skrev citater, som de fandt inspirerende, nogle skrev blot en lille hilsen, og så var der C.C., som gjorde hvad der passede ham. Nogle gange, hvis det var en lille pige, tegnede han blomster til hende, andre gange ville han skrive en note, om at de måtte have en god dag, og mere ofte end noget andet ville han skitsere en idé til en tatovering, som han synes ville passe til personen. Men ikke til den kunde, som var her nu. Han havde fanget C.C.'s interesse, og det var ikke nødvendigvis en god ting, da C.C. havde sat sig for at skrive de mest lamme pick-up lines han kunne finde på, og i dag var ingen undtagelse.
Kys mig, hvis jeg tager fejl, men findes dinosaurer ikke stadig? var hvad han endte, hvilket nok var den mest lamme han kunne finde på til denne gang. Han gav sig selv en mental high-five, mens han tog en underkop og en kop, om puttede noten imellem de to. Så hældte han kaffen op, placerede det hele på en rund sort bakke, hvorefter han gik over til bordet hvor kunden sad, og placerede det foran kunden. "Værsgo, en kop sort kaffe" sagde han, i ren rutine. "Du må endelig kalde hvis der er noget, som du har brug for" og med det, vendte han sig og gik tilbage mod disken.

Matt næd at komme på dette tidspunkt, det var nok det bedste tidspunkt på dagen, mest på grund af at der ikke var så mange mennesker. Han var ikke den bedste til andre mennesker trods hans job. Men i hans fritid nød han meget sit eget selvskab. Han nød også at han ikke burde sige noget, at de vidste hvad han skulle have og ikke stillede srgsmpl tegn ved det.
Marks mobil ringede, hvilket den meget tit gjorde. Han tog den og begynde at tale. Men da hans kaffe kom stoppede han kort samtalen "hæng lige på Jack.." sacde han og så op på fyren med et smil "tak skal du have" sagde han med et veligt smil. Matt fortsatte derefter samtalen. Han tog sit krus op til munden, ig fik læst sedlen under kroset. Han kunne ikke made vær med at trække lidt på smile bpndet. Hans blik gled lidt automatisk op mod fyren bag disken. Gaf vide om det vsr alle der fik denne slagt beskeder.
Matt havde lagt mærke til at der havde været en sådsn besked på alle hans servietter. De fleste af beskederne var kiksede scorerapliker, men nu engang meget søde. Han kunne dog alligevel ikke lade vær med at føle sig lidt truffet, for det var vel ikke ALLE han skrev sådanne beskeder til.
Matt blev revet ud af sine tanker da stemmen i den anden ende spurgte om han rte efter " ja.. Undskyld jeg glippede lige et kort øjeblik.... Nej mej det er fint fortæl dubare videre..........50.000? Jeg var sikker på de skulle have 100.000" snakken gik fram og tilbage, og det var tydeligt at det var arbejde. Samtalen tog omkring 45 min. Og Mark havde da også måtte sende bud efter en ny kom kaffe. Da samtaldn endelig var slut, lænede Matt sig tilbage og gned sine hænder lidt mod sit ansigt, som et tegn på træthed. Han så ned i sin atter tomme kop, og op på uret. Der var inke længe til de lukkede, og Matt bemærkede også at han var den enests tilbage. Han så op mod disken "kan jeg nå at få en sidste kop med?...jeg lover jeg nok skal skynde mig så i kan få lov at lukke" sagde han mez en høflig stemme

