månens kvinde dans (thea)

Et usyndligt smil forvildede sig over hende læber da hun så ham ramme ind mod væggen men det forsvandt så igen. Hun stod nu bare og så på ham med de lidt kolde og mørke havblå men aligevel smukke klare øjne. "Hvad tror du selv? Selvfølgelig er jeg ikk en af de der blødsøde og sølle engle jeg måske ligner!" sagde hun lidt højere og hun kunne faktisk godt lide at se sådan ned på ham. Hendes vinger blaftede en smule igen for sig selv. Hendes bluse var flænset en smule mere end den var i for vejen da hendes vinger jo havde været ude i fuldstørrelse og et lidt mærkeligt tegn kunne skimmes på hendes ene skulder men det kunne men normalt kun se hvis man var bag hende.

"javel.. hvad er de så?" han lagde sit hoved lidt på skrå og så på hende, mens skyggerne begyndte komme nærmere og nærmere, indtil de til sidst stod lige bag hans ryg, som en del af mørket.. han nysgerrighed var nu tændt på sit højeste.. hvad var der med den her engel, hvorfor var hun sådan, der helt klart noget over hende, som han ikke kunne finde ord for, men kun fornemme svagt og som satte det kolde skæve smil på hans blege læber.

"Lad mig bare sige at jeg er som andre.. Man kan lige så godt give mig til en eller anden dæmon klan som mine forældre plejer at sige" Hun stivnede så da hun så mørket bag ham. Hun spærrede sine øjne op og trådte et til to skridt bagud hvor hun snublede over klaverstolen. "Woahrgh!" udbørd hun lige før at hun hamrede sit hoved ned i selve klaveret hvor hun nu lå og tog sig til hovedet på gulvet. "Av.." mumlede hun svagt for sig selv og så hen på ham mens at hendes kinder var blusset en del op uden at hun selv vidste det. Hendes syn var lidt slørret og en forfærdig hovedpine sneg sig ind på hende.

Isaac så stadig på hende, mærkede hvordan den ene af skyggerne tog hans hånd i sin, som en kold handske i sort. de nu dybt utålmodig. de ville så gerne æde hende englen med hendes søde duft "vil de gerne ind i dæmon klan?" han trak sine læber op i smil, der blottede hans tandsæt med de ligne tænder og de spidse hjørnetænder. han spurgte af nysgerrighed, måske med en skjul bagtanke ingen kendte til. han ignorerede at hun lå på gulvet og ømme sig..
det morer ham kun i sit inderste.

Hun hørte kun lige hans spørgsmål svagt og der tog et godt stykke tid før at hun svarede ham. Hun rystede på hoevdet men hendes hovedpine blev så bare værre. Hun klemte sine øjne hårdt satte og holdt sig om sit hoved med begge hænder. Hun sagde ikk noget og hendes kinder var stadig blusset op i en rødmen. Hendes syn blev bare dårligere og lidt efter slappede hendes øjne af og det samme gjorde hendes krop. Hun lå nu slap på gulvet med lukkede øjne og en stor bule i baghovedet. Hendes vinger bevægede sig ikk det mindste.

Isaac så på hende, der hun bukkede sig sammen, trådte et skridt tilbage i det tilfælde at det var en fælde, der skulle lokke ham til. et liv med forsigtighed holdte ham i live.. en skygge gled pludselig ud af sin rangorden. svæve lidt hen over gulvet, man kunne ikke definerer den skabning, der var på vej over til hende, den var som en mørk tåge, og dog fast i det, den lignede vel bare en skygge.. Isaac gjorde et forsøg på at kalde den tilbage, han ville se hvad der sket..

Thea lå bare helt urørlig lige ud over at hendes brystkasse svagt gik op og ned. Ikk som om at hun sov da hun jo ikk gjorde det. Hun havde mistet bevistheden på grund af det hårde slag i hovedet. Hun havde svagt kunne fornemme noget koldt og mørkt nærme sig hende og nærmest røre hende. En stor blodtørst ahvde den og hun var bange..invendig. Huns agde intet og hendes vejrtrækninger var kun en smule svage og kom ikk ligefrem så ofte som de plegede at gøre. Der var ingenting som hun kunne gøre lige nu andet end at vente.

skyggen var næsten henne ved hende. den kunne lugte hendes blod ganske kraftig nu..
den stoppede kort foran englen, hvor den lænede sig ned over hende.. kørte kort sit hoved ned fra midten på hendes mave, og op over skulderen, langs hendes hals, op til hendes ansigt, hvor den et øjeblik viste noget, der glimte som skarpe tænder.. den så sulten ned i hendes ansigt, slikkede sig kort om munden med noget der minde om en tungen. Isaac forholdte sig rolig i baggrunden med et smil på læberne.. skulle han hjælpe eller lade være?

