i need help with this item! i don't know what it is!!! ( Emilia )

tidspunkt: 20:21.

omgivelser: sit mansion, og sine vagter, umådelig rigdom i mansionen, og en smuk have, forår's rigtigt, da ved og springe ud, og muren omkring stedet, men en tung stål port da bliver bevogtet af folk fra Crossbow Security, og det tydeligt de nogle hårde negle man ikke vil bide skeer med, de patruljere også inde i haven, da snigskytter i vagttårnene, og går bevæbnedet folk på muren, og foran dørene ind til selve huset, så vel som tjeneste folk over det hele, gardnere, folk da igang med og gøre huset sommer klar, ved og male det, og meget andet, tømrer, snedkere, og flere da arbejder, under årsyn af bevæbnede vagter også.

Kuuma stod op den dag, hvor solen var stået ned, efter at have tænkt længe over hvad det var for en underlig diamant han's folk havde fundet i syd afrika, den var ikke særlig stor, men Hector, hvilket sjældent sagde noget, havde påpegede den udstråledet en ukendt kræft, og han gjorde klogt i og holde den tæt, så den var nede i han's kælder, i han's soldaters værelse, hvilket ikke var en dans på roser, da der typisk var mellem 30 og 50 soldater der nede af gangen, når de ikke var på vagt, eller ude i byen, han lå dog, med Mina og Sofie i armene, for og tænke og bide sig i læben over hvad han skulle stille op med denne diamant, han så over imod døren da Hector kom ind, efter og have banket kort, og han blev vinket ind, for at lægge et brev på Kuuma's mave, og han tog det op, for og læse det igennem, han kiggede undrene på Hector, som var forsvundet som dug for solen, han sukkedet, og læste brevet igen, Emilia? han havde ikke hørt det navn før, men hun skulle være expert i sjældne ting, og han bad sine folk om og give hende besked til et møde, for en rimelig god sum penge, hvis hun ville hjælpe ham, og hvis hun kom, han undrede sig lidt, for og stå op.