C.C. nåede egentlig meget på 45 minutter, måske også fordi han var så dårlig til at sidde stille alt for lang tid af gangen. Han fik tørt borde af, som de sidste kunder forlod caféen, gjort rent rundt omkring i køkkenet - med hjælp fra sine tre andre medarbejdere selvfølgelig - og serviceret deres aller sidste kunde. Så lige nu stod han og spiste en blåbærmuffin mens han snakkede lidt med de andre og nippede til sin egen kaffe, kun med minimal mobning om at han drak for meget af det. Men som han svarede tilbage, hellere kaffe end heroin - han havde været der, og han kunne sagtens stå inde for at hans nuværende misbrug var bedre end det gamle.
Han var i gang med at tømme ud den mad de havde, da den ellers travle kunde pippede op efter hans hjælp. Han kiggede straks op, med sit sædvanlige smil om læberne. "Selvfølgelig, det varer lige et øjeblik. Kunne du tænke dig noget at spise ved siden af? Det kan ikke holde sig til i morgen, og skal alligevel smides ud, så det er på husets regning" han sendte manden et venligt smil, som han altid gjorde til sine kunder, men med et lille glimt i øjet. Han vidste godt at manden ikke veg fra hvad han normalt bestilte, det var altid sort kaffe, men C.C. havde muligvis en lille plan i bagtankerne om at ændre lidt i hans rutine. "Jeg kan anbefale vores blåbærmuffins" tilføjede han så, uden at virke som om at han pressede alt for meget på, men alligevel en anelse lokkende.

Mark var normalt en mand der ikke brød sig om at være den der var skyld i folk ikke kunne komme hjem til tiden. Selv hvis han blot skulle have en ting, gik han aldrig ind i en butik hvis der var under 25 min til de lukkede. Derfor havde han det egentlig ikke godt med at bede om en kop mere. Men på den anden side det plejede ikke være et problem at han sad der som den sidste.
Der kom et roligt smil fra ham da fyren sagde at det var helt okay, han blev dog en smule overrasket over at blive spurgt om han ville have noget at spise med. Han kunne ikke lade vær med at smile over det. Det var ikke mange der ville spørge en stamkunde der kun betilte det samme. Men hvad pokker han kunne vel ikke dø af det. "Jamen så lad mig prøve sådan en" sagde hun blot med at smil. Han vende lidt efter hovedet mod sin mobil igen da der tydeligvis kom en besked. Mere arbejde.

C.C. nikkede og trak en lille tallerken frem, og placerede en muffin derpå, og greb med sin frie hånd fat kanden med kaffe, inden han gik ned til Matts bord. Tallerkenen blev placeret foran ham, og han fyldte koppen op. Generelt virkede han ikke som en der havde travlt på trods af at de hastigt nærmede sig lukketid. Hans kollegaer arbejdede dog væsentligt hurtigere med håb om at kunne gå før tid, og en af dem stod også og trippede lidt inden de spurgte: "Er det okay at jeg går tidligere, C.C.? Min mor er-" "Du går bare. Og sig til de andre at de også godt må gå, jeg skal nok lukke resten ned" afbrød han midt i deres sætning. Han havde alligevel ikke ikke nogen eller noget han skulle hjem til, med undtagelse af et rod af skitser og malerier, der ventede på ham i hans stue.
Og så snart at de andre havde sagt farvel og var gået, rettede han blikket tilbage mod Matt. "Vil du have noget imod at jeg joiner dig?" spurgte han så, da han vendte tilbage til disken til sin egen kop med kaffe og muffin. "Jeg har ikke så meget at lave tilbage, men jeg har heller ikke ligefrem travlt" tilføjede han, mest af alt for ikke at manden ikke skulle få dårlig samvittighed over at holde ham tilbage fra at komme hjem.

Der kom et takkende smil da C.C. kom med muffin. Han tog en tår af kaffen og besvarede den besked han havde fået. Hans blik vende sig mod de unge piger der virkede som om de rigtig gerne ville hjem.
Han så på uret, han var også snart nød til st smutte. Han vidste at de lukkede indenn længe. Men Matt blev noget overradket over at C.C. spurgte om han måtte joine. Matt så først lidt overrasket på ham. Men kom så blot med et roligt smil. "Det ville da være hyggeligt" sagde han blot.
Da C.C. hvade sat sig, betragtede Matt ham lidt. Han lignede umidbart en han ville undgå på gaden, men virkede derimod som en sød person. Matt tog en bid af Muffin, og så derefter på C.C. med et lidt anakendene smil "ja okay jeg må jo give dig rat" grinte han lidt.
Han smilede lidt "jeg håber ikke jeg sænker dig.. Jeg mener du lukker vel om lidt"sagde han og tog en tår mere af sin kaffe.
Han satte kommen ned og tog derefter den lille besked op, og viftede lidt med den mod C.C. "tak for beskeden" sagde han med et lidt skævt og drillende

