You must be thinking of someone else

Hendes reaktion morede ham. Selvfølgelig var hun ikke rigtig klar over hvad hun havde forventet... hvem ville have været det?
Det kom jo helt an på hvordan den modsatte person var...

"Så er det godt, at jeg blot driller." sagde han, med humor i stemmen.

Som forventet, valgte hun strandrestauranten - hun havde jo trods alt fortalt ham, at hun holdt meget af havet.
Så hvorfor ikke? Det var det oplagte sted... og en god chance for at prøve noget nyt for ham.

Han lagde mærke til hendes hurtighed og præcision, og kunne ikke lade være med at smile af det.
Nu mindede hun igen om Mei...
Han var begyndt at få brikkerne i dette puslespil til at passe sammen, og han havde en fornemmelse af at de alle tre snart ville lære sandheden at kende.

Interessant...

Zuresh kiggede roligt på hende, som hun rakte hånden frem så han kunne tage papiret.
"Jamen i så fald..." sagde han med et smil, hvorefter han lagde sin egen hånd over hendes, for på en næsten udfordrende, tæt måde, at tage papiret fra hende.
Bevægelsen var mere eller mindre sensuel, som han log fingrene glide ned over hendes hånd, for så at tage fat i papiret.

"Du gør det helt perfekt... tror jeg." sagde han med et let grin, før han rejste sig op.
"Jeg er der klokken otte. Klæd dig hvordan end du vil... jeg har hørt at der utroligt nok bliver dejligt vejr i aften."
Det skulle han nok selv sørge for...

//Tjah... det kunne være begge dele! Under alle omstændigheder, er det dig der starter Mwahahaha! Du bestemmer.

Måden han lod sine fingre glide hen over hendes hånd, blot for at tage fat i papiret, fik rødmen til at skyde til hendes kinder. Det var tydeligt at se på hende, hun ikke just var vant til denne slags berøringer, specielt som hun gentagende gange enten rødmede eller også generelt virkede som om hun ikke vidste hvad hun skulle høre. Samtidig havde hans berøringer åbenbart også en effekt på hende, hvilket blev vist i de gentagende gange hun rødmede. Hun rejste sig på samme tid som ham selv, hvorpå hun sendte ham et smil "Det lyder da perfekt" hun gav sig selv et chok, ved at give ham et hurtigt kys på kinden, før hun selv vendte om og forsvandt ud af døren.

Senere samme aften

Hun var spændt, men samtidig usikker. Hun vidste ikke hvad hun skulle forvente og denne uvished fjernede alt form for kontrol. Hun kunne intet kontrollere, og derfra kom usikkerheden. Hun havde brugt noget tid på at gøre sig selv klar, ikke det helt store faktisk. Kjolen blev skiftet ud med en mere mørkeblå en af slagsen. Den sag en smule slap på hendes krop, men komplimenterede dog hendes hofter. Den var ikke overdreven lang, da den gik hende til midten af skinnebenet. Den både gemte noget til fantasien og gjorde ikke, da den på sin vis havde en stor udskæring ved ryggen, samt også havde en smuk udskæring ved brystet. Det ved brystet var dog ikke overdreven fremvisende. Hendes sko bestod af de samme højhælede fra tidligere. Hvis ikke hun havde disse på, ville hun blot ligne en dværg ved hans side. Som altid lod hun håret hænge løst, og hendes ansigt var ikke berørt af det mindste smule make-up.
Som klokken endelig slog otte, var hun allerede på vej ned imod lobbyen, hvor hun vidste han ville være. Da hun aldrig havde gået på dates før, var hun en smule bekymret om hvorvidt hendes tøjvalg var forkert, eller om hun havde valgt godt. Det hele kom vel i sidste ende an på hans reaktion.

//hvor er du da sød, men fair nok ^-^

Det lykkedes ham at få hende til at rødme kønt endnu en gang. Ganske tilfredsstillende, hvis han selv skulle sige det.
Det var en spøjs effekt at have på andre... og faktisk ikke noget han var synderligt vant til.

"Så er det det vi siger." sagde han, og mærkede så til sin store overraskelse hvordan hun placerede sine læber mod hans kind, og gav ham et blidt kys.
Hun forsvandt før han kunne sige noget, og Zuresh stod blot tilbage med et lille smil.
Dette skulle nok blive interessant...

Senere samme aften...

Den store, sorte Mercedes kørte uforstyrret gennem Terre's mange gader, og da den nåede frem til det hotel, som Shado havde skrevet på sedlen, holdt den ind til siden.
Håndbremsen blev trukket, og en sortklædt mand steg ud af føresiden, for så at åbne døren til bagsædet.
"Sir, vi er ankommet." sagde han stilfærdigt.

