Just a sunny day! (Khá)

T: omkring kl 13:00.
O: ingen lige nu.
S: hjemme.
V: dejligt lunt og solskinsvejr.

Hazelin havde haft et par dage alene da Connor var ude og ordne forretninger. Det generede hende ikke som sådan at være alene da hun havde været vant til det før.
Alligevel var det et ganske stort sted når der kun var hende. Derfor havde hun sørget for at holde sig godt beskæftiget så hun ikke tænkte for meget over at hun var alene hjemme.
Her inden han kom hjem, stod hun og var ved at ordne en lækker frokost til dem. Der var iskold lemonade i køleskabet og hun havde også gjort klar til at der kunne blive lavet kaffe. Hendes lange blonde hår sad i en løs fletning og på kroppen havde hun en havblå sommerkjole. Som altid ingen sko, idag havfe hun dog en ankelkæde på fra ham. Glædede sig virkelig til at han kom hjem igen..
Hun havde fået ordnet buskene udenfor så de blomstrede flot, og hele haven var efterhånden også ved at blive pæn efter hendes mening. Det havde jo længe været en del af deres plan at den skulle ordnes, og mens han så havde været væk havde hun sørget for det så godt hun kunne.
Hun havde samlet brevene til ham i en bunke og havde lagt dem på hans kontor. Tænkende så hun på klokken og sukkede let. Der var helt klart alt for længe til at han var hjemme.

Connor sukkede lettet da slottet kom til syne i horisonten og følelsen af snart at være hjemme ramte ham. Han havde været på forretningsrejse til Vatikanstaten hvilket havde endt som en noget ophedet affære. Men han fik styr på alting og valgte at køre hjem i stedet for at hvile sig først. For tanken om hun gik hjemme, trak rigtig meget i ham.
Snart trillede bilen ind gennem slotsporten og han parkerede. Efter at have taget sine tasker kiggede han sig omkring med et dejligt smil. Hun havde virkelig fået stedet til at live op og her så fantastisk ud.

Taskerne blev egentlig bare smidt i foyeren da han kom indenfor og kiggede rundt. Endnu et lettet suk kom fra ham over endelig at være hjemme.
Og selvfølgelig tog han ikke på tur uden at have noget ganske særligt med hjem til hende men det var selvfølgelig en overraskelse.
Efter endnu et blik rundt, gik han lidt længere ind og sagde højt:
"Hazel skat? Jeg er hjemme!...."

Til at starte med havde hun ikke hørt ham komme hjem fordi hun stod i køkkenet. Men da han så kaldte på hende lyste hun op og skyndte sig ud til ham.
"Connor!" Smilte hun glad og faldt ham om halsen. Kyssede ham derefter længe og blidt.hun havde virkelig savnet ham rigtigt meget. Det kunne godt være at hun ikke havde ringet til ham hele tiden, men det betød ikke at det ikke var fordi hun savnede ham.
"Det er så dejligt du er hjemme igen" sagde hun smilende og slap ham langsomt.

"Kom med.. du må være helt udkørt skat.. jeg har lavet frokost" sagde hun smilende og tog ham med ud i køkkent. Hældte en kop kaffe op til ham samt et glas leomande hvis han hellere ville have noget koldt.
"Fortæl mig om din tur elskede" sagde hun smilende og satte sig ved ham. Så kærligt på ham. Hun kunne ikke forestille sig livet uden ham.

"Der var du jo!"
Da hun faldt ham om halsen, lagde han armene godt om hende og holdt som om han aldrig nogensinde ville give slip. Efter han havde gengældt hendes kys længe og intenst gik han med hende ud i køkkenet og satte sig nærmest udmattet på en stol.
"Det her har jeg virkelig savnet..... Bare at komme hjem til dit smil.... Hader virkelig at være på sådan en tur...."
Det glas lemonade hun hældte op var meget hurtigt væk, hvorefter han gik i gang med kaffen. Han tog heller ikke mere end en tår da han sukkede tilfreds med lukkede øjne.
Kort efter åbnede han igen og så på hende med et kærligt smil.

