You must be thinking of someone else

Som han snakkede, begyndte hun selv igen at spise fra sin mad. Nu hvor de ikke blev forstyrret af en eller anden underlig kvinde, så kunne hun sagtens spise fra sin mad. Hun sendte ham om ikke andet et blidt smil. Man kunne ikke just sige hun havde haft tiden til sex, hun trænede ofte også var der hele arbejdet og manglende lyst "Du er alt for sød" ikke desto mindre var der et permanent smil på hendes læber. Hun havde aldrig smilt så meget som det hun havde gjort i hans selskab. Han var charmerende, og vidste hvad han skulle sige for at få en reaktion ud af hende. Han bar også en del viden med sig, hvilket nok også pegede imod at han ikke bar den alder, som hvad hans udseende gav sig udfor. Normalt ville hun slet ikke havde gjort den her slags ting, men hun havde nydt det og var faktisk nysgerrig på hvor det kunne føre hen.
Hans alder, eller manglende øje gjorde for hende ingenting og nu hvor han havde sagt hendes manglende seksuelle erfaring intet gjorde ham, så så hun nu intet problem i det. Hun sendte ham et blidt smil "Du er interessant, og jeg har oplevet noget i mig selv jeg ikke har oplevet længe, ja faktisk aldrig nogensinde. Jeg er nysgerrig på hvor det her kan føre hen, så jeg vil meget gerne prøve det ad og at tage tingene langsomt, lyder virkelig godt" hun kunne virkelig godt lide det, det var anderledes. Hun grinede, og det var en af de grin som ikke blev holdt tilbage på "de må også føles helt vildt underlige at røre ved" hun gøs af ubehag, bare tanken frembragte væmmelse i hende

Efter hendes lille kompliment, begyndte han atter at spise.
Tankerne fløj dog rundt i hans hoved... alt for sød...?
Hvis hun havde kendt til hans fortid, ville hun nok ikke have kaldt ham for sød... hun ville nok nærmere finde den første undskyldning for at stikke af, og holde sig langt væk fra ham for altid.

Og det ville være en kæmpe skam. Syntes han, ihvertfald.

Den stegte escolar smagte fantastisk. Sprød udenpå, og blød og lækker indeni. Smagen af fisk var ikke overvældende, og blandet med det stegte smør, var det en udsøgt kombination.

Shado's næste ord fik ham til at se på hende igen. Denne gang med et helt anderledes lys i blikket.
Han havde været spændt på hendes svar... og nu var spændingen så blevet forvandlet til en rolig glæde, som varmede underligt i hele hans krop.

Hendes latter smittede, og han kunne ikke selv lade være.
Det så ud til, at denne unge menneskekvinde havde en helt særlig effekt på ham...

"Åh ja... jeg kan næsten forestille mig hvor falske de må føles. Måske som balloner? Jeg ved det ikke." sagde han med hensyn til de store, falske bryster, som Shado heldigvis ikke havde.

"Du... bør smage det her." sagde han, hvorefter han skar en lille terning escolar ud, spidede den på sin gaffel - og rakte den hen over bordet imod hende.

Hun nikkede "Forfærdeligt" hun kunne næsten ikke forstå hvorfor nogen overhoved ville anskaffe sig noget lignende det, der var bare et eller andet forkert ved det. Selvfølgelig hvis man var født med store bryster, så kunne man vel ikke rigtig gøre for det, men hvem ville dog lave sine egne naturlige bryster så store? Åbenbart en hel del mennesker. Hun rystede på hovedet, og et sekund tog hun sig selv i at betragte udsigten. Den var virkelig fantastisk, og ikke lig noget hun nogensinde havde set. Hun fik et mystisk smil på sine læber, et der ikke just ville være nemt at tyde, specielt fordi hun vel selv nok ikke ville være i stand til at forstå det. Udsigten, den bragte noget frem i hende, hvilket nok skyldtes hendes drømme.
Da han igen snakkede, nikkede hun og lænede sig frem imod ham. Hun lukkede sine læber omkring gaflen, hvorpå hun lod indholdet glide af den og her ind i hendes mund. Hun sukkede af nydelse, og smilede "Det er virkelig godt" hun betragtede selv sin egen tallerken, og her tog hun en svamp, samt en reje op. Hun rakte den frem imod ham "Smag" hun lagde hovedet på skrå og sendte ham et blidt smil. Hun havde selv ikke meget tilbage på tallerkenen, og hun ville nok ikke være i stand til at spise så meget mere "Bagefter, kan vi så tage ned på stranden" spurgte hun og med et lille glimt i øjet

