A Secret Message (Zakaroff)

T: 23:11
S: Gågaden
V: Overskyet med tegn på regn
O: Kun fulde mennesker da de fleste butikker har lukket

Rogue gik ned ad gågaden mens hun så ned på brostenene hun passerede for hvert skridt hun gik. Hun var iført en rød top sort læderjakke, sorte jeans, og et par sorte støvler med forholdsvis høj hæl som gik hende til et stykke under knæene. Hun havde en lille brun taske som hang løst over skulderen mens hun gik i rask tempo, men uden at vække opsigt. De eneste andre personer der var at se udover hende var nogen der gik ind i en bar. Tydeligvis fulde allerede. Hun fortsatte ned ad gaden indtil hun drejede af henad en sidegade. Hun gik videre indtil lejlighederne blev til huse hvor hun hurtigt kiggede på et af numrene med hendes mørkerøde øjne for at finde det hus hun ledte efter. Hun drejede ned ad gaden mens hun fulgte husnumrene og stoppede da hun kom til det rette.

Huset så ikke ud af meget, men det havde hun nu heller ikke forventet. Hun gik langsommere op til det og bankede to gange på døren da der ikke så ud til at være nogen ringeklokke. Hun stod med hænderne i sin jakkelomme mens hun ventede på at døren ville blive åbnet. Hun kiggede endda også et par gange over skulderen for at se om der var andre i nærheden. Hun var blevet sendt ud med kort varsel da personens tidligere kontaktperson var blevet dræbt under en episode. Han havde vel ikke været forsigtig nok, eller også havde han bare været dum. Hun prøvede kort at kigge ind ad et vindue for at se om der var nogen derinde, men kunne intet se.

Et par blodige hænder blev vasket, til lyden af en gammel pladespiller. Zakaroff var færdig med at 'afhøre' en stakkel der havde sladret om en af hans arbejdsgivere. Og så blev det åbenbart besluttet at Zakaroff var den mest effektive til opgaven. Staklen lå nu og udåndede efter nogle timer i et smertehelvede de fleste ikke en gang ville drømme om. Zakaroff dansede nærmest rundt som liget blev fjernet. At købe en incinerator viste sig at være en god investering. Nå nu var det også tid til at gøre sig klar. Der skulle komme en ny kontaktperson da den gamle havde haft et ubehageligt besøg. Staklen havde talt over sig om sit arbejde og så var der kun en vej....

Så blev Zakaroff lige vasket godt så han ikke lugtede af flere timers tortur, og det lange sorte hår sat i en praktisk hestehale. Så blev det til et par pæne men praktiske sorte bukser, skoene der til, og en sort skjorte. Selvom han var den han var så kunne han stadig godt være gæstfri så han havde gjort en god whiskey klar. Han havde jo researchet hvem det var der kom. Der gik heller ikke længe inden der blev banket på døren. Men i stedet for at åbne, dukkede han frem af skyggerne fra hushjørnet og kiggede hen på hende.
Hvilken yndig ung dame!
"Godaften Rogue.... Du kommer lige til tiden... Det kan jeg lide...."

Hun stod i lang tid og ventede indtil hun hørte en stemme et stykke fra hende. Hun drejede hovedet og smilede stille idet han kom gående hen mod hende. ”Godaften Hr. Zakaroff” sagde hun og holdte en lille pause mens hun betragtede ham. ”Alt andet ville være respektløst” sagde hun med et roligt smil over sine læber. Hun havde fået nogen enkelte informationer fra sin boss, men alt i alt stod der alt det han skulle vide i de papirer som hun havde med. Hun så lidt på døren og tilbage på ham igen. ”Bliver jeg inviteret indenfor?” Spurgte hun med en rolig og lidt sarkastisk stemme da han havde valgt ikke at benytte hoveddøren. Måske fordi det var det sikreste eller fordi han udelukkende syntes det var sjovt.

”Jeg kan forsikre Dem om at ingen har fulgt efter mig” tilføjede hun efter lidt tid. Hun vidste at det sidste en lejemorder ønskede, var at blive fundet af de forkerte personer. Mens hun stod foran hoveddøren betragtede hun ham nænsomt for at finde ud af hvor gammel han egentlig kunne være. Hun vidste at hun havde med en vampyr at gøre, men det skræmte hende ikke det mindste eftersom hendes overhoved var det samme. Han så ud som en der havde prøvet sit job en del år, men der skulle jo også en hvis type til at kunne klare at slå andre ihjel bare fordi nogen andre vil have dem afskaffet. Men for dem der nød at dræbe var det vel ikke noget problem.

Hans skridt var helt lydløse som han bevægede sig tættere på hende. Nærmest som om han studerede hende. Det lå lidt i hans arbejde at have øje for hver eneste detalje. Pludselig stod han helt oppe foran hende og kiggede på hende med helt isblå øjne, og smilede. Det var som om der var koldere når man var tæt på ham, men det var ikke til at sige om det var fordi han var virkelig kold eller om det var fordi man fik kuldegysninger af ham. Døren blev elegant skubbet op og den dystre men bløde stemme kom over hans læber:
"Selvfølgelig... Tilgiv mig mine manerer... Kom indenfor, så kan vi lidt bedre snakke. Jeg er lidt distræt, da jeg lige har arbejdet i nogle timer...."