Zuresh trådte roligt ud på gaden og nikkede til chaufføren, som derpå satte sig ind på førersødet, satte bilen i gear, og kørte væk.
Der blev ikke noget behov for biler... ikke der hvor de skulle hen. Og det til trods for at Di Morga's strand lå relativt langt fra denne del af byen.

Zuresh kiggede over imod indgangen, smilede ganske let, og begav sig så indenfor.
Han var iført et par mørke bukser, stilede sko og en hvid skjorte, som stod åben i kraven.
Hans hår var sat som før, og han bar stadig den sædvanlige læderklap for øjet.

Han smilede da han så hende, og gav hende et hurtigt, men synligt, elevatorblik.
"Du er smuk, Shado. Men det tror jeg nu godt du ved." sagde han, og rakte så den ene hånd ud imod hende.
"Tag min hånd, og luk øjnene. Hvad end du kommer til at føle, så bliv ved med at holde fast... vi skal ud på en usædvanlig tur."

Hun følte sig næsten nøgen under hans blik, den måde det løb ned over hendes krop. Hun kunne nærmest føle det som var det en berøring, og ikke blot et blik rettet imod hende. Det gav en underlig følelse i hende, specielt som han også udtalte hun var smuk. Ordende i sig selv var søde, og fik også et smil frem på hendes læber, men sat sammen med hans blik fik et den velkendte rødmen frem igen. Det virkede som om hun ikke kunne andet end at rødme, og smile i hans selskab. Det var en underlig følelse, for hun havde ingen kontrol, hun havde ingen viden om hvad der ville ske og det var en skræmmende, men også spændende følelse. Hun havde altid været kontrolleret, hun var typen som havde kontrollen og ikke så nemt gav den op. Men i selskabet af Zuresh, et selskab hvor hun ikke vidste hvad der skete, forsvandt alt den kontrol hun tidligere havde haft.
Hun sendte ham et smil, og kørte en hånd igennem det lange krøllede hår. Det havde altid haft en tendens til at krølle, det var vel hvad der i sidste ende per udseende ville skille hende og hendes søster fra hinanden. Dette var dog en søster hun ikke kendte til "Sikke venlige ord, du synes hele tiden at kunne få mine kinder i blus" som han rakte sin hånd frem imod hende, og derpå kom med en lettere kryptisk besked, kom problematikken med kontrol frem igen. Skulle hun tage hans hånd, lade sig stole på ham og fjerne endnu mere kontrol, eller skulle hun lade hver. Hun bed sig hårdt i læben, og lod sin hånd hæves. Den var konstant tæt på hans og det tog hende lidt tid, før hun lod sine fingre glide hen over hans hud. Hun trådte tættere på ham, og i sine høje hæle gik hun ham til omkring midten af halsen. Helt tæt på ham, kunne hun se mere til hvordan han så ud, mere end hun tidligere havde set. Som hendes øjne mødte hans, lod hun sin hånd glide det sidste stykke, og her lukkede den sig i hans, samtidig med hun lukkede sine øjne

"Jeg er blot ærlig." sagde han og blinkede til hende, da hun kommenterede sine blussende kinder - som i øvrigt gav hende et uskyldigt, ganske charmerende udseende.

Han smilede til hende mens hun så ud til at overveje hvad hun skulle gøre.
Det var forståeligt hvis dette var grænseoverskridende for hende - og hvis hun havde vidst hvad han havde i sinde, ville hun måske også have tænkt det igennem en ekstra gang før hun tog hans hånd.

Men det gjorde hun ikke... og da han mærkede hendes fingre mod sine egne, fik han igen den underlige fornemmelse.
Endnu engang var tiltrækkelsen der, og den var stærk!

Zuresh nikkede og lukkede sin hånd om hendes.
Hun så så lille og skrøbelig ud i forhold til ham, som hun stod der... endnu en ting der gjorde hende betagende i hans øjne.

"Hold godt fast... det tager kun et par sekunder." hviskede han, og strammede så grebet om hendes hånd blidt, som i at han ikke havde tænkte sig at give slip.

Zuresh fokuserede et øjeblik - og så lød der en susen, som om en vind pludselig havde rejst sig i loungen.
Men det var bare ikke nogen vind;

Alt omkring dem forsvandt omgående, og blev erstattet af et hvirvlende mørke, som hun ville kunne se hvis hun åbnede øjnene - det, og så Zuresh som tårnede sig op foran hende, og holdt godt fast i hendes hånd så hun ikke trak sig væk.
Det føltes som om de var i frit fald i det totale mørke... og så, med ét, var det væk, og lyset vendte tilbage - dog var det et meget anderledes, varmere lys.

Lyden af bløde bølger der rullede op over en strand var tydelig, og solen, som stod højt på en lys, blå himmel, bagede ned på dem - og den varme det gav, gjorde det klart at de ikke længere befandt sig i Di Morga... eller i Europa, for den sags skyld.

