I thought you were.. Dead... (xxx)

Sted~ I et cirkustelt... Derefter i hendes vogn.
Tid~ Sen eftermiddag.. Omkring 17:45.
Vejr~ Koldt, man er bestemt ikke i tvivl om det er ved at være vinter.
Omgivelser~ Først en masse gæster der er inde for at se cirkus... Derefter inventaret i hendes skurvogn.
Påklædning~ En sort gymnast dragt med nogle røde sten på.. Når hun kommer over i vognen skifter hun til et sæt undertøj samt en morgenkåbe af sort silke, hvor der på ryggen er en hvis ulv. 

EMNET ER TIL NIGHTRAGE!

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Der var cirkus i byen.. Det virkede på en måde absurd på denne årstid, eftersom det var normalt at de var på turne i sommer halvåret, men dette cirkus var heller ikke kendt for at holde sig til ’reglerne’… Lad os bare sige det ikke var normale væsener der var i dette show, ikke noget med ene af mennesker, eller noget.. Men noget langt mere unikt.. Monique var blot en af de mange outcasts der var blevet samlet op rundt omkring i verden, men efter Nord Amerika og løsrivelsen af det eneste sted hun havde følt sig hjemme… Så var hun stukket af fra sin far og havde stødt på direktøren for dette cirkus. Dom, en mand af få ord, men han var venlig… Nogle ville mene alt for venlig, eftersom han havde tendens til at være glad for kvinderne, men kun dem på hans egen alder, mens de andre blev behandlet som var de hans døtre eller sønner. Hun kunne personligt godt lide denne mand og når han var i hendes nærvær var hun som regel rolig.. Men måske fordi der var noget over Dom som mindede hende om en tilbage i Nord Amerika?
 
Det var snart hendes tur til at komme på scenen og hun havde stået klar i godt tyve minutter nu. Hendes outfit bestod af den sædvanlige sorte, tætsiddende gymnastik dragt, hvor på der var nogle røde sten på, der kastede et genskær ud når lyset ramte. Hun tog dybe vejrtrækninger og kunne mærke hvordan hendes krop sitrede af spænding. Hendes makker kom op bag hende og prikkede hende i siden ” Are you ready for this O’neal? Its the last performance.. ” hun så over sin skulder og sendte partneren et smil ” I was born ready Valuev” sagde hun og rettede igen blikket mod forhænget foran hende. Da deres navne blev nævnt gik de begge ud på scenen og bukkede før de fire stykker stof faldt ned fra loftet. De fleste sad med forundrede blikke og blev positivt overraskede da musikken startede og de to kvinder hoppede op i de to stofstykker i hver havde fået og nærmest begyndte at danse. Hvad publikum ikke kunne se var at Monique havde tårer i øjnene.. Hun hadede denne sang, da den mindede hende om alt for mange ting fra hendes fortid.. Både gode såvel som dårlige.
 
Sangen sluttede og de kom igen ned på jorden. Hun så på sin partner og nikkede ganske kort og to ud af de fire stof stykker forsvandt op under loftet.. Et stykke til hver denne gang. Hun rystede, hun var vitterligt talt bange for dette nummer skulle gå galt, trods de havde vist det over flere hundrede gange.. Hun lukkede kort øjnene og lyttede til musikken der startede inden hun kravlede op og begyndte at lave flere tricks. Hvis det ikke var fordi hun havde trænet, ville dette uden tvivl være livsfarligt, var det alligevel… Hun skulle bare falde ned og lande forkert.. Sangen stoppede og de kom igen ned på jorden og de bukkede for publikum der var ellevilde. Hun frøs, hun spottede en mand mellem publikum.. Men det kunne ikke? Hun skyndte sig af scenen og nærmest løb over til sin vogn… Hun stillede sig med ryggen op af sin dør og sank sammen ” It… Can’t be…” mumlede hun for sig selv inden hun sukkede og kom igen op og stå. Hun fandt sin kuffert frem og hev et sæt normalt undertøj ud, ganske formelt, sort og med lidt blonder. Mens hun var på vej mod badeværelset i vognen smed hun sin dragt. Hurtigt fik hun grebet fat om den sorte silke morgenkåbe og kom ud til undertøjet, som hurtigt kom på og blev dækket af morgenkåben. Hun smed sig på sengen og udstødte et frustreret suk ” I was sure I saw you die…” sagde hun stille til sig selv inden hun mærkede hvordan tårerne begyndte at presse på, men hun holdt dem inde. 