Naturlig skønhed var, for ham, det absolut bedste, og mest tiltrækkende.
Derudover var det ikke store bryster og en bred, rund bagdel han var tiltrukket af... pænt langt fra endda, selvom det måske nok var normen i denne tid.

Da Shado tog imod escolar'en, var det næsten sensuelt at se på, og han mærkede hvordan varmen vendte tilbage dybt inde i ham.
Han smilede... og da hun tilbød ham noget af sin egen mad, tog han imod den - måske ikke helt på samme, næsten sensuelle måde.
Smagen var god... saltet og naturlig. En god blanding af skoven og havet.

"Ganske godt." sagde han, hvorefter han også selv lod blikket glide ud over horisonten.
Her var smukt... og her var varmt og dejligt. Fredfyldt endda...

Hun ville gerne ned på stranden...?
En ganske god idé, nu hvor de var her...
"Meget gerne." sagde han og sendte hende endnu et smil, før han snuppede de sidste to bidder af sin escolar.

Hun fik selv spist de sidste bider fra sin tallerken, og hun sendte ham et stort smil "hvor dejligt" nu hvor de alligevel var ved en strand, så kunne det vel være en fantastisk mulighed. Det var ikke så tit, hun var ude i denne slags varme og da slet ikke så tæt på et sted som dette. Så nu hvor muligheden var der, så kunne man da ligeså godt udnytte den. Hun tømte sit glas, før hun rejste sig. Her gav hun ham et kys på kinden "Vi ses nede på stranden" glæden var tydelig i hendes stemme, man kunne så derfor sige dette var helt klart en af hendes gode dage. En af de dage hvor hun virkelig havde det godt, og hvor der intet der virkelig gik galt.
Hun tog igen sine sko af, hvorpå hun skyndte sig derned. Hun smed de høje hæle i det varme sand. I nærhededen var der en gadekunstner, som havde bevæget sig ned på stranden. Muligheden for kunder var vel større der. Han spillede en unik, men samtidig også rytmisk musik. Med øjnene lukket, begyndte hun at bevæge kroppen efter musikken. Hun havde altid haft en forkærlighed for dansen, det var en af de ting de lod hende beholde. De lod hende beholde det også hendes kunst. Hver enkel af hendes bevægelser var flydende, det så ikke tvunget ud men derimod var det mere naturligt. Det var som var hun født til at danse. Et par gange blev der vrikket med hofterne, ellers var det hendes ben, men også overkrop der bevægede sig. Her kom armene også i arbejde.

Endnu en gang var hendes energi umådeligt forfriskende, og da hun kyssede ham på kinden og skyndte sig af sted, kiggede han nærmest forbløffet efter hende.
Forbløffet... men samtidig i bedre humør end han havde været i lang tid.

Zuresh tømte sit eget glas, og rakte så ned i den ene lomme for at fiske nogle pengesedler op.
Han talte dem ikke, på trods af at han vidste der var for mange, men efterlod dem i stedet på bordet, for så at vandre ned mod stranden, hvor Shado dansede sig vej ind i hans hjerte.

Hun var dygtig, og hendes slanke, smidige krop bevægede sig på en frisk, ungdommelig og nærmest lykkelig måde.
Han vidste, at hun nød denne dag til fulde.