Hun lå stadig bare stille men var så småt begyndte at vågne igen. Hun rørte sig dog ikk det mindste endnu. Hendes mund var åbnen en lille smule da hun trak vejret derigennem. Så efter et stykke tid sitrede hende øjenlåg men ellers skete der ikk noget. Hun kunne mørke den isnende kulde mod sin hud og fik igen hendes små hår på arme og i nakken til at rejse sig. Hun kunne stadig mærke blodtørsten. Den var utrolig stor og kraftig og noget glimtrede kort i det mørke hun var i. Hun vidste ikk selv hvad det var. Hendes ene hånd knugede sig meget svagt og langsomt sammen hvor efter at den slappede af igen.

skyggen så hurtigt på hendes øjne, før den vente sig mod hendes mund. hvor fra den langsom førte sit blik mod hendes hals. den kunne se hendes blod nu, begyndte at nærmere sig, kom tætter og tætter på, var næsten ved hendes hals, kunne næsten smage hendes blod.
i det samme løftede Isaac hånden, og fik med to bevægelser stoppede skyggen, få centimeter fra englens hals.. han gik stille over til hende, og satte sig på hug lige ved siden af hende, med sine hænder hvilende på sine knæene.. "hvad med en dæmon klan?" spurgte han med et skævt smil.

Hun svarede ikk med det samme. Hendes øjne sitrede igen lidt hvor efter at hendes smukke klare og mørke havblå øjne åbnede sig. "Hvorfor..skulle jeg sige ja til det? Jeg vil bare accebtres for den jeg er for den peron vil jeg altig være. Jeg er ingen dæmon.." sagde hun svagt og lukkede igen sine øjne mens at hun bare lå stille på gulvet. Hun vidste at hun intet ville gøre. Han kunne sparke hende, han kunne slå hende og han ville kunne sende hende ind i mørket uden at hun ville kunne gøre noget ved det. Nu lå hun bare og ventede på hvad han ville gøre.

"det var heller ikke tilbud, det var et spørgsmål af nysgerrighed" svaret Isaac lumsk tilbage med et smil. han rejste sig elegant op, så kort på skyggen, der stadig hang lige over hendes hals, som en truende vampyr, man altid så i de gamle horror film. den så op på sin herrer, ventede bare på den fik lov til at udgyde hendes blod, flår hendes hjerte itu og spise et festmåltid..
Isaac så smilene ned på englen, før han lænede sig lidt frem, med sine hænder i lommerne i de mørke bukser, der havde samme sorte farve som hans jakke. kun hans blege hud og det lyse hår, de skinnede øjne lyste op. "jeg troede der var noget mere spændende over dem, men jeg tror fejl, sorry lille engel, men som de sikkert kan se, er der en gæst ved deres side..
jeg håber ikke han giver dem for få smerter" Isaac gav egentlig det tegn, skyggeren have vente på, så længer. og den satte sine klør i hende.. Isaac vente dem ryggen, og begyndte gå tilbage til skyggerne, hvor han kom fra, og han skulle forsætte sin nat.. månens kvinde, lysete kun svagt nu.. hvad vil den lille engel gøre?

Thea lå bare stille og hørte på ham men åbnede så sine øjne da han fortalte om den lille gæst. Det var den hun ahvde kunne fornemme. Den enorme blodtørst og vilje til at slå en hver ihjel om den så kom i vejen eller ej. Hun så ham gøre et eller andet som et tegn på bekræftelse før at hun så kunne mærken utrolig stor smerte i hele sine krop. Hun spærre sine øjne helt op i smerte og der kom ikk noget skrig da det gjorde for ondt. Lige som om at en eller anden ahvde sprket hende hårdt i maven og alt den luft hun ville have skreget med var væk og hun kun hev efter været. Hun vidste ikk hvad hun skulle gøre. Hun kunne knap nok se væsnet der havde sat sine kløer i hende. Hendes ansigt blev bleg og hendes krop begyndte at ryste.

skyggen var nu så tæt på hendes hals, at kun en centimeter til, og så ville den smage hendes blod. de andre skygger havde set deres herrers tegn, og de var nu langsom på vej over gulvet, med samme ustyrlige lyst til at smage hende. Isaac vente sig kort og så hen på sceneriget..
tænkte kort om dette var et lille umuligt selvmord fra en lille engel, eller om hun ganske enkel bare var svag? han vidste det ikke og han ønskede heller ikke at vide det, for han havde langt flere vigtige ting for, som at gør det han skulle have brugt sin aften på for starten..
og så slog en tanke ham "kender de noget til en halv dæmon ved navn kaZu?" selvom hans stemme var lavmælt, kunne ordrene tydelig høres.. han gjorde et kort tegn med to af sine lange slanke hvide finger og skyggerne stoppede med respekt for deres herrer..