// sang 1

sang 2  //

Denne her by mindede mere og mere om området han kom fra... Altid var der nogen der ville slås, altid var der nogen der så fornøjelse i andres lidelse.... Tja det var vel efterhånden sådan det var. Nightrage kom i hvertfald aldrig til at kede sig.... Men i aften skulle i hvertfald gå med noget hvor Nightrage ikke blev pirret. En aften uden kamp eller kløer kunne være rart. Da han alligevel havde haft ok arbejde og der var cirkus i byen, fik han den pludselige indskydelse at tage i cirkus. Billetten kostede ganske vist meget af hans løn men nu skulle det være.

Han fik betalt billetten og fandt hurtigt ud af som han kom der ind at der var lidt mere end bare mennesker i dette cirkus. Men han satte sig ind og forholdte sig i ro og ville bare nyde forestillingen. Når der nu var så mange andre skabninger ville dyrene nok heller ikke blive forstyrret af ham.
Egentlig var det noget imponerende så han kiggede med spændt indtil akrobaterne kom. Et eller andet ved dem var bekendt. I hvertfald ved hende. Nærmest som et minde ved fortiden der rørte på sig. Da de så stod og nummeret var slut, fik han et glimt af hende og kort stod tiden nærmest stille.
"Monique......."

Han blev hurtigt enig med sig selv om at skulle møde hende men det virkede ikke rigtig til man måtte. Men den kæmpe mand han var blevet var næsten lige så god til at gemme sig som bæstet i hans indre. Så det tog ham heller ikke lang tid at finde frem til hendes vogn hvor han bankede stille på og gjorde sig klar

Hun lå på sengen og stirrede op i loftet. Hende hendes virkelighed var ved at rumle sammen, hun havde  det som om hendes fortid kom tilbage til hende… Hvordan hendes far havde været overfor hende de gange han havde opdaget hun var stukket af ud i skoven for at se Charlie. Hun bed sig i underlæben da hun mærkede hvordan tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder. Fandens også! Hun satte sig op og tørrede tårerne væk. Fortiden var virkelig ikke et sted hun kunne lide at være, hvilket var derfor hun havde joinet det cirkus i første omgang, for at stikke af fra Nord Amerika så hun kunne starte et nyt liv.
 
Hun blev løsrevet fra hendes tanker og så mod døren. Hvem ville have fat på hende nu? Hun rejste sig fra sengen og tørrede tårerne ordentlig væk. Hurtigt kastede hun sit blik på det lille spejl der var på hendes væg ikke langt fra døren. Man kunne kun svagt tyde hun havde grædt med mindre man kendte hende hundrede procent. Langsomt åbnede hun døren og stivnede nærmest da hun så hvem det var. Han var… Hun så ned i jorden og rystede over hele kroppen ”C… Charlie.. ” sagde hun og så på ham ganske kort inden hun trak til side for at lade ham komme inden for. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre eller sige for den sags skyld. Hun gik over til en sort lænestol hun havde til at stå inden og satte sig. Hendes blik rettede sig mod ham og mærkede igen hvordan tårerne pressede på.
 

” I thought you… “ sagde hun stille og snoede sin finger ind i snoren der holdt hendes morgenkåbe på plads. Hun forsøgte inderligt at holde sig i skindet, forsøgte at holde tårerne tilbage, men det var svært…

Han stod først som frosset da hun åbnede døren og stammede nærmest:
"I.... Monique?.... I...... Uhm...."
Hvorfor i alverden lød han også så dum lige nu? Da hun trådte til side, blev han stående på trinnet og virkede som om han ikke vidste hvad han skulle gøre. Først kiggede han bare efter hende, hun var allerede den gang utrolig smuk, men hun var virkelig vokset siden den gang.
"I never thought i should see you again..... May i come in?......"

Han blev stående på trinnet indtil hun sagde det var ok for ham at gå ind. "I was almost..... I awakened that very night.... Leaving behind a.... Bloody mess... I uhm.... You look great..... I..." Selv var han klædt i meget slidte jeans og en sort t-shirt der virkede meget stram. "Sorry i look so......"
Mere nåede han ikke at sige inden et par stykker råbte efter ham: "Hey asshole! You cant be here! Beat it or else!"

