so.. my dear little Navaja, what now? ( Transylvania )

tidspunkt: 02:25.

vejr: let regn, og kold vind, overskyet og trist.

omgivelser: stedet sover, tjenestefolkene, og gardnerne, så vel som tømrer og snedker er gået hjem, udover natte vagterne, som går rundt og patruljere i deres sorte kamp uniformer, med diverse udstyr, i form af våben og andre små ting, som hjelme og skud sikre veste, med Hector Cross's mærke og navn på, Crossbow Security, hvilket var kendt som en PMC, Private Military Company, og lamper fra tårnene hvor snigskytter sad, lyste områder op i natten's lune mørke, imens de røde øjne så sig omkring ,efter udefrakommende, som skulle jages ned, dog omgivet af en meget smuk have, som kun de færreste kunne forstille sig.

Kuuma havde sovet længe den dag, for at stå op ved 21:00 tiden, han lå og skævede til Mina og Sofie, som lå i hver han's arm, han sukkede lidt, det havde været en hed nat, som han bestemt ikke fortrød, på trods af han var træt, han havde dog ting og gøre, som at spise morgenmad, så han stod op, og gik ud i badet, for at bade sig, vaske sig, sæbe sig ind, og skylle af, og skrabe sin krop ren for hår, for at stige ud af badet, og tørre sig, han rettedet skægget og håret, han tog et par normale sko på, og et par kamuflage bukser som Hector's mænd brugte, en ærmeløs Tshirt med ordet War Veteran på bryst og ryg, han gik ud, for at bevæge sig rundt, blandt de mange britiske ting, fra mellem 1900 og 1920'erne, som han nød, og gik ned i køkkenet, hvor han's mad sad, og ventede på ham, en ung pige, som rejste sig da han kom, og da han satte sig, satte hun sig på han's skød, og han snakkedet lidt med hende, for og smile, og bed sig roligt fast i hende, for roligt at drikke.

imellemtiden var han's folk ude i den tidlige aften, for at hente en kasse brød, og de 3 soldater var igang med og læsse trucken, da de opdagede at en eller anden var ifærd med og stikke hånden der ned, og de så på hinanden, de kunne dufte vedkomnet, en Navajo, og de gik om bagved, for at den ene ville trække en 9mm pistol, som blev sat i baghovedet på hende, da de så det var en ung pige, blev hanen spændt, og forklarede hun havde en pistol rettet imod sit baghovedet og de sagde hun sku stå helt stille, for så at blive grebet af soldaterne, som var vampyrere, og de holdt fast i et stålgreb, imens pistolen var rettet imod hende, og slæbt ind i trucken på bagsædet, hvor en soldat holdt hende fast, med pistolen i hende's tænding, hvis hun sagde noget, ville de ikke svare, og de 2 andre soldater ville sætte sig ind foran, og starte trucken, efter at have lukket bagtil, og de kørte afsted, imens en af dem fandt en walkie frem, og meldte tilbage at de havde fanget en tyv, og svaret var bare modtaget, over and out, stemmen fra walkien var koldere end is, en mand da havde set så meget smerte og lidelse, at al følelse havde forladt den.

Connor var blevet færdig med drikken, for og sende pigen afsted med et klap i måsen, og hun fniste, for og kysse Connor på kinden, og han sad roligt, og nød sin varme blod i kroppen, indtil Hector kom over, for og hviske ind i øret på ham, at de havde fanget en tyv, en ung Navajo pige, og han så nysgerrig ud, for og bede Hector om og kalde tilbage, at de sku føre hende ned i kælderen, Hector nikkede og gik afsted, for og reportere tilbage, at de sku slæbe tyven ned i kælderen, beordret af Bossen.
soldaten i bilen løftede sin walkie op, og sagde modtaget, de vidste hun havde hørt det, men stillede hun spørgsmål igen, ville de ikke svare, udover soldaten ville presse pistolen imod hende's kind, som en pæn hentydning til og klappe i, og de ville fortsat køre afsted, imod den meget dyre ende af Terre, og op af en bakke, for 10 min senere, at køre hen foran en port, hvor papirere blev vist, hvor nogle mænd med røde øjne, i kamp uniformer, og bevæbnet med britiske automat våben, stod og snakkede med soldaterne i bilen, for at lukke dem ind og køre dem ind igennem gården, hvor hun ville kunne se de mange røde øjne i mørket, da lyste op som små lamper, da vidnede om fare og død, imens lyden af gøende hunde kunne høres, og de kørte videre.
De ville parkere foran et enormt hus, for at åbne dørene, og stige ud, hun ville blive slæbt med, under den ene vagt's arm, med pistolen imod hovedet, selv om han kunne knække hende sammen som en tændstik, og hun blev båret hen af huset, og imod nogle porte da var ned til en kælder, hvor hun blev slæbt ned, og igennem en lang gang, da lugtede ulækkert, af fugt og indendørs hørm, for at en dør ville blive åbnet, af en ukendt person, men hvis hun så på han's øjne, burde det være nok til en kulde hvislen ned af ryggen, de var mørke røde, næsten sorte, da vidnede om en gammel vampyr, som udstråledet død og smerte, frygt, had, alt form for ubehag, og han ville tage fat i hende's krave, da vagten slap, blev hun hevet ind, og kastet hen af gulvet, dog ikke hårdt, men ville give nogle hudafskrabninger, og døren smækket, for at Hector stilledet sig foran døren, med armene over kors, og hun skulle være sindsyg dum, eller modig, for og løbe imod vampyren.
Kuuma ville sidde på en stol i mørket, hvor det eneste lys, var en pære i loftet, og Kuuma rejste sig op, for og gå ud i lyset, for og kigge ned på Navajo'en, og han sagde roligt, med sin britiske accent ''du ved godt at tyveri er forkert.. ikke, lille Navajo?'' han lød kølig, og rolig, for og begynde og gå rundt om hende, som en ulv da nærmedet sig et bytte, imens han undersøgte hende roligt, en nydelig ung dame, og han rystedet på hovedet, hvorfor skulle de stjåle?, han forstod det nok aldrig, og han ventede roligt på svar.

