Have a seat Ms.... (Transylvania)

Tid: omkring 19:00
Sted: Morgans kontor
Påklædning: Sorte bukser fra et jakkesæt, flotte mørke sko og en blodrød skjorte hvor ærmerne var foldet op til midt på underarmen

Det var første aften til Morgans seneste projekt for at fremme sin praksis. Grundideen var at han en gang om ugen holdt dagen fri hvor folk kunne komme ind og prøve en samtale uden at skulle betale for det. Selvfølgelig skulle ideen lige i gang og folk skulle have lidt tid til at reagere på reklamen han havde sørget for. Dog havde han været meget sparsommelig med reklamen da han havde en idé om det kun skulle nå ud til folk der virkelig følte de havde noget på hjertet. 
Men skulle der komme en enkelt bare for at udnytte det, tog man selvfølgelig også det med.

Denne aften var der kun en henvendelse fra en ung dame der havde omtalt sig selv som 'Sylv'. Ud fra hvad han kunne forstå på hans sekretær, lød det som om hun mest af alt bare ville prøve det. Men det skulle der selvfølgelig også være plads til. De fleste vidste overhovedet ikke hvad de selv ville sige før de var kommet ind til samtalen.
Når det var en samtale på denne tid, gjorde han altid sit køkken mere hyggeligt. Folk der ville komme så sent var gerne lidt nervøst anlagt så det lettede stemningen for dem.
Og så kunne han generelt godt lide det var hyggeligt. Men hans kontor bar også tydeligt præg af han vidste en hel del om design og indretning og var utrolig kvalitetsbevidst i de ting han valgte at have.

Sekretæren Ms. Manning var blevet sendt hjem for dagen så lige nu gik han og ventede med lidt hyggelig musik i radioen. Det var ikke altid han var så begejstret for musikken i den her tid men det der kørte nu var ret godt

Klokken nærmede sig 19:00 faktisk anede hun ikke hvorfor hun havde meldt sig til sådan noget, om det bare var for at møde fremmede personer det vidste hun ikke helt. Men hun vidste at hun nok skulle dukke op selv, om hun nok ikke lige frem var til sådan noget. Det røde bølgede hår hang ned af den rankede ryg mens hun gik, hun nærmede sig stedet hvor hun skulle være. Transylvania standsede kort op, inden hun faktisk overvejede om hun skulle vænne om. Men nej nu var hun ved døren, måske gik det ganske fint? Af en eller anden grund rettede hun underligt nok på sit tøj så det i det mindste sad pænt. Det var endelig, begyndt at gå den rette vej for Sylv hun havde fået sig en lille lejlighed i Terre hvor hun førhen faktisk bare havde levet på gaden. Den røde hale, hang roligt faktisk var hun generelt rolig selv om hun sikkert havde været nervøs senere hen på dagen.

Dagens tøj bestod, af en sort top, læderjakke og jeans ud over hendes sædvanlige yndlings sko. Til sidst var der hendes skuldertaske, som hun altid havde med sig. Hun knyttede hånden i en knytnæve inden hun bankede på døren. Hun kunne lige så godt få dette overstået.

Grundet musikken gik der lidt inden han reagerede på hun bankede men opdagede det så også og skyndte sig til døren.
Der blev skruet ned for musikken og han åbnede med et smil. Selvom han var en helt utrolig smuk mand så virkede han egentlig meget afslappet i sin måde at være på.
I første omgang rakte han hende hånden og smilede nærmest dragende:

"Ahh du må være Sylv? Går ud fra det dækker over noget mere? Kom indenfor og gør dig det behageligt..."
Så ledte han hende gennem receptionen ind til det overdådige men hyggelige kontor.
Roligt gik han hen og skruede ned for musikken endnu en gang så det virkede mere som dejlig baggrundsstøj.

Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at lægge mærke til halen men sagde i første omgang ikke noget. I stedet tog han et par sodavand og et par flasker vand frem inden han kiggede på hende igen og sagde:
"Nå Sylv.... Jeg er sjovt nok Dr. Morgan Withers.... Men stryg det formelle... Morgan er helt fint.... Hvad kan jeg gøre for dig?"
Hun var nu ganske behagelig at se på

Døren blev åben og Sylv betragtede manden der trådte frem, med hendes ellers så gode hørelse kunne hun uden at døren havde været åben havde hun tydeligt hørt musikken. Normalt var hun ikke meget for at give hun, men gjorde det modvilligt. Det eneste smil der lige var at se på hendes læber var det skæve smil, da han spurgte om Sylv dækkede over noget mere. "Transylvania, men jeg foretrækker Sylv" forklarede hun. Hvor efter hun skar, en grimasse af det ukreative navn hendes forældre havde givet hende den gang. Stedet var langt større end hendes lejlighed, som lige akkurat havde, et køkken og en stue samt badeværelse men det gjorde hende intet at det var så småt. Hendes øjne fulgte roligt med, mens han fik taget et par sodavand og nogle flasker vand frem.

Hendes opmærksomhed blev rettet mod ham da han præsenterede sit navn, "Jeg ved det ikke jeg havde overvejet at melde fra igen jeg kender heller ikke rigtig til sådan noget her" hvilket hun hentydede til det han lavede. De blå øjne betragtede ham ganske rolig, mens hun nu måtte vente og se hvad der nu skulle til at ske.

Han rakte armen ud mod drikkevarerne som et tydeligt tegn på at hun bare kunne tage hvad hun følte for. Så satte han sig på en stil ved siden af en chaiselon han klappede på og sagde: "Tag plads....."
Så tog han et par læsebriller på og en notesblok og så meget alvorlig ud.
"Nå... Lad os starte ved at du fortæller mig alt om din opvækst..."


Han holdt kun minen ganske kort inden han smed blokken på bordet og tog sig en flaske vand. Så smilede han nærmest forførende til hende men man kunne se at det egentlig bare var fordi han så sådan ud, han prøvede ikke. 
"Sorry det var en lille spøg, selvfølgelig skal du ikke fortælle noget du ikke har lyst til. Nu skal du høre Sylv... Må jeg kalde dig Sylv?"


Han tog en god slurk inden han satte sig på kanten af det flotte skrivebord og smilede endnu en gang.
"Noget særligt du kunne tænke dig at snakke om? Eller skal vi bare snakke almindeligt og se hvor det fører hen? Flot hale forresten...."

Sylv fik taget plads, hvor efter hun valgte at tage en vand flaske og tog en slurk af det. Sylv opmærksomhed blev rettet mod ham, da han lige pludselig sagde noget om hendes opvækst det var nu ikke lige frem en af de sjoveste at fortælle om. Der skulle utrolig meget til før, hun overhovedet gad snakke om sin barndom.

Hvis det skulle komme fra Sylv så så hans smil faktisk lidt sødt ud men hun lyttede kort til det han sagde. "Det kalder du mig bare" kom det fra hende, egentligt var hun ligeglad med hvad folk kaldte hende så længe det ikke var Transylvania selv om hun oprigtig bare kunne være ligeglad.

"Hvis man kan vælge, så vil jeg sikkert vælge at vi bare snakker almindeligt og se hvor det fører hen" kom det fra hende, hendes blik blev rettet mod hendes hale som han kommenterede. "Tak tror jeg nok" kom det fra hende hvor efter, hendes opmærksomhed blev rettet mod Morgan endnu en gang. "Det er ikke lige frem tit, folk kommentere min hale" kom det fra hende mens hun trak lidt på smilebåndet så det rent faktisk lignede et smil.

Han nikkede smilende til hende inden han satte sig  lidt mere afslappet. "Super så er det det navn jeg vil bruge.... Der er jo ingen grund til at kalde dig noget du bliver stødt af eller noget. Og noget siger mig du ikke er helt tilfreds med dit fødenavn?"
Det var tydeligt på hans kropsholdning at han på ingen måde gjorde det for at prikke til hende, men for at anerkende at hun ikke var så glad for det.

"Nogen vil nok mene at jeg har øje for den slags.... Du er den første Navajo af kattefamilien jeg har haft her, ja faktisk den første Navajo i det hele taget. Det er ikke altid folk her i byen er begejstret for at man viser sin sande natur... Selvom her er så mangfoldigt... Der må jeg selv være lidt forsigtig også..."