Hun klemte sine øjne hårdere sammen og prøvede at samle nogle krafter til at kunne komme fri. Hun kunne så mærke at flere af de her morderiske væsner kom mod hende og hun rystede en smule. Hun var ikk rigtigt bange for at dø..igen men mere for det mørke der nærmede sig hende. Hun sank en mindre klump der havde valgt at sætte sig fast i hendes hals. Hun kunne så mærke at de trak sig tilbage og hun åbnede stille og roligt sine øjne op som var en smule blanke. Hun så ikk på ham men kunne godt høre hvad han nu spurtgte hende om. "Ne-Nej..Men jeg har hørt en smule om ham.." sagde hun med en svag og lidt stammende stemme som svar på hans spørgsmål. Hun trak vejret i små og lavmæle gisp efter at hendes blodtryk havde været højt oppe.

"så kan jeg ikke bruge dem" Isaac gav i det samme, skyggerne et nik, før han begyndte at gå igen med langsomme skridt hen imod døren, der førte væk fra dette her sted..
skyggerne begyndte i det samme de modtog hans nik, at bevæge sig igen frem imod hende, som folk mørke rovdyr..

Hun spærrede sine øjne lidt op da hun nu vidste hvad han helt præsist ville gøre hende. Hun sank endnu en klump der sad fast i hendes hals og lukkede sine øjne i. Dog ikk sådan som at hun klemte dem men bare blidt som om at hun sov eller gav op. Hun kunne høre hans skridt gå væk fra hende. Hun vidste det. En dæmon var og forblev en dæmon. Hun tog en dyb indånding og da hun kunne mærke de mørke væsner kravlerundt på hendes krop og gav hendes ubehagelige kuldegysniner klemte hun hårdt sine øjne i og en kraftig vind af lys jo dem væk. Så efter det forvandt lyset og hun slappede mere af. Hun begyndte så at rejse sig op. Langsomt og forsigtigt.

Isaac mærkede pludselig hendes lys bag sig som noget kraftig, hvilket fik ham til at vende sig imod englen. kun nogle enkel skygger trådte tilbage, mens rasten forsatte, de andre var for meget inde i deres lyst til at smage hendes blod. Isaac rakte i det samme sin hånd op.
han mærkede hvordan alle skyggerne i en bevægelse vente deres hoved imod ham, med en knurrer. men han stolede ikke på englen, han vidste der kunne komme et nyt angreb lige om lidt fra hende. han gjorde en ny bevægelse, og skyggerne begyndte at forlade deres plads ved hende. kun en blev tilbage, fordi den ikke kunne give slip hendes blod, som dens sorte hænder med de lange negle var smurt i hendes røde blod. Isaac vente den i det samme ryggen og begyndte at gå med sit følge af de sorte skygger, der skyldte sig at søge ind i mørke, hvor ingen kunne se dem.

Hun kunne mærke at der stadig var en ned hendes nakke. Hun løftyede langsomt sni hånd op mod dem og hun tog så pludslg fat i det kolde og mærke væsen selv om at det kun var en skygge. Hun strammede grebet og trak så til. Da det stadig ahvde haft både tænder og negle i hende fik hun et ret stort sår der blødte voldsomt ned på hendes nakke men hun gjorde ikk nogte ved det med det samme. Hun så hvorda n at han bare gik. Oh hvordan hans mørke fulgte med ham. Hun trak uroligt vejret i små gisp og fat nedog sidde på den lidt smadrede klaverstol. Så så hun mod jorden og med en kort håndbevægelse fik hun et stød til at gå gennem ham igen. Det var en lille smule kraftigere end det sidste hun ahvde givet ham.

Isaac mærkede stødet igen, men denne gang kastede det ikke ham bagud, det eneste det gjorde var et lille ryst han gav fra sig. Isaac orkede ikke engang vende sig om og se den lille engels smilede ansigt. hun vidste hvis ikke, hvem det var, hun ligestille var begyndt at lege med. han sukkede kort indvendig. ønskede egentlig ikke at tag sig af den lille engel nu,
for han vigtigere ting at tag sig af, inden at underholde en lille engel, der hvis have for højre tanker om sig selv. han begyndte at gå frem af igen, uden at vende sig om. nu ønskede han kun at komme væk.