Det hele havde ellers virket som en fin ide i starten, køleskabet så tomt ud og pengene i hendes pung ville nok ikke lige frem række til meget mad. Men det hele blev afbrudt ret hurtigt, da hun blev opdaget det var nu ikke lige frem det hun ønskede at få en pistol sat ved hovedet. En ting var sikkert, de kunne i den grad ikke lide folk der stjal siden de stadig holdte fat i hende mens de sad i trucken. Og utroligt nok stadig, med pistolen rettet mod hende hun fik i hvert fald ingen muligheder for at stikke af. Men hun kunne sikkert godt, forvente at få sig nogle blå mærker så godt de holdte fast i hende. Hun bevægede sine øjne så hun lige akkurat kunne se dem, uden at bevæge sit hoved typisk hvorfor lige soldater så vidt hun kunne se? Egentligt sad hun ret urolig og temmelig meget ubehagelig, det var nu ikke lige frem fordi hun nød køreturen.

Selv om det føles som, en evighed i trucken kunne hun alligevel ikke undgå at være nysgerrig for hun lade da godt mærke til at trucken standsede på et tidspunkt inden den kørte endnu en gang. Vejret havde egentligt været fint nok, den lette regn og den kolde vind. Endelig holdte trucken igen men foran et enormt hus. Hun blev nærmest hevet ud af trucken og stadigvæk så det ud som om de ikke havde i sindet om at give slip på hende og selvfølgelig, pistolen var der stadig de kunne tydeligvis godt lide deres pistoler og rette dem mod folk. Sylv forsøgte at holde tempoet med ham som slæbte hende af sted, og bare det med at forsøge at holde øje med sine omgivelser havde hun det ikke lige frem nemt med da det gik ret hurtigt. Da de kom til en lang gang, var det ikke lige frem fordi der lugtede specielt godt hvilket fik hende til at lave en grimasse som tydeligt sagde at hun absolut ikke kunne fordrage den lugt der var. De blev dog snart, mødt af endnu en vampyr de soldater tidligere hen havde også været vampyr. I hvert fald hvad hun havde bemærket, hendes øjne kiggede kort ind i hans øjne som nærmest så sorte ud. Endelig slap vagten taget i hende, dog for at blive erstattet af den anden vampyr som tog fat i hendes krave hvor efter han hev. Hende ind i rummet og der efter blev kastet ned på gulvet. Hvilket resulterede i, at hun på en åndsvag måde fik rullet ind omgang men samtidig skrabet hendes håndflader af den tur.

Dog kunne Sylv ikke, lade værd med at kaste et irriteret blik hen mod vampyren der havde hevet hende ind i rummet. Hun anede ikke helt, om hun skulle stå op så hun valgte at blive siddende på gulvet mens hun kort støttede med sin ene arm mod gulvet. Sylv blik blev rettet mod en anden som var til stedet i rummet som gik hen mod hende og kiggede der efter på hende. Det varede ikke længe, før manden begyndte at snakke med en britisk accent. Og det lød faktisk til at han forlangte et svar, i om hun godt vidste at det var forkert at stjæle. Men det kom nu, ikke som nogen overraskelse for hende at han allerede vidste hvilken race hun var vampyr havde da en forrygende lugtesans de kunne hurtig dufte sig frem til det. "Ja" kom det en anelse flabet, fra hende dog vidste hun ikke om hun ville ende med at fortryde at hun havde sagt det på en flabet måde. Et kort blik, blev kastet på hendes tøj som heldigvis stadig sad som det skulle bestående af det sædvanlige tøj. Jeans, sko, en sort top og hendes yndlings læderjakke. Dog blev hendes blå øjne rettet mod, manden som var begyndt at kredse omkring hende hvilket hun absolut ikke lige frem brød sig om. Hendes røde hår, hang som til tider altid fint ned langs hendes ryg.

Mændene virkede ikke just venlige ved hende's indblanding i deres affære, selv om da faktisk lå våben neden under brødne i kølekassen, hvilket var grunden til deres stærke reaktion, og de havde slæbt hende med, han stirrede på hende, med tænderne let blottet, så de spidse hjørnetænder var blottet, imens det stramme greb forblev stramt om hende, imens mændene foran de kørte, snakkede de sammen på irsk, hvad bossen mon ville gøre ved Navajo'en, som nok var det eneste hun kunne forstå på irsk, da de sagde Navajo på engelsk.

De vidste det ikke tog så lang tid og køre der ovre, men turen var nok lang mentalt, hvilket de var vant til, men de havde masser af tid, så de stressedet ikke, imens det stramme greb fortsat var om Navajo'en, såvel som han lagde mærke til hende's grimasser ved den gamle lugt, og han grinte muntert af hende, dog da hende's øjne mødte Hector's, var det som om da kom et lille lys i dem, for at forsvinde igen, som om han havde kigget direkte ind i hende's følelser, og tanker, han sagde eller gjorde dog intet, udover og kaste hende hen af gulvet, og spærre for døren, som den gode soldat han var, han holdt øje med hende om hun rejste sig, for at kigge på over på sin chef, som havde rejst sig op og gået Navajo'en i møde.

Hector mødte hende's blik, og det var tydeligt hun skulle holde øjnene væk fra ham, da han's aura udstråledet et had, da bare ventede på og brække nakken på hende, og kaste hende's lig i havet, selv om Kuuma dog var brudt ind, ved og stille sit spørgsmål, han så på hende da hun var en smule flabet, og han sagde tungt ''jeg vil nødig.. gøre dig fortræd, lille Navajo'' han trak en sammenfoldet slag baton op af sin lomme, og foldedet det britiske politi våben ud, han sagde roligt ''dette er en britisk slag baton, som politiet i england bruger.. våbnet er let, enkelt, og jeg kan brække dine knogler som kviste.. fordi tyveri er noget værre noget'' han slog batonen ud, så det 50 cm lange våben kom med nogle klik lyde da det låste sig fast, og det hårde kolde stål lyste let i mørket, han gik lige så roligt imod hende, imens han svang staven i små cirkler, for og stoppe op, og sætte sig på knæ, så han's ansigt ikke var særlig langt fra hende's, og han sagde stille ''eller jeg vil slå en handel af med dig..'' han rettede sig op igen, for og gå i cirkler omkring hende igen, han sagde roligt, eftertænksomt ''jeg melder dig ikke for tyveri, samtidigt med overfald på mine vagter, som uheldigvis må forsvare sig selv, ved og brække samtidlige knogler i din krop.. eller.. du kan adlyde mig i 24 timer.. uanset hvad jeg ber om.. uanset hvad'' han stoppede op foran hende, for og kigge på hende, han sagde roligt ''har vi en aftale.. ellerrr?'' han kiggede over imod Hector, som åbnede døren, for 3 soldater kom ind, iført samme tøj som Kuuma, bevæbnet med britiske slag batoner, foldet ud, og de omringede roligt Navajo'en, så da stod 1 foran, 1 bagved, og 1 på hver side af hende, imens de lette sus kunne høres i den stille kælder, da slag batonerne blev svunget let rundt i luften af Kuuma og han's mænd.

Det var jo ikke lige frem, fordi Sylv brød sig synderligt om dette hendes hale havde hun tæt ind til sig den skulle ingen komme i nærheden af i så fald skulle hun med glæde forsøge bare at bide i dem. Selv om det nok, ikke ville blive det letteste når de alle jo var vampyrer. En ting vidste hun dog hun, kunne ikke rigtig lide ham som stod vagt ved døren og det lignede ikke lige frem fordi der var nogle flugtmuligheder selv om det med garanti ville være tåbelig og dumt. Dog varede det ikke længe før hun rettede sit blik mod ham der, talte han startede dog stille ud med at fortælle at han nødig ville gøre ham fortræd hvilket hun allerede der ikke helt troede på ham. Endnu en gang begyndte han at snakke, dog havde han fundet en våben frem hvilket Sylv blik holdte rimelig godt øje den ville, hun nok ikke blive gode venner med og bare det med at han fortalte at han nemt kunne brække hendes knogler med det gjorde hende heller ikke lige frem tryg.

Sylv ansigt fulgte hans bevægelser, selvfølgelig var hun jo på vagt over for ham især når han nogle gange valgte at kredse omkring hende. Men hun kunne da heller ikke lide, at han valgte at sætte sig på knæ næsten foran hende. Det næste han sagde måtte hun da indrømme at hun, lyttede efter da han nævnte at han kunne slå en handel af med hende selv om det ikke lød synderlig betryggende. Hvorfor skulle han absolut gå i cirkler, kunne de vampyrer ikke bare stå stille? Overfald? Hun havde i hvert fald ikke overfaldet nogle, men hendes blik og opmærksomhed var skam rettet mod ham. At adlyde ham i 24 timer lød næsten langt, bedre end at få brækket alle de knogler hun havde. Selv om hun hadet at lade andre, bestemme over sig især hvis de var ala hans type. Sylv blik blev rettet mod de tre soldater som trådte ind i rummet, og nærmest omringede hende ud over ham som snakkede. Det var i hvert fald, absolut endnu en ting hun heller ikke kunne lide at føle sig omringet og da slet ikke når personerne bar våben der kunne brække ens knogler. Sylv følte sig, mere eller mindre tvunget til at sige ja, "Aftale" kom det modvilligt fra hende for hun var så sandelig ikke vild med at adlyde en. Sylv kastede et kort blik, på de tre i hendes hoved ny ankommende vampyr i rummet inden hendes blå øjne blev rettet mod ham som stod foran hende.

Hector stod forsat, og holdt øje med hende, han stod som en statue og så på hende, han vidste hun ikke kunne lide ham, på hende's sindsskifte omkring ham, hvilket fik Hector til og grine, en hæs og tør latter, da udstråledet en vis form for tomhed.
Kuuma så på Najato'en, da hun så på ham, da han talte, han vidste ikke helt hvordan det påvirkedet hende, men da var så mange ting da kunne være værre i denne verden, og han kendte til mange af dem, han var trodsalt soldat, og havde set sine ting, og i et øjeblik, efter han havde talt, blev han stille, for og mindes tilbage til nogle af de krige han havde udkæmpet, sine våben brødres skrig af smerte, rædsel, frygt, for og ryste det af sig, og komme tilbage i virkeligheden, han så roligt på hende, for og dreje den lette slag baton rundt, så hun kunne få et bedre syn på det simple, men alligevel, farlige stumpe våben, for og se studere hende nærmere med sine blodrøde øjne.

Han vidste hun fulgte ham med øjnene, han vidste dog ikke hvad hun tænkte, og overvejede at spørge Hector, men det skulle forblive en hemmelighed, for nu, han så roligt på hende, studerede ansigtet, hende's linjer og blodåre i ansigtet, han skævede til hende's hals, for og løfte sin ru hånd, og prikke hende på halsen, ganske blidt, som en fjer, han havde dog fremsagt sine krav, som han vidste, hun ikke virkede glad for, på hendes krops sprog, han sagde roligt, da hun godtog han's aftale ''så forklare jeg lige reglerne.. du kan adlyde hva jeg siger, og jeg er mister nice guy, eller du kan nægte og adlyde, og jeg bliver.. ubehalig? er vist det rette ord'' han smilede blidt, for og rejse sig op igen, han sagde roligt ''så starter vi, Hector, tid tak'' Hector fandt en telefon frem, og klikkede lidt rundt, og Kuuma så på Navajo'en, og sagde roligt ''vi starter.. blidt ud, ved og spørge, hvad hedder du?'' han lagde de muskeløse overarme over hinanden, for og kigge nysgerrig på hende, når hun havde fortalt ham det, ville han simpelt sige ''okay, så vær sød og rejse dig op, og sprede arme og ben'' hvis hun gjorde det, ville en af Kuuma's mænd visitere hende grundigt, alle lommer blev endevendt, for alt hun eventuelt kunne gemme, mærket over alt, og når alt var tømt, ville tingene blive lagt i en pose, og Kuuma ville sige ''du får tingene tilbage når tiden er gået'' og posen ville blive taget med af en vagt.
hvis hun nægtede, ville en af vagterne gribe fat i hende, og holde hende hårdt fast, for og blive tvunget visiteret, dog mere hårdt og groft, og tingene blive taget alligevel.

Når dette var sket, ville Kuuma roligt sige ''følg med mig'' og han ville lægge slag batonen fra sig på vejen ud, hvor Hector ville åbne døren, så kunne hun følge friviligt med, eller blive grebet af vagterne hvis hun nægtede, og båret med.
Kuuma ville gå foran, imens Hun ville blive båret afsted, og ført igennem gården, med Kuuma foran, og ført ind i huset, da havde et 1920'er britisk look, med møbler, tæpper, og meget andet, da simpelhen relaterede til den britiske kultur og levestil i 1920'er, og hun ville blive ført oven på, og ind i et rum, hvor hun ville blive sat i en stol, hvor Kuuma ville lukke døren, imens Hector stod foran døren, på den anden side.
rummet var et hyggeligt rum, med tæpper, en lille scene, et lille bar hjørne, og en lille scene, med en pole stang, og farverige billeder af forskelige ting, virkelig gammel britisk klub stilet.
Kuuma ville gå over i et skab, for og finde 2 glas frem, og hælde whisky op, for og gå over til kvinden, og række hende glasset, for og sætte sig ned, og roligt sige ''lad os lære hinanden lidt bedre og kende, syntes du ikke?'' han så roligt på hende, med sine røde øjne, og et lille ulve smil, da viste en hjørnetand.

Det der med at have øjne der fulgte hende, gav hende en anelse kuldegysninger og især fordi det var fra en vampyr. Sylv var tæt på, at skære en grimasse da han prikkede hende på halsen hun var virkelig tæt på det hvilket tydeligt kunne ses men den nåede dog aldrig helt frem. Sylv opmærksomhed, blev rettet mod ham mens han forklarede hans såkaldte regler. Hun valgte dog, ikke at sige noget men nikkede i som at hun havde forstået dem. De ville lige frem tage tid? Og hun som endda troede, at vampyr nemt selv kunne holde styr på sådan noget. Hendes øjne fulgte ham stadig, men hun måtte skam indrømme at det var okay blidt startet ud også bare det med at fortælle hendes navn. Men hun anede virkelig, ikke om en som hans type forlangte det fuldenavn eller om hun bare kunne bruge sit kalde navn? Dog lignede han alligevel, en person som nemt kunne finde ud af hendes navn uanset om hun valgte at sige det eller ej. "Transylvania Roselle Blake" kom det fra hende, men hun sagde dog ikke at hun foretrak at blive kaldt for Sylv. Det næste han sagde, fik hende dog til at kigge da han sagde hun skulle rejse sig op og sprede arme og ben. Men lige til, en start vil hun frivilligt gøre som han sagde. Men en kort og elegant bevægelse fik hun rejst sig op og fik spredt både arme og ben. Dog gik der ikke længe, før hans soldater begyndte at krops visitere hende hvilket man tydeligt kunne se på hende at hun ikke kunne lide. Det var nu ikke, lige frem vildt mange ting hans mænd fandt der var højest en pung uden ret mange ting i.

Sylv gik stille med ham ud af rummet, for en gang skyld var der da ingen der havde fat i hende. For en gang skyld havde hun da valgt, rigtig med at gå frivilligt med da de kom op af kælderen og ud på gården blev hun en anelse fristet til at ville flygte. Men den høje vampyr, hun ikke syntes om var vist gået med dem det ville nok også være dumt af hende at forsøge. Det føltes som lang tid, som de gik men endelig nåede oven på og ind i et rum hvor hun skulle sidde i en stol. Og det var nu ikke lige frem, fordi hun satte sig til rette i den stol. Sylv kastede et kort blik på omgivelserne i rummet, men hun lade dog mærke til scenen med en pole stang. Det eneste i rummet, hun egentligt kunne lide var de farverige mallerier. Dog varede det ikke længe, før hun valgte endnu en gang at følge ham med sit blik. Hvad var der med folk og alkohol? Hun tog dog i mod glasset som han rakte selv om det ikke lige frem var alkohol hun drak mest af. Sylv vidste ikke helt, om hun skulle føle sig tryg ved hans smil som endda viste en hjørnetand frem så men i den grad kunne se han var en vampyr plus hans røde øjne. Dog svarede hun ikke rigtig, da han sagde at de skulle lærer hinanden lidt bedre at kende.

Kuuma fornemmede hende's kuldegysning, som så ud til og få ham til og smile let, han så ansigt's sammentrækningerne, ved en gemt grimasser, som blev tvunget væk, og han rykkede sig lidt væk igen, for og være høflig, han så hende nikke, og smilede blidt, da hun så ud til og forstå princippet bag og være hos ham, han så på Hector, som havde tiden, og kiggede så på Navajo'en igen, han så roligt på hende, da hun fortalte sit navn, og han så tænkende på hende, for og tykke lidt på navnet, for og sige roligt efter ''Transylvania Roselle Blake'' han sad lidt på hug og tænkte over det, for og smile roligt og svare ''jeg er Connor O'Brien, kaldet Kuuma'' han så fornøjedet på hende, hvis hun vidste hvem han var, fra historie eller andet, som fx 1 eller 2 verden's krig, såvel som vietnam krigen og den kolde krig, så var han en effektiv deltager i krigene, og havde deltaget på forskelige sider af krigene, for penge, som lejesoldat, med sit crew af elite soldater, fra Crossbow Security, alle uddannet af SAS militæret, Special Air Force, verden's bedste militærer enhed, og han's division af vampyrer, havde været effektiv i forskelige situationer, og militærer operationer, såvel som han havde fungeret som skarpskytte under mange af krigene, så havde hun hørt om ham, ville hun vide han var en veteran soldat, og en iskold dræber, da i sin tid, havde taget liv, for penge, som en lejemorder, og han var blandt de 10 rigeste mænd i verden, som kunne læses om i de fleste sladderblade man kunne købe i butikker, forude man i den kriminelle verden, havde han forbindelser til den russiske mafia, det irske IRA altså Real Irsh Army, og den Britiske Hoxton Mob, forude Sons Of Anarchy i Amerika, som også havde været i avisen, at han forhandlede med disse kriminelle grupper, alt fra våben, narko, levering af soldater til deres krige, eller andre ting.
en meget farlig mand, med andre ord, på trods af han mere kunne ligne en ung drengerøv, med livet foran sig, på trods af de røde øjne, så smilede han fra øre til øre, med et drenget fjoget smil, men da hun blev visiteret, stod han ret op, og kiggede på hende, med et nysgerrig blik, og sagde blidt ''er du sulten?'' han lød rolig, imens han så på hende, da hun blev visiteret, og han's mænd trådte væk, da alt var blevet taget fra hende, han sagde venligt ''undskyld krop's visiteringen, det er procedure her på stedet'' han smilede roligt, for bevæge sig afsted.

Kuuma gik muntert afsted, og kunne høre hende's skridt bag sig, med Hector bag sig, lidt længere væk, og hvis hun prøvede og flygte, skulle hun bare forbi den 4 meter høje mur, snigskytter, vagt hunde, og elite soldater, piece of cake, han fortsatte ind i rummet, for og tumle lidt omkring i baren, imens hun satte sig ned, mange af mallerierne, forstillede landskaber, en med en gård, forskelige former for landbrug og andre ting, han kom over med glassene, for og sætte sig ned i stolen, med et dump, for og række hende glasset, han tog en slurk af glasset, og sad eftertænksomt og så på glasset, han så derefter på hende, da hun ikke svarede, han klukkede lidt, og sagde roligt ''det er svært og føre en samtale, når kun en snakker, aye?'' han smilte roligt ved det britiske Aye, og han så tænkende ud, for og sige roligt ''så kan jeg vel starte ud, jeg er som sagt, Connor O'Brien, boss for et stort firma, og triple billionær, med det extra oven i, jeg ejer et PMC, og jeg er krigs veteran, måske har du hørt om mig? jeg har en ret stor kill count, men i krig dør folk jo, aye?'' han tog en slurk Whisky mere, og så tænkende ud, for og svare roligt ''jeg har forretninger over det meste af verden, ialt fra olie, diamanter, guld, sølv, copper, nævn noget, og jeg har nok en forretning i det, eller andet'' han drak lidt mere af Whiskyen, så glasset var halv tomt, og han sagde fortsat ''min familie stammer helt tilbage, fra de gamle britiske aner, fra vikinge tiden, og længere tilbage, til de gamle Saxere i england, Northumbria, og med tiden, da vikingerne kom til, blev mit folk jo overfaldet og plyndret af dem, så jeg har viking blod, nordisk blod, blandet med mit britiske blod, så man kan sige jeg er en britisk viking'' han drak lidt mere whisky, og han sagde roligt ''jeg er 184 år gammel, så en meget ung vampyr, og min uddannelse er forretning og handel, men jeg er også militær uddannet, blandt de bedste i verden, så er soldat af første klassisk kvalitet, såvel som mine mænd'' han så roligt på hende, for og se om hun havde lyst til og sige noget, og overlod nu ordet til hende, eller hvis hun havde sagt noget om sig selv, eller bare lyttet, det var tydeligt han bare vare nysgerrig i hende, og pt ikke ville hende noget ondt, men man vidste det jo aldrig, trods alt?. han klukkede ved sine tanker, og så nysgerrig på hende, imens han viftede det lille glas rundt, så Whiskyen gled rundt, og han tog en tår mere.

Nu fik, hun da endelig hans navn at kende så var det jo lige hvilket hun skulle kalde ham om det så var Conner eller Kuuma. "Jeg foretrækker, at blive kaldt for Sylv det andet er for langt" kom det lidt tid efter han havde sagt sit. For nøj hvor hun hadet at blive kaldt for Transylvania eller bare det fulde navn. Det lignede kort, hun så ud til at tænke, hvor fanden hun havde hørt det navn før eller bare navnet Kuuma. Det kunne hun jo nemt have hørt, da hun boede på gaden. Dog holdt hun stadig øje med ham, og hvorfor hans pludselig forandring med at gå fra hård til blid? Men fair nok, han havde jo sagt han kunne være den rare eller den lede kunne man jo sige. Men jo, hun var da sulten. "Ja" svarede hun til da han jo havde spurgt om hun var sulten. Godt nok kom hun, ikke med de vildeste lange sætninger men lige nu var hun jo ikke 100 procent tryg ved ham. Sylv lyttede til hvad han sagde, egentligt lød det okay spændende men det var nu ikke fordi hun interesserede sig for historie. "Du er gammel" kom det fra hende, dog var det som sagt ikke noget der skulle tages som en fornærmelse. Men når hun hørte folks aldre, kom ordene bare ud, uden hun rigtig havde tænkt over dem. "Jeg har hørt dit navn, Kuuma på gaden før" kom det fra hende mens hun overvejede om hvad hun skulle sige.