han gik i bad, barberede sin muskeløse krop, da var typisk en soldat, men han lod sit hår og skæg sidde, så han så lidt lummel ud, men satte håret pænt og studsedet skægget fint ( ca som billede ), han tog et pænt og dyrt preda jakkesæt på, så han lignede en fornem mand, iform af pæne sorte sko, et par sorte bukser i bomuld, en hvid skjorte, og et jakkesæt med et rødt slips, han syntes selv han så fornem ud, for og bevæge sig ud til sit kontor, hvor Hector ventede, med Diamanten i en boks, en lille fin hvid sten, ca en cm i bredde og længde, og han satte sig for at vente.
Emilia ville se en stor port af stål, så vel som en mur, omkradset af vagt tårne med lyslamper til og lyse i mørket, hvor da stod militær klædte vagter med britiske snigskytte riffler, og holdt øje med omgivelserne, så vel som 2 vagter foran porten, bevæbnet med britisk automat riffler, hjelme og skudsikre veste, og sorte kamp uniformer, pistol bælte og en dolk i et lår hylster, imens deres mørke røde øjne blev vendt imod kvinden, som ville blive bedt om og vise papirer og pas, for så at blive bedt om og sprede arme og ben, hvor hun ville blive visiteret grundigt, og professionelt, for så at en af vagterne ville tale i en walkie, og porten ville åbne, hvor en gruppe sandsække ville ligge, og 3 vagter stod bag der, 2 bevæbnet med britisk automat riffler også, den 3 havde en let maskine gevær, iform af en britisk 50.cal maskine kanon, som han stod lænet op af sandsækkene med, og flere tjeneste folk gik rundt for og lave ærinder, så vel som gardnere da var igang med og gøde, passe blomster eller buske, generalt gøre haven klar.
der var en del frugt træer og buske, æbler, brombær, jordbær, hyldeblomst, hindbær, kirsebær, pærer, bananer, mange ting, så vel som diverse grønsager, og en del blomster, og speciale træer af diverse ting, tømrer og snedker, stod ovre ved den vest muren, hvor de arbejedede, under årsyn af bevæbnede vagter, som hvis det ikke var gået op for Emilia endnu, så var de privat militær, PMC'er, lejemordere for hyre, dog ville hun ikke kunne gå frit.
2 vagter ville eskortere hende over til selve huset, hvor endnu 2 vagter stod foran døren, og ville lukke op, og hun ville tråde ind i en stor opgang, 1900 britisk stilet, med diverse møbler, malerier, og et stort tæppe, trapper op til oppe gangen, og tjenestepiger og drenge da rendte rundt og gjorde rent, og flere vampyrer, dog i jakkesæt, med øresnegle, private livvagter, og de så ikke mindre grumme ud end lejesoldaterne, som tilhørte Hector Cross, og en livvagt ville vinke hende med sig, og hun ville blive ført igennem huset, til en dør, hvor da stod 2 jakkesæt klædte livvagter ude foran, og døren ville blive åbnet, og Kuuma ville sidde på sin stol, med Victor Cross ved siden af sig, og den gamle vampyr studerede Emilia.
hvis hun undersøgte han's aura, ville den være sort som død og smerte, en aura da udstråledet et evigt had imod alt og alle, selv sine lejesoldater, dog ville der være lidt farve i det, som tilhørte Kuuma, og han udstråledet direkte fare, og alderdom, men han sagde intet, stod bare i sit firma's uniform, med sin elefant hue trukket ned over hovedet, så de dybt mørke røde øjne, stirrede på hende, som en vagt hund da ventede på en ordre til og angribe.
Kuuma sagde roligt til hende ''velkommen, Emilia, vær venlig og sætte dem ned, så de rar'' han havde en tyk britisk accent, og han ventede tålmodigt på hun ville sætte sig ned, og han's tjenestepige ville komme over med en irsk whisky, en rigtig klassiker, og sikkert en dyr en, og hun ville se spørgende på Emilia, som kunne takke ja eller nej, og Kuuma ville forklare roligt ''jeg har denne her.. Diamant, som mine folk fandt i en af vores miner, og tænkte om de ville sige den? gamle Hector her siger den bære en slags.. magi? kræft? begge?'' han så tænkende ud, men han så nysgerrig på hende, og var ikke svært og se han godt kunne lide hvad han så, han gjorde dog intet, udover at tage æsken, og række den til hende, så hun kunne åbne den og undersøge den lille hvide sten.
selve kontoret var også rigtig london 1900 stilet, med diverse britiske møbler, et barskab, reoler med bøger, et dyrt tæppe sikkert, og er maleri af en mand og en kvinde, som ville være han's mor og far, dog for over 1000 år siden, så det var gammelt, og en af han's dyrebare eje.

Det var nu ikke hver dag der var nogle der kontaktede hende på denne måde! Og det var slet ikke normalt at hun mødte op til noget der lige så godt kunne have været en militærbase. Hun fulgte blot med, og sagde intet, ud over når hun blev spurgt. Det var nu ikke dette hun havde regnet med, og egentlig vidste hun heller ikke hvad hun syntes om det! Men denne genstand hun var blevet indkaldt omkring, den var ALT for speciel til at hun bare kunne lade det ligge! Det var hun alt for nysgerrig til! Hun elskede den slags, og hun kunne blive helt forelsket når hun så en virkelig vadifuld genstand. Og ikke mindst sjælden.

Sikkerheden på dette sted var da i top, og hun måtte da også indrømme at det var meget usædvanligt for hende at blive kropsvisiteret på den måde. Ja hun havde godt nok prøvet en metal detektor, men ikke at blive kropsvisiteret. Hun fulgte med de 2 vagter, og så sig om. Hmm denne mand måtte da have penge nok. Gad vide hvad han var for en mand. Det eneste hun havde med sig lige nu var en taske hvor hun lige havde de mest nødvendige ting.
Hun så sig om da de kom ind, og måtte indrømme at hun var imponeret.
Hun måtte indrømme at hun blev næsten helt rundtosset af alle de mennesker der fes rundt her. Og hun var da glad for hun ikke var et af de laverestående væsner som disse vampyre havde smagt mange gange. Det var heldigvis de færreste vampyere der havde smagt en Djævel. Og det var meget godt, for som engle blod så var Djævleblod ufatteligt stærkt. Det gav ikke den samme rus at drikke blod fra en Djævel.. og så alligevel for man ville tydeligt kunne mærke at man blev fysisk stærkere. Men det var ikke det samme som hos en Engel.