Da C.C. fik et positivt svar, gik han over og hældte det sidste kaffe i sit eget krus, tog sin muffin og vendte tilbage til bordet, hvor han satte sig overfor Matt. Man kunne godt se på ham, at det havde været en lang arbejdsdag, da slipset var løsnet og skjorten efterhånden var krybet ud af hans bukser, for slet ikke at nævne at hans hår, der havde været sat op i en knold i nakken og nu var ved at falde ud til bare at være en hestehale. Men det var ikke nok til at ignorere hans åbenlyse interesse i den her mand.
"Det skal du ikke bekymre dig om. Jeg har ikke rigtigt noget jeg skal nå i aften, så at snakke med en person frem for at se på maling tørre lyder ikke så slemt" forsikrede han ham med et skævt smil om læberne, inden han selv tog en bid af sin muffin. Og da manden viftede hans lille besked rundt trak han blot på skuldrene, tydeligvis ikke flov over at situationen blev adresseret. "Det var så lidt. Du må endelig sige til hvis det virker for nærgående, jeg er ikke kendt for at være tilbageholden"
Måske var det lidt underligt at han ikke reagerede yderligere på det, men måske var han også bare sær. Men så igen, det var også sjældent at folk de vandt hans interesse ved bare at købe kaffe, især ikke folk, som ikke så ud af så meget i forhold til hvordan han selv så ud. Han satte sin muffin ned, for at kunne tage en tår af sin kaffe for hvad der nok var den tusinde gang den dag.

Der kom et roligt smil på Matts læber da han hørte at denne fyr åbenbart ikke havde ret meget andet at lave end at være her. Han tog en tår mere af sin kaffe.
Han smilede da C.C. sagde at Matt skulle sige hvis det var for påtrængende. "Det gør bestemt ikke noget,.. det er kun rart!... idet mindste giver du mig ikke bare kaffen med en sur mine som mange andre steder" Matt vidste hvad han talte om. Han havde nemlig været mange steder før han fandt ud af at dette ville blive hans nye stam sted. Var der en ting Matt nemlig ikke kunne var det dårlig og uhøflig betjening.
Matt lagde sedlen igen. Han rakte hånden frem mod C.C. "mit navn er forrasten Matt.. Matt Jonas" sagde han med et smil.
Han mente det var en smule uhøfligt blot at sidde uden at præsentere sig

C.C. følte sig egentlig en anelse smigret over den ros han fik. Det han oftest fik smidt i hovedet, når han var på caféen var at han virkede uhyggelig og utilnærmelig, for slet ikke at nævne at han fik kritik på sine tatoveringer og piercinger. Det var dog ikke noget han tog alt for personlig, men dem som kritiserede ham kunne næsten være sikker på at han ikke talte pænt tilbage når de sagde sådan. Folk der behandlede ham pænt, blev behandlet pænt, folk der behandlede ham knapt så godt, fik en tilsvarende behandling og blev eventuelt smidt ud. Overraskende nok, mistede de ikke særligt mange kunder på det.
"Så længe du ikke føler dig alt for truffet" sagde han så med et lille grin efterfølgende. Og da der blev rakt en hånd frem imod ham, efterfulgt af en introduktion, mødte han den med sin egen, og gav Matts hånd et lille klem. "Cecil Connelly, men de fleste kalder mig C.C." Han rynkede kort på næsen men det var væk så hurtigt som det var kommet og kunne sikkert undskyldes som en trækning i nogle muskler. Det var mest fordi han pludselig opdagede noget han ikke havde tænkt så meget over før. Matt lugtede ikke menneskelig. Det undrede C.C. lidt, men han havde ikke nok erfaring med så mange andre racer, end at han kunne adskille mennesker, vampyrer, asparaer og navajoer fra mængden. Han overvejede halvt at spørge, men endte i stedet med at kigge meget fokuseret på Matt, med rynket pande mens han tænkte.