Han havde jo, nærmest fortalt det meste af hvad han havde oplevet. "Jeg voksede op, på et børnehjem i Di Morga som jeg stak af fra da jeg var syv. Mine forældre efter lod mig, næsten efter jeg blev fyldt de valgte det navn til mig jeg har. Børnehjemmet fandt på resten" startede hun langsomt ud med. "Ellers har jeg levet på gaden, sammen med nogle grupper det var dog ikke altid jeg kunne med dem der var i de grupper. Det er først, efter lang tid siden jeg kom væk fra gaden med lidt hjælp fra en ven" kom det fra hende. Nu havde hun da sagt lidt om sig selv, og det var sjovt nok langt mere end hvad hun plejede at fortælle om sig selv. Hun kastede et blik ned på whiskey der var i glasset foran hende, hun havde smagt rom og øl før men aldrig whiskey, hun tog fat i glasset for at løfte det op hvor efter hun tog en lille tår blot for at smage. Hvilket fik hende til, at skære en grimasse det var nu ikke al alkohol hun syntes om eller for den sags skyld. Men alligevel tog, hun endnu en tår og sank det inden hun stillede glasset fra sig igen og kiggede over på ham.

Kuuma stod roligt, for og smile til hende, han så på hende ved hende's navn, han nikkede så roligt ,og sagde muntert ''så vil jeg kalde dig Sylv, og du kan kalde mig Kuuma'' han så på hende atter engang, for og se på Hector, som havde noteret navnet på Sylv, han vidste dog hun stadig holdt øje med ham, og hvem ville ikke det? han kunne sagtens forstå hende, og lod ikke til og blive vred eller irriteret over hende's årvågenhed omkring ham, han nikkede da hun sagde ja, og sagde noget til Hector på irsk, han nikkede, og gav ord til køkkenet, om og tilberede noget enkelt men lækkert, han grinte dog ved hende's ord, om at han var gammel, og han svarede muntert med et grin ''jeg er meget ung for en vampyr, kære Sylv'' han's latter døde ud, og han måtte tørre en tåre væk, imens han grinte, for og så at falde til ro, han så på hende, ved hende's ord igen, han sagde muntert ''jeg er også små kendt i den kriminelle underverden, jeg har rod i mange ting, verden over, både lovligt og ulovligt'' han blinkede til hende, for og bevæge sig afsted.

Han så roligt på hende, imens han lyttede, han tænkte over det, og sagde blidt ''nogle har en let start på livet, og får en hårdere slutning, hvor andre får en hård start, og en mildere slutning'' han smilede til hende, for og vise det var okay, han lyttede fortsat til hende, han svarede atter igen ''grupper er godt, men ensomme ulve klare sig også bedre, hvis de har de rette evner til dette'' han tænkte lidt over det, for og nikke, og nippe til sin Whiskey, han grinte dog, da hun tog en tår af den, ved hende's grimasser, han så roligt på hende, og sagde så tænkende ''så du har sagt ja til og adlyde alle mine ordre iii... 23 timer og 38 minutter endnu.. sååå, hva sku man starte med?'' han så tænkende ud, for og nippe af sin whisky, og så tænkende på hende, og sagde muntert ''giver du mig et kys på kinden, Sylv?'' han så uskyldigt op hende, trods han's øjne var lettere legesyge.
samtidigt kom en tjener ind med maden, en ung kvinde, de 20 år, med et okay stort barm, og frodige former, blå øjne og blondt langt hår, for og stille en bakke på bordet, og tage toppen af bakken af, så en tallerken mad kom til syne, barnaice sovs, med kartofler til, brocoli, og et stort stykke kød, og Mina, som tjenestepigen hed, bukkede og gik igen ,for og lukke døren efter sig, og Kuuma takkede hende, for og klaske hende bagi, så den unge pige fnisede, og gav Kuuma et kys på munden, før hun gik.