De stod på en kæmpe, hvid sandstrand med enkelte palmer og bungalows spredt ud over den smukke sandstrækning.
En by, som mest af alt lignede et feriested, lå ned til stranden, og store, grønne bjerge var at se længere inde på land.

Og dér, et lille stykke væk, lå så den lovede, caraibiske restaurant - med stråtag, bambusbar og alt hvad et sådant sted måtte indeholde!
"Jeg håber ikke turen var for hård." sagde Zuresh, og slap så endelig hendes hånd med et grin. Dette her havde hun nok ikke forventet ville ske!

"Velkommen til den caraibiske ø, St. Lucia."

Hvad end han gjorde, så var det ikke just normalt. Hun vidste han umuligt kunne være menneskelig, han udgav for meget magt og mystik, til nogensinde at kunne tilhøre den menneskelige race. Så det overraskede hende ikke, at han ville være stand til at uføre mirakler. Dog kunne hun ikke beskrive hvordan det føltes, for hvad end han gjorde så var det underligt. Ikke direkte underligt på en dårlig måde, men en følelse af at mangle noget under sig. Hun holde derfor godt fast i hans hånd, og tog sig selv i at krybe helt hen til sig, således hun var i hans arme og her med sin kind imod hans skulder. Hun bed sig hårdt i læben, specielt da følelsen af det frie fald kom frem, dette fik hende blot til at holde fast om ham.
Som alt forsvandt, og hun med et blev ramt af varmen, rynkede hun brynet. Hun åbnede øjnene, og trak sig en smule væk fra ham, hvor hun betragtede synet. I hendes ansigt ville man kunne finde overraskelse, betagelse og mest af alt beundring. Hun vendte sig smilende imod ham "wow!" hun var helt tom for ord, og vidste i bund og grund ikke hvad hun skulle sige til dette. Hun stod stadigvæk med sin hånd i hans, mest af alt fordi hun på grund af alt dette ikke helt vidste hvad pokker hun skulle gøre af sig selv. Hun var fuldkommen uden kontrol, og dette var på en og samme måde fantastisk, men også skræmmende. Hun følte sig beundret over han ville gøre dette for hende "Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig, dette er helt perfekt" hun gav stille slip på hans hånd, mest af alt fordi hun nu var faldet mere til ro, og nu kunne få sig et overblik over situationen

Følelsen af, at hun var helt tæt på ham var kærkommen. Var, og på sin vis sensuel.
Så han smilede da han mærkede hendes kind mod sin skulder.

Da hun så åbnede øjnene og så sig forbløffet omkring, måtte han erkende at han var lidt stolt over at kunne gøre den slags ting.
At rejse så afsindigt langt på intet mere end sekunder, var nok noget de fleste gerne ville kunne gøre, men som langt de færreste nogensinde ville opleve.

"Jeg lovede en Caraibisk restaurant på stranden, gjorde jeg ikke? St. Lucia er en af de Caraibiske øer." sagde han og lod blikket glide ned langs stranden.
Her var varmt, og højlys dag.

"Vi er langt fra Di Morga, som ligger i Frankrig... her er klokken kun tre om eftermiddagen. Lige tidsnok til den bedste sol, samt at kunne få det bedste bord." sagde han og vendte så blikket mod hende.
Takke ham...? Tanken fik ham til at smile skævt, og han blinkede kort til hende.

"Tak mig ved at have det sjovt. Det er det vi er her for."

Hun grinede, det havde han jo. Dog havde hun forventet en restaurant, som lå ved stranden. Aldrig havde hun forventet dette, og med et kom der glæde frem i hende. Dette mindede hende om tryghed, stranden og vandet. Det var alt som i en drøm "Du lovede det, men jeg havde på ingen måde forventet dette" hun havde aldrig prøvet, det at en person ville gøre dette for hende. Mange lovede hende ting, men aldrig havde de rigtigt holdt det, så dette var faktisk en første gang. Hun tog sine højhælede sko af, blot for at føle sandet mellem sine tær "Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var på en strand" hun kunne faktisk ikke huske det, tilbage ved hovedkvarteret havde hun sit eget værelse. Det var ikke stort, og mindede mest om en celle i et fængsel. Den havde det vigtigste, herunder en seng, et bord, en stol, evt. redskaber, hendes tøj, hendes våben også et bad. Dog kunne hun huske hvordan hun ville tegne strandende, hun ville tegne sine drømme.
Som hun vendte ham ryggen, faldt det ene strop til hendes kjole ned, hvilket blot gav opmærksomheden imod hendes skulder. Foruden de ar som beklædte hendes ryg, så havde hun også en tatovering af en drage på sin skulder. Det havde været en gave, fra da hun bestod sin eksamen og blev en del af den gruppe, som havde taget hende til sig. Hun betragtede blot udsigten med et mystisk blik i sine øjne, men også et smil på sine læber "Sjovt? Jeg tror aldrig jeg har haft det så sjovt som i dag" hun så på ham fra over sin skulder, alt i mens hendes smil fortsat var på hendes læber

Hendes altoverskyggende glæde fik en rolig varme til at brede sig i ham, og Zuresh smilede endnu engang.
Det gjorde han meget denne dag!

Han så på hende som hun tog skoene af for at mærke det fine, varme sand, samt betragte det smukke, blå hav, som lige nu lå helt roligt hen.
Da den ene skulderstrop gled ned, faldt hans blik først på arrene, som han havde tænkt sig at finde ud af mere omkring, og så på dragetatoveringen.
Denne frembragte et humoristisk glimt i hans øje, da det var... et yderst sjovt tilfælde.

Men det kunne være at han ville afsløre detaljerne om lige netop dette, på et senere tidspunkt. Hvis tilliden opstod og blev stærk...

Hendes smil fik ham til at le kort og lavmeldt, og Zuresh trådte frem så han stod lige bag hende.
Så løftede han den ene hånd, og lod fingrene glide roligt op over hendes overarm og op over hendes skulder - så stroppen igen blev skubbet på plads.
Dette var naturligvis en undskyldning for at røre hende, blot på uskyldig vis.

"Det glæder mig. Jeg håber det kan vare ved." sagde han lavmeldt, mens han skuede ud over den rolige, blå horisont.

Som før reagerede hun på hans berøring, der var blot en eller anden tiltrækning som blev skabt ved det. Det var som kunne hun smelte i dem, og ligeså langsomt få et ønske om mere. Hun kunne ikke forstå hvad der skete med hende, men det var en positiv følelse, og ikke noget hun var bange for. Hans varme, men også nærvær fik hendes hjerte til at slå det hurtigere, hvilket blot fik hende til at bide sig selv i læben. Hun kunne fornemme hvordan det slog imod hendes brystben, hamrede af sted og pumpede blodet rundt i kroppen på hende. Det var sådan en fremmede reaktion, at hun faktisk ikke vidste hvad pokker hun skulle gøre af det, men også blot af sig selv. Hvad skulle hun gøre? Var der en ting hun skulle sige eller gøre? Det hele var så fremmede og ukendt for hende "Det håber jeg også" hun håbede da denne glæde varerede ved, men hun kunne dog ikke sætte forventningerne op, blot fordi chancen for skuffelse ville være der
Hun slog dog dette ud af systemet, da hun igen vendte sig imod ham "Skal vi tage af sted, jeg tror du lovede mig den bedste plads" hun blinkede drillende med det ene øje, før hun med et hævet øjenbryn, så afvendtende på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle forvente af restauranten, men god mad var dog en af de forventninger, mest af alt fordi hun var ved at blive en smule småsulten

Hendes hud var blød som silke under hans berøring, og det fik ham til at tænke på hvordan den mon føltes andre steder...
Han skubbede dog hurtigt den lettere lumre tanke væk.
Det var upassende af ham, i dette ene tilfælde, at tænke sådan.

Da hun vendte sig imod ham, sænkede han blikket for at møde hendes.
Det så ud til at være blevet hende en vane at blinke til ham - og det gjorde ham intet, for det virkede så friskt og energisk når hun gjorde det.
"Den bedste plads, med udsigt over havet. Kom." sagde han med et lille smil, før han blidt lagde den ene hånd på hendes arm, for så at fjerne den roligt og vende sig om.

Han begyndte at gå over imod den nærliggende restaurant, og regnede med at hun fulgte med.

Da de trådte indenfor, blev de mødt af en smilende mand bag baren.
"Eh, miss and mister! Have a seat anywhere, for the most amazing date!" lød det på engelsk fra ham, og Zuresh smilede.
"Thank you." sagde han, og lod blikket glide rundt i restauranten.

Så smilede han, og ledte Shado hen til en terrasse med den lovede udsigt over stranden og havets smukke, blå horisont.
Bordet var lille og lavet af træ, og ligeså de to stole, som stod over for hinanden.
Der lå et stort menukort med flere sider på hver side af det lille bord.

"Ganske godt." sagde han og tog plads.
"Jeg aner ikke hvad de serverer på sådanne steder... så det bliver spændende."

Hun nikkede, og som han sagde udsigten var ud over havet, blev smilet større. En god udsigt kunne have mange betydninger, det kunne betyde ud over landet men skam også ud over havet. I dette tilfælde var det vist det sidste, og nok også i hendes mening det bedste. Dette skyldtes nok, at for hende var udsigten over havet det smukkeste. Hun trak op i sin kjole, hvorpå hun fulgte efter. Da de endelig kom frem, smilede hun til tjeneren eller hvad end han var. Hans engelsk var overraskende godt, hendes eget var selv godt det var nok skyldet hun blev tvunget igennem mange timers læring. Dog for mange andre var det engelske sprog ikke just det nemmeste at lære, om ikke andet var det en nødvendighed.
Som Zuresh tog plads, gjorde hun lig og satte sig ned foran ham. Hun trak på skulderne "Det gør det hele vel det bedre, så kan man prøve noget nyt" hun kiggede ligeså stille menuen igennem, dog lod hun med jævne mellemrum sit blik glide over imod ham, før det igen sænkede sig ned til teksten men også de forskellige billeder af retterne. Som tjeneren kom hen imod dem, så hun smilende op på ham "I take some mushrooms, with salat and then some sea food" hun kørte sin hånd igennem håret, hvorpå hun samlede det i den ene side "As for the drinking, what do you think darling? should we drink something together?" spurgte hun hvorpå hun lod sine brune øjne møde hans

"Meget sandt." sagde han til hendes bemærkning om, at det jo kun gjorde det mere spændende.
Han kiggede hurtigt menukortet igennem, og da han ikke kendte nogle af retterne, besluttede han sig for bare at tage noget.

Så da tjeneren kom, og Shado havde bestilt, vendte Zuresh blikket mod tjeneren, og sagde: "One fried escolar, please."

Da han hørte ordet 'darling', vendte han opmærksomheden mod Shado og hævede let det ene øjenbryn.
Darling, ligefrem? Hun var umådeligt charmerende.
Så Zuresh smilede og nikkede ganske let.

"One bottle of your best chardonnay." sagde han, hvorefter tjeneren nikkede, skrev deres bestilling ned, og gik.

"Hvidvin passer nok bedst til fisk." sagde han så, mens han fortsat betragtede den smukke, asiatiske kvinde over for sig.
Hende brune øjne var betagende...

"Jeg må driste mig til at sige, at du er utroligt smuk." lød det så fra ham, roligt og med et let smil.

Hun nikkede "Det har du helt sikkert ret i" hun havde ikke så meget forstand på vin, hun havde drukket noget og havde fundet en smag for det, men ellers havde hun ikke den store forstand på det. For hende ville det nok altid været et mysterium, det ville med andre ord ikke være noget hun gik op i. Hun følte sig igen nøgen under hans blik, det var dog ikke på den dårlige måde. Der var næsten noget betagende gemt inde i hans blik, og det gav hende endda selvtillid. Det ville vel altid være lidt af et selvtillidsboost, hvis en mand som ham ville se på en, som han gjorde på hende. Hun rødmede svagt ved hans kompliment, men smilede dog blidt til ham "Det er ufattelige venlige ord, men jeg må sige i lige måde" hun var normalt ikke personen til at give komplimenter, dog hvis det var sandt så kunne hun godt. Dette var derfor den åbenlyse sandhed der kom fra hende. I hendes øjne var han også utrolig smuk.
Hun blev ved med at tage sig selv i at tænke, der måtte være en grund til han ville gå på en date med hende. Det var som om der lå noget bag det. Hun ville helst ikke tænke dette, men hun havde efter mange års erfaring lært, at intet godt virkelig skete med hende. Hun slog det væk, og bed sig i stedet i læben "Så hvad mere skal vi snakke om, du ville fortsætte vores samtale fra tidligere" sagde hun drillende

Han smilede over hendes kommentar. Det var ikke overraskende at hun ikke havde den store forstand på vin... hun var jo ganske ung. Vel omkring de énogtyve, hvis hans teori altså holdt vand.
Og nu var det jo de færreste på den alder, som gik op i vin.

Endnu en gang rødmede hun, og han nød det til fulde.
Skønhed kombineret med uskyldighed... var der noget bedre?
Ganske vidst var han godt klar over, at den unge kvinde ikke var helt uskyldig på visse områder... men på andre, virkede hun helt jomfruelig.

Han smilede da hun sendte komplimenten tilbage.
Den havde han ikke lige hørt før.

Tjeneren dukkede hurtigt op med en flaske hvidvin og to glas, og uden et ord hældte han et glas op til dem hver, hvorefter han stillede flasken og forsvandt igen.

"Ah ja, men du må minde en gammel mand som mig om hvad det nu lige var, vi snakkede om." sagde han med et drillende glimt i øjet, før han tog det ene vinglas og hævede det ganske let.
"Skal vi skåle for det fantastiske vejr?"

Da tjeneren dukkede op, gav hun ham egentlig ikke den store store opmærksomhed, faktisk syntes den at være rettet imod noget helt andet, eller rettere nogen anden. Hun klukkede blidt da han kom med kommentaren om hans alder, hun ville selv ikke skyde ham som værende gammel, ganske vist var han ældre end hende selv og for nogle ville synet af de to sammen måske også virke forkert. Hun gav dog ikke dette den store tanke, for hende var alder ikke just vigtig, hvis man fandt nogen attraktiv, så skulle man vel ikke holde det tilbage. Hun rystede på hovedet "Så gammel er du vel heller ikke, men jeg kan faktisk selv heller ikke huske det. Det ser ud til min opmærksomhed har været fanget af et eller andet" hun vrikkede drillende med øjenbrynene, før hun selv holde glasset op "og godt selskab" indskød hun, før hun blidt slog det imod hans.
Hun sukkede og lukkede øjnene af behag. Det var en sød smag, hvilket hun ikke havde forventet. Den var nærmest fuldend. Dette var med andre ord en vin, hun skam ikke ville have noget imod at drikke igen. Nysgerrigt lagde hun hovedet på skrå, som hun igen lagde glasset ned på bordet "Fortæl mig noget du ikke fortæller andre, en eller anden underlig information. Det behøver ikke være noget stort" hun hævede udfordrende øjenbrynet, mest af alt fordi hun var nysgerrig om hvad pokker han egentlig ville sige, og om han overhoved ville fortælle noget

Så gammel var han vel heller ikke...?
Ordene var uskyldige, uvidende og helt charmerende fra hendes side - men samtidig var der umådeligt morsomme, og Zuresh trak på smilebåndet.
Han så vel ud til at være midt til slut trediverne. Måske endda ældre end det.

Men sandheden... åh, den var en helt anden.

"Fanget, eh?" sagde han og gengældte hendes vrikken med øjenbrynene.
"Jeg har det lidt på samme måde, må jeg sige."

Glassende klinkede mod hinanden, og Zuresh smilede næsten varmt, da han gentog hendes ord: "Og godt selskab."

Han smagte på vinen, lod den rulle lidt rundt i munden... som en vinkender ville have gjort det.
Så sank han og nikkede tilfreds.
"Sød... frisk... nogen ville endda kalde den for modig." sagde han, mens han betragtede hende

Han lyttede interesseret til hendes næste ord om at fortælle noget som han ikke plejede at fortælle folk, om sig selv... interessant idé.
Men hvad skulle han vælge? Der var så meget...
Noget af det ville måske få hende til at trække sig væk fra ham, af ren og skær væmmelse eller frygt, mens andet ville virke enten normalt, eller måske endda imponerende.
Åh ja... der var så mange ting at vælge imellem.

Han lænede sig tilbage i stolen mens han roligt betragtede hende, og nøje overvejede hvad han skulle fortælle hende.
Hvor hurtigt skulle han gå frem, med Shado...?
Hvad ville være farligt at sige? Og hvad ville være godt?

"Jeg kunne fortælle dig hvad jeg finder mest tiltrækkende, rent seksuelt..." sagde han med et humoristisk smil og et glimt i øjet,
"Men... jeg tror nu vi starter med noget lidt mere 'ordentligt'."

Han lænede sig lidt frem igen, tog en lille slurk af vinen, og sagde:
"Jeg kan for alt i verden ikke køre bil."

Hun hævede drillende øjenbrynet "jamen dog, fanget ligefrem? Hvad har fanget dig" hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Hun forventede ikke han ville pege sit svar imod hende, han kunne jo været blevet fanget af en million andre ting. Han virkede som en mand med et vigtigt job, så det gav vel kun mening at han så også var fanget af de gøremål. Det ville være naivt, og dumt. Hun var ikke usikker på sig selv, eller jo i situationer hvor det krævede fysisk, eller intim kontakt med folk. Hun vidste dog godt hun ikke var noget ud det sædvanlige, der var intet stort eller specielt med hende. Hun havde talenter, men det var vel også det. Hun blev kastet ud af sine tanker, da han igen begyndte at snakke. Måden han beskrev vinen, fik det nærmest til at lyde som person og ikke vin. Hun klukkede og rystede på hovedet "Beskriver du vinen, eller en person" spurgte hun drillende, hun bar et frisk glimt i øjet, som hun sagde det.
Hun hævede drillende øjenbrynet, seksuelt ligefrem "Jamen dog nu bliver jeg nysgerrig. Er der da en speciel kvinde du finder tiltrækkende, rent seksuelt" hun så rundt, der var intet skuffelse i hendes øjne, blot nysgerrighed. Hunfik øje på en smuk, men også ret letpåklædt kvinde. Hun bar ikke meget tøj på sin krop, men bar skønhed. Hendes brystparti var stort, og hendes bagdel markeret. Hun lænede sig en smule hen imod ham, hvilket fik hendes mørke hår til at falde ned foran sig "Er det hende" spurgte hun med et drillende blik. Som han fortalte om hvordan han ikke kunne køre bil, klukkede hun og hævede øjenbrynet "Jamen dog, men så igen det kan jeg heller ikke just" hun trak på skulderne, men tog igen fat omkring glasset, hvor hun tog en tår.

"Ja, hvad mon det er, som har fanget mig...?" lød det fra ham, mens han betragtede hende med et let smil.
Det blev mere og mere tydeligt at hun faktisk ikke var helt sikker på situationen - som i hvad han egentlig mente og hentydede til, når han sagde noget.

Det var en smule morsomt.

Hendes spørgsmål om hvorvidt han beskrev vinen eller en person, blev mødt med stilhed, samt et drillende glimt i øjet.
Han havde brugt vinen til at spinne hende endnu en skjult kompliment, og det morede ham at hun ikke umiddelbart opfattede det - ikke fordi hun var dum, for det var bestemt ikke hans opfattelse. Snarere fordi det var lidt sødt.

Han fulgte hendes blik, og fik selv øje på den letpåklædte, storbarmede kvinde.
Så hævede han det ene øjenbryn ganske let, og vendte igen blikket mod Shado.
"Alt, alt for falsk... og bryster på størrelse med meloner har aldrig haft min interesse." sagde han med endnu et lille smil.

"Nej, det er skam andre ting der gør sig gældende for mig." tilføjede han så.

"Så... vi kan ikke køre bil. God start! Din tur, Shado."

Hun trak på skulderne "Det er jo lige det, jeg ville forslå mig selv, men det ville være ganske selvisk" hun blinkede til ham, men netop som hun skulle til at åbne munden for at sige noget, kom deres mad endelig. Det var en ung mand der kom ind med maden, hun smilede stort til ham "thank you very much" hun tog straks ind, og smagen af det fik hende nærmest til at stønne af nydelse. Det var nok det bedste mad hun havde smagt, hun lukkede øjnene, og sukkede. Hun havde været vant til virkelig dårlig mad, den slags man næppe ville serverer til folk og nu smagte hun mad som dette. Dette var virkelig perfekt. Hun sendte ham et sjældent smil, den slags hvor så vidste man virkelig at hun var glad. Her ville Zuresh vide, at han virkelig havde givet hende noget specielt.
Hun grinte over hans ord "Virkelig, hun ser ellers ret interesseret ud i dig" hun så imod kvinden, og det var tydeligt kvinden havde fået sine øjne rettet direkte imod Zuresh. Han så rig ud i sit valg af tøj, så han ville sikkert være en den kvinde ville kunne lide. Hun rettede igen sin opmærksomhed imod Zuresh, her opdagede hun et af hans mørke lokker havde rendt på afveje. Hun bed sig i læben, og rakte sin hånd hen imod ham. Blidt lod hun sine fingre glide hen over hans kind, før hun tog fat i lokken. "uhh lad mig se, jeg har aldrig..." mere nåede hun ikke dog ikke at sige, før lyden af kvindens stemme hende til at farer sammen i forskrækkelse "Hvad siger du til at droppe jomfruen, også tage med en der har langt mere erfaring" hun bed sig i læben, som forsøgte hun at vise sin senseuelle side frem

"Selvisk? Så du har altså en hel del pli. Det kan være en rigtig god ting." sagde han.
Hun var omdrejningspunktet for hans 'fangethed', så at sige. Hun havde fanget hans opmærksomhed helt fra starten, og på flere forskellige måder.

Da den unge mand dukkede op med maden, smilede Zuresh til ham og nikkede en enkelt gang som tak.
Hans egen mad, escolar, viste sig at være en firkantet fiskefilet, stegt i smør så den havde en næsten sprød, ydre del.
Da han smagte på den, nikkede han overraskende og vendte blikket mod Shado - for så at blive lettere forstenet af hendes strålende, oprigtige smil.

Hun var smuk.

Han blev først hevet ud af den næsten fortryllelsesagtige 'forstening', da hun igen begyndte at tale - for så at blive afbrudt af den storbarmede kvinde.

En kulde dukkede op i Zuresh' blik, og han vendte det imod kvinden. Ganske roligt og fattet.
Så gav han hende et spydigt elevatorblik, og sagde så:
"Der er intet på denne ø, som er smukkere end den unge kvinde, jeg lige nu sidder til bords med. Og da slet ikke en havneluder af tredje klasse, som har åh så meget 'erfaring'. Smut med dig, og vær en pestilens for andre i stedet for at fornærme os med din blotte tilstedeværelse."
Hans stemme var lige så rolig og fattet som hans kropsholdning og blik - men det var køligt og absolut ligegyldigt. Som om kvinden intet sagde ham overhovedet.

Hun trak på skulderne, pli eller ej, så havde hun ikke just den slags tanker om sig selv. Ikke misforstået med at hun havde et dårligt selvværd, måske på nogle punkter også alligevel ikke. Hun var blevet lært i, at man skulle være glad for det man havde og ikke sætte næsen op efter det urealistiske. Det ville bare være dumt, også ofte efterlade en med skuffelser. Det var på denne måde også derfor, hun ikke satte næsen op for at skulle høre ind under denne kategori hos ham. Hun havde før været fået fejet benene væk under sig, han havde været ganske charmerende, men de fik aldrig rigtig gjort så meget andet end snakke og i sidste ende viste han sig som et røvhul. Hun fik senere af vide, man ville kategorisere ham som værende en fuckboy, og siden hun faktisk aldrig rigtig gav ind til ham, så gad han hende ikke. Dette gjorde så samtidig også, hun ikke rigtig helt fik øvet sig på det med at være fysisk, samt intim med folk.
Kvinden havde vel derfor ret, hun var intet andet end en jomfru. Dog fik Zuresh ord hende til at stivne fuldkommen. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, men som rødmen steg op, kom der også et smil af taknemelighed frem. Hun havde halvt om halvt forventet han ville tage med damen, men hans ord fjernede fuldkommen denne teori. Ved smagen af nederlag, forlod kvinden samtidig også bordet. Blot fordi hun ikke kunne lade hver, rakte hun selv tunge af tøsen og vendte herpå sin opmærksomhed imod ham "Jamen dog, sikke smukke ord. Jeg forventede et sekund du ville tage med hende" hun trak på skulderne

Zuresh fjernede blikket fra kvinden, da hun forlod bordet.
Han vidste at han havde ramt plet... hun lugtede langt væk af en af dem, som charmerede rigmænd og tilbød sex og selskab for luksuriøse gaver og penge.

Ikke noget han var interesseret i.
Hans tidligere jeg, dog... havde udnyttet situationen, blot for at udleve sine sadistiske lyster på hende.
Men den tid var forbi.
Han var en anden mand nu.

Zuresh vendte blikket mod Shado, og smilede varmt da han så at hun rødmede.
Hendes ord fik ham til at le lavmeldt, og så sagde han:
"Du har vist ikke de højeste tanker om mig, hva'? Jeg er på date med dig, og ærligt talt er du både mere intelligent, bedre selskab og ganske meget kønnere, end sådan en som hende."

Hun rynkede brynet, og det var tydeligt i hendes ansigt hun ikke tænkte lavt om ham "Jeg tænker skam ikke lavt om dig, snarer det modsatte. Du er en intelligent mand, som bær en del mysterier om sig og alligevel bær du en blidere side til dig. Det var snarer mig selv jeg tænkte på. Jeg har ingen seksuel erfaring, jeg har ikke engang kysset en mand. Hun ville helt sikkert give dig mere nydelse end jeg kan. Jeg ved nu ikke med selskabet oghendes intelligens" ved det sidste trak hun en grimasse og trak på skulderne. Hun vidste ikke om kvindens selskab var godt, eller om hendes intelligens var god.
Hun var derimod i tvivl omkring sig selv, hun led af en svag grad af PTSD, så vise lyde og oplevelser kunne gøre hende panisk og herpå aggressiv. Så var der hele tingene med sex, manglende erfaring og at hun aldrig havde kysset nogle. Hun kørte dog en lok hår om bag øret, hvorpå hun tog en slurk af vinen "men hold da op, sikke nogle store meloner" hun grinede og rystede på hovedet

De næste ord hun sagde, viste sig at være vigtige.
Så han betragtede hende roligt, og i stilhed, mens han lyttede.
Så... han kunne altså konkludere at hun faktisk var interesseret i ham, på mere end blot det hyggelige 'middag-sammen' plan.
Tilsyneladende var hun af den opfattelse, at det at hun var uerfaren, var utiltrækkende og kedeligt.

Han smilede lidt. Hvis blot han kunne fortælle hende, hvor meget hun egentlig tog fejl... men det ville afsløre for mange belastende ting om ham, og det var de bestemt ikke nået til endnu.
Men måske... måske ville de faktisk nå til det punkt, hvor han kunne fortælle hende sandheden om sig selv...

Han skød tanken væk for nu, og valgte i stedet at fokusere på det, som skete lige i dette øjeblik.
Han mødte hendes blik med sit eget, rolige.

"Helt ærligt... så finder jeg det blot tiltrækkende at du er uskyldig på den måde. Det viser blot at du ikke er en af dem, som går i seng med hvem som helst... og det har jeg stor respekt for." sagde han, og spiste derpå endnu en bid af sin escolar.

"Jeg er interesseret i dig, Shado. Og hvis du kunne være interesseret i mig også, så synes jeg vil skal prøve. Og med hensyn til intimitet... så kan vi sagtens tage det stille og roligt."
Så var det sagt... bolden var kastet over til hende, og han var mere spændt på hendes reaktion, end han gav udtryk for.

"Og ja... alt for store. Ganske simpelt usexet." tilføjede han med et smil.