Hun hørte hvordan han stammede og så på ham som han stadig stod på trinet. Hun havde egentlig regnet med han havde gået ind da hun var gået over i stolen og havde givet ham plads til at gå ind ”Ofcause..” sagde hun inden hans ord om hun så godt ud. Hun bed sig i underlæben af ren usikkerhed før hun rettede blikket mod ham ” Charlie I…” mere nåede hun ikke at sige før hun hørte en der råbte efter ham ude fra. Hun nærmest for op af stolen og gik forbi ham over mod dem ” Touch him and I swear I will rip your throat out at the next fullmoon” sagde hun ud mellem sine sammenbidte tænder inden hun fortsatte ” And I promise you… It will be grim…” sagde hun og kneb øjnene sammen. De trak sig tilbage og sagde ikke yderligere før hun vendte sig om for at gå tilbage mod sin vogn. ” Aww wolfie is getting pissed…” sagde en af kvinderne og grinede hysterisk bagefter… en af mændene gav hende en knytnæve mod skulderen ”Don’t say that Audrey… I’ve seen what she can do..” sagde han og forsøgte at hive tøsen med væk, men der havde Monique allerede fået fat omkring kvindens håndled. Hun fandt sig som regel i meget, men når folk kommenterede på hendes race… manden slap hende og bakkede tilbage, hvilket fik Monique’s anden hånd til at gribe fat omkring Audrey’s hals ” I promise you Audrey… I will start with your legs.. Slowly eat my way up.. Tear you inside out and watch you die slowly… Fuck of before I choke you” sagde hun og og nærmest kastede hende fra sig inden hun knækkede nakken og vendte sig for at gå tilbage til sin vogn og denne gang… Kom der ingen kommentar.

Hun skubbede svagt til Charlie for at få ham inden for inden hun lukkede og låste døren bag hende. Hun kunne mærke hvordan hendes ben gav efter under hende og hun faldt til jorden. Hun var ikke vandt til at have sådan nogle udbrud, men når man kom tættere og tættere på fuldmånen kom de oftere og oftere. Hun faldt på sine knæ og tog sig til hovedet ” S.. Sorry ’bout that..” sagde hun og rejste sig før hun smed sig på sengen på ryggen og så på ham. Hvad var det lige hun havde gjort! Og så foran ham.. Han havde aldrig set hende sådan… Ikke så vidt hun kunne huske, men hendes indre monster var også blevet mere dominerende siden hun var ung… Meget mere end det plejede. Det skræmte hende, for hun kunne intet gøre for at stoppe det. Hun sendte ham et svagt smil ” Y.. You were saying?” sagde hun og så på ham afventende.

Den gang de råbte tilnærmelser kunne han godt mærke Nightrage røre på sig og det ville han egentlig undgå, da hun jo ikke havde set ham sådan. Men hans øjne skiftede til rovdyrgul og neglene knagede til de lignede kløer. Men hendes reaktion på dem, undrede ham lidt men han forstod. Det var jo tæt på fuldmånen.
Han gik med hende som hun skubbede ham ind hvor han så sænkede hovedet lidt. Han var jo noget større end sidst de så hinanden. Efter han havde trukket vejret dybt et par gange blev det nemmere at styre så hans øjne blev normale igen.
"It's ok.... Was feeling it myself...."

Han satte sig roligt i lænestolen og smilede lidt forsigtigt tilbage til hende og sagde: "I was going to say sorry that i look so much a mess when you look.... Still not good at words i guess.... I saw you and i had to see you.... I only learned that you left when...... I woke up.... I.... Well the Tribe is gone now anyway..... How have you been?...."
Han virkede meget roligt men lige som ham var hun jo født med det så han vidste jo godt vreden hun bar

Hun så op i loftet og sukkede. Forbandede fuldmåne, det var dens skyld hun var så fyldt af vrede, men hun vidste han forstod hende.. For han var lige som hende. Hun så på ham og himlede med øjnene før hun satte sig op ”Since when have you been a mess?” sagde hun stille og bed så væk da han nævnte stammen. Var de… Hun knyttede hænderne og nærmest peb ” I had to leave… Even though I… ” hendes stemme knækkede og tårerne begyndte igen at presse på, men hun fortsatte ” We went back, though my dad knew how I...” hun stoppede og tørrede tårerne væk fra hendes kinder. Hun hadede at være sådan over for ham, dog mindedes hun kun han havde set det en gang og det var da hun skulle rejse. Hun havde fortrudt det lige siden..
 
Hun rettede blikket mod ham igen og løftede skuldrene ” Well.. Uhm.. Dad is sick.. I’m with this freakshow, after I left the States… I joined them, to get away from my dad and try to forget..” sagde hun inden hun rejste sig og gik mod badeværelset og kom tilbage med en talisman. Hun bed sig i underlæben og knugede hånden omkring den før hun viste ham den ” It’s just hard to forget the past pup.. When this is following me around on every trip..” sagde hun og satte sig på kanten af sengen og så ned mod talismanen i hendes hånd. Ja hun havde efterladt ham i skovene, ikke med hendes gode vilje, men hun gjorde det! Hun vidste hvordan det hele ville ende, men hun kunne intet gøre udover at stå på sidelinjen og se på hvordan det hele langsomt smuldrede.
 

” I’m sorry C.. Charlie… I shouldn’t have brought the caravan here.. “ sagde hun og så ned I jorden. Hun havde det elendigt, men var et eller andet sted stadig væk glad for at se ham igen… Hun turde bare ikke vise ham det. Det de havde da de ikke var ret gamle og så til midt teenager årene var ganske enkelt fantastisk, men så måtte hun rejse… Det gjorde ondt… Og hun tvivlede på Charlie stadig havde de samme følelser og om det overhovedet ville komme til at gå, hvis de forsøgte endnu engang.

Han så helt roligt på hende og smilede varmt til hende fuldstændig som han også gjorde den gang. "I know Monique.... I know why you had to leave.... And i'm not angry or anything.... Believe me that night it was best that you werent there... Did you ever hear that the tribe was wiped out? That happened that night by these hands....."

Da hun så kom tilbage med talismanen, kunne han ikke lade være med at grine lidt og tog sin egen talisman frem hvor hendes gave hang i. "Pup?..... Havent been called that for many years.... I'm not like other werewolves though... But then again you always did... But yes... The past is hard to forget.... But sometimes you just have to embrace it... I had to...."
Han satte sig ved siden af hende på gulvet og kiggede på gaven fra hende imens han sukkede smilende over minderne.
"Why say sorry?..... I'm very happy to see you again.... So it was a good thing you came. But i'm very sorry that you thought me dead.... I never meant to..."

Han drejede sit hoved og kiggede op på hende med et varmt smil. Det var egentlig skønt at se hende igen

Hun så på ham med et trist blik. Hun vidste han var stærk, for de havde tit sloges for sjov, men altid havde han overmandet hende, men at han ligefrem… kort bed hun sig i underlæben ” My father didn’t tell me shit” sagde hun og rettede igen blikket mod talismanen i hendes hånd. Hans kommentar om ’pup’ fik hende kort til at fnise. I hendes øjne havde han altid blot været en pelsbold, trods hun ikke havde set ham under en fuldmåne.. Selv hvis hun havde så var det slettet fra hendes hukommelse.
 
” My father told me you were killed… I was… heartbroken…” sagde hun og så på ham med et svagt smil inden hun fortsatte ” The night I was told I swear… I have never been closer to suicide, then I found your talisman and I got hope back.. “ sagde hun og så væk. Ugh, siden hvornår var hun blevet så følelses ladet?  Normalt var hun ikke typen der viste ret mange følelser med overfor denne mand var det noget helt andet.. Hun havde været klar til at rive rødderne op tilbage i Irland og bosætte sig i Nord Amerika sammen med ham, men hendes far forbød hende det og hev hende med tilbage. Hun så på ham igen ” I know.. I know Charlie.. ” sagde hun og sendte ham et skævt smil igen.
 

Hun kunne mærke hvordan hun var begyndt at falde til ro igen. Hendes krop rystede ikke længere og hun følte sig på en måde hjemme… Charlie var der, hun var i sin vogn og de havde hinanden igen, eller teknisk set ikke helt, ikke at hun sigtede efter det, men hun ville ikke have noget i mod han blev der.. Bare lidt.

Han grinede lidt, kyssede sin talisman og pakkede den ind under den hårdt belastede t-shirt hvorefter han drejede sig lidt så han bedre kunne se hende. "Believe me it takes alot more to kill me... I made a kind of peace with my inner beast.... I can control it to a certain degree now.... Your father tried to kill me, or some of his hirelings did. They failed...."
Så rakte han sin store hånd hen så hun hvilede hendes hånd med talismanen i hans og sukkede en gang.

"I'm glad you kept the hope.... I almost lost it a while back. I was captured.... And forced to stay changed and fight in a cage. But somewhere deep within i knew there was something or someone to see again.... And here i am..."
Så trak han lidt på skuldrene og man kunne mærke han var meget forsigtig med egentlig at røre hende da det var tydeligt hvor snavset han egentlig var.
"Well i would love for you to see my home.... But it's only a simple campsite.... Not fancy like this place..."