Elegant rejste han sig og gik hen til en gammel pladespiller og startede musikken på ny inden han satte sig i sin stol og slyngede benene op på skrivebordet. Der var jo ingen grund til at være så formel.

Der havde han jo helt ret, det var jo intet at kalde en det hvis man ikke kunne lide det. "Jeg fik det, inden mine forældre afleverede mig på et børnehjem vist nok efter jeg blev født. De kunne lige så godt have kaldt mig et mere normalt navn end det, Så ja Sylv er mere at foretrække" kom det fra hende. Uden at tænke over det, havde hun faktisk allerede der afsløret lidt om sin fortid men det var så også det eneste han ville få ud af hendes fortid.

"Visse træk fra min race kan jeg ikke undgå, selv om det kunne være rart nok at slippe af med den hale til tider men jeg vil næsten heller hale end hvis jeg havde katte ører" kom det fra hende. Men der kunne man bare se, det var dog alligevel lidt specielt, hvis hun var den første Navajo hos ham. Så slap, hun da helt for at fortælle hendes race den havde han jo allerede styr på.

Sylv øjne fulgte ham roligt, da han rejste sig elegant op for at gå hen og starte musikken på ny. Det var ganske rart, at der var musik til hun kunne forestille sig at det, ville have været utrolig stille hvis det kun havde været dem der snakkede.

Ganske lavt grinede han underligt charmerende af hendes kommentar om sin hale inden han tog lidt mere vand. Denne gang satte han sig dog på skrivebordet igen selvfølgelig på den side der vendte ud mod hende.
"Sikke en start på livet... Men du har klaret dig godt dog... Og angående halen, så kunne jeg godt forestille mig at den kunne have sine problemer men vel også fordele. Jeg bærer ikke selv de specielt tydelige tegn som sådan..."


Hans øjne var noget særprægede hvis man enten kiggede godt efter eller havde øje for detaljer. Det var som om dybt i dem, flød der en lokkende blodrød ild. Nærmest som om de trak i en hvis man kiggede for længe. 
Som han ligeledes betragtede hende, var der noget særligt over hende. Om det var hendes ukuelighed overfor verden, eller om det var en subtil uskyldighed. Eller måske noget helt andet? Det havde han ikke lige fundet ud af endnu.

Morgan.. Virkede som en ganske venlig person, som faktisk var god at snakke med hvilket overraskede hende for det var ikke altid hun faldt i god snak med folk så hurtig. "Det største problem med halen er når den fælder hår" kom det fra hende, hvilket den jo gjorde men heldigvis ikke så tit. "Dog er de tikke så tit den gør det" fik hun tilføjet.

Som en vane havde hun det med at pille ved de røde spidser af hendes hår, hun betragtede ham roligt mens stilheden herskede stille eller næsten musikken i baggrunden spillede stadig. Hun bevægede roligt sin arm frem mod vandflasken hvor efter hun tog en tår af den og stillede den så tilbage hvor hun havde taget den, men blikket var stadig rettet mod ham.

Ganske kort kneb han øjnene sammen og krydsede sine arme som om han tænkte over et eller andet.
Dog gik der ikke lang tid inden han vendte tilbage til at være helt afslappet, stadig med blikket vendt mod hende.
"Skulle det ske her, så går det jo nok. Det er jo ikke værre end at man kan fjerne det igen... Men så igen hvad kunne alternativet være i stedet for halen der fælder? At du spinder når man kløer dig på maven?"


Det var mest lavet som en bemærkning for at få hende til at smile. Hun havde et rigtig tiltrækkende smil så der kunne jo ikke ske noget ved at hun smilede endnu en gang.
Hans øjne fulgte nærmest intenst med da hun rakte langsomt ud efter flasken med vand. Men det var jo også hans natur at fange alle detaljer omkring ham. Dette resulterede så også i at der kom mere direkte øjenkontakt

"Nu har du jo afsløret hvad du er.... Så er det vel egentlig kun fair jeg gør det samme.... Eller kan du måske gætte det?..."