Selve huset var rigtig flot i gotisk stil men dog beskedent. Det var ikke overfyldt af alt mulig pynt. Det mest markante pynt var en montre med nogle særdeles ubehageligt udseende redskaber i. Klassisk musik kørte over et anlæg, og hvis man lyttede godt efter kunne man høre klynk fra kælderen. Han gestikulerede om hun kunne lægge papirerne på et lille bord, hvorefter han stod og var ved at hælde en dyr whiskey op der var meget velkrydret og stærk.
"De sikrede dem? Godt at høre.... De er en hel del mere behagelig at se på end min sidste kontaktperson.. Jeg lod mig fortælle at vi skulle mødes så de kunne se hvem de skulle arbejde sammen med og at de havde en opgave til mig..."

Som en hurtig kold vind stod han lige ved siden af hende med et glas til hver og smilede.
"Jeg har gjort lidt arbejde i forvejen og ladet mig fortælle de kan lide et godt glas?"

Hun smilede roligt da han pludselig stod foran hende og så ind i hans isblå øjne. Hun mærkede den kølige fornemmelse, men nød den egentlig kun da hendes kropstemperatur var varmere end normalt. Uden at sige mere trådte hun indenfor. Der var en speciel stil over hele huset og det passede godt til hans udstråling. Med det samme hun trådte ind af døren hørte hun en anden lyd end musikken der spillede. Et stille smil kom over hendes læber. ”Du har måske besøg?” Spurgte hun sarkastisk da det ikke ligefrem lød som en der havde det særlig rart i hans selskab. Hun tog sig ikke videre af lyden, han havde trods alt sagt at han lige havde arbejdet.

Hun rakte ned til sin lille rygsæk som hang over den ene skulder på hende og fandt en brun filmappe frem som hun lagde på bordet som han hentydede til. Hun betragtede huset mens han stod og hældte en whisky op til dem. Hun grinte kort af hans kompliment til hendes udseende. ”Det plejer ellers aldrig at være nogen god ting at få en ny kontaktperson. Det vil sige der er sket noget med din tidligere?” Sagde hun spørgende. Hun vidste det ikke kom hende ved, men hun kunne ikke lade være med at være nysgerrig. Det betød dog også at der var endnu mere arbejde for hende hvilket ikke rigtig passede hende, da hun kunne lide at gøre som hun ville, men hun var også nødt til at tjene nogen penge.

”Der er altid en person der ikke bliver glad for vores møde” sagde hun med et lumsk smil og rettede blikket fremad i stedet da det var der han stod nu. Hun var ikke vant til at se en vampyr der frit brugte sine evner, men der var også stor forskel alt efter hvem det var. Hun grinte kort da han afslørede lidt af hans research på hende og tog imod glasset. ”Så længe der er alkohol i, drikker jeg det” sagde hun med et skævt smil mens hun så på ham. Hun tænkte det var på tide at komme til sagen. ”Du vil finde alt hvad du behøver at vide i mappen samt billeder. Men for et kort resumé kan jeg fortælle at det er en mand i 30’erne ved navn Daniel Collins. Han er blevet upopulær ved at være lidt for god til at gamble” sagde hun med et skævt smil. ”Men hvis du har nogen yderligere spørgsmål er jeg til rådighed” tilføjede hun efter en kort pause. Hun tog en tår af whiskyen og mærkede den brændende fornemmelse ned gennem hendes hals. Lige som hun kunne lide den. Og så var den vidst heller ikke helt billig at dømme ud fra smagen.

Han nippede til whiskeyen og vendte kort blikket mod døren til kælderen da hun nævnte om han havde besøg. "Besøg ville være forkert at sige... Det er min sidste opgave de kan høre... Min sidste kontaktperson havde forsøgt at sælge information om mig og et antal personer der næppe tåler dagens lys. Jeg skal bare have ud af ham hvem han forsøgte at sælge til.. Men det troede jeg faktisk de var blevet informeret om?"

Hans smil voksede lidt over hendes kommentar om deres møde. Det var jo rigtigt. Når han skulle mødes med hende, ville det betyde en eller anden skulle lade livet. Der var noget charmerende over hvor direkte hun var i sin fremtoning. Så tog han og kiggede på papirerne imens hun lige opsummerede for ham. Det fremgik også tydeligt af papirerne at gambling ikke var det eneste han skulle dræbes for.
"Jeg går ud fra de er blevet informeret om hvor slemme opgaver er hvis man bestiller mig? Hr. Collins her har tilsyneladende forsøgt at fremstille narkotika af vampyrers blod. Ja så kan jeg godt forstå at han rager sig uklar med mange....."
Så lagde han sagmappen på bordet og satte sig henne i en god lænestol og rakte armen ud mod sofaen ved siden af.
"Nok om det, jeg skal nok komme i tanke om spørgsmål.... Lad mig så høre.... Hvordan har de reddet en stilling som denne?"
Han veg ikke øjnene fra hende et sekund og hans bevægelser var så utrolig lette som om han næsten svævede. "Der er mere whiskey hvis de skulle blive tørstig efter mere..."

Hun lyttede til de ynkelige lyde fra kælderen mens han forklarede. ”Ikke at det er relevant for dig at vide, men jeg er relativ ny i faget. Derfor er der visse informationer der ikke bliver givet til mig. Min boss har nogen problemer med tillid efter en lille episode” sagde hun med et stille smil. Det havde ikke ligefrem været nogen god første arbejdsdag for hende så der var meget der skulle rettes op på. Hun havde dog lovet at opføre sig ordentligt.

Selvom det lød forfærdeligt hvad han havde gjort kunne hun ikke lade være med at komme med et kort grin. ”Det er nu alligevel ret opfindsomt” sagde hun mens hun tog endnu en tår af whiskyen. Vampyrer var ikke nogen man skulle komme på tværs af, især ikke dem der ikke kunne holde sig væk fra engleblod. Det heldige ved hende var at hun var en blanding så hun ikke var lige så tiltrækkende. Men det var hun sikker på at Zakaroff allerede havde lugtet. ”Som sagt bliver jeg ikke informeret om meget. Men jeg ved dog at man bestiller dig når noget skal gøres ordentligt” sagde hun med et skævt smil. Han havde et udmærket omdømme og det var nok også derfor han havde fået denne opgave.

Hun smilede roligt da han fik drejet samtalen over på hende i stedet for sagen. Men han havde jo alt hvad han skulle bruge i mappen så der var vel ikke så meget mere at snakke om omkring det. Hun kunne ikke lade være med at smile drilsk over hans spørgsmål. ”Man sover med chefen” sagde hun stille mens hun kiggede hen på ham. Hun vidste at hun havde det med at sige ting ligeud, men hvis det var det der var sjovest, stoppede det hende ikke. Hun havde sådan set bare fået jobbet tilbudt fordi hun ikke havde noget andet på det tidspunkt og tænkte at det var bedre end at danse på De Strip-tease.
Hun nåede at drikke det sidste af whiskyen inden hun blev tilbudt mere. Og hun måtte da indrømme at hun havde svært ved at sige nej så hun nikkede blot som tak og gik hen for at hælde noget mere op i sit glas. Sådan en god whisky ville hun aldrig kunne sige nej til når hun fik tilbudt det. Dog havde det også sine grænser når hun var midt i arbejdet.

Han kunne ikke lade være med at grine lavt da hun fortalte hvordan hun havde fået jobbet. Det var et meget tiltalende karaktertræk at hun var så direkte som hun var. Han havde selv ry for at kunne lugte en løgn på flere kilometers afstand. Og stort set alle her i byen løj som vinden blæste. "Ja sådan kunne man også gøre det... Nu siger du at du ikke bliver informeret om så meget.... Der er en grund til hvorfor at en evt. ny kontaktperson altid møder op personligt med opgaven. Jeg kan godt lide selv at se min nye kontaktperson an. Lære dem lidt at kende om man vil. Så jeg selv kan afgøre om de er til at stole på. Og de gør et fantastisk godt indtryk indtil videre Rogue....."

Han rejste sig lydløst og stod lidt pludseligt omme bag hende og betragtede hende som hun hældte op og hendes kropsholdning. Egentlig var det endnu et skridt om at evaluere hende til opgaven som kontaktperson men ligeledes fordi hun var interessant. Hvorfor havde han ikke fastslået endnu. Lige så hurtigt stod han omme foran hende og strejfede ganske kort hendes skulder hvor det blev tydeligt hvor kuldegysningerne kom fra. Han var ved at hælde mere op til sig selv imens han kiggede nærmest sultent på hende. Ud fra et lille skab tog han en flaske lavet af mørkt glas og hældte lidt op. Selve væsken var mørkerød som en god vin og duftede krydret. Det var som om man kunne høre smerteskrig derfra... Og den duftede himmelsk! Han skubbede stille glasset hen til hende og forklarede:
"Jeg kan lide dig... Så derfor skal du have lov at smage det her.... Det er ca lige så stærkt som absinth, men krydret bedre.... Det er uhyre sjældent og jeg fik en flaske i betaling en gang.... Det er destilleret smerte. Normalt er det stærkt vanedannende, men grundet din unikke blodlinje er det ikke et problem. Jeg byder dig et glas for at vise min velvilje for det arbejde du allerede har udført. Hvis du da mener du har mave til det? Pas på man kan blive opstemt af det..."
Hans tone var blevet mere venlig ja nærmest lokkende. Han var også gået væk fra at snakke alt for høfligt så situationen virkede mere afslappende.
Hvis hun valgte at drikke det, ville det brænde godt i halsen og en næsten sensuel varme ville brede sig kort. Alt efter hvor følsom hun var.

Efterhånden som hun fandt ud af at hun havde gjort et godt indtryk følte hun pludselig at dette job var en del nemmere. Hvem skulle have troet at hun bare kunne være sig selv og ikke skulle udgive sig for at være en anden. Hun var ret lettet over at han var tilfreds med hende. Hvis hun skabte nogen problemer ville hun helt sikkert blive fyret. Mens hun hældte op i glasset fornemmede hun hvordan han stod bag hende. Hun smilede roligt mens hun så bagud dog uden at dreje hovedet. Bare så hun ville kunne se ham hvis han kom frem fra hendes øjenkrog. Hun så derefter på ham foran sig og smilede let over den kølige fornemmelse hun fik da han strejfede hende.

”Jeg begynder at få en fornemmelse af at du tjekker mig ud?” Spurgte hun med et drilsk smil over læberne, mens hun så ham åbne et skab hvor han tog en flaske frem. Det var dog svært at se hvad der var inde i. Hun satte roligt glasset med whisky på bordet mens hun tog imod det andet med den mærkværdige væske i. Hun lugtede forsigtigt til det da hun regnede med at det ville lugte forfærdeligt, men det var lige omvendt. Det var nærmest dragende. Hun så på ham da han begyndte at snakke om indholdet i flasken og nu også hendes glas. Hun vidste ikke helt om han med hendes unikke blodlinje mente at hun var både djævel og engel, men hun vidste ikke hvad det ellers kunne være. Hun havde aldrig set eller hørt om den mørkerøde væske, men det lød yderst interessant. ”Det vil vel være uhøfligt at sige nej…” sagde hun stille mens hun så på ham. Hun så derefter ned i glasset på den spøjse væske og tog et enkelt nip af det da hun havde en idé om hvor stærkt det var. Godt nok var hun vant til stærke ting, men absint var ikke det hun drak særlig meget af. Hun mærkede den brændende fornemmelse hele vejen ned gennem hendes hals og hele hendes krop føltes varmere. Det var nærmest som hendes kræfter blev forstærket af det på grund af den ekstra varme, dog varede det ikke i så lang tid. Hun stod i noget tid og smagte på det inden hun så smilende på ham. ”Det er ikke som noget jeg har smagt før” sagde hun med et hævet øjenbryn. Det var specielt og hun forstod godt hvorfor det var så sjældent.

Han stod egentlig bare stille og betragtede hende som hun smagte på væsken. Det var som om hans øjne blev røde i det som hun så ud til at nyde drikken. Han kunne næsten se hendes varme hvilket han kun fandt lokkende. Så tog han selv et lille glas og hans smil voksede og det var som om han kort havde et hjerteslag igen. "det tror jeg gerne.... Drikken har fået navnet Djævletårer. Jeg håber drikken behager dig...."

Så begyndte han langsomt at bevæge sig rundt om hende. Igen uden nogen som helst lyd. Man kunne næsten mærke hvordan hans øjne var fæstnet på hende for at få hver eneste detalje med. Det var dog tydeligt at det ikke var som et rovdyr der havde fundet et bytte, men fordi han fandt hende interessant. Han var nærmest også i gang med at finde ud af helt præcist hvorfor.
"Du havde en fornemmelse om jeg.... Tjekkede dig ud? det gør jeg også... Du er... Interessant... Ikke mange smiler sådan over min berøring... De kan ikke klare kulden... De fleste der kommer til mig, er bange eller værre.... Men ikke dig. Du er direkte.... Det kan jeg lide"
Med en bevægelse der lige så godt kunne have været hans berøring, stod han foran hende igen og drak lidt mere af sit glas. En ting alle der kendte Zakaroff vidste var, at hvordan han havde det med en var man aldrig i tvivl om

Hun smilede roligt til ham mens hun betragtede væsken. ”Det føles meget… livsbekræftende” sagde hun med et skævt smil. Hun tog endnu et nip af væsken og mærkede igen varmen sprede sig ud i hele hendes krop og den brændende fornemmelse i hendes hals. Hun betragtede ham stille mens han gik rundt om hende. Hun vidste ikke helt hvad han fik ud af at studere hende på den måde, men han havde vel sine grunde.

Hun kunne godt forstå hvorfor mange ikke kunne klare hans kulde og hvorfor hun kunne. Hun var anderledes end dem. ”Jeg har en højere kropstemperatur end de fleste andre. Derfor er dine berøringer blot kølige for mig” sagde hun med et lille smil mens hun vendte sin ene håndflade opad med fingrende let bøjet indover den hvor en kraftig flamme begyndte at brænde. Hun så hen på ham og smilede drilsk til ham. ”Grib” sagde hun idet hun kastede flammen mod ham som blev til en ildkugle i luften. Det var ekstra sjovt fordi vampyrer ikke ligefrem var glad for ild og som regel hvad der havde noget med lys at gøre. Idet ildkuglen var på en afstand af tyve meter fra ham forsvandt den og blev til røg.

”Jeg er glad for at jeg har gjort sådan et godt indtryk på dig” sagde hun med et roligt smil. Hun håbede ikke at han ville blive sur over hendes lille leg med ham. Nu havde han vist nogen af sine evner så følte hun også at hun ville introducere ham til en af hendes. ”Desuden ser jeg ingen grund til at frygte dig” tilføjede hun efter lidt tid. Det ville ikke give mening for hende at frygte ham. Alene racen burde hun sikkert frygte, men hun kendte ikke nogen vampyrer som var så blodtørstige som hun havde fået fortalt. Desuden var hun hans kontaktperson. Han ville ikke få noget ud af at skræmme hende væk. Hun nippede igen til væsken. Hun fik dog lidt mere væske ind i munden end de andre par gange og nød endnu engang den følelse det gav hende.

Han blev meget opmærksom på hun fremmanede ild og forsvandt ind i skyggerne netop som ildkuglen kom flyvende. Så gik alt lyset ud og der blev koldt omkring hende. Når han var i denne tilstand var han tæt på umulig at finde. Til gengæld ville det mærkes for hende som om han rørte hende og hans stemme var rundt omkring i stuen.
"Tilgiv mig at jeg ikke har tænkt mig at gribe ilden.... Men alle har jo deres svagheder... Men igen...."
Lyset blev endnu en gang tændt og han stod foran hende og smilede lokkende til hende. Hans ene negl prikkede let imod hendes hals kort imens han talte: "Jeg kan rigtig godt lide at du er så direkte. Det vil være rigtig dumt af mig at prikke hul..."

Så fjernede han neglen og smilede til hende nærmest som om han svarede igen på hendes lille leg. Som hun drak endnu mere at Djævletårerne, tørrede han ganske hurtigt en dråbe væk der gled ned af hendes læbe. Så tog han selv en tår af sit glas og nød egentlig bare hvordan hun reagerede på det. "Du er blevet advaret om hvad væsken kan gøre ved folk.... Følelsen kan være ret intens...." Det var ikke ment som en advarsel men som om han var nysgerrig over hvad hun ville gøre. Han var stadig fascineret af hvor fortrolig hun virkede med hele situationen.

Hun stirrede ud i rummet da det pludselig blev mørkt. Alt lys var slukket og hun kunne mærke kulden fra ham. Hun så rundt idet hans stemme ikke var til at sætte en retning på. Hun rettede dog hurtigt blikket mod ham da han stod foran hende og hun mærkede hans negl mod hendes hals. Hun betragtede ham i den korte tid hvor hun kunne mærke hans negl. Hun blev køligt stående og kunne ikke lade være med at smile lidt.

Hun så ind i hans øjne mens han tørrede dråben af hendes læbe. Hun fjernede det dog kort tid efter og kiggede rundt i rummet som der atter var lys i igen. Hun smilede roligt mens hun så over mod ham. ”Du mener det med at man bliver opstemt?” Spurgte hun og holdt en kort pause. ”Jeg er vant til at modstå en del mere end dette” sagde hun med et drilsk smil mens hun endnu engang nippede til væsken. Hun vidste ikke om det var en følelse der ville komme efterhånden som hun drak det eller om der ville gå noget tid, men hun ville sagtens kunne stoppe med at drikke det hvis, hun følte hun ikke kunne kontrollere sig selv mere. Hun var trods alt på arbejde og kunne ikke lade sine lyster slippe afsted med hende. Hun vidste ikke helt om han var ude på noget eller om han bare havde det sjovt ligesom hende. Hun havde trods alt kun lige mødt ham og havde ikke fået meget information omkring ham fra sin chef. Dog følte hun sig på ingen måde usikker i hans nærvær.

Igen bekræftede hendes kommentar hvad han troede. Hun kunne tage noget og give igen. Hun var smuk, og havde rygrad også. Det var allerede meget mere end den sidste kontaktperson. Vedkommende var ganske dygtig i længden, men var et rystende nervevrag i starten. Han havde åbenbart en ide om Zakaroff ville gøre forfærdelige ting ved ham hele tiden, så han fedtede alt for meget for Zakaroff. Men hende her?...
"Lige præcis.... Men det burde ikke være vanedannende for dig, og så virker væsken alt efter hvor følsom man er og om man lader sig rive med.. "

Så gik han hen og rakte ind på en hylde og fandt en brun kuvert. Med et lokkende smil rakte han hende kuverten og sagde: "Værsgo... Betragt din opgave for i aften som afsluttet... 10.000. Som tilliden til dig vokser vil det tal også. Vil du blive lidt eller ud og holde fri et andet sted? Som sagt vil jeg gerne lære min nye kontaktperson bedre at kende"
Hans stemme var et tydeligt tegn på han havde valgt hende som fremtidig kontaktperson. Han så dem altid an og valgte om de skulle blive ved. Hun var den kontaktperson han havde valgt hurtigst. For løgne lå ikke rigtig til hende. Det var hun alt for direkte til. Noget han satte rigtig stor pris på

Hun betragtede endnu engang væsken som hun lod køre rundt i glasset med en let håndbevægelse. ”Hvorfor er det kun vanedannende for nogen?” Spurgte hun nysgerrigt mens hendes øjne forblev på glasset. Hun tog derefter et større sip af det og grinte kort som det løb ned i hendes hals og fyldte hende med utrolig varme. ”Jeg kunne ellers godt vænne mig til det her” sagde hun medet skævt smil inden hun satte det ned på bordet igen. Det var nok ikke en god idé at drikke alt for meget af det når hun trods alt aldrig havde prøvet det før og derfor ikke vidste helt hvordan hun reagerede på det.

Hun så over på ham da han fandt en kuvert frem. Hun havde aldrig regnet med at det ville gå så godt så hun ville blive betalt, men det var en udmærket begyndelse på deres partnerskab. Hun blev dog noget overrasket over beløbet som han sagde der var i kuverten. Hun var ikke vant til at have så mange penge til rådighed. Hun tog imod kuverten uden rigtig at sige noget i første omgang. Hun åbnede sin taske og puttede kuverten ned i. ”Jeg er glad for jeg er til at holde ud” sagde hun med et lille smil idet hun lukkede sin taske igen. Hun valgte at stille den på gulvet ude til siden så den ikke stod i vejen for nogen. ”Jeg har alligevel ikke bedre ting at tage mig til…” sagde hun som svar på om hun ville blive eller ej. Hun havde det yderst morsomt her og ville da også godt lære ham bedre at kende.

Hans smil voksede da hun sagde hun ville blive hvorefter han satte sig i stolen endnu en gang. Stadig med øjnene fæstnet på hende. Der var stadig masser han ville lære om hende. "Det er fordi ikke alle racer er lige lette at påvirke med den slags...."
Så skubbede han flasken lidt ind på bordet så hun ville kunne nå den hvis hun ville have mere af den. En del af ham håbede det for at se hvordan det ville påvirke hende.
"Jeg tror grunden til det tiltaler dig... Er fordi flydende smerte som det der går godt i spænd med Djævle.... Og det er da den del af dig der bestemmer er det ikke?"
Hun havde en klar attitude af at det var den del af hende der dominerede. Han sagde det på den måde for at lege lidt med hendes attitude. På hans toneleje var det som om han syntes hun skulle være stolt af det. Samtidig havde han en attitude af han gjorde tingene som han havde lyst til. Det ville hun også være informeret om. Der var ingen der bestemte over ham, han var helt sin egen herre. Og hun virkede til at have det lidt på samme måde. Endnu en god ting ved hende.

Han tømte selv resten af sit glas hvilket resulterede i hans øjne blev lidt mere røde imens han smilede til hende. Neglene skar næsten lydløst i glasset som han sad og afventede hendes reaktion. Det var forfriskende at have fået en kontaktperson der var så 'fanden-i-voldsk'.
"Er betalingen nok?"

Hun betragtede flasken da han skubbede den hen mod hende. Hun smilede skævt idet hun valgte at hælde mere op i sit glas hvorefter hun gik hen og satte sig så hun kunne slappe bedre af. Hun havde dog lyst til at slå personen i kælderen bevidstløs så hun ikke skulle høre på ham hele tiden. Det forstyrrede den ellers så gode musik i baggrunden.

Hun prøvede på ikke at blive fornærmet af det han sagde og bevarede roen. ”Jeg håber ikke du har fået det indtryk at der er andet end djævle i mig. Det eneste engel der er, er i mit blod” sagde hun stille mens hun så advarende over på ham. Hun hadede at blive forvekslet med en som rent faktisk var halvt af hvert bare fordi hendes blod var en blanding af to forskellige racer. Hun hadede selv at hun ikke var ren djævel og ville blive det hvis det var muligt.

Hun lagde mærke til hvordan hans øjne nærmest skiftede farve efterhånden som han drak væsken. Hun ville dog ikke kommentere på det da hun ikke følte det særlig relevant og måske ville han hellere have at man lod være. Hun kunne ikke lade være med at smile da han spurgte angående betalingen. ”Jeg får råd til mit eget sted hurtigere end jeg regnede med” sagde hun og hævede kort sit glas som tak inden hun drak en mundfuld af væsken. Hun lod den simre på hendes smagsløg i lidt tid inden hun lod det brænde ned gennem hendes hals. Hun mærkede den intense varme og hun trak vejret lidt tungere. Hun vidste nu hvad han mente med at man kunne bliver opstemt. Hun så hen på ham mens hun langsomt stillede glasset på bordet ved siden af hende. Hun havde vidst fået mere end rigeligt nu, da hun kunne mærke det var på grænsen til at hun kunne styre sig selv. ”Den har søreme en snigende effekt” sagde hun med et lettere overrasket smil mens hun lænede sig tilbage.

Nu var han selv begyndt at blive irriteret over den klynken fra kælderen, men kom så i tanke om han havde glemt en ting. Han løftede kort pegefingeren som han skulle noget hvorefter han gik hen og trykkede på en knap. Der kom en svag magnetisk lyd hvorefter der blev helt stille fra kælderen. Så vendte han tilbage til sin plads og smilede:
"Jeg glemmer indimellem at kælderen er lydisoleret.... Det indtryk jeg har fået af dit ophav er at 'Englen' bliver i dit blod imens resten af dig er henrivende Djævel...."
Så tog han selv og fyldte sit glas igen, hvorefter endnu en tår fik lov at glide ned. Det smagte fantastisk så smagen fik lov at fylde hans mund. "Det vil jeg tage som det er acceptabelt?"
Hans blik blev lidt mere intenst som han så hun trak vejret dybere, og så ellers hvordan hun blev overrasket over drikkens effekt. Ikke at det generede ham dog. Han satte selv sit glas og satte sig lidt bedre til rette som smilet fortalte om han kunne lide det her.
"Det har den nemlig ja.... Men effekten er faktisk ganske tiltagende... Hvis man selvfølgelig gør den slags. Du virker dog ikke til at blive flov over drikkens effekt? Det er der selvfølgelig heller ingen grund til..."

Det var rart endelig at kunne slappe ordentligt af i ørerne. Det havde været irriterende at høre på ham dernede. Hun smilede blot til ham da han satte sig ned igen. Hun nikkede kort til det han sagde. ”Noget i den stil” sagde hun med et let skuldertræk. Hun følte ikke hun behøvede at svare på hans spørgsmål om betalingen var acceptabel. Hun havde vidst allerede gjort det klart hvad hun mente omkring det.