Selvom han var meget forsigtig med at røre hende så skulle hun stadig mærke at han godt kunne lide at være der. Han havde sådan set heller ikke lyst til at gå

Hun så væk da hun vidste hendes far havde forsøgt flere gange at få Charlie myrdet, men de havde fejlet hvilket havde frydet hende ” The hired people couldn’t do shit… And they were…” hun så væk og knugede omkring hendes talisman. De mænd havde flere gange forsøgt at komme i bukserne på en ung Monique, men hver gang havde hun gået amok og endt med at slagte dem. Det var nok en af de ting Charlie endnu ikke havde fået at vide, hvilket sådan set var fint… Mændene var alligevel døde eller så gamle de ville dø inden længe. Hun rettede blikket mod ham og smilede kort ” At least my father is dying slowly… The inner wolf is slowly killing him… ” sagde hun og så på talismanen.
 

” I can’t say how happy I am to see you again Charlie.. You are not that kind of beast… You’re not meant to be locked in a cage.. Not my Charlie..“ sagde hun og bed sig kort i læben da det gik op for hende hvad hun lige havde sagt. Hans svage berøring fik et blidt smil frem på hendes læber. Hun vidste godt han var snavset, men hun var ligeglad. Med et smil tog hun hans hånd i sin ” I’m not made of glass you know” sagde hun og bed sig i underlæben som en hentydning på han ikke behøvede at holde sig tilbage blot fordi han var snavset ” You can borrow my shower if you want” sagde hun med et smil. For hende var han ikke mindre tiltrækkende bare fordi han var snavset..

Igen kom en varm latter fra ham hvorefter han kort nussede hendes hånd og sagde:
"I'm really happy to see you to... I always liked when you called me that.... Never enjoyed the cage.... And i left quite a mess down there.... So they haven't tried to get me back..."
Så rystede han lidt på hovedet af sig selv over han var så forsigtig, det havde jo aldrig generet hende at blive beskidt men hun var bare så smuk og det var jo ikke sikker at hun havde det sådan mere.

Så tænkte han over det og hvornår han sidst havde fået et varmt bad. Det var dagen før han mistede arbejdet i svømmehallen.
"I would love that Monique.... But i dont have any clothes to change into.... And i'm not sure people would be comfortable with me running around naked....."
Egentlig havde han ikke så meget af noget som helst og det meste af tøjet var meget tæt på at være for småt grundet muskler

Hun smilede til ham da han nussede hans hånd. Hun ville nok ikke indrømme det, mens hans berøringer startede noget inden i hende, der tog hende tilbage til da de var unge og stadig fuldkommen uerfarne inden for kærlighed og hvad det egentlig ville sige at elske en anden person til fulde. Hun sendte ham et kækt smil omkring de andre ikke ville syntes det var rart med en stor varulv som Charlie til at løbe rundt nøgen. Hun kunne nu ikke se problemet i det... Men nu var det heller ikke hende der skulle se ham komme her fra på et tidspunkt.. Hvis han da smuttede igen. 

" I might be able to find some clothing for you.." sagde hun med et smil på læberne. Hun havde en god ven der var cirka på samme størrelse som Charlie og hvis hun spurgte på en pæn måde måtte hun nok godt låne, måske få det. Hun rejste sig fra sengen og pegede mod badeværet " That door is the Bathroom.. I will be back in a second" sagde hun og gik mod døren og gik ud. Hun ville skynde sig så meget hun kunne og kom tilbage til vognen. 

" Boxers... Shirt... Pants, socks, what ever you need... Let me know when you need it" sagde hun og smed det over stolryggen og så mod badeværelses døren og håbede inderligt han havde hørt hvad hun sagde og ikke kom ud uden noget på, for hun vidste ikke hvad hun skulle gøre i så fald.

Så gav han hendes hånd et roligt klem inden han rejste sig og så ned på hende. Han kunne ikke undgå at få lidt farve i kinderne over hvordan hun var klædt men det generede ikke et sekund.
"Great.... I'll hurry...."
Så gik han ud og smed tøjet på gulvet hvorefter han stillede sig ind under den varme bruser og sukkede dybt. Hænderne blev kørt igennem det skulderlange tykke hår som han bare stod og nød det. Selvom han sagtens kunne leve i naturen og elskede naturen, så var det altså rigtig dejligt med et varmt bad. Ganske vist virkede bruseren lidt lille for Charlie men han kunne sagtens stå der.