Zuresh sendte et smil til musikeren - og sluttede sig så til Shado, med sine egne trin.
Måske overraskende, var han en dygtig danser - og det tog ham kun få sekunder at finde trin og bevægelser, som passede til hendes.
Han lo som han dansede rundt om hende.
"Du kan danse!" sagde han.

Hun grinede alt i mens hun snoede rundt. Det var ikke ofte folk fik chancen af hendes grin, ikke der virkelig var noget ud over det sædvanlige ved det, men hun holde sig mere seriøs omkring folk, fremfor grinene. Man kunne sige Zuresh fjernede vise af hendes murer, og selvom de ikke alle var fjernet, ligesom hun ikke havde fjernet alle af hans, så var der fjernet nogen. Dette kunne også ses på hende, den måde hun smilede til ham, det kys hun gav hans kind og de gange hun havde grinet eller leet. Dette viste også hun slappede af, hun lod ikke sin lyst til kontrol overtage det hele, og i disse timer med ham havde hun virkelig blot ladet sig selv få ro.
Ved hans kommentar, klukkede hun "Det kan du også!" da hun kunne mærke hvordan hendes hjerte galoperede afsted, satte hun sig ned og sukkede "behøver vi tage tilbage lige med det samme" hun så spørgende op på ham, samtidig med hun sad og nød følelsen af både solen, men også duften af havet. Det var helt igennem fantastisk og ikke noget hun måske nogensinde ville opleve igen. Dette var samtidig også en mulighed, for at komme væk fra virkeligheden, bare at slappe af og nyde det gode selskab hun var i

Dansen fortsatte lidt, og han smilede igen da hun sagde, at det kunne han også.
"Jeg har haft en del år til at lære det!" sagde han.
Det var langt mere sandt end hun anede...

Da hun så pludselig satte sig ned i det lune, hvide sand, stoppede han også selv op.
Han betragtede hende lidt, før han med et glad, roligt smil på læben skuede ud over den stadigt blå horisont. De havde kun brugt en time her indtil videre, så klokken var omkring fire - altså var der både lys og varme endnu.

Hendes spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene, før han satte sig ned ved siden af hende.
Han lukkede øjet og tog en dyb indånding... den friske luft her ved havet var absolut vidunderlig...

"Vi kan blive her lige så længe, som du vil." sagde han så.
Og han mente det.
For han nød det lige så meget som hun gjorde.

Hun rykkede sig hen til ham, hvor hun lagde sin kind ind imod hans skulder. Hun prøvede sig frem, egentlig havde hun aldrig prøvet dette før, så det eneste hun vel kunne var at prøve sig frem. Det var anderledes, men ikke forfærdeligt. Hun ville nok mere bruge ordet behageligt til at beskrive det. Han var fast, sikkert muskuløs under jakken "Har du det ikke varmt med alt det tøj på" selvom sætningen sagtens kunne tolkes til en fræk mening, så var det nu mere nysgerrighed der kunne spores i hendes øjne, som hun vendte blikket op imod ham. Hun gav ham dog ikke lov til at svarer, før hun satte sig på hans skød og her trak hun drillende ned i hans jakke "Nu skal du ikke dække dig så meget til" hun lod sine fingre herpå glide fra jakkens skulder, og derved egentlig også hans egne skulder, op langs hans hals og op til hans kinder.
Ligeså stille udforskede hun hans ansigt med sine fingre. Hun lod fingrene glide hen over hans kinder, hen over hans øjenbryn og med en ufattelighed blidsomhed hen over hans klap. Der var nysgerrighed i hendes øjne, men også beundring. Han var jo en køn mand, og det var ikke altid hun var så tæt på en af det andet køn. For det meste var det mere til træning eller hvis hun havde intentionen om at dræbe ham. Så dette var faktisk en første gang

Det overraskede ham en lille smule, at hun kom så tæt på... at hun lagde sin kind mod hans skulder.
Hun var ny til de her ting... men alligevel var hun modig nok til selv at prøve sig frem.