At du spinder når man klør dig på maven? Det havde hun ikke lige frem prøvet, "Tror kun det ville ske, hvis jeg skulle spinde hvis jeg var i min katteform" kom det fra Sylv. Det var nu hendes eneste evne hun havde at forvandle sig helt til kat. Smilet var der stadig, men den var nu også ganske fornuftig at have hun var jo utrolig hurtig som kat også kunne man jo klemme sig ind alle de smalle steder der var.

Efter Sylv mening, var det et ganske fornuftigt valg det de havde taget bare at tage en almindelig samtale og se hvor det førte hen. Hvis hun skulle have holdt sig til, bestemt emne ville hun nok ikke have sagt det helt store. De blå øjne var stadig rettet mod, ham selv da han begyndte at snakke. "Altså gætte hvilken race du er?" Kom det fra hende, faktisk havde hun slet ikke spekuleret over det.

"Jeg er ikke god til at gætte, du må nok heller selv fortælle det" kom det roligt fra hende, mens endnu en tår af flasken blev taget. Mens hun ventede spændt på, at han ville fortælle hvad han var for en race. Hun havde ikke mødt særlig mange racer, måske nogle varulve men det var også det. Men hun kunne godt, lide at møde andre racer, og eventuelt lærer dem at kende.

Han kom med endnu en blød latter da hun sagde han selv måtte fortælle det. Måske var det hendes nysgerrighed der var så dragende. Så efter endnu en tår vand nikkede han så og startede:
"Det må jeg vel hellere... Men inden så må jeg pointere at alle historier om min art ikke er helt sande... Men jeg har ikke nogen forældre... For jeg blev skabt i Helvede for ca.... 2000 år siden. Jeg er Djævel.... Dog noget anderledes i forhold til mine artsfæller...."


Så var det jo bare at vente på om hun ville blive bange eller endnu mere nysgerrig. Det var jo ikke noget han fortalte overalt men noget sagde ham at der ikke skete noget alt for farligt ved at sige det her. Nu havde hun jo selv været rimelig åben.
Dog viste han ikke sin sande skikkelse, det var der ingen grund til. Den var både stærkt intimiderende og forførende på en gang

"Ville det være forkert at kalde dig for olding?" Kom det fra hende, for han var rimelig gammel efter hendes mening i forhold til ham var hun kun tyve år. "Beklager at jeg sagde olding" kom det hurtigt fra hende, mens hun betragtede ham. "Du er den første djævel jeg har mødt" kom det fra hende, hun havde godt hørt at de eksisterede men hun havde aldrig mødt en før nu. "Men nu hvor du har levet så, længe har du jo oplevet en del" kom det fra hende.

Som regel, når hun fandt ud af hvilken race de personer hun mødt. Hun fandt tit folk fascinerende, selv om hun ikke altid ville indrømme det. Men at møde en djævel, det var faktisk lidt spændende ikke skræmmende men spændende. Nu håbede hun dog, ikke han ville blive sur over at hun rent faktisk lige ud havde kaldt ham for olding.. Men hun sagde til tider tingene lige nu, især hvis hun hørte hvor gammel folk var.

Denne gang grinede han noget højere med et smil der virkede til at kunne smelte sten.
Efter latteren var overstået så rettede han det intense blik mod hende og svarede:
"Du har ikke noget at undskylde for. Men olding ligefrem? Ser jeg så gammel ud? Er det tøjet eller mine rynker?"


Så kiggede han rundt på sig selv og rettede på sit tøj og trak lidt i sine kinder. Blandt andet på grund af måden han var skabt på var han jo ufattelig smuk og alt virkede til at sidde perfekt på ham så der var ikke en eneste rynke at se. Lige nu var det også mest for at svare igen på hendes kommentar på en måde der viste at han slet ikke var sur på hende.
Det var tværtimod forfriskende at nogen sagde tingene fuldstændig som de så dem i stedet for bare at pakke tingene ind.

"Ja det kan man vist roligt sige jeg har...."