Hun fulgte efter manden der vinkede hende over. Da dørene ind til kontorret gik op, så hun roligt op mod de 2 mænd. Hun trådte ind i rummet og var meget afslappet, dog kunne man tydeligt se hendes stil og hvor elegant hun var.
Hun havde en sort tætsiddende nederdel der stoppede lige over hendes knæ, hvilken havde givet vagterne en smule besvær.
En hvid skjorte der sad nede i nederdelen, et par sorte stiletter og ellers en blazer ud over. Så hun lignede en rigtig businesswomen. Hun lagde godt mærke til den store og noget dystre mand, men tog sig ikke synderligt af ham. Han var ikke den værste hun havde set. Hun så på Kuuma da han bedte hende om at sætte sig, og gjorde det.
Hun så på tjeneste pigen og nikkede til Whisky ”en dobbelt tak” sagde hun blot. Hun var nu meget afslappet, hvorfor skulle hun ikke være det? Hun så på ham da han talte om diamanten ”det lyder meget klogt af ”gamle Hector”.. det kunne det nemlig meget vel være” sagde hun blot roligt og tog imod æsken da han rakte den til hende.

Hun stak hænderne i sin taske, og hev et par tynge hansker op, hun vidste at de fleste kunne være meget ømme omkring deres ting. Hun tog diamanten op af æsken og studerede den. ”hmm… ja, den har helt klart noget over sig….. det er de færreste diamanter der har en aura.. men den her har” sagde hun og så op på Kuuma. Hun vende igen opmærksomheden mod den smukke diamant som hun da allerede var helt forgabt i. Hun studerede den mere, en lagde den så fra sig i æsken igen. ”jeg ville rigtig gerne hvis jeg kunne få lov til at studere den nærmere? Under overvåging selvfølgelig…. Jeg ville gerne se om jeg kunne finde ud af noget mere om den? Men det ville nok tage et par dage” sagde hun og så på ham mens hun tog en ordentlig slurk af sin Whisky, endnu en af hendes svagheder.

Vagterne virkede til og have det fint med hun ikke svarede, men hun blev tydeligvis holdt skarpt øje med af alle, udover de civile arbejdere, da passede deres egen forretning, selv om få kiggede i hende's retning flere gange, nysgerrige over hvad denne dame mon skulle hos deres herre, men ingen sagde noget til hende ellers.

da vagterne ikke kunne finde noget, virkede de tilfredse, og reporteredet det ind, ved og bruge en walkie talkie, og svaret kom hurtigt og enkelt, at det var modtaget og bekræftet, for at holde øje med hende om hun fulgte med dem, og nogle ville nok finde der irriterende, men sådan fungeredet det, og var de bestemt ikke kede af, overhoved, de havde deres ordre.
flere af vagterne kiggede på kvinden, som de vidste var djævel, kunne de dufte på blodet i hende's åre, og nogle stoppede helt op, for og kigge på hende, med sammenknebet røde øjne, som jægere da lugtede et muligt bytte, men de gik ikke nærmere hende, da hun nok ikke ville syntes om det, de virkede dog ufattelig interesserede i hende, indtil en kaptajn kom, og råbte af dem, så de vågnede op, og fortsatte deres runder, og kaptajnen kiggede efter hende, og fnøs som en olm tyr, for og gå videre hen imod porten, for og lave sine egne ting.