Hendes uskyldige spørgsmål, som meget let kunne misforstås, blev ikke misforstået.
Men ironien i spørgsmålet gik heller ikke hans næse forbi.

Da hun hev lidt ned i hans skjorte, smilede han og skulle lige til at komme med en modkommentar - men så begyndte hun med en særlig ømhed og nysgerrighed, at udforske hans ansigt med sine blide fingre.
Han smilede ganske let, og lod hende gøre det... nød berøringen...

Så mødte han hendes blik, og sagde drillende: "Har du det ikke selv varmt i den kjole...?"
Det var ment som spas, og ikke som at han ville have hende til at tage den af, og det gjorde han tydeligt med sit blik og sit smil.

Ikke fordi han ikke ønskede at se hende... for det gjorde han.
Men fordi han respekterede hende.

Dog kunne han let fornemme hendes nysgerrighed... og da solen var så behagelig som den var, greb han fat i sin skjorte, og trak den over hovedet, så han sad i bar overkrop.

Han var stærk... ikke så meget som en bodybuilder, men mere som en slags kriger.
Veltrænede muskler dækkede hele hans overkrop - men på en naturlig måde, og på en måde der gjorde ham ganske flot.
Der var ikke meget blødhed over hans udseende - faktisk så han ud som om han kunne knække hende på midten, hvis det var det han ville.

Underligt nok, bar hans krop ikke et eneste ar, ud over det, som læderklappen dækkede.

Hun rødmede svagt, men grinede "Sikke en charmører du er, forsøger du at charmere tøjet af mig" hun lod som om hun var chokeret, selvom det var tydeligt at hun ikke var det. Da han trak skjorten af, lod hun blikket glide ned over hans bryst "Jeg må sige jeg er ret heldig, sådan at fange opmærksomheden var sådan en smuk herre" han bar den muskuløre bygning, som hun selv kunne finde tiltrækkende. Det var ikke noget udover det sædvanlige, men det var tydeligt nok til at se, at han ikke just bare sad på sin røv hele dagen. Hun vidste han ikke var nær så ung som det hans krop gav udtryk for, og selvom hans krops alder var ældre end det hun selv var, så gjorde det for hende faktisk ikke noget. Hans udseende havde vel egentlig heller ikke gjort hende noget, det var i sidste ende nok en stort plus han havde det med sig.
"Luk øjnene, jeg vil prøve noget" hun holde sin hånd op foran hans øjet og samtidig også klappen. Hun strøg igen sine fingre hen over hans hud, denne gang bøjede hun sig dog ned. Her trykkede hun ganske kort sine læber imod hans. Der var intet stort i det, man kunne næsten kalde det et tantekys, fordi det var hurtigt. Før hun lod ham reagere, var hun også selv på benene. Hun trak sin kjole af og kastede den i hovedet på ham. Kun iført et par sort trusser, og en sort bh løb hun imod vandet. Det varme vand fik hende til at sukke, men det gav samtidig også et blask da hun løb i og til sidst endelig sprang under

"Måske... man er vel mand." sagde han så, igen med det humoristiske glimt i øjet.
Hendes blik, og hendes komplimenter, landede på et varmt sted.
Måske var det fordi det var hende der sagde det, og fordi hun virkede så ærlig omkring alting... ordene gjorde ham glad.

Dog... skulle hun bare vide hvordan han havde set ud tidligere...

Da hun sagde at hun ville prøve noget, lukkede han øjet med det samme, og mærkede hvordan hun lagde hånden over hans øjne så hun var sikker på at han ikke kunne se.

Og så kom kysset...
Selvom det bare var et hurtigt og forsigtigt kys, sendte det en helt speciel følelse igennem ham, og han mærkede hvordan hans hjerte begyndte at hamre hurtigt og hårdt.

Så fjernede hun hånden, og med ét, fik han hendes kjole lige smask i ansigtet.
Han lo, og fjernede den mens han så efter hende.