Morgans grin fik hende til at kigge på ham med, et venligt smil før hen havde det kun været et smilende smil men denne her gang var det venligt ment. "Ja for rynker, har du jo vildt mange af" kom det fra hende det var godt at han ikke lod sig gå på af at blive kaldt en olding. "Hvorfor retter du på dit tøj, når det vel allerede sidder som det skal?" Kom det spørgende fra hende mens hun betragtede ham, hun rakte roligt ud efter vandflasken igen og fik drukket det sidste. Var den flaske allerede tom? Det føltes kun lige, som om hun havde fået den åbent.

Uden at lægge mærke til det, pillede hun endnu en gang ved spidserne af hendes hår det gjorde hun tit når der var noget som hun syntes ikke var spændende. Lige nu kunne hun godt finde det, kedeligt overvejelsen om at gå var der igen men de snakkede jo godt sammen hvilket da gav et plus til at blive.

Han smliede dragende til hende og gik så hen til hvad der så viste sig at være et barskab hvor han tog en meget dyr whiskey ud og hældte op. Imens han tog et par frosne sten og kom i glasset drejede han hovedet og sagde:
"Når det nu er en stille og rolig normal snak, kan jeg godt skænke dig noget stærkere? Hvis det er at foretrække?" 


Efter at have taget den første mundfuld, gik han kort hen til et andet skab og åbnede det. "Hvis du er interesseret i hvad ting jeg har oplevet i de mange år så kan du da kigge her? Her er lidt souvenirs..."
Der hang alt muligt fra et træsværd der lignede noget til børn, til signetringe og et par meget særlige krystalglas. Så var der et sværd og en halskæde formet som et kors med ædelstene. Disse to var dog pakket ind i glasmontrer. Der udover var der skriftruller på mærkelige sprog en brutalt udseende pisk og medaljer fra verdenskrigene

Sylv blik fulgte ham som de andre gange han havde rejst sig, hendes smil blev lidt støre da han nævnte om noget stærkere. "Nej det gør intet, men jeg har ikke rigtig drukket så meget alkohol men det er vel spændende nok at prøve noget nyt" kom det fra hende mens hun fulgte hans bevægelser.

"Jeg kan i hvert fald, nemt forestille mig at du har mange spændende sager" kom det fra hende, mens hun roligt rejste sig op for at gå hen og kigge på de forskellige ting især dem i glasmontrer. Det var heller, ikke så tit hun havde set så mange ting samlet på et sted før men det gjorde jo kun hendes nysgerrighed bedrer.

Han trådte et skridt tilbage så hun bedre kunne komme til. Det gjorde dog han stod rimelig tæt på hende men mon ikke hun flyttede sig hvis det blev for meget.
Roligt tog han en tår mere og pegede så først på det lille træsværd. "Det der fik jeg af en lille dreng i Jerusalem. Han ville sige tak for at hans mor blev fri for hans far..."
Så pegede han på pisken og sagde nærmest drilsk: "Ja.... Romerne havde noget særpræget legetøj en gang imellem...."


Da hun virkede til at være fascineret af de ting i montren, lagde han kort hånden på montren hvilket kort fik hans hånd til at ryge ganske let så han flyttede den hurtigt igen. 
"Dem her blev givet til mig som en gave for mit arbejde mod korsridderne... Ham der ejede dem her var en mand ved navn DuChance.... En af de eneste sande korsriddere"

Sylv lyttede roligt, til det han sagde og fortalte egentligt lød det spændende nok men historie var bare ikke hendes kop te selv om det var mere spændende når det kom fra en der havde levet så længe som han havde. Hun lade dog godt mærke til, at han var kommet tættere på men det var ikke lige frem noget hun lod sig genere af. Hun kastede kort et blik på den mærkelige pisk som han havde forklaret, havde noget med romerne at gøre.

Hun betragtede roligt da han lade hånden over montren hvordan hans hånd så ud til at ryge lidt. Det havde sikkert noget, med hans djævle kræfter at gøre dog var det kun et gæt.

Han tog kort lidt vand fra en flaske og duppede på sin hånd imens han smilede til hende og sagde: 
"Det der med at være Djævel og så røre ved hellige genstande.... Det bliver noget rod i længden. Havde jeg ikke haft dem i montre ville hånden ikke være så pæn mere...."