Matt fik et lidt skævt smil på læben da C.C. sagde han ikke måtte føle sig truffet. "pokkers.. jeg var næsten ved at blive helt smigeret over dine små beskeder" Grinte han lidt.
Matt havde for længst lurret at C.C. ikke var mennesker, han udstråleled noget helt andet, men hvad det var skulle han nok lige tænke lidt over. Dog lagde han mærke til det lille ryk der kom på C.C.s næse, men lagde ikke så meget i det. Derimod lagde han en del i det blik C.C. pludselig sende ham, var der noget galt? "sidder der noget i mit ansigt?" grinte han lidt. Han fandt det mere morsomt at C.C. Blot begynde at stirre på ham, og ikke huskede at gemme det.

C.C. skulle lige have svaret ind igennem sit hoved og tygge lidt på den, inden han svarede. "... I så fald må du gerne føle dig truffet" sagde han så og sendte et smil lige tilbage til Matt. Han måtte indrømme at manden var ret charmerende, og alligevel også en smule mystisk. Han kunne dog ikke sætte sin finger på helt præcist var det var.
Da han blev taget i sine overvejelser blinkede han et par gange, som om at han var uskyldig og ikke havde gjort noget. "Der er ikke noget med dit ansigt. Men jeg prøver at finde ud af hvad du er" sagde han så, meget seriøs omkring sit svar. "Du er i hvert fald ikke et menneske, så meget kan jeg lugte" brummede han så og tog en tår af sin kaffe, hvorefter han fortsatte. "Og du er heller ikke en blodsugende igle, eller noget andet jeg kan erindre at have mødt" Han så overvejende på ham, mens han lænede sig tilbage i sin stol. Han så ingen grund til at prøve at skjule at han ikke selv var et menneske, når han vidste at hans samtalepartner heller ikke var det. "Så spørgsmålet lige nu er vel egentlig, om du vil fortælle det selv, eller om jeg selv skal undersøge det nærmere"

Han vidste ikke helt hvorfor men da C.C. sagde at Matt gerne måtte føle sig truffet, kom der et smil på hans læber. Man kunne ikke just kalder dette at flirte men alligevel kunne han mærke at der helt klart var en undertone der kørte.
Han kunne ikke helt lade vær med at grine da C.C. sagde at Matt ikke havde noget i ansigtet. det havde han nu heller ikke regnet med. Det næste der kom fra ham overraskede dog Matt. Men så alligevel ikke. De fleste væsner (der havde bare en smule livsafrig) kunne kende andre overnaturlige væsner fra hinanden. Men allerede da C.C. sagde at han kunne LUGTE at Matt ikke var menneske vidste Matt hvad han var. Det eneste væsen der brugte sin næse så godt var vareulve. Matt Lænede sig blot tilbage i stolen, han elskede at være den der vidste svaret, og at være gådefuld var blot en del af hans natur.
Der kom et skævt og udfordrende smil frem da C.C. spurgte om Matt selv ville sige det, eller han skulle undersøge det nærmere. "Er du sikker på du tør det?" sagde han blot og tog en tår mere af sin kaffe.
Han lagde hovedet lidt på skrå "Men sig mig....ulv...hvad HAR du mødt? Og hvad ved du eksistere?"

Med et fnys, lænede C.C. sig frem, med armene hvilende på bordet, mens han overvejede sit svar på om han turde. "Min nysgerrighed overvinder min fornuft, så svaret må være ja" brummede han, og nu da kortene var lagt på bordet, kunne han godt tillade sig at tage et par dybe indåndinger med næsen, i håb om at pin-pointe hvad han havde lagt sig ud med denne her gang.
"Udover mennesker? Engle, dæmoner, an enkelt aspara, navajoer, elvere, vampyrer.. andre varulve, men det er ikke alle jeg kan adskille ved deres lugt" han trak på skuldrene og gav sig selv et øjeblik til at overveje hvad manden kunne være, og tilføjede så "Men du lugter ikke som nogle af dem, det er helt sikkert"
Så nu var spørgsmålet bare, hvad fandtes der, som C.C. ikke var klar over? Alt hvad han vidste var af egen erfaring, om det så var noget han lærte ved at møde folk, eller flå dem fra hinanden mens det var fuldmåne, var en mindre detalje. Han bed sin underlæbe tænkende, og pillede så et stykke af sin muffin af, og puttede det i munden, hvilket nok ødelade illusionen af at han var dybt seriøs. Men så igen, at være useriøs i en seriøs situation var en af C.C.'s mange skjulte talenter.