Kuuma så roligt på Emilia da hun trådte ind, han hende's stilet og elegante måde og komme ind på, frem for og storme frem som et brushoved, eller liste frem, fordi hun var bange for Hector, han så på hende, studerede hende som en forretningsmand studerede en anden forretningsperson, i dette tilfælde en kvinde, såvel da hun satte sig ned, nikkede han tilfreds, nu var de ligeværdige.
Mina, han's tjenestepige, hældte en dobbelt op, og satte glasset til Emilia, for og trække sig lidt væk, af høflighed, og Kuuma så opmærksomt på Emilia, da hun snakkede, han svarede hende roligt ''Hector er kvik, for en soldat af være, men tja han mener det er, så jeg fik mine folk til og tage fat i dig'' han smilede let, og slap æsken, da hun tog imod den, for og sidde og kigge på hende.

Han sad roligt og så på hende tage de tynde handsker på, for og undersøge diamanten, han ventede roligt, han skævede til Hector og sagde roligt ''så havde du ret, Hector'' Hector blev klappet på armen, og Hector så ikke ud til og tage sig af det, Kuuma vendte sig imod Emilia igen, for og svare så ''hvilken slags aura?'' han lød nysgerrig, han så hende studere den igen, for og lægge den i æsken, han så tænkende på hende, da hun tilbød og studere den, under overvågning, han sagde roligt ''det lyder godt, Emilia, det ville glæde mig, hvis de kunne finde ud af mere om denne diamant, og de vil få nogle af Hector's drenge med dig, som overvågning, hvis det er tilfredsstillende?'' han så tænkende på Emilia, imens han lænede sine albuer på det gamle britiske kontor bord, for og samle hænderne, og kigge på hende med løftet øjenbryn i nysgerrighed.

Emilia var vant til det her arbejde, og den her brance! Og derfor var hun også vandt til disse hårde typer! Derfor skræmte hector hende ikke videre... Ikke endnu i hvertfald!
Først hvis Kuuma begynde at virke truende ville hun blive nervøs.
Men som det car lige ny, så var Emilia ikke cidere nervøs for at være her, og det kunne tydeligt ses på hendes kropsprog. Intet ved hende udstrålede nervøsitet eller underdanighed, selvom hun var et sted omgivet af bevæbnede soldater.

Han så pp ham da han spurgte hvilken aura "det er det jeg gerne vil finde ud af!.. Men en ting kan jeg sige, den stammer ikke fra lys magi, for det første ville jeg så nok ikke være i stand til at være i bærheden af den... Og for det andet er sen aura langt mørkere" sagde hun så.
Hun overvejede om dette kunne være en af de få ærkesten der blev skabt af de forskellige Racers forfædre. Hvis det var det, så var hun nød til at finde ud af hvilken race, og hvad den så kunne.

Hun så roligt på Kuuma da han sagde at at det ville være ham en glæde. "Glæden vil være helt på min side mr. O'brian" sagde hun med en høflig men sofistikeret stemme. Hun lænede sig mere tilbage i stolen, og tog en slurk af den fantastiske Whisky. "Men jeg får brug for nogle af mine bøger, tror de at nogle af deres mænd kunne hente dem for mig?... Og er nok også bød til at have et arvejdts værelse?.. Hvis det kan lade sig gøre selvfølgelig?" spurgte hun roligt.

Hun drak ud, og slog det ene ben over det andet, mens hun betragtede ham. Ellers en atractiv mand, bare syn at han var en klient. Hun satte glasset fra sig på bordet "jeg vil mene det er bedst at jeg arbejde med stenen her, det kan være farligt at transpotere den rundt, især hvis det viser sig at være noget verdigfulgt" sagde hun roligt.

Hector kunne se han ikke skræmte hende, hvilket han fandt godt, så ville hun ikke stikke af, ved en eventuel konflikt, som kunne udløses ved skade på Kuuma eller han's ejendom, han stod dog fredeligt, som en tam kamphund da ventede tålmodigt på ordre.
Han kunne lide hende's rolige sind, den måde hun udviste ro og fred på, påtrods af faren omkring hende, som kun gjorde hende til mere i han's øjne, som kunne ses, som han sad og kiggede på hende, trods de røde øjne var svære og læse.

Han nikkede roligt, for og tænke lidt, før han spurgte nysgerrig ''så Aura'en er langt mere mørk, er den til fare for mig og mine folk, eller på nogle andre punkter ville kunne gøre skade? hmm'' han så tænkende ud, som om han vejede for og imod nogle ting, han så tænkende på hende, hvad hun mon ville svare, og han så bekymret ud, for sine ansatte og sit hjem, såvel som sig selv, og hende.

Han så på hende, med et venligt smil, for og svare høfligt og muntert ''så kan vi begge glæde os, ikke sandt, Frøken Emilia?'' han smilede fortsat roligt, så de spidse hjørnetænder var synlige, men han kunne alligevel ikke smile nærmest uden og vise dem frem, han kunne ikke just tage dem af og på, og den tanke fik ham til og klukke muntert, han så hende tage en slurk af whisky'en, og han lyttede, han sagde roligt ''bare skriv adressen ned, så sørger jeg for at Hector sender nogle af vores folk afsted, og jeg har masser af værelser, de vælger et da behager frøkenen og være i, så det kan let lade sig gøre, bare de kan love, at mit hus ikke sprænger i luften'' han smilede blidt ved den sidste sætning, da tydeligt var for sjov, han havde tillid til hende's evner, ellers havde han ikke tilkaldt hende.

Han lænede sig roligt tilbage, for og lægge de muskeløse over hinanden, og kigge på hende med et smil, en smuk kvinde, gad vide om hun var frisk på leg? han brummede tænkende, han var sådan en slem person, som fik ham til og brumme af latter, han så på hende ved hende's ord, og svarede roligt ''så skal det blive sådan, Frøken Emilia, de kan bare gå ud og finde dem et rum, så får jeg Hector til og levere stenen, og skal de bruge noget som helst, så lade nogle af mine tjeneste folk vide det, er de sulten, Frøken? det er jo såsandt spise tid snart, ihvertfald for os'' han så roligt på hende, med et venligt nysgerrig smil, det var ikke just dårlig mad, som han's dødelige ansatte fik, og dæmoner spiste hvis normal mad? han så tænkende på hende, om hun mon ville følges med ham ned og spise, når hun havde fundet et rum.

Emilia smilede da Kuuma spurgte om diamanten kunne ende med at skade ham eller de andre. Hun rystede på hovedet. ”HVIS den har evner, så vil det sikkert kræve end fra en bestemt Race til at bruge den, plus man skal vide hvad man gøre.. ellers… er det bare en meget fin og dyr sten” sagde hun med en roligt stemme. Hun drak sit glas ud, og lagde det ene ben over det andet på en meget elegant måde.
Hun nikkede til det han sagde med adressen, og skrev den med det samme ned i en blok sammen med navnene på de bøger hun skulle bruge. Hun skubbede den hen over bordet mod Hector ”men jeg er nød til at advare dem… hvis deres mænd efterlader EN skræmme på mine dyrebare bøger… så er jeg nok nød til at myrde dem” sagde hun men med en mild og blid stemme, og man kunne høre i undertonen at det var for sjov. Og så alligevel. De bøger var det vigtigste i hendes liv.

Hun grinte en smule da Kuuma sagde at hun skulle love hans hus ikke sprang i luften. Hun rejste sig let og elegant, og rettede på Jakken ”bare rolig Mr. O’brian.. den eneste mulighede der er for det, er hvis en af dine vagter fumler med en håndgranat” jokkede hun lidt.
Emilie havde denne utroligt charmerende måde at omgås mænd, og hun vidste næsten altid hvad hun skulle sige. Hun havde en evne til at jokke på mændenes præmisser.

Hun lyttede til hvad han fortale, det hele lød meget godt! Det var ikke hver dag hun var et sted med tjenestefolk. Hun smilede blidt og charmerende til ham. ”Eller… vi kunne få noget at spise, og så kunne de eventuelt vise mig rundt?.. Hvis altså de har tid?” spurgte hun med en let og blid stemme.
Hun lagde sine ting i tasken, og skulle til at vende rundt, dog stoppede hun og så på Kuuma. ”for resten.. de ville vel ikke have noget imod at jeg fik min… uhm.. hund med her op? Bare rolig han er renlig, og han larmer ikke” sagde hun med et roligt smil. ”plus… jeg tror de vil finde ham… en anelse interessant ” tilføjede hun