"Der er egentlig ikke så meget at fortælle som sådan... Jo jeg endte med at afsløre en biskop der brugte kirken til at skjule handel med mennesker.... De troede ikke på hvem jeg var før jeg viste dem det.... Så nu er han fjernet og bag lås og slå.... "

Svagt rødmede hun og hældte en smule mere lemonade op til ham. "Jeg har oz savnet dig.. der er virkelig tomt her alene.. selvom jeg da godt kan klare mig er det virkelig ikke det samme uden dig." Sagde hun mildt og tog stille hans hånd. Kunne ikkr undgå at føle sig heldig over at de var sammen. Han betød virkelig alt for hende og hendes liv var her hos ham. Uden tvivl endda.
Tænkende nussede hun hans fingre mens hun så ham i øjnene. Lyttede til hvad han sagde og bed sig i læben. "Godt du stoppede ham.. men du er da tidligere hjemme end ventet? Det undrede mig da du ringede og sagde det.." sagde hun mildt og flettede deres fingre. Hun var kun glad for at han var hjemme så hurtigt, men derfor var hun jo stadig nysgerrig. Det havde altid været en del af hende og det ville med garanti ikke ændre sig lige forløbelig. Tænkende tog hun selv en tår lemonade.
"Er du sulten elskede?" Spurgte hun mildt og rejste sig langsomt. Hun havde skam forberedt lækker frokost til dem begge samt en skøn jordbærtærte til bagefter.

Han tog tilfreds en tår kaffe mere og sukkede inden hans varme øjne hvilede på hende endnu en gang.
"Jeg skulle også have været senere hjemme.... Men det er ikke alle steder folk er klar til at se engle, specielt ikke en Seraphim.... Så jeg måtte holde lidt lav profil efter biskoppen var fanget og så ville jeg meget hellere hjem til dig igen så jeg kørte med det samme"
Havde det ikke været fordi der var så mange dødelige i det område han var så var han bare fløjet.
Da hun så spurgte om han var sulten, nåede han ikke at svare før maven svarede for ham ved at rumle rigtig højt. Lidt flovt kiggede han på hende og svarede: "Det er jeg vist..... Jeg har ikke spist siden Rom.... Men først..."
Hurtigt hev han hende hen til sig og kyssede hende blidt og lidenskabeligt.

Hazelin lyttede smilende til hvad han sagde og lod hovedet glide på skrå. Han havde jo altid været god overfor hende, så selv som djævel havde hun kun set det gode i ham. Havde aldrig set det alle andre sagde med at han var et monster. En engel havde han altid været i hendes øjne.
"Det er jeg oz kun glad for du gjorde kære.. jeg har virkelig savnet dig. Det er så kedeligt at gå her alene" sagde hun smilende og nussede hans arm. Det var nu skønt at han var hjemme hos hende igen.
Da han hev hende hen til sig, satte hun sig på hans skød og gengælde hans kys længe og ømt. Nussede ham blidt i nakken og slap hans læber. "Det var dejligt" sagde hun smilende og rejste sig forsigtigt. Gik langsomt hen og begyndte at sætte lækkert smørrebrød frem, samt lun leverpostej, brød, bacon, stegte champignoner og en frisk salat.
"Så er der serveret skat" smilte hun glad og så ham i øjnene. Hun nød virkelig at kunne forkæle ham på denne måde, det var en dejlig ting at kunne. "Vil du have mere lemonade skat?" Spurgte hun blidt og satte kanden frem på bordet. Han skulle ikke mangle noget efter så lang en tur. Det ville hun slet ikke kunne li. Det virkede mest fair at hun sørgede for at han havde det godt.

Han satte sig godt afslappet tilbage i stolen og sukkede da hun begyndte at sætte alt den lækre mad frem. Connor havde virkelig savnet hendes mad men mest af alt bare hende. Det var altid noget af en tur når det var den slags man skulle. Han havde også fremover besluttet at hun skulle med hvis han skulle afsted igen. De havde jo faktisk vist sig at være et rigtig godt hold.
Som altid begyndte han at tage på tallerken til dem begge to så de kunne sidde og spise sammen. Det så fantastisk lækkert ud.
Så kiggede han op på hende med et nærmest drilsk blik og trak med vilje lidt på sine ord.
"Hmm.... Gad vide om du burde have din gave nu?.... Eller skal jeg vente?..."

Hazelin så smilende på ham mens han begyndte at give dem begge lidt mad. Hun kunnd ikke andet end at være glad for at han stadig kunne li hendes mad. Nogle gange kunne det godt være svært ikke at spise så meget selv, for hun var virkelig nødt til at tænke over det. Havde faktisk ikke spist mens han var væk, hvilket heller ikke hjalp på hendes appetit. Ikke desto mindre, satte hun sig ned overfor ham og betragtede maden på sin tallerken.
Hazels skrøbelige sind, kunne slå tilbage i løbet af ingen tid, og endnu engang gøre mad til noget hun hadede. Han var nu heldigvis stadig rigtigt forstående omkring det. "Uuh en gave? Hvad er det?" Spurgte hun smilende og så glad på ham.
Rakte hen og nussede hans arm ganske blidt. Han var nok den eneste hun respekterede når det kom til, at han sagde hun skulle passe på sig selv. Hvad de to ikke havde været igennem sammen.. "det godt du er hjemme skat" sagde hun mildt og kyssede ham ømt.

Han vidste jo godt hvor svært hun havde ved at spise en gang i mellem så han prøvede heller ikke at tvinge hende til at spise. I stedet spiste han meget lidt så hun selv kunne følge med. Det havde altid hjulpet så hun ikke blev mindet om hvor lidt hun spiste. På den måde fik hun trods alt lidt at spise.
Da hun virkede spændt på sin gave, kunne han ikke lade være med at blinke drilsk til hende og strøg sig selv over hagen.
"Hmm.... Burde jeg.... Eller skal jeg vente for at drille lidt?.... Eller skal du overtale mig?.... Åh den er svær...."
Så gengældte han hendes utrolig blide kys og sukkede lykkeligt bagefter imens han så dybt i hendes øjne.
"Det er også fantastisk at være hjemme....."

Hazelin havde altid sat stor pris på at han ikke pressede hende til at spise, han havde altid været meget forstående på det punkt. Dog kunne han godt være bestemt hvis det var længe siden hun havde spist sidst. Hvilket det hurtigt kunne være når han ikke huskede hende på det. blidt bed hun sig i læben og så op på ham, som han spiste ligeså lidt som hende. "Skat.. du må være sulten.. spis bare.. det er ikke din skyld min appetit er så underlig" sagde hun smilende og bed sig en smule i læben igen. det var nu dejligt at sidde her sammen med ham, uden egentlig at skulle noget andet end bare at slappe af.
Mens han drillede hende grinte hun stille og bed sig en smule i læben, hun strøg hans hånd og rejste sig stille. gik langsomt hen og kyssede ham længe og intenst. "Be om at give mig min gave?" spurgte hun kærligt. nussede ham en smule op af armene inden hun satte sig igen. Havde altid elsket gaver uanset hvad det var. det kunne sagtens være en lille ting som han bare havde pakket ind. uanset hvad elskede hun gaver. Forsigtigt tog hun en tår vand og så blidt på maden med et tænkende blik. det så nu lækkert ud. det var der ingen tvivl om men det var bare svært for hende at overtale hendes indre til det. og hun orkede faktisk ikke rigtigt at skulle kaste det hele op igen. lige efter han var taget afsted havde hun kastet op, og eftersom hun havde en dårlig periode havde hun til sidst kun kastet blod op. let strakte hun sig og strøg hænderne igennem sit lange hår.

Han sukkede nydende imens hun nussede ham og kyssede ham så kærligt, nød egentlig bare øjeblikket. Her var der han havde hjemme. Et eller andet sted vidste han godt at han egentlig var blevet sendt tilbage til hende og ikke kun for balancen i verden.
Stille kiggede han hende i øjnene og smilede lykkeligt.
"Hmm..... Jeg kan jo aldrig sige nej til dig alligevel.... Kom så skal du se...."
Han tog blidt hendes hånd og ledte hende udenfor igen og hen til stalden. Efter de var kommet derind kiggede han lidt rundt og spurgte drilsk:
"Hvor er den lille nu henne?.... Ovre fra et hjørne kunne man høre en meget lav piven.
Connor satte sig på hug og holdt hånden frem imens han gjorde tegn til hun skulle gøre det samme.
"Kom lille ven.... Du skal hilse på din nye mor...... Det er ok vi passer på dig...."
Lige så stille kom en hundehvalp luntende meget langsomt. Den var tydeligvis ikke gammel nok til at komme fra sin mor.
Connor så op på hende og sagde meget stille: "En præst i en lille landsby havde dræbt hans mor fordi han mente moderen var besat af Djævelen.... Jeg tænkte du kunne tage ham?"

Hazelin grinte ganske stille over hans ord, han havde altid haft svært ved ikke at fortælle hende ting med det samme. især hvis det skulle være en overraskelse. Siden han kom tilbage havde mange ting ændret sig mellem dem, men ikke nødvendigvis til det værre. for selvom han nu ikke længere var frygtet at folk på gaden, var han stadig alt i alt den hun forelskede sig i. Den som kun hun kunne se godhed og kærlighed i. Mange havde været sikre på at fordi hun var den hun var, så havde hun kun taget ham på grund af de penge han havde. Hvilket han heldigvis godt vidste var en løgn. Kærligheden mellem dem havde altid været helt utroligt stærk, selvom det havde taget hende lang tid at fortælle ham det. Hvordan fortalte man også en der ikke længere troede på kærlighed at man elskede vedkommende? det havde virket fuldstændig umuligt indtil hun havde taget sig sammen til det.
Blidt fulgte hun med ham udenfor og holdt tæt om hans hånd. varmen udefra kærtegnede hendes hud og fik hende til at live en smule op igen. ingen tvivl om at naturen var hendes hjem ligeså meget som at være sammen med ham. Vejret havde været skønt de sidste par dage og det havde gjort det meget nemmere for hende at kunne slappe af. hvis vejret havde været dårligt havde det virkelig været svært at undvære ham.
Da de kom ud i stalden gjorde hun præcis som han havde bedt hende om. Den lille hvalp der kom frem, smeltede hendes hjerte. Hazel havde altid elsket dyr og den slags kunne gøre hende så vred.. hvordan kunne folk bare gøre det? det gav ingen mening for hende. Den lille hvalp kom hen til hende og hun strøg den ganske forsigtigt. som hun så på den, fandt den åbenbart tryghed hos hende, og begyndte at logre en smule. forsigtigt tog hun den op og nussede den stille og blidt. "Hvor er han dejlig skat.. tænk at man kan gøre sådan noget.." mumlede hun stille. et kort øjeblik var hendes øjne mørke, men de blev normale igen kort efter.

Han havde altid elsket Hazel også den gang han var en udød Djævel. Men det var først senere hen at han var blevet klar over det da han på det tidspunkt ikke troed han var i stand til de følelser. Og her fik hun også ændret hans overbevisning. Hun viste ham at han rent faktisk var i stand til at elske andet end bare magt.
Ganske stille knælede han ned ved siden af Hazel og den lille hvalp der stadig var en smule nervøs. Det var jo selvfølgelig også en helt ny verden for den lille fyr.
Da den helt trygt puttede ved hende, rakte han meget langsomt ind og nussede den på hovedet. "Jeg forstår det heller ikke.... Lige så snart jeg fik chancen tog jeg ham bare.... For jeg kom til at tænke på der var en engel her hjemme der vist nok havde et blødende hjerte for dyr.... Hvad skal han hedde skat?"
ganske vist drillede han hende lidt sådan men det var på en yderst kærlig måde hvilket hun heldigvis godt vidste

Hazelin sad med den lille hvalp og nussede ham længe og blidt. Den virkede hurtigt tryg ved hende, og hun valgte derfor at holde den i sine arme mens de gik indenfor. Selvfølgelig skulle den med ind, den skulle nødigt være helt alene ude i stalden jo. Det ville hun slet ikke kunne leve med. Den stakkels lille hvalp der var så bange. Den fandt dog ro hos hende, og sov fredeligt.
"Han skal hedde.. Spirit.." sagde hun smilende og strøg han over pelsen. Lagde den lille hvalp i stuen i et blødt tæppe og smilte for sig selv. Det var egentlig dejligt have en hund.. hun nød jo virkelig at have dyr. Det var bare længe siden hun sidst havde haft en. "Skal jeg lave lidt mad til oz skat?" Spurgte hun smilende og så om imod ham med et mildt blik. Nød at de kunne være sammen igen, uden at skulle tænke på en masse andet.
De havde faktisk været sammen et par år denne gang og hun nød hver eneste dag sammen med ham. Kort bed hun sig i læben og fandt en skål hun hældte vand i til hvalpen. "Han skal nok have noget med fedt i.. så han kan tage lidt på" sagde hun tænkende.

Connor nussede den lille hvalp på maven og smilede til hende. "Spirit? Det var da et godt navn? Hvad synes du lille fyr?"
Den lille hvalp sov nærmest i hendes arme allerede som de gik indenfor igen. Indimellem gik han og tænkte lidt for sig selv at det egentlig var længe de havde været sammen denne gang. Og hvert eneste øjeblik sammen med hende var helt fantastisk.
"Lidt mad? Det var egentlig en god idé skat"

Så gik han ind og så den lille hvalp blive puttet hvorefter han gik ud i køkkenet sammen med hende. Dog lod han dørene stå åben så Spirit snildt kunne høre hvor de var henne.
"Det er sandt. Jeg fik godt nok noget mad med hjem til ham men det virker for voldsomt til hans lille mave når han ikke rigtig har spist... Mon ikke vi kan lave noget så?"
Så lænede han sig ind og kyssede hende