Dog nåede han ikke at se meget, før hun forsvandt ned imellem de rolige bølger, og gik under for at nyde det skønne vand.

Zuresh rejste sig op og gik ned til bredden, hvor han så efter hende med et varmt smil.
Han overvejede lidt om han skulle hoppe i... men at komme tæt på hende lige nu, hvor hun var så afklædt...

Det var svært at se under vandet, mest af alt fordi den høje salt procent i vandet, ikke just gav den største mulighed. Men følelsen af det køllige vand imod sin hud, det var fantastisk og ubeskriveligt. Hun havde aldrig følt noget lignende dette før. Selvom hun var afklædt, hvilket egentlig også gjorde hendes ar og også nogle af hendes tatoveringer var vist frem, men hun gav egentlig ikke dette den store tanke. Blot det at svømme rundt i vandet var perfekt og da hendes lunger igen skreg efter ilt, dukkede hun igen op ved overfladen. Hun grinede og vinkede til ham, samtidig med hun fik fjernet vandet fra sit ansigt "Kommer du i, eller skal jeg svømme rundt helt alene" hun var allerede svømmet et godt stykke ud, så hun var nød til at råbe det til ham, dog var hun ikke i tvivl om at han ville høre hende. En ting var at der næsten ingen vind var, men han virkede ikke som en mand med den værste hørelse i hele verden.

Han så hende dukke op igen, et godt stykke ude. Hendes ord nåede ham med lethed, da der nærmest ingen vind var, og da han havde en glimrende hørelse.

Men han tøvede stadig... ville gamle lyster mon dukke op igen, når han så hendes krop?
Ville han ende med at miste kontrollen, ligesom dengang?
Han ønskede ikke at tænke på det... for han vidste at han et eller andet sted ville nyde det, hvis det skete.

Men... på den anden side...
Han var en anden nu, og selv hvis den gamle, sadistiske trang skulle dukke op igen, ville han højst sandsynligvis være i stand til at standse den, før han gjorde hende noget.

Så han smilede, sparkede sine sko af, og løb ud i vandet.
Han dykkede ikke, af hensyn til læderklappen - på trods af at den ikke ville tage skade af det.
Alligevel var han en hurtig svømmer, og det varede ikke længe før han nåede ud til hende.
Her stoppede han op og trådte vande, mens han kiggede på hende med morskab i blikket.

"Det ville være upassende at lade dig svømme rundt helt alene. Og kedeligt." sagde han.

Hun fik et lettere bekymret udtrykke frem, specielt da han udviste en vis tøven. Havde hun gjort noget forkert? Eller var der noget galt? Dog forsvandt det ligeså stille, da han smed skoene og her på svømmede hen til hende. Det var om ikke andet stadigvæk at finde i hendes øjne, selvom hun bar et lille smil på sine læber. Hun grinede over hans ord "Det er rigtigt, og hvem ved måske kunne der komme nogle forbi og spise mig, så kunne jeg vel godt bruge dig til at hjælpe mig" hun blinkede med det ene øje. Hun havde ingen ide om der var den slags fisk i vandet, hun vidste vandet vist var for varmt til hajer, og det kom an på hvilken art det var. Derfor var det sjældent de angreb.
Hun svømmede hen til ham, ganske vist havde der ikke været meget mellemrum imellem dem, men nu gjorde hun det blot det mindre "Jeg er virkelig glad for det du har gjort, jeg ville virkelig gerne give igen, mest af alt fordi du ikke havde behøvet at gøre alt dette. Det er virkelig perfekt" hun bed sig i læben, og kørte de vide lokker om bag øret

Han så godt tvivlen i hendes blik. Men at fortælle hende den sandhed lige nu, ville ikke bare være underligt... det ville også være skadeligt for det, de prøvede på lige nu.

