Emotions on Display (Aubrei)

Tid: 22:30
Sted: Gallerie Sanguine
Omgivelser: Galleriet summede af gæster

Igen var der 'Open by Night' så selvfølgelig skulle galleriet også have noget særligt at byde på. Og som altid sparede Caleb ikke på noget så der var en overdådig buffet til gæsterne samt drikkevarer og lidt levende musik i det ene hjørne for stemningens skyld. Det var ikke så længe siden den nye fløj var åbnet hvor han netop var ved at tilføje nogle af sine nye og noget mere særprægede billeder. Desværre var de folk han havde hyret ikke just så dygtige, så en del af aftenen blev brugt på at knurre af dem samtidig med at han sørgede for tingene blev behandlet ordentligt imens de kom hen på deres rette plads. Der var kælet ekstra meget for detaljerne i denne omgang så han havde også brugt et par dage i den lille lejlighed der var tilknyttet galleriet.

Tingene var nu klar over Caleb manglede sådan set kun at gøre sig selv klar. Den konferencier han havde hyret, havde Caleb arbejdet med før og han var virkelig dygtig så der var ikke noget at bekymre sig om. Efter et godt bad, iførte Caleb sig hvad der efterhånden var hans uniform på galleriet. Et sort skræddersyet jakkesæt med tilhørende blodrød skjorte og sort slips. Denne gang var der tilføjet en slipsenål af guld formet som en lille drage der holdt en flot rubin. Skoene var selvfølgelig italienske og signetringen sad trofast på hans hånd.
Så blev håret lige finpudset inden han nu gik ned i galleriet.

Gæsterne var allerede ankommet men konferencieren havde styr på tjenerne og alle havde fået drikkevarer og buffet'en stod klar. Så det eneste der var for Caleb nu var at hilse på gæsterne og svare på spørgsmål. Det var egentlig dejligt afslappende da hele forberedelsen med nye folk havde været noget stressende

Aubreiane havde det meste af dagen hået og overvejet om hun burde tage afsted. Vidste at Caleb med det samme ville vide at han var der; men det gjorde hende ikke noget.. eller gjorde det.. det var jo længe siden de havde set hinanden og han fik sider frem i hende som hun ikke engabg selv kendte til.
Tænkende sukkede hun og så sig i spejlet. Det var virkelig et svært valg.. og hvad skulle hun overhovedet have på.. hun kunne jo ikke bare have noget normalt på.. han havde altid pænt jakkesæt på.
Kort efter fandt hun sig selv henne ved skabet hvor hun tog en blodrød silkekjole ud. Den var lang og stram, men havde en slids der gik op til midt på låret i den ene side. Tænkende tog hun den på, og efter en let makeup satte hun håret i en flot knold med et par røde sten hist og her for at skabe spil i hendes sorte hår. Hun tog en pæn sort jakke, sin taske og et par sorte højhælede på, inden hun gik ned mod galleriet.
Gik langsomt ind og fik et glas champagne af høflighed, for som altid endte hun mef at gå rundt med det. Hun stod alene inde i den nye fløj og betragtede billederne.

Caleb stod og snakkede med et par udenlandske gæster der ville købe et par billeder med hjem da en duft han kendte alt for godt ramte hans følsomme næse. Hurtigt hev han fat i konferencieren og sagde:
"Jeg skal lige ordne noget. Sørg for en god pris på billederne til vores kære gæster"
Konferencieren nikkede og sagde: "Selvfølgelig Lord DeBayle nu sk...."
Mere nåede han ikke at sige inden Caleb var forsvundet i mængden. Duften ledte ham ind til den nye fløj hvor hans specielle billeder hang. De var mørke og var tydelige billeder af stærke følelser. En følelse i hvert billede.

Han havde snuppet et glas champagne og listede lydløst hen til hende og smagte på sin champagne.
"Disse billeder er tilsyneladende meget populære..... Hvad synes de frk.?"
Det var meget tydeligt på hans toneleje at han drillede en anelse

Aubreiane grinte lidt ved hans ord og virkede tænkende. Hun blev stående med champagnen i hænderne uden at drikke den. Kunne stadig ikke li det. Han så stadig ligeså godt ud som altid.. hvor irriterende.. det gjorde det meget sværer at kunne slappe af ved ham.
Roligt vendte hun blikket imod ham og lagde hovedet på skrå. Så ham intenst i øjnene og smilte let. "Jeg sys.. at de her billeder fortæller at kunstneren forstår at udtrykke hans følelser så alle forstår dem gennem billedet" sagde hun let og pillede ved kanten af glasset. Kunne slet ikke finde ud af hvor hun skulle gøre af sig selv, han kunne som altid gøre hende vildt blød i knæene.
"Tillykke med åbningen.." sagde hun ganske langsomt og smilte forsigtigt til ham. Det hele var nu ganske hyggeligt, men alle de sleske fedterøve der hele tiden kom og leflede for ham. En ung kvinde kom hen og kastede sig nærmest over ham.
Aubrei fik det indtryk at Caleb og denne pige var et par, derfor gik hun langsomt udenfor, efter at have sat glasset på plads.

Han nikkede smilende til hende over hendes kommentar om billederne og strøg ganske forsigtigt kanten af det ene billede og sagde nærmest dragende:
"Det var den mest rammende beskrivelse jeg har hørt endnu.... Jeg prøvede så vidt muligt at male den følelse jeg havde i netop det øjeblik.... Og mange tak...... Stedet blev lige pludselig meget mere tiltalende.."
Caleb knurrede højlydt af den unge kvinde og kaldte på sikkerhedsvagten. Han kunne ikke bare bruge sine evner her uden nogen ville lægge mærke til det. Hun blev så slæbt væk af vagter imens Caleb gik ud til hende og rettede på sin jakke.
"En forsmået kunstner hvis billede ikke måtte op og hænge...."

Aubreiane stod udenfor og overvejede om det overhovedet havde været klogt at tage ud til ham. Selvfølgelig kunne hun ikke lade være.. hun holdt jo stadig af ham, hvilket irriterede hende grænseløst. Caleb kunne få nøjagtigt den han ville og han behøvede ikke engang at sige det.. de stod praktisk talt på stribe for at få lov til at røre ved ham.
Selvfølgelig var det nok et fåtal af dem der ligesom hende selv, havde delt en nat med ham. Og hvilken nat det dog havde været..
Da han kom ud til hende så hun langsomt på ham. "Undskyld.. jeg ville ikke forstyrre din aften.. jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg laver her.." sagde hun stille og så en smule ned. Der kunne umuligt være nogen grund til at han gad spilde tiden på hende endnu en gang, han havde vel fundet ud af at hun ikke var det værd.

Han blinkede lidt til hende og lagde ganske kort hånden på hendes lænd og spurgte:
"Du forstyrrede skam ikke.... jeg var rigtig glad for du kom... Og nu du er her... Så håbede jeg faktisk på du ville blive? Som min personlige gæst?"
Aftenen var blevet så meget bedre af hun var dukket op. Han havde savnet det de havde sammen og havde flere gange tænkt på om de ville se hinanden igen. Og her var hun så. Hun havde en ganske særlig magt over Caleb som hun ikke nødvendigvis var klar over hun havde.

Hurtigt knipsede han en tjener ud til sig der blev sendt afsted efter en særlig flaske. Så vendte Caleb opmærksomheden tilbage mod hende og smilede.
"Så vil du gøre mig den ære? At blive som min personlige gæst? Det vil gøre mig rigtig glad..."
Det var stadig utroligt hvilken effekt hun kunne have på ham

Aubreiane så ham i øjnene da han lagde hånden mod hendes lænd. Mon han selv så den magt han havde over hende, eller mon han vitterligt ikke vidste det. Hun havde aldrig før mødt en der så nemt kunne få hende til alt. Langsomt bed hun sig i læben og virkede for en stund stille.
Som sådan ville hun jo gerne blive.. hun ville jo gerne være sammen med ham, hvilket virkelig undrede hende. Det der undrede hende mest, var dog at han også ville være sammen med hende.
"Joh.. det vil jeg da gerne.." svarede hun omsider og strøg hans arm kort. Det var svært ikke at føle sig helt i skyerne når han så på hende, på denne måde. Havde stadig følelser for ham, selvom hun ikke burde have det. Alle kvinder ville have ham, og hvad skulle han dog egentlig med et problembarn som hende?
At fortælle ham alle disse ting virkede umuligt og hun var derfor tavs igen. Smilte bare en smule til ham. Han var jo sød.. og yderst betænksom.
"Så.. hvad får dig til at ville have mig til at være din gæst?" Spurgte hun mildt og bed sig i læben.

Han gik roligt afsted sammen med hende, stadig med armen om hende. Der var noget ganske særligt over at være tæt på hende så det havde han slet ikke lyst til at stoppe med.
"jeg vil have dig som min personlige gæst fordi du er noget særligt... Og som jeg før har nævnt..... Du er min muse... Det billede jeg malede af dig, er mit mesterværk.... Og hvis jeg på nogen måde skal male et billede pænere end det..... Så bliver det igen af dig....."
Kort efter kom tjeneren med en bakke med to glas og en flaske af hendes yndlingsvin. Caleb hældte selv op til dem og rakte hende det ene glas inden tjeneren gik igen.
"Jeg håber det stadig er din favoritvin?"

Mens han forklarede hvorfor han ville have hende som sin personlige gæst, smilte hun ganske stille. Det var nu dejligt at han satte pris på hendes selskab. "Hm.. det siger du sikkert til alle pigerne Caleb" sagde hun smilende og blinkede til ham. Grinte lidt af hans ord med at hun var hans muse.
"Jamen så kan det da være du skal male mig en dag så" sagde hun smilende og lod hovedet glide en smule på skrå. Det havde jo været hyggeligt.. også alt inden de endte i seng sammen.
Som vinen kom smilte hun og så på ham, mens han hældte op. "Jaah det er stadig den jeg bedst kan li" sagde hun smilende og tog imod glasset. Duftede til vinen og smilte for sig selv. Blidt skålede hun med ham. Og smagte på vinen. Den var nu stadig god.. og det var sødt at han kunne huske hun ikle drak champagne.

Han grinede af hendes ord og gav et lille klem med hånden på hendes ryg.
"Det er egentlig underligt hvor mange der tror jeg har flere kvinder.... Og det er på trods af det aldrig har været tilfældet..."
Da hun så nærmest accepterede at han ville male hende, lyste han nærmest op og gik ind foran hende imens han skålede med et stærkt dragende og intenst blik.
"Det vil være mig en ære og en udsøgt fornøjelse... Lige meget hvad der end måtte ske, har jeg altid plads til at male dig.... Men så er det en aftale... Jeg glæder mig allerede voldsomt meget..."
stille smagte han på vinen og betragtede hende for at være sikker på han havde valgt rigtigt. Ellers skulle der hentes en ny flaske. Kun det bedste var godt nok. Specielt når det var til hende.
"Skal vi gå ind igen eller er der andet du kunne tænke dig?"

Aubreiane grinte ganske stille og bed sig en smule i læben. han virkede jo ganske sød.. det havde han alle dage gjort.. hvilket nok også bare gjorde det sværere for hende at modstå ham. Ganske stille fulgte hun med ham indenfor og lod ham stadig have hånden om hende. Kunne jo godt li at han rørte ved hende. Der var mange der kiggede så snart han kom ind sammen med hende. Meeen så igen hun havde heller ikke det bedste ry efter hun brændte en hel skov af.
Langsomt så hun på ham og grinte for sig selv. "Neij det ved jeg også godt.. men du ved godt jeg hele tiden har ment jeg er skidt for dit ry" sagde hun smilende og så langsomt frem for sig. det havde hun på ingen måde nogensinde lagt skjul på hun mente. At han stadig ønskede at male hende, kom faktisk en smule bag på hende. for hvorfor i alverden skulle han ville det.. det havde bestemt været ganske hyggeligt sidst, selvom det var endt ud i en noget fræk aften efter hendes mening.
Som hun gik med vinglasset i hånden og af og til smagte på det, ignorerede hun de andres blikke. det var hun efterhånden ekspert i. Det havde aldrig været et problem for hende før og det ville det heller ikke blive nu. efter hendes optik var de bare mega jaloux. "Så.. hvad har du lyst til? jeg mener.. jeg ved godt vi skal være her men.. stadig" sagde hun smilende og så ham i øjnene med et drillende blik. det virkede sikkert underligt at se hende igen.. hun havde det virkelig underligt med at se ham i hvert fald. kort strøg hun hånden gennem sit lange hår, inden hun stoppede op ved en masse folk der tydeligt bare ville fedte for ham.

Da hun spurgte ham om hvad de skulle, blinkede han til hende og trak hende nærmest med sig. Efter kort tid fandt de konferencieren hvor Caleb lænede sig hen til ham og hviskede:
"Du ved jo godt at jeg ikke gider det her i længere tid af gangen.... du tager over for i aften og så fordobler jeg din løn plus aftentillæg..."
Konferencieren lyste nærmest op, nikkede til Caleb og sagde stolt: "Stol trygt på mig Lord DeBayle... Jeg skal nok holde skansen!"

Så trak han storsmilende afsted med hende forbi de mange mennesker for at vise han på ingen tænkelig måde gad at tænke over deres mening. Da de så kom udenfor, strøg han hende blidt på kinden og hviskede: "Kom..." Så blev hun ledt med hen til en ny sort Porsche han havde købt. Han åbnede døren for hende og stod klar til at hjælpe hende ind.
"Aftenen og natten er jo ung endnu.... Lad os starte med en køretur så kan vi jo altid se på hvad lysten byder hen af natten..."

Aubreiane fulgte med ham rundt, og betragtede nogle af billederne. stille smilte hun mens han snakkede med den anden. ville ikke afbryde, men kunne ikke lade være med at grine lidt af hans ord. Det var sjovt, hver gang de mødte hinanden fik hun lokket ham på afveje. stille grinte hun for sig selv mens de gik udenfor. lod ham føre hende hen til hans bil og satte sig stille ind i bilen som han åbnede døren for hende.
nu var hun endnu engang havnet sammen med ham, det hele virkede meget underligt.. de endte altid sammen igen.. men hun turde bare ikke rigtigt at falde for meget for ham. Det var stadig ikke til at forstå at han ville bruge tid sammen med hende. Det behøvede han jo slet ikke. Han var en travl forretningsmand.. og hun var den evige problemskaber. det havde hun alle dage været og det ville ikke være første gang hun havde skab dårligt ry for ham. Stille så hun ud af vinduet som han satte sig ind og begyndte at køre. For en stund lyttede hun til hans tanker og smilte lidt for sig selv. Mon hun nogensinde ville overgive sig til de følelser hun havde for ham. Sikkert ikke.. hun havde ingen planer om at være nogens igen.. alligevel.. kunne hun ikke lade være med at forestille sig dem sammen.
"Det lyder som en god ide.." sagde hun smilende og tog sine sko af. At være i pænt tøj og totalt overpyntet havde aldrig været hendes stærke side. hun tog skørtet af kjolen så den nu kun gik til midt på lårene. den var stadig ganske stram. pjuskede sit hår lidt og sukkede afslappet. lænede sig dog hen og tog langsomt hans slips af. "meget bedre" grinte hun og så ham i øjnene ganske kort.

Nogen så det måske som hun ledte ham i uføre men det var han fuldstændig ligeglad med. For han gjorde det af egen fri vilje og de kom jo altid tilbage hans penge alligevel. Og når han alligevel havde noget særligt med hende hvorfor skulle han så ikke have lov at nyde det?
Da hun så smed skørtet og gjorde sit hår løst, blinkede han til hende og sagde:
"Meget bedre....."
Dog blev han lidt overrasket da hun pludselig lænede sig hen og fjernede hans slips men han stoppede hende på ingen måde. Tvært imod lod han hende blive ved da han nød hun var så tæt på.
Egentlig havde det altid været svært at sætte ord på hvad de to havde sammen men ikke desto mindre var det noget stærkt de bege to som regel gav efter for.
Så begyndte han stille at køre noget hurtigere imens han lagde hånden på hendes lår og spurgte:
"Hvor skal vi køre hen?...."

Aubreiane så smilende på ham og grinte blidt af hans ord. "Du ved godt at det der med at have pænt tøj på for længe af gangen ikke er mig.. jeg er kun klædt sådan på for at komme indenfor.. din vagt vil ikke have mig ind ellers' grinte hun smilende og så ham i øjnene ganske kort.
Mon han også havde bemærket det der var mellem dem, eller mon det kun var hende.. hun håbede sådan at han også havde bemærket det.. men hvordan skulle hun dog fortælle ham det. Han ville med garanti sys hun var dum. Og det kunne hun sagtens undvære.
Som hans hånd hvilede mod hendes lår og hans spørgsmål lød, så hun frem for sig. Som for at komme på en god ide. "Uuh jeg har en ide.. vi kunne køre på havnen.. der er kræmmermarked i aften" sagde hun smilende og hvilede langsomt sin hånd overnpå hans hånd. Det var nu rart at han gad bruge sin dyrebare tid sammen med hende. Han kunne jo sagtens havde bedt hende om at gå hvis han ikke lige havde tid til at hun var der. Når hun sådan tænkte efter, var hun ret sikker på hun aldrig havde oplevet det.
'Vi kan kigge på ting.. gå og snakke.. spise is eller kebab.." aagde hun smilende og lod hovedet glide på skrå.

Han nikkede til hendes forslag og gav hendes lår et klem lidt højere oppe for at drille hende lidt inden han drejede af ned mod havnen.
"Ja vagterne er... Mere profesionelle end hvad godt er en gang imellem... Kræmmermarked siger du? Tjo hvorfor ikke? Tror faktisk aldrig jeg har prøvet kebab... Men det er også ved at være noget siden jeg har taget føde til mig så det er ikke sikker jeg kan spise så meget... Men nu får vi at se..."
Der var heller ikke så langt ned til havnen men han måtte alligevel parkere et lille stykke der fra da der var rimelig mange på havnen. Han fandt en lidt diskret parkeringsplads også taget i betragtning af hvilken bil det jo var. Så var han hurtigt ovre og hælpe hende ud.
"Så..... Du må hellere vise vej, her har jeg vist ikke været før..... Aubrei?.... Det er dejligt at se dig igen...."

Som de nåede ned til havnen så hun smilende på ham og lænede sig hen og kyssede hans kind, inden de steg ud. Hans ord fik hende til at tænke. Blidt gik hun om til ham og lod armene hvile om hans nakke. Virkede en kende drillende i sit blik, men det var bare en del af deres kærlige leg med hinanden.
"Jamen så.. kunne det være du skulle tage føde til dig inden vi går.. du ved jeg står til rådighed" sagde hun smilende og lod hovedet glide på skrå så han kunnd komme bedre til. Det havde aldrig generet hende at han bed.. det burde det jo nok gøre men det gjorde det faktisk ikke.
Efter at han havde spist tog hun let hans hånd og gik med ham ned mod havnen. Der var musik og duftede skønt af forskelligt mad. 'Det er også længe siden jeg har været her.. jeg har vidst lavet min del af problemer de her steder mens jeg selv var vampyr" grinte hun let og så smilende på ham mens de gik. Det var nu hyggeligt at gå og kigge på de mange ting sammen med ham.
Hans ord var alligevel kommet en smule bag på hende.. "mener du det Caleb? Jeg sys oz det er dejligt at se dig igen" sagde hun mildt og stoppede op sammen med ham.

Da hun ligefrem inviterede ham til at drikke af hende, kom der en stille glød i hans øjne hun udemærket vidste hvad betød. For hun var den eneste der nogensinde havde givet ham den glød.
Meget langsomt satte han tænderne i hende imens han holdt om hende og nærmest pressede hende op af bilen. Grundet hans evner, ville hans bid jo føles som en lille orgasme i sig selv.
Da han så var færdig med at drikke, tog han sig god tid til at kysse hendes hals så spret forsvandt men samtidig for at drille hende lidt.
Så tog han ligeledes hendes hånd og gik ned mod havnen sammen med hende. "hvert bid..... Er som det første med dig....."
Da hun virkede lidt overrasket over hans ord, smilede han og tog lidt mere om hende og sagde: "Selvfølgelig mener jeg det..... Du ved da jeg ikke siger den slags uden at mene det.... Og dejligt du har det på samme måde...." Han glædede sig rigtig meget til at bruge tiden sammen med hende

Aubreiane smilte for sig selv mens han så på hende. Vidste jo godt at han ikke ville afslå hendes tilbud.. det havde han aldrig gjort før så hvorfor skulle han gøre det nu. Som han langsomt kom helt tæt på og trykkede hende op imod bilen, lod hun armene hvile tæt om ham.
Lukkede kort øjnene da han bed hende og sukkede svagt nydende. Da han så slap hende igen grinte hun svagt og fulgtes sammen med ham rundt så de kunne kigge på de mange forskellige ting der var. Der var rigtigt meget at kigge på så det skulle de nu nok få nogle timer til at gå med.
"Jeg er glad for du stadig sætter pris på det" sagde hun smilende og så ham i øjnene ganske kort. Virkede kort en smule tænkende. Der var nu alsa bare noget dejligt beroligende ved ham. Hun havde jo altid følt sig hjemme sammen med ham mærkeligt nok.
"Så må vi se hvor længe der går før de vil have dig tilbage igen" sagde hun drillende og blinkede til ham. Inderligt håbede hun dog at der gik lidt inden han skulle gå.. havde ikke lyst til at undvære ham allerede. Det virkede som så længe siden de sidst havde set hinanden, og denne gang havde hun ikke planer om at snige sig væk mens han sov.

Imens de gik rundt og kiggede lidt på de forskellige ting, blinkede han til hende og gav hendes side et lille klem imens han hviskede:
"Åh jeg har på fornemmelsen at der går noget tid.... Konferencieren er lidt mere end bare godt betalt... Så jeg skal slet ikke tilbage, han tager sig af resten af eventen.... Det er det godt ved at være sin egen chef.... Man kan tillade sig at gøre den slags...."
Caleb havde godt nok ikke sagt det direkte til hende, men han havde slet ikke tænkt sig at skulle tilbage til galleriet lige med det samme. Caleb havde efterhånden fået ganske kompetent personale selvom han ofte tog af de vigtigere ting.
Men lige nu handlede det bare om at nyde tingene sammen med hende.
I første omgang kom han forbi en bod med fjollede hatte og kiggede drilsk på hende imens han prøvede at vælge en, bare for sjovs skyld.
"Nå Aubrei.... Hvilken fjollet hat tror du jeg skal bære?.... Det er jo dig der skal finde dig i at gå rundt sammen med mig"
Han havde jo aldrig prøvet markeder af den her type før så han glædede sig

Et par timer senere:

De sad begge nede på stranden badet i måneskindet og for en stund, lod hun kun bølgernes larm bryde stilheden. Hvorfor kunne hun ikke bare give sig hen til ham.. var det ikke alligevel det hun ville.. Der måtte jo være en grund til at de hele tiden endte sammen. Som hun sad her op af ham og nød den blide nattevind, havde hun svært ved ikke at se dem sammen. Jo selvfølgelig vidste hun godt at hun havde et temperament der kunne blive farlig selv for ham.. men det var jo efterhånden længe siden hun havde haft en episode.. Stille sukkede hun og så ned på deres hænder som lige nu var flettet sammen.
Det havde hjulpet at være sammen med ham, da hun jo normalt var meget vandskræk. og alligevel sad hun her sammen med ham, kun ca. 10 meter fra vandet der hele tiden kastede sig op imod dem. men de blev ikke ramt.. og dermed var det ikke ligeså skræmmende for hende. Svagt så hun mod hans ur og smilte lidt.. der var gået en del timer.. solen ville snart stå op. "Jeg tror det er ved at være farvel tid.." sagde hun ganske stille og slap hans hånd. hun rettede stille på sin kjole inden hun tog sine sko hen til sig. de havde indtil nu stået ikke så langt fra dem.
Forsigtigt så hun ham i øjnene. igen var en usikkerhed kommet over hende, men det var fordi hun ikke forstod det.. forstod ikke de følelser der var for ham, eller hvordan hun skulle komme af med dem igen. Han ville med garanti ikke have hende når det kom til stykket.

Tiden var fløjet afsted sammen med hende og han nød hvert eneste øjeblik. De gjorde alt fra spiste mærkelige ting til prøvede en masse små boder. Og nu var de så endt på stranden hvor de bare sad og nød det salige månelys med fingrene flettede. Som de sad her, kunne han godt mærke hvordan hun var usikker på det hele. Han kunne dufte hendes følelser hvilket kun bekræftede det han selv havde tænkt over. Gad vide om hun overhovedet ville have ham? Hun kunne gøre ham helt rundt på gulvet og genert som ingen anden kunne.
Da hun så kommenterede på tiden, klemte han kort hendes hånd og så på hende.
"nah.... Jeg har slet ikke lyst til at slippe dig..... Så det bliver allerhøjest på gensyn.... