A painter on visit (Yurie)

Sted: Percy's lejlighed
Tid: midt på dagen
Vejr: solskin men dog lidt overskyet

Den mørkhårede dreng fandt en ren hvid t-shirt i skabet og fnøs, mens han tog den på. Han havde været oppe længe, men kun orket at tage bukser på, og var derfor bare gået rundt i bar overkrop. Hvorfor ville hans forældre - der aldrig var der - nu pludselig have lavet et maleri af ham, som skulle sendes til England, hvor de boede? Hvis Percy selv kunne bestemme var han først stået op nu og havde helt sikkert allerede været ude af døren for at finde nogen venner at lave ballade med.
Percy gik lidt rundt i lejligheden for at sikre sig, at alt var som det skulle være. Han fandt en øldåse fra dagen før som hurtigt røg i skraldespanden. Et sekund efter at øldåsen havde ramt bunden på skraldespanden ringende det på døren. Percy fnøs igen, rettede så let på sin trøje, før han gik ud og åbnede døren.

Yurie havde taget bussen og havde nogle problemer med at få lærredet med sig derind, men hun havde pakket den pænt ind i noget stof og bundet reb omkring den for nemmere at holde den. Hun havde også hendes staffeli med, som hun også havde bundet sammen med lærredet.
Den unge kvinde havde alt hendes maling og resten af hendes udstyr i en fin stof taske som hang på hendes skulder.
Hun fandt hendes stoppested og steg af bussen.

Yurie havde hendes fine blå kimono på med faverige blomster, hendes obi var rød og matchede blomsterne på det blå stof. Hun havde hendes finde geta på. Hendes sorte hår var bundet op med et flot smykke med en enkel blomst i.
Sådan så hun ud hverdag, der var ingen forskel idag, udover at hendes hår var mere roligt hvor normalt der sad en pensel i håret.

Yurie ind i opgangen og gik op af trapperne med det store lærred og staffeli, hun havde fået en adresse, det virkede til at være her.

Den unge og flotte kvinde bankede blidt på døren.

Percy havde vist forventet noget lidt andet, da han åbnede døren, for han stod med sit "scoresmil" på, men det forsvandt hurtigt, da han så pigen. Hun så ud til at være midt tyverne og derfor kunne han ikke gøre det, han normalt gjorde. "Er du maleren?" spurgte han lidt tamt, selvom han havde set staffeliet og det indpakkede lærred. Uden at vente på svar trådte han til side så kvinden kunne komme ind i hans lejlighed. I samme sekund hun var ude for dørens rækkevidde smækkede han den i. En tanke om, at han ikke havde præsenteret sig, strejfede hans hoved. "Percy Willson," sagde han og rakte hånden frem.

Yurie, tog hendes Geta's af inden hun gik indenfor i lejligheden, en japansk form for maner, hun satte dem pænt på gulvet, hvorefter hun bukkede pænt til ham.

"Ja, jeg er maleren, mit navn er Yurie Hayashi, dejligt at møde Dem Hr. Willson." Yurie havde maner, men hun kunne ikke helt holde det lille rødmen tilbage.
Hun var van til at male folk, men det var normalt kvinder, ikke mænd. Det var en stor ting at hun kom ind til byen og endda ind i en anden mands hjem. Det havde hun meget svært ved.

Hun kiggede kort rundt.

"Er der et specielt sted De ønsker at blive malet, Deres far sagde at det var op til Dem." Hendes øjne var lidt nysggerig og det var tydeligt at hun var en ganske normal menneske kvinde.

"Du behøver ikke sige De, Dem eller hr., Yurie," sagde han lidt hårdt. Han brød sig ikke om alt for mange manerer, kun når han var hos sine forældre.
Et smørret smil bredte sig på hans læber, da hun spurgte, hvor han ville males. Når han nu selv kunne bestemme ville han gøre det så provokerende som muligt. "Følg med," svarede han og gik med faste skridt ud af entréen og ind i stuen, hvor store vinduer tillod en masse lys at komme ind og beboeren at kigge ud over byens tage. "Hvor vil du have mig?" spurgte han og så sig omkring. Den hvide lædersofa eller lænestolen af samme stil ved siden af var hans yndlingssteder, men han lod alligevel maleren bestemme.

Hun nikkede og fulgte efter ham. Yurie kiggede rundt og satte hendes ting ned. Hun kiggede rundt efter det perfekte sted.

"Hvad med lænestolen? Spurgte hun og begyndte at sætte hendes staffeli op. Hun fandt hendes lærred frem og satte den fast på.
Yurie kiggede på Percy og overvejede hvor han skulle sidde.
Hun kunne godt mærke at han prøvede provokere hende. Yurie var god til at læse folk, og kendte tydeligt hans type.

Hun klappede et lille bord ud og satte alle hendes ting op hvorefter hun kiggede på ham med et lille smil.

Endnu et smørret smil. "Godt valg," bemærkede Percy, før han gik ud i køkkenet og hentede en flaske vin og et glas. Han var ligeglad med, om gæsten ville have vin eller ej, og han gad ikke lege tjener.
Da han kom tilbage, stillede han flasken og glasset på bordet, hvorefter han rev sin t-shirt over hovedet og smed den i sofaen. Så skænkede han et glas vin og smed sig i lænestolen. Kørte vinen lidt rundt i glasset for så at tage en slurk. Et lille sekund efter rettede han lidt på sig selv, så det var mere tydeligt at han prøvede at provokerer. Hvis hans familie absolut skulle have et maleri hængende af ham hjemme i England blev det på hans vilkår. "Nævnte min far noget om betaling og afsending af maleriet?" spurgte han, selvom det var tydeligt, at han var ligeglad.

Hun fandt et bånd frem fra tasken og bandt de lange ærmer af kimonoen op, ligesom alle andre i kimonoer gjorde når de skulle arbejde. Hun fandt derefter et forklæde, tog det på. Hu hev spændende ud af hendes hår og satte det op i en knold igen, med en pensel igennem den.

"Det er der helt styr på, Percy." sagde hun og smile varmt til ham. Hun var en køn pige, selvom hun var så lille og tynd.

Hun kiggede derefter meget på sig og hældte noget vand fra en flaske op i en lille kop.

"Ligger du som du gerne vil?" Hun rødmede kort da hun kiggede på hans overkrop.

Da Percy så hendes rødmen bredte et nyt smil sig. Så strakte han sig, så hans mavemuskler spillede, før han lagde det ene ben op på armlænet og førte glasset op til munden igen. "Nu gør jeg," smilede han.
Denne kønne maler virkede ikke til at have været på besøg hos mænd så ofte før, og det tog han som en fordel.
Percy betragtede hende, mens hun stillede de sidste ting op og lo så, men uden at sige hvorfor. Han havde bare fundet noget morsomt i situationen, og han var faktisk ligeglad med, om hun regnede det ud.