“Det bliver jeg, også normalt generelt kaldt” kom det fra hende. Men hun havde skam intet imod at andre kaldte hende for Sylv men det var skam fair nok hvis hun måtte kalde ham for Kuuma og han hende for Sylv, hun anede ikke helt hvorfor hun virkede sig venlig lige nu. Måske kunne han rent faktisk godt være venlig, i stedet for det hun havde set til en start da hun var blevet slæbt eller retter saft vist og slæbt hen til kælderen. Det våben han havde haft, fremme huskede hun i hvert fald tydeligt. Men hun valgte dog stadig, at holde øje med ham selv om det på en eller anden måde var hyggeligt nok bare at snakke. “Så hvad er gammelt for en vampyr så?” Hvis ikke det andet var gammelt, men ungt som han mente. Hun måtte have sagt et eller andet rigtig, siden hun havde fået ham til at grine. Normalt ville, man blive sur over hvis man kaldte folk for gammel. Ville han have grinet, hvis hun havde kaldt ham for olding? Hun tog roligt en tår af hendes whiskey, de samme grimasser kom stadig frem men hun var dog vist ved at vænne sig til smagen syntes det. Sylv betragtede ham stadig, men ikke nær så anspændt som før hun havde da slappet en smule af i hans selskab men som sagt man kunne aldrig være for sikker og især ikke i et selskab med en vampyr.

“Det er sandt, “ kom det fra hende, da han sagde at nogle fik en hård start eller let start på livet. Hun kunne nu godt, lide at han sam lignede grupperne som ulve men ja nogle klarede sig bare generelt bedst alene hvilket hun jo fint havde gjort. Selv om der jo, altid var nogle steder man kunne komme hen til, og nogle grupper havde næsten været bedre end andre. Hendes opmærksomhed blev rettet mod ham, endnu en gang da han begyndte at snakke. Var der virkelig allerede gået så lang tid? Tiden var nærmest, bare fløjet af sted selv om man ikke skulle tro det. Den måde han kiggede uskyldig på, efter at han havde spurgt om hun hav ham et kys på kinden. Godt nok, havde hun sagt ja til at adlyde ham uanset hvad men nu var det ikke lige frem fordi hun kyssede fremmede uanset om det bare var et lille kys på kinden. “Hvorfor?” Kom det fra hende, men hendes opmærksomhed blev rettet mod en ung kvinde som lignede hun nærmest havde samme alder som Sylv selv, som kom ind med en bakke hvor der tydeligvis var mad på. Bakken blev placeret foran hende, og låget blev taget af. Synet af maden på tallerken, fik hendes mave til at rumle ufrivilligt det kunne sikkert nemt høres hvilket jo ikke var hendes mening. Men hvem kunne lige styre, en rumlende mave? Maden duftede i hvert fald godt, men øjnene var stadig rettet mod den blonde pige som fnisende gav Kuuma et kys på munden inden hun nærmest gik. Hvor efter Sylv øjne, bag efter blev rettet mod ham.

Han så tænkende på hende, og smilede for og svare ''kun de færreste kalder mig Kuuma, men dem da gør, har ganske særlig betydning, min kære Sylv'' han blinkede til hende, som om han havde delt en hemmelighed med hende, og tog en tår mere af sin whisky, og så ind i hende's øjne, som da hun holdt øje med ham, og de røde øjne så roligt på det, han så på hende, og han sagde så tænkende ''det kommer an på den givne situation og person, en gammel vampyr kan være 2000 år, eller 500 år, eller som du syntes, som jeg er, gammel, hvilket jeg jo ikke i mine egne øjne ikke er, Hector, der ovre, har rundet de 2000'' han nikkede imod Hector, som stod som en tavs statue af ondskab, en farlig kamp hund, da ventede på og blive løsnet, og sat til angreb imod hvilken som helst, den's herre ønskede, så det var som man tog det.

Han nikkede og tog en tår af whisky'en, for og svare ''det er ret sandt, se jo forskellen på dig og mig, Sylv'' han viftede rundt i rummet, for og vise, bare værdierne her inde, iform af billeder af landskaber og dyr og skove, han så tænkende på hende, da hun så overrasket ud over tiden, og han klukkede da hun spurgte hvorfor hun skulle kysse ham, og han svarede muntert, imens han tog en tår af sin whisky ''fordi vi havde en aftale, at du ikke blev banket sønder og sammen, mod på du adlød mig i 24 timer, da nu er 23 timer og 33 minutter, og jeg er ikke en tålmodig herre, men jeg belønner, som man adlyder, og straffer som man nægter, og fordi du nægtede, skal du give mig et lille kys på munden, ellers sååå'' han lod den fare ud i luften, han var som en to sidet mønt, den ene lys og kærlig, munter og venlig, den anden lummer, farlig, og faretruende, og han's aura var ikke just venligsindet, da hun havde spurgt hvorfor, og da Kuuma havde kysset Mina, og givet hende et klask i bagdelen, for og vende sig imod Sylv, han sagde blidt ''spis du bare'' han nikkede roligt, for og tage en sip af sin whisky, og nikkede imod hende's glas, og han sagde roligt ''hvorfor ville du rode i mine kasser, efter mad, penge, hvad?'' han så tænkende på hende, for og smile, så den ene hjørnetand blev blottet, i et lille grumt ulve smil.