”Hvordan kan det være at du ikke blive påvirket?” Spurgte hun stille da han tydeligvis bare sad og nød at hun blev sådan her. Hun kunne ikke se hvorfor hun skulle blive flov over det dog. ”Så længe jeg kan styre mig selv” svarede hun blot mens hun smilede til ham. Hun havde holdt sig tilbage i sværere situationerne end denne og den eneste grund til at hun ikke slog sig løs lige nu var fordi hun ikke følte hun kunne tillade sig det. Hun kunne ikke gå amok på hver eneste lejemorder hun skulle aflevere en opgave til. Hendes begær var hendes allermest naturlige instinkt og det krævede en del træning at gå imod sine instinkter, men hun var efterhånden blevet ret god til det. Dog havde hun stillet glasset væk, da hun ikke vidste hvor voldsomt det kunne blive hvis hun blev ved med at drikke det.

Han satte sig med lidt mere ret ryg inden han svarede med en lokkende men ildevarslende stemme. "Jeg bliver skam også påvirket... Det skulle min øjenfarve gerne fortælle... Jeg har bare fuldt ud accepteret hvad drikken kan gøre og den del af mig selv.. Så hvis jeg skulle få lyst til at give efter for drikken, så gør jeg det. Hvis ikke, så klarer jeg også det. Reaktionen er bare tydeligst hos dem der er flove over deres egne drifter"

Hans blik fulgte næsten hendes hånd som hun satte glasset hvorefter han rejste sig og fandt en skål friske kirsebær, og druer samt små stykker chokolade der så blev sat på bordet ved hende. Så gestikulere han mod skålen som om han bød hende fra skålen. "Jeg beklager det simple udvalg.. Det er ikke så tit jeg har gæster...."
Så satte han sig i sofaen ved siden af hende uden at være påtrængende, så det ikke virkede som om han studerede hende. Dog var hun en fryd for øjet, det herskede der ingen tvivl om.
"Nå Rogue.... Nu har jeg jo kigget lidt på dig og lidt din baggrund.... Så lad os lære hinanden bedre at kende.. Hvad har du så hørt om mig?"
Hans øjenfarve var isblå men det var som om hans øjne sitrede af varme gløder. Lige nu var han heller ikke isnende kold

”Så din øjenfarve fortæller hvor… opstemt du er?” Spurgte hun for at forstå det korrekt. Det kunne vel både være en fordel og en ulempe at ens øjne viste hvilket humør man var i. Det kunne i hvert fald være svært at skjule for dem som ikke skulle se eller vide det. Men samtidig kunne det også være en hentydning til dem som man gerne ville have skulle se det. ”Hvis du regner med at reaktionen bliver tydelig hos mig så må jeg nok skuffe dig” sagde hun med et skævt smil. Hun var på ingen måde flov over de ting hun gjorde. Hun havde bare været overrasket over den måde det fik hende til at føle lige pludselig. Hun forstod ikke helt hvordan en simpel væske kunne gøre sådan noget. Hun kunne dog gætte sig til at han ikke var flov på nogen måde siden det havde været svært for hende at tyde.

Hun betragtede ham mens han fandt nogle forskellige ting frem i en skål. ”Eftersom du heller ikke selv behøver at spise det kan jeg forstå hvis det ikke er noget du normalt har liggende” sagde hun stille mens hun tog et par druer i hånden og spiste den ene af dem mens hun lod den anden ligge i hendes hånd. Hun så på ham da han spurgte om hvad hun vidste om ham. Hun vidste ikke helt hvad hans game var, men hun lod som ingenting da det ikke generede hende. ”Som sagt ved jeg ikke meget…” sagde hun og holdte en kort pause for at spise den drue hun havde i hånden. ”Jeg ved du er vampyr, men jeg aner intet om hvordan du foretrækker dit blod” sagde hun stille mens hun tog endnu en drue i munden. ”Så ved jeg at du gør som det passer dig, lidt ligesom mig” sagde hun videre og tog fat i stilken på et kirsebær og studerede det mens hun talte. ”Og så er du snigmorder fordi du nyder at dræbe, og du skulle efter sigende være fremragende til det” sagde hun stille og stoppede derefter. Selvfølgelig var han snigmorder fordi han kunne lide det. Hvem ville ellers gøre sådan noget? Hun så hen på ham mens hun skilte kirsebærret fra sin stilk med munden, og lagde stilken forsigtigt på kanten af skålen.

"Det er ikke helt så simpelt sat op... Det vil være mere korrekt at sige når jeg reagerer på en kraftig følelse så ændrer mine øjne sig. Det kan være alt fra begær til vrede... eller når jeg skal til at jage... Men det er vist en ting der generelt er med min art. Jeg siger ikke at du bliver opstemt eller noget men din reaktion er tydeligere end du nok tror. Men den slags detaljer kommer med faget..."

Så tog han selv et par kirsebær og spiste dem langsomt. Nok behøvede man ikke at spise men han foretrak det stadig, mest for smagens skyld. Det var egentlig ved at være noget tid siden han havde drukket blod nu han tænkte efter. Men han holdte sin sult tilbage, da hun ikke skulle ligge under for det. Men hun duftede nu himmelsk. Hans hugtænder var også ganske tydelige lige nu, men ellers gjorde han intet tegn på at han var sulten.
"Ikke at du skal bruge det til noget selvfølgelig... Men engleblod har en udsøgt smag.... Den uskyldighed det smager af er fantastisk... De vil bare meget sjældent af med det..." Der var hans toneleje dog meget drilsk, men ikke provokerende.
Hendes kommentar om at han gjorde som han ønskede, fik ham dog til at grine lidt inden han tog en drue.
"Jeg bryder mig ikke om folk bestemmer over mig... At arbejde sammen er en ting, at ligger under for andre er en helt anden. Og du må også være ganske glimrende til dit fag... Eller hvad du sætter dig for er måske mere korrekt?""