Han smilede skævt, og så sig lidt omkring.
"Jeg ved... faktisk ikke ret meget om hajer. Men der var ingen skilte inde på bredden, så jeg tror her er sikkert. Altså... lige ud over at jeg er her." sagde han, hvorefter han blinkede til hende.

Hendes næste ord om taknemmelighed, fik ham til at ryste ganske let på hovedet, mens han selv nærmede sig hende de sidste par centimeter, så de nu var næsten lige op ad hinanden.
Hans blik mødte hendes, og med sin hæse stemme, sagde han:
"Jeg gjorde det her fordi jeg havde lyst. Når man møder en kvinde som dig... så må man også være lidt modig, ikke sandt?"

Og så lænede han sig frem og gav hende et ganske let kys på munden.
Endnu engang dukkede varmen op inde i ham, og han fik en lille lyst til at lægge armene om hende - og til at kysse hende intenst.

Måske ville han også gøre det... lidt senere.

"Hajers hørelse er virkelig god, så hvis folk bevæger sig meget rundt i vandet, kan de nemt høre det. Derudover reagere de mest på lugten af blod, så længe ingen af os bløder tror jeg vi er i sikkerhed. Selvfølgelig hvis man så bort fra at du er her" hun rullede med øjnene, men kunne dog ikke holde smilet tilbage "Det er så underligt, for her er dog det jo dag, men det sted vi forlod var aften og jeg føler mig underligt træt. Jeg kan ikke forklarer det" hun var døsig, men samtidig heller ikke så træt at hun ville besvime. Måske var det fordi hun ikke var vant til at være så længe oppe, derudover var hendes krop vel heller ikke indstillet på mentalt at klokken var mange, men at det uden fra så ud til at være tæt på aften.
Hun rødmede som han selv svømmede tættere på ham. Hans ord, fik et blidt smil frem på hendes læber og hun skulle netop til at svarer, da han kyssede hende. Hans læber var overraskende bløde, blødere end hvad hun havde forventet. Med sine øjne lukket, gengældte hun kysset "Det har du ret i, nogle gange må man bare være modig" hun følte sig fuldkommen åndeløs, dette var en meget interessant date og helt klart en af de bedste, vis ikke den eneste.

Han lo kort ad hendes ord. Det var klart... hendes krop var 'indstillet' til en anden tid.
Selv var han upåvirket, for han behøvede faktisk ikke søvn, selvom han skam nød den.

"Jeg tror nok det kaldes... jetlag." sagde han.
"Det tager flere dage at komme af med det. Hvis du er for træt, kan vi godt tage tilbage til Di Morga. Der er klokken væsentligt mere end den er her på St. Lucia."

Et eller andet sted var han glad for, at han ikke rigtig kunne se hendes krop lige nu, eftersom kun hendes hoved var oven vande.
På den anden side, ønskede han naturligvis at se hende - og mere til.
Dog agtede han at holde ord, og tage tingene med ro.

"Hvad siger du? Hvad vil du helst?"

Hun trak på skulderne, det kunne sagtens være det. Måske var der vel også det faktum, at hun på denne dag havde fået flere indtryk ind, end hun havde gjort i mange år. Hun skulle slappe af, således hendes hjerne kunne gå igennem alle de ting, der var sket. Hun vidste dog ikke helt om hun allerede ville tage hjem, det var hyggeligt her og tanken om hverdagen var ikke just imødekommende. Hun lagde sine arme omkring hans hals, samtidig med hun holde sig oppe ved hjælp af sine fødder "Hvis jeg tager tilbage, hvem ved så hvornår jeg får dit skønne ansigt at se igen. Hvem ved om du glemmer lille mig" hun trak på skulderne, og smilede til ham.
Blidt kyssede hun ham, før hun svømmede væk "Vi kan sagtens tage tilbage" og med disse ord svømmede hun tilbage imod stranden. Som hun steg op fra vandet, og bevægede sig ind på sandet vred hun håret for vand. Hun så ud imod ham, og vinkede smilende