All this time I thought I was safe... XXX

Ikke en lyd var til at høre i den store villa. Lyset var slukket over alt og det virkede mere eller mindre som om der ikke var nogen hjemme. En lyd brød den ellers vidunderlige stilhed der var over stedet og et gab kunne høres et sted i villaen. Værten var vågnet. Mange ville syntes det var et underligt tidspunkt at vågne på, måske hvis man ikke var samme race, men for dette væsens race var det ganske normalt ikke at vågne før solen var forsvundet fra himlen. Lyden af nogle sløve fodtrin kunne svagt høres og en skikkelse kunne svagt antydes i mørket. Havde man skarpe øjne ville man kunne se det var en kvinde. Formerne var ret afslørende på dette punkt, da der ikke lige frem var meget der dækkede. Døren til badeværelset blev åbnet og lyset blev tændt. Hun skar en grimasse over det skarpe lys, men vendte sig ret hurtigt til det alligevel. De blågrønne øjne flakkede fra side til side for at spotte den sorte natkjole, som altid hang på en knage der ude. Man kunne sige det var en del af hendes morgen ritual? Den kjole på, i køkkenet efter blod og så over i sofaen for at se om der var et eller andet i tv’et der var værd at glo på, hvilket ganske vidst var yderst sjældent. Med rolige skridt gik hun tilbage til soveværelset og tog sin telefon og fortsatte ud i køkkenet. Ikke en eneste besked fra Kuuma, hvilket var en hel befrielse for hende. Hun havde i flere dage siddet bag skrivebordet med tons af papirer som han ikke selv havde ordnet. Ak ja, sådan var det nok at være sekretær. Hun åbnede skabet og greb om den første flaske blod hun kunne få fat på. Hun havde været klog nok til ikke at stille det i køleskabet, eftersom hun vidste det ville være for koldt og stod det i et varmeskab ville det ende med at blive for varmt.. Men stod det i skabet eller køkkenbordet var det som regel den perfekte temperatur for hende. Hun hoppede over armlænet på den sorte lædersofa og lod sig nærmest glide ned i den inden hun dovent rakte ud efter fjernbetjeningen.

Dyreprogram… Krimi serier… Nyheder…. Hun sukkede inden hun lod den stå på en tilfældig kanal som endte med at være en film. Hun havde ikke set den og var heller ikke just interesseret i at se den, men hun havde brug for en eller anden form for baggrundsstøj og hun gad ikke sætte sig ved sit klaver.. Hun var ikke vågen nok til at kunne koncentrere sig om at skulle følge nogle noder eller huske en melodi. Flasken med blod blev åbnet og ret hurtigt tømt. Et nydelses suk undslap hende inden hun gik op i køkkenet igen for at smide flasken ud. Egentlig burde hun tænde bare lidt lys, trods hun havde perfekt nattesyn og tv’et i sig selv gav faktisk rigeligt med lys efter hendes smag. Hun fnøs kort over sig selv og gik tilbage i hendes sofa, sank ned i den og rettede blikket mod den film der egentlig ikke sagde hende en skid.

Åh hvilken fryd! Og dog boblende vrede på en gang.... Denne nat havde Zakaroff aflyst alt andet arbejde, havde ikke påtaget sig nogle andre opgaver. For denne nat, skulle være noget ganske særligt. Bare tanken alene gjorde ham boblende af raseri og dog så utrolig spændt på samme tid. Aldrig havde et mål undsluppet ham. Og kun en eneste gang, var der en der havde undsluppet at betale for Zakaroff's arbejde. Og nu var hun så her i byen. Lige under hans næse... Åh det skulle virkelig nydes.... De nødvendige våben og redskaber blev gjort klar og gemt væk i den sorte frakke. Normalt set ville han tage tætsiddende sort tøj på, men denne nat bar han et sort jakkesæt da han skulle på fint besøg. Det hæmmede ham alligevel ikke. Så tog han bedemandshatten på og forsvandt ud i den stadig nyfødte nat....

Efter en hurtig tur, var han snart ude ved hendes villa hvor han i første omgang sørgede for at undersøge omgivelserne. Det lå jo i hans natur at være klar. Kort efter viste det første tegn på liv sig og han fik øje på hende. "Svetlana...... Den himmelske krop er ikke til at tage fejl af..... Den himmelske duft... Snart....."
Lydløst og uset sneg han sig tættere på og så som hun kom fra badeværelset i en sexet natkjole der var som syet på hende.
Roligt og tålmodigt fulgte han hendes tur ud i køkkenet og så tilbage i sofaen hvor hun nu sad og kedede sig med en film.

Det var her Zakaroffs mere teatralske natur blev tydelig. Hun skulle have lov til at blive lidt paranoid inden han for alvor meldte sin ankomst. Så med hænderne i lommen stillede han sig ved det ene vindue så hun fik et glimt af hans ildevarslende silhouet fra tv'ets lys. Men han ville være ude af syne lige så hurtigt igen

Atter greb hun om fjernbetjeningen og forsøgte at finde et eller andet efter hendes smag, men intet.. Absolut intet! Hun sukkede inden hun gik op og åbnede køleskabet for at finde et eller andet hun kunne spise, men der var heller ikke ret meget, hun var trods alt vandt til at spise ovre ved Kuuma, så det var sjældent hun havde mad hos sig selv. Hun sukkede og lukkede igen skabet før endnu en flaske blod blev hevet frem. Med rolige skridt gik hun på badeværelset for at få noget vand i hovedet, måske kunne det gøre hende bare lidt mere vågen end hun var nu? To hurtige plask med vand og derefter duppede hun sit ansigt med et håndklæde. Denne nat kom virkelig til at blive lang, hvis der ikke var noget i tv’et eller hvis Kuuma ringede efter hende. Hun havde besluttet sig for ikke at skulle i byen denne nat, eftersom hun havde brug for at være sig selv og slappe af.

Hun stoppede i gangen mellem badeværelse og stue og så omkring sig. Hun havde en eller anden følelse af der var nogen i villaen, men hvem skulle det være? Døren var stadig låst og hun havde ikke nogle vinduer der stod åbne. Hun rystede kort på hovedet og gik ind i stuen igen ”Dakotah…” sagde hun svagt til sig selv og så på sine rystende hænder. Følelsen af der var en der så på hende gav hende en klump i halsen og hendes hænder rystede. Men der var jo ikke nogen var der? Hun tog flasken i hånden og satte sig igen tilrette i sofaen inden hun tog en slurk af flasken. Hun var ved at spytte det ud over det hele grundet den skygge der dukkede op fra tv’ets skær.

Panisk for hun op i sofaen og kastede blikket mod vinduet, men der var ikke en eneste at se ”Nej… Nej, nej, nej, nej…. ” hele hendes krop begyndte at dirre og hun blev nødt til at sætte flasken fra sig så hun ikke spildte mere. Hun rystede på hovedet og grinte næsten som en anden skizofren. Der var jo ingen… Det var sikkert bare et af de træer hun havde i haven der havde kastet en skygge og hendes øjne der havde spillet hende et puds. Hun tog nogle dybe vejrtrækninger og samlede noget mod til at række ud efter fjernbetjeningen for at finde noget lidt mere muntert. Dyr.. Ja dyr, det ville gøre godt lige nu.

Åh der var nu intet som frygt der begyndte at sprede sig i så dejlig en krop. Det gav så ufattelig mange muligheder. Men det var ikke tid til at afsløre sig selv endnu men måske han kunne hjælpe hendes hukommelse på vej. Han fandt den dør i huset der var længest væk fra stuen og fik nemt og lydløst lirket den op. Så låste han efter sig og forsvandt i mørket. Her kunne ingen sanser finde ham overhovedet.

Først smuttede han op til hvad der var hendes soveværelse og kiggede sig lidt omkring. Hun havde nu udsøgt smag.... Nu var det næste skridt for at gøre hende endnu mere bange. Ganske forsigtigt åbnede han vinduet så det ville klapre lidt når vinden kom. Så blev han endnu en gang væk i mørket og skyndte sig nedenunder og fandt en god mørk plads og gav sig til at vente.

Hvor var det dog fristende bare at træde frem nu.... Men så ville han jo ødelægge overraskelsen. Skulle det komme til at hun gik ovenpå, ville han udnytte tiden til at lægge en sort rose på hendes sofabord hvorefter han gemte sig igen