der kom et tilfreds smil frem hos Matt da han hørte at C.C. godt tuder. Han lænede sig tilbage i stolen afventende. Mon han kunne regne det ud.
Matt sad blot og spiste af kagen, og drak af kaffen mens han lyttede til hvad C.C. sagde. Han kom med nogle enkelt smil eller fnys der indikerede at der ikke var nogle af de væser han nævnte hvad Matt var. Matt sad lidt, han smilede blot og lænede sig frem mod bordet, og hvilkede sine arme mod det "Lad mig give dig en ledestråd.... jeg er en hver kristens værste marit" I samme nu han havde sagt det, begynde hans øjne at lyse røde.
"det undre mig ikke hvis ikke du kender til hvad jer er... vi er ikke mange, og vi holder os meget for os selv" sagde han blot.

C.C. så ikke umiddelbart ud til at blive påvirket af at Matts øjne lyste røde, alt for optaget af at fine ud af hvad han var til at føle sig truet. Desuden virkede han ikke til at ville gøre C.C. noget, så der var minimal grund til at være bange for ham.
"Enhver kristens mareridt? hm..." Med den ledetråd og hvad han kunne lugte var der kun en ting, som poppede op i hans hoved. Men var det virkelig en ting? Han rynkede yderligere på panden, mens han overvejede sine valgmuligheder. "Eftersom du ikke er en dæmon eller vampyr..." begyndte han så, men stoppede kort inden han sagde noget, for at give det en smule mere overvejelse. Han lænede sig længere ind over bordet, og da han så sad med sit ansigt helt oppe i Matts, tog han et snif af lugten omkring ham. "Djævel?" spurgte han så, da det var hvad han umiddelbart ville kæde sammen med lugten af svovl, som svagt hang rundt om Matt. Han anede egentlig ikke om der fandtes djævle, men når der fandtes engle, så var det vel ikke alt for langt ude? Om ikke andet var det et godt bud.

Matt kunne egentlig ikke lade vær med at grine over C.C.s måde at takle dette. Han kunne egentlig ikke helt lade vær med at syntes det var lidt sødt. Han drak videre sf sin kaffe mens C.C. hjerne bæev vredet lidt rundt.
Han havde efterhånden spist hele hans muffin. Hans øjne var for længst blevet normale. Matt blev dog nået overrasket da C.C. valgte at læne sig helt frem mod Matt, og så tæt på ham. Men han mødte blot hans blik med et roligt smil. Han smilede blot da C.C. snussede ind en gang mere. Da C.C. ramte rigtigt, lænede Matt sig lidt frem, så der kun var nogle få cm mellem dem. "bravo" sagde han med et skævt smil.
Matt havde en helt anden måde at genkende racer end C.C. de fleste sf dem var fakta, som f.eks. at de fleste vareulve ind i mellem kom til at bruge snuden, det ville sige, at de gjorde tegn på at følge en ført. Samtidig havde alle væsner hver deres udstråling som man kunne kalde det. Men dette var kun noget engle eller djævle kunne se.
Matts kop var tom, derfor rejste han sig roligt " når det er også på tide jeg smutter" sagde han roligt. Han strskte sig lidt, og tog sin frakke over skulderen, da han gik forbi C.C. stoppede han kort op ssom om han havde glemt noget. "når ja.. Det havde jeg nær glemt"sagde hsn, og vende sig mod C.C. han tog roligt fat i hans hsge, og vende hans hoved op mod sig. Han lænede sig fremaf, og plantede et solit kys på hans læber. Ikke et der varede længe, men alligevel de 2 til 3 sekunder. Han trak sig lidt, og smilede til C.C. "tak for kaffe.....og beskeden" sagde hsn blot og rettede sig oo, og gik mod døren

Som Matt kom tættere på, ville de fleste nok trække sig tilbage fordi at han kom for tæt på. Men nu var C.C. ikke en af de fleste, så han blev hvor han var, og mødte Matts øjne med sine egne. Gad vide om Matt egentlig lagde mærke til det tynde lag . Når han var på arbejde på caféen, gik C.C. med kontaktlinser, der dækkede det meste af hans øjne - han havde trods alt injiceret farve ind i sine øjne, så hans sclera var sort i stedet for hvid. Linserne var ikke noget, som var alt for tydeligt på afstand, man kunne kun svagt ane det i hans øjenkroge, og rundt om hans pupil, men når de to sad så tæt på hinanden, var det nok tydeligt for Matt. Det var ikke noget som C.C. skjulte som sådan, men han udfordrede kunderne rigeligt med sine tatoveringer og piercinger, der var ingen grund til at lade de ældre tro at han var besat af en dæmon.
Der gik et par sekunder fra at Matt sagde at han havde gættet rigtigt, til at C.C. indså hvad det helt præcist betød. En ting var, at djævle fandtes - en til race at krydse af listen af væsner han havde mødt - men en helt anden var at hans fascination af manden gav 10 gange mere mening. Han havde altid været nysgerrig når det kom til det okkulte, og det her gav ham bare blod på tanden til at ville finde ud af mere.
Men da han sådan rigtigt forstod det, var Matt allerede oppe og på vej ud, hvilket han skulle til at protestere imod, altså indtil at djævlen vendte sig imod ham og gav ham et kys, som han knapt nåede at gengælde før det var overstået. Dog lod C.C. ham ikke nå ret langt, inden han greb fat i hans arm. "Jeg er slet ikke færdig med dig" sagde han så, som den eneste forklaring. "Min nysgerrighed kender ingen grænser, og jeg er bange for at hvad du har fortalt mig ikke har skræmt mig væk endnu - faktisk har du bare gjort det værre for dig selv" Som sagt før, at fange C.C.'s interesse var ikke nødvendigvis en god ting.

Matt havde lagt mærke til C.C. øjne, og havde egentlig haft lyst til at spørge ind til dem. Men han var kommet fra det da de var begyndt at tale om racer.
Der var lidt besynderligt, for han ville næsten væde med at C.C. havde kysset igen i et split sekund. Men det var måske også lige lidt for meget at prøve at kysse ham igen bare for at finde ud af det.
Matt vende underne hovedet mod C.C. da han tog fat i Matts arm. Der kom et smil frem hos ham da han hørte hvad han sagde. Denne fyr var godt nok modig. De fleste ville løbe skrigende væk når de hørte at de var i selskab med en Djævel. "Du er ikke bange af dig?.... Jeg kan lide det" sagde han blot roligt. Matt lagde sin Frakke på ryggen af en stol "okay.. hvad er det så du gerne vil vide?" sagde han roligt, og lagde hænderne i lommerne og så afventende på C.C.
Han kunne ikke lade vær med at undre sig over denne fyr. At en frammed mand sådan kyssede ham, og havde fortalt at han var et mægtigt og farligt væsen... at det ikke frastødet ham bare en lille smule, var en gåde for Matt.

Da der blev spurgt hvad C.C. helt præcist ville vide, tænkte han knapt nok inden han svarede. "Jeg tror det er lettere at spørge hvad jeg ikke vil vide" han rejste sig op, tydeligvis ikke den mindste smule rystet af hvad der foregik omkring ham. Men det var måske hvad et liv af misbrug gjorde ved en. Det, eller også var C.C. efterhånden så vant til det, at intet rigtigt kunne overraske ham efterhånden. Hvis han havde mødt Matt da han stadig boede i Barcelona, og før han begyndte at forvandle sig til en ulv ved fuldmåne, var han nok løbet skrigende i armene på sin mor, men som 25-årig havde han fået en del erfaring med sig på vejen.
"Så hvad med at vi mødes udenfor om... lad os sige 7 minutter, så lukker jeg af herinde, henter mine ting, og så kan vi finde et sted hvor vi kan snakke" foreslog han, uden at have den mindste tvivl når det kom til sig selv. Det var risky, ja, men der lå også en skjult mening under det uskyldige forslag, og han håbede lidt at Matt fangede den. Ellers måtte han bare gøre sin interesse tydeligere, for det var ikke kun informationer, som C.C. ville have. Det var trods alt ikke kun Matts besynderlige lugt, der havde fået ham til at skrive score-replikker. Han så også ret godt ud, og C.C. var ikke en, som lagde skjul på sin seksualitet, og da slet ikke hvis det så ud til at hans interesse var gengældt. Han regnede ikke med at Matt kyssede ham, uden at være åben overfor forslag om hvad de ellers kunne lave.

Matt kom blot med et roligt smil da C.C. sagde at det mere var et spørgsmål om hvad han IKKE ville vide. Matt havde mødt mange vilje stærke personer gennem sit liv, men mange af dem havde også tilhørt en rase der gav dem en del mere magt end en vareulv. Det eneste han tænkte var at C.C. ikke just mindede om et flokdyr, selvom hans race bar meget preg af lige det. Et smil formede sig på hans læber da C.C. nævnte at de kunne mødes ude foran, og derefter finde et sted hvor de kunne tale sammen. Matt stod lidt, overvejede situationen, hvad ville han få ud af dette? ud over at der var en der spurgte ham om en masse. Men alligevel... Denne fyr virkede faktisk også som om det der med at snakke.. det var noget de gjorde... hvis de fik tid. Eller var det bare noget Matt håbede på?
Han tak på skuldrene "hvad pokker det kan vil aldrig skade at svare på nogle af dine spørgsmål" sagde han med et flabet smil. Han tog sin frakke på "jeg venter udenfor" sagde han roligt, hvorefter han gik ud af Caffen. Han gik lige ud på gaden, og ringede efter sin cheffør. Nok elskede han at gå, men ikke når han havde selskab.

Da C.C. kom ud, stod Matt lænet op af en stor mersser. Han stod og tjekkede noget på mobilen. Arbejde igen..
Ude foran bilen stod der også en mand i et flot jakkesæt, han stod helt rank, og ligende en der blot ventede på at få avide hvad han skulle gøre

C.C. følte et smil trække på hans smilebånd, da hans forslag gik let over og Matt virkede som om at han forstod at det ikke bare var at snakke. Så da han gik udenfor, begyndte han at pakke deres ting sammen, og fik dem hurtigt vasket op og sat på plads. Derefter gik han om bag ved, og tog nogle småting op af sin taske. Et par bukser, en tanktop, og et linseetui. Det første han gjorde var at få sin skjorte, vest og slips af, og derefter fik han linserne af og lagt dem pænt af. Så var det buksernes tur, inden han skiftede om. Bukserne sad rimeligt tæt på hans slanke ben, og tanktoppen var egentlig så løs på ham, og så nedringet, at man sagtens kunne fornemme hans tatovering på hans bryst.
Han trak elastikken ud af sit hår, og rodede lidt rundt i det for at få det hele til at se nogenlunde præsentabel ud, inden alle hans ting blev smidt i hans sportstaske, som han svang over skulderen. Derefter gik han ud, slukkede alt lyset, vendte skiltet på døren, hvor der stod "Åbent", og gik ud, hvor han låste døren efter sig for at mødes med Matt. Og herude mødte han et syn, som han egentlig ikke havde forberedt sig på. Mens han godt havde opdaget at djævlen her var meget vigtig, havde han ikke regnet at han ligefrem havde chauffør på. Han så dog ikke ud til at være særligt rystet og gik blot over til Matt. "Så er der lukket ned for i dag"