Det passede med at hun lige havde smidt tøjet på stoleryggen da han kom ud og havde meget tydeligt kun et håndklæde om livet der lige dækkede det mest intime. Imens han stod med et andet og tørrede håret, smilede han til hende og sagde:
"Now that was great..... Nature is one thing.... A good warm bath is another...."

Hun hørte døren til badeværelset gå op som hun netop havde smidt tøjet over stolen ” C.. Charlie.. ” hendes kinder blussede op og hun vendte sig om for ikke at vise det. Han var uden tvivl blevet en mand… I forhold til hvad han var den gang tilbage i Nord Amerika. Hun så sig kort over skulderen og bed sig i underlæben ” The clothing is.. On the c.. chair.. ” sahde hun og sank den klump hun havde i halsen. Hun havde aldrig haft det sådan omkring ham… men nu var de jo også blevet en del ældre.. Det var hvad.. Ti år siden de havde set hinanden sidst og de havde begge ændret sig en del. Hun havde ændret sig fra pige til kvinde og han fra dreng til mand… Og dette var første gang han nogensinde havde været så let påklædt foran hende, så hun havde ingen ide om hvordan hun skulle reagere.

” W.. Want something to… Drink?” sagde hun og fortrød med det samme hvad hun lige havde sagt.. For at komme til det lille tekøkken skulle hun forbi ham og så ville han blot have muligheden for at se hvor røde kinder hun havde fået, blot ved at se ham i håndklædet. Inderst inde håbede hun han sagde nej tak til noget at drikke, eftersom hun ikke ville kunne lade være med at kigge på ham hvis hun skulle forbi og så ville han blot se hendes kinder…

Han smilede til hende og stod lidt genert inden han tog tøjet og sagde: "Oh i'm sorry.... I'll cover up.... Thanks alot though"
Da hun så spurgte om han ville have noget at drikke, smilede han varmt til hende og sagde lidt forsigtigt: "Yes please... If it's no bother of course...."
Så kiggede han lidt ned og vendte ryggen til hende hvor han lige fik styr på tøjet. Uden egentlig at tænke sig om, smed han håndklædet men var dog rimelig hurtig til at få boxershortsene på hvorefter han lige kiggede en gang. Det virkede heldigvis som noget solidt tøj.

Langsomt tog han det på og rettede en gang på det inden han kiggede op igen og spurgte:
"Well? How does the pup look?....."
Han havde godt lagt mærke til hendes kinder og bad bare til hun ikke havde lagt mærke til hans.
"Red suits you...."

Hun bed sig kort i underlæben. Egentlig ville hun ikke have han tog tøjet på, men hun ville heller ikke virke fuldkommen desperat efter de havde været væk fra hinanden så længe og nu bare ville have ham uden tøj? Hun smilede for sig selv kort over tanken og nikkede ” Anything you… Prefer?” spurgte hun og så sig over skulderen og spottede at han havde tabt håndklædet men havde vendt sig om. Hun så mod væggen og rødmede mere. Ugh det her var nok det sværeste hun havde været udsat for, at en hun havde været så uendeligt forelsket i og stadig havde lidt følelser for stid i hendes hjem uden tøj?
 

Hun vendte sig om da hun hørte hvordan han så ud og sendte ham et smil ” You look… G.. Good” hun havde det virkelig anstrengt, men alligevel ville hun ikke have han gik.. Ikke nu hvor de endelig havde fået hinanden tilbage. Hans kommentar omkring hendes kinder fik hende til at se ned i jorden ”Shut up…” sagde hun stille før hun gik forbi ham over i tekøkkenet og åbnede det lille køleskab [color]” Water.. Proteindrink… Energydrink..”[/color] sagde hun inden hun åbnede et af de små skabe ” Whiskey.. Gin… Vodka?” sagde hun så. Hun havde lidt af hvert at tilbyde, alt efter hvad han var i humør til.

Han fik en lille hoppende og dansende fornemmelse i maven da hun sagde han så godt ud så han strøg ganske kort ned af sig selv og sagde: "Thank you.... You picked it out well then..." Når de nu stod sådan, var han ikke et sekund i tvivl om hvordan de havde det med hinanden den gang for det var der åbenbart endnu. Han havde aldrig set hende i så lidt tøj, så han måtte virkelig koncentrere for ikke at kigge hele tiden. "Well it's true... I like you blushing...."