Lige meget hvordan man så på det, så var hun mere end talentfuld til hvad hun gjorde for at få muligheden som Zakaroff's kontaktperson

Hun forstod bedre hvordan hans øjne fungerede efter at han havde forklaret sig. Det kunne sikkert være meget praktisk for hende at kunne se hvis han var i et specielt slags humør. ”Er den så tydelig?” Spurgte hun med et lille smil mens hun tog et stykke chokolade fra skålen. Hun mærkede hvordan det smeltede inde i munden på hende inden hun sank det.

I situationer hvor hun var sammen med en vampyr var det altid godt ikke at have rent engleblod. Nogen ville ikke kunne styre sig selv i hendes nærvær hvis det var sådan. Men hendes blod var heldigvis halvt af hver hvilket ikke gjorde det lige så tiltrækkende for vampyrer, men derfor kunne de stadig lugte det. ”Hvis du vidste hvor mange gange nogen af sagt det til mig” sagde hun mens hun så på ham med et skævt smil. Selvfølgelig ville de ikke af med deres blod. Hun kunne forstå hvis de var bange for at en vampyr ville suge al blodet ud af dem. Det var selvfølgelig kun de nyeste der ikke havde kontrol over sig, men det var aldrig til at vide hvor længe en vampyr havde levet.

”Jeg ville ikke ligefrem sige at mit job kræver så meget. Mødes. Aflevere opgave. Gå igen. Det er i hvert fald sådan det plejer at fungerer” sagde hun med et lille smil da hun jo stadig sad her. Nu da hun havde tilbudt hende at blive ville hun ikke sige nej. Mest fordi hun alligevel skulle hjem til en lejlighed hvor der sikkert ikke ville ske særlig meget.

Han grinede lidt inden han gengældte smilet og tog sig et par druer mere. "Ja det må jeg indrømme den er.... Jeg har mine metoder til at registrere den slags..."
Han overvejede om han burde fortælle hende hvad der kunne ske når hun spiste chokolade efter drikken. Chokolade løsnede i forvejen stoffer af lyst og lykke i kroppen, hvilket drikken kun forstærkede. Men han konkluderede at hun nok selv skulle kunne mærke effekten så hun kunne tage højde for den.

Han var så udemærket godt klar over hvordan hendes blod duftede og han ville gerne smage. Selv kunne han nemlig godt lide blodet fra både djævle og engle. Men han sagde ikke noget og gjorde ikke rigtig tegn på det. "Det kan jeg snildt forestille mig... Jeg vil heller ikke benægte den himmelske duft... Men bare rolig jeg skal nok lade være at bide" Han kunne godt lide at drille lidt fordi han vidste hun bare ville give igen af samme skuffe. Nok ville han virkelig gerne smage lidt men han havde altid haft en fantastisk kontrol over sin trang.

"Ja det virker som en simpel opgave... Jeg er dog glad for du valgte at blive. Du er tiltalende selskab. Og der er alligevel god tid mellem opgaver nogle gange så kan man lige så godt bruge tiden på noget godt" Der herskede ingen tvivl om at Zakaroff var en der sagde sin mening når det passede ham. Han var heller ikke en der løj. Sandheden var typisk meget mere underholdende. Eller i nogle tilfælde at finde den

Hun så på ham med et lille smil. ”Og hvilke metoder er så det?” Spurgte hun nysgerrigt. Hun kunne tydeligt selv mærke drikkens effekt, men havde ikke rigtig tænkt over at hun havde vist nogen tegn på hvor stor hendes lyst efterhånden var. Hun spiste endnu et stykke chokolade for at holde sine tanker på noget andet, men det virkede ikke som om det hjalp.

Hun havde ikke rigtig tænkt over at han måske ikke havde fået blod i noget tid. Hun vidste ikke om han var en af de vampyrer der havde blod i små flasker eller om han foretrak det helt frisk. Hun syntes selv det var underligt at tænke på, men var stadig rolig i hans selskab da hun vidste at han ikke ville angribe hende. Hun kunne dog heller ikke lade være med at grine da han sagde han ikke ville bide. ”Det gør du skam også klogt i” sagde hun med et advarende blik som tydeligt viste at hun drillede ham. Selvom at hun måtte indrømme at det tændte hende en smule ved tanken om at han sugede hendes blod da hun vidste hvor godt det ville smage for ham.

Hun vidste ikke helt hvorfor hun stadig havde så meget lyst til ham. Hun havde ikke drukket i noget tid og hun ville tro at det ville have begyndt at aftage på nuværende tidspunkt. Men et var som om det gik den modsatte vej. Vidste han hvordan hun ville reagere? Eller var han bare nysgerrig? ”Jeg har ikke så mange at uddele opgaver til endnu. Så jeg har masser af tid” sagde hun mens hun så på ham med et skævt smil. Hvis han lyttede efter hendes hjerterytme ville han kunne høre hvordan hendes hjerte bankede hurtigere end det havde gjort tidligere på grund af hendes ekstreme lyst. Hun prøvede dog ikke at give udtryk for det selvom det var svært.