Matt Løftede blikket en enkelt gang eller to år han så lyset blive slukket i Caffen. Han kunne ikke helt lade vær med at smile. Han havde bstemt ikke regnet med at han skulle have "selskab" i aften, men det var nu ikke noget der generede ham. Slet ikke når det var C.C. selv der havde vist interrase for dette.
Han løftede blikket da C.C. kom ud, han rettede sig en smule op og smilede blot. "når... hvor skal vi så tage hen?" sagde han roligt, selvom han godt selv vidste svaret. Eller Han vidste hvor det eneste sted han ville hen var.
"vi kunne tage et sted hen og få noget at spise?... Eller måske på bar og få en øl?" Matt trådte frem mod C.C. med et skævt smil. "Med mindre vi bare skal slå begge ting sammen og tage hjem til mig?" Der var noget over hans smil der tydeligt sagde at de sikkert ikke ville komme til at spise og drikke øl, men at det stadig var en virkelig god ide at tage hjem til ham. Og Der var også noget der sagde ham at C.C. var enig i denne beslutning.

C.C. så meget overvejende ud, som om at han rent faktisk tænkte over hvad han skulle vælge, selvom det var nok ret åbenlyst hvad han selv havde at sige. "Beslutninger, beslutninger" sagde han med et suk, mens han tog sig til hagen. "Hmm... Jeg tror at jeg helst vil hjem til dig så. Det gør det lettere at finde ud af hvem du er" sagde han så med et uskyldigt smil. Det var dog langt fra det eneste han ville, og egentlig var det nok nærmere en anden-prioritet for dem begge. Måske ville han snige nogle spørgsmål ind, hvis han fik muligheden for det på et tidspunkt, men for nu var det knapt så vigtigt. Og maden og øllen? Måske ville han holde ham oppe på at drikke en øl sammen, men med alt den kage han selv havde indtaget, kunne maden være ligegyldigt. Det var nogle lidt andre ting han sådan rigtig var sulten efter.
Han fik hurtigt afstanden imellem dem formindsket, og da han stod der, kunne han så rynke på næsen over højdeforskellen. Det var ikke så meget at C.C. var lav, han var rimeligt gennemsnitlig og stod solidt på en højde af 175 cm, men nu var Matt jo ikke ligefrem lav. Tvært imod kunne C.C. næsten stå med hovedet under hans hage uden at skulle bukke alt for meget i nakken. Han rystede det dog hurtigt fra sig og stilte sig på tæer så han kunne placere et kys på Matts læber. Det var ikke særligt intimt, og varede ikke så længe, men om ikke andet fjernede det al tvivl om, hvad C.C. var ude efter.

Matt rystede bare lidt på hovedet da C.C. lod som om dette var en svær beslutning. Han smilede dog roligt da C.C valgte at de skulle hjem til Matt. Ikke at han havde tvivlet der var trods alt flere muligheder for.... Ja.. Det de nu engang fandt på at lave. Det var noget ved at være høj som Matt brød sig virkelig godt om. Det var lidt som om man var mere overlegen. Ikke at det altid var sådan, men sådan følte man sig. Matt lagde ogdå hurtigt mærke til at C.C. forminskede afstanden mellem dem, og da han mærkede et kys mod sine læber kom et både skævt og tilfredssmil frem hos ham. Han havde nu SELT ingen tvivl om at de heldigvis var ude efter det samme her. Han rykkede sig lidt, og åbnede så bildøren " jeman efter dig så!" kom der med en lidt drillende tone mens han bukkede som en tjener. Ikke at han overhovedt følte sig som en. Da C.C havde sat sig ind, så Matt på cheførren " vi skal bare hjemaf holger" sagde han med en optemistisk stemme.
Holger bukkede en enkelt gang "så gerne herre" safde han og satte sig selv ind bag rattet. Matt satte sig ind i bilen ved siden af C.C.
Allerede i det Holger satte sig ind, kørte han en låge op mellem ham og bagsædet så Matt og C.C kunne få noget fred.
Matt vende sig mod C.C. "der er et lille stykke vej hjem til mig.. Såå... Hvad vil du vide?" spurgte han roligt, og så på C.C.