Da hun spurgte hvad han kunne tænke sig, drejede han rundt en gang og stod nærmest lige bag ved hende og prøvede at kigge med. "I dont know.... I guess water is fine... Never done energydrinks.... And if i'm having alcohol, you need to have some with me. But no need to bother for this big pup"
Det var nu skønt at se hende igen selvom de begge to opførte sig som to teenagere der ikke helt turde erklære deres følelser.

Han tænkte slet ikke over hvor tæt de stod lige nu udover det var rigtig dejligt

Et lille smil bredte sig på hendes læber da han strøg ned over sig selv. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende og hun frygtede nærmest at det ville ende med at flyve ud af brystet på hende, eller at han bemærkede det. Hun så sig over sin skulder og kneb øjnene sammen ” Shut it… hans ord fik blot hendes kinder til at blusse yderligere op. Han var irriterende lige nu, men sådan havde han altid været.. Selv da de var børn og hun havde rødmet, selv der havde han sagt han kunne lide hun rødmede.
 

Hun stivnede da han mærkede hvor tæt på han var på hende. Svagt så hun sig over sin skulder og så hvor lidt mellemrum der var.. Det handlede nærmest om centimeter, hvilket blot fik hendes hjerte til at sidde i halsen på hende ” W.. Water it.. is” sagde hun og bed sig i underlæben da hun rykkede sig ganske svagt for at få fat på et glas. Fuck.. Enten skulle hun bukke sig forover eller sætte sig ned på knæ for at få vandflasken ud af køleskabet, men det betød blot hun ville være helt op af ham. Hun bed sig kort i underlæben og bukkede sig så forsigtigt forover i ivrigt forsøg på ikke at ramme mod ham, for hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige hvis hun ramte.  Svagt kunne hun mærke hvordan hendes bagdel svagt strejfede mod ham da hun rejste sig med vandflasken i hånden. Hun fik hurtigt rejst sig og begyndte at hælde vand i et glas til ham og rakte det til ham ”Here you.. Go” sagde hun og satte flasken på bordet foran hende inden hun vendte sig om mod ham og hoppede op og sidde på det lille bord, hvor der blot lige var plads til hun kunne sidde.

" What made you show up here Charlie? I mean at the circus?" spurgte hun og legede med snoren på morgenkåben.

"Hey i'm still your little Charlie i guess..."
Egentlig skulle han lige til at flytte sig ldit så hun havde bedre plads men det nåede han ikke før hun bukkede sig og kom til at strejfe ham hvilket også fik farven frem i hans kinder.
Det generede jo slet ikke, det var jo dejligt at være så tæt på hende, men det var måske også en lidt agressiv start at sige det.
Han kløede sig i nakken og tog imod glasset og tog sig selv i at stirre lidt men håbede dog hun ikke lagde mærke til det.

"Thank you..... I uhm.... You..... Good water...." Han rystede bare på hovedet af sig selv for hvor måtte han lyde tåbelig. Hvad skulle han også lige sige? 'Hey det føltes rigtig dejligt da du ramte mig i skridtet med din bagdek' For fanden Charlie....
Selv satte han sig overfor hende i stolen men gjorde dog hvad han kunne for ikke at kigge for meget.
"Guess i just wanted a peaceful night, and just enjoy myself..... When did you see me?...."

Lille? Det ville hun ikke just kunne sige længere, han havde altid været hende overlegen og hvis han ikke var dengang, så var han da i hvert fald nu ” Little Charlie? Hah thats not really a fitting name for you.. ” sagde hun og grinede ganske kort. Nu var det hende der var den lille og der var ikke så meget hun kunne gøre ved det.. Hun ville væde med selv i deres ’rigtige’ form ville hun være mindst, eftersom hannerne altid ville være de største. Hun mærkede hvordan hendes krop igen begyndte at sitre over hans kommentar om vandet ” The water? Yea… just regular water..” sagde hun og fniste ganske kort. Han var så sød når han var sådan.. Ikke vidste hvad han skulle sige og følte sig akavet.
 

” When I was bowing down, before running of..” sagde hun og lod en hånd glide gennem det mørke brune hår inde hun så ned i jorden. Det her var så akavet. At møde den person hun havde været så forelsket i og nu kunne hun nærmest ikke snakke med ham uden at blive samme farve som en tomat i hele ansigtet og hendes hjerte der var ved at hamre ud af brystkassen på hende. Nervøst sat hun og legede med snoren der holdt sammen på morgenkåben inden hun så på ham med et smil ” A peaceful night at a circus? sagde hun og grinede ” Then you came to the wrong place.. This is like a madhouse… Different breeds trying to get their name on the poster.. Yet for some reason it’s always the acrobats.. “ sagde hun og sukkede.