Så tog han en tår mere af den dyre whiskey og kiggede så noget nysgerrigt på hende. "Nå.... Nok om historieundervisning... Hvad jeg rent faktisk lavede, er en anden historie... Men... Jeg kunne godt tænke mig at høre.... Hvis du skal have det sjovt hvad laver du så?"
Imens han lod hende svare, hældte han en mørk væske i et glas til hende. Det var en lækker frugtlikør der nærmest trak i en om at smage. 
Roligt satte han glasset ved hende og sagde:
"Bare rolig den er meget mild... Du skal drikke ca 5 liter af det for at blive fuld..."

Hun betragtede ham roligt da han ordnede hånden og da han fortalte om hellige genstande. "Det må vel, være det sure ved at være en djævel" ikke at det generede hende at han var af den race hun fandt det interessant og spændende.

Den måtte hun lige tænke, over for normalt plejede hun ikke rigtig at lave noget sjovt men hvis man skulle samligne sjovt med det man gjorde på gaden var det jo at stjæle den gang. Hvilket hun jo mere, eller mindre forsøgte at holde sig fra. "Sikkert ikke noget, du ville kunne lide den gang var det sjove jo ved at tage ting fra folk" kom det ærlige svar fra hende mens hun så ham hælde læskedrikken op. Sylv tog roligt fat i glasset hvor efter hun tog en lille tår af den, helt dårligt var den nu ikke.

Han blinkede til hende da han satte sig til rette på kanten af skrivebordet og så kort noget eftertænksom ud. 
"Hmm.... Du skal ikke sige noget hvis du ikke vil.... Men jeg vil love dig for at jeg ikke vil blive generet. De ting jeg selv har lavet.... Det er ikke altid ting der tåler dagens lys hvis du forstår... Så fortæl endelig... Jeg er skam lige så nysgerrig som alle andre..."


Det var jo sjældent at han rent faktisk fortalte hvad han lavede da de fleste blev stødt af det på den ene eller anden måde. Ellers lå det sjove jo i at lokke folk i uføre. Som regel en form for uføre de i forvejen havde i sit indre så de blev nødt til at anerkende en ny side af sig selv. Hvor skam fuld den end måtte være

Hun fulgte roligt med ham i en rolig bevægelse hen mod skrivebordet, "Nu har jeg da afsløret lidt af hvad jeg har gjort, så mon ikke jeg kan tåle at hører hvad du har gjort?" Kom det fra hende. Hun havde lysten til at sætte, sig på kanten af skrivebordet, men det var hans sted så hun gjorde det ikke.

"Men som sagt den, gang var det jo sjovt at stjæle fra folk når men ellers ikke blev opdaget" kom det fra hende som det eneste. Mens hun nippede til sin drink endnu en gang og stadig betragtede ham. "Men hvad laver, du af sjove ting?" Kom det fra hende mens hun, så på ham og roligt ventede svar fra ham. Tiden gik stille af sted, men det generede hende absolut ikke. Det var jo trods, alt hyggeligt at snakke selv om det godt kunne blive ganske kedeligt efter Sylv mening.

"Lidt kan jeg vel godt fortælle.... Når du nu er så nysgerrig...."
Så klappede han på skrivebordet ved siden af sig som et tegn på hun kunne sætte sig der hvis hun ville. Han sagde ikke noget om det, men det lå til hans evner at se det folk havde lyst til. 

Så kiggede han kort hen på sit skab og tænkte over hvordan han skulle svare bedst muligt på det. Og egentlig så han ikke nogen grund til at skjule noget som sådan.
"Hvad jeg laver?.... Ligemeget hvem man er... Om man er kristen, satanist eller hvad end.. Alle har det til fælles at man har nogle dybe lyster og begær.... Jeg kan lidt mere end bare at se hvad det er.... Jeg kan godt lide at pille lidt ved begivenheders gang.... Indimellem er det at bringe folk i problemer ved at påvirke deres beslutninger.... Andre gange er det at afsløre hemmeligheder. Det var det jeg brugte begge verdenskrige til. Eller korstogene. Der udover så er det fantastisk når man bare kan få lov til at slippe hæmningerne"