"Yeah?...."
Hold slog nærmest sig selv i sit indre over han var sådan lige nu. Han var ham den hvide mand skrev uhyggelige historier om i Nordamerika. Han var kendt som Nightrage! Og nu sad han så som en forfjamsket teenager overfor hende i den lille silkekåbe og vidste nærmest ikke hvad han skulle sige til hende. Hvorfor fanden stammede han lige?!
Hun reddede ham heldigvis med et nyt spørgsmål han kunne svare på selvom han stadig virkede så akavet.

Han trak lidt på skuldrene og sagde: "I dont know.... I have been fighting in an underground arena where you fight to the death where i was chained with hellforged chains, people wanting a trophy so they try and hunt me in the forest... And in the city at night there is always someone that gets too drunk to stop themselves... And tonight all i had to do was look..." Han blev igen lidt akavet og strøg hånden igennem håret og sagde: "It's because you're..... Really good.... And Beautiful... And good...."

Hun så på ham med et svagt smil. Charlie hørte bestemt ikke til i et bur og bestemt ikke med kæder omkring sig.. Han havde altid været en fri mand, hvilket hun også så ham som den dag i dag ”At least you’re not hunted down cause of your fur…” sagde hun og så væk. Hun kendte godt følelsen af at blive jagtet, ganske vidst var det ikke af samme årsag hun blev.. Hun var hvid varulv, en af de sjældne og derfor ville hendes pels være mange penge værd. Mange havde forsøgt og den ene nat havde det nær lykkedes dem, men hun slap ’heldigvis’ kun med et skudsår i den ene skulder som var dækket til lige nu, takke været kåben.
 
Hun blev stille og bed sig i læben ” Thank you.. I uhm… I’ve trained alot..” sagde hun og sendte han et svagt smil. Hun lod som en idiot lige nu… Som en lille teenager piger der mødte en hun var vildt forelsket i på gangen i skolen. Hun havde aldrig troet at hun skulle være sådan overfor Charlie.. Hun kendte han jo! Hun legede igen med snoren på morgenkåben.

Han trak lidt på skuldrene og kiggede så op på hende med et næsten lumsk smil. "Actually i am..... Back with the tribe, i was named Nightrage or as the White man called me 'The White Nightmare' Appearently it was a feat trying to kill the White Devil roaming the forests...."
Han tænkte jo ikke over hun ikke havde set ham forvandlet. Det var selvfølgelig også noget han helst holdt gemt grundet de mange historier. Det var væsentlig nemmere at blive væk hvis folk ikke troede man fandtes.

"Uhm yeah it has worked out very.... Very good... You are very skilled...." Så grinede han lidt af sig selv, rystede på hovedet og kiggede op på hende.
"You must think i sound like a fool..... Stuttering and all...." Dog håbede han hun forstod hvorfor. Hun havde altid forstået ham

Hun hævede et øjenbryn mod ham og bed sig i underlæben ” You’re the White Nightmare? I heard the story about a beast roaming the forests ” sagde hun og så ned på sine fingre der snoede sig omkring snoren, hun var nervøs.. Men hun havde ikke det mindste at være nervøs for, eftersom hun vidste han ikke på nogen måder ønskede at skade hende, eller det regnede hun da i så fald ikke med. Hendes læber krummede sig i et smil ”At least I turned out good.. Though its hard with the wound…” hun satte hånden for munden. SATANS! Det var præcis det hun ikke skulle nævne.. Skudsåret I hendes ene skulder som hun fik under sidste fuldmåne som endnu ikke var helet helt endnu. Hun bed sig i underlæben og så på ham ” You’re no fool Charlie… Just stuck in your head.. You weren’t like that ten or years back.. ” sagde hun og sendte ham et skævt smil.
 

Nej hun regnede da heller ikke med han var som dengang han var seksten… Men hun havde heller ikke regnet med hun ville have det så svært med at snakke med ham uden at få en underlig følelse. Hun sank klumpen i hendes hals og rejste sig op inden hun gik over mod køkkenet efter et glas vand til sig selv ” W.. Want some more?” spurgte hun og så over skulderen på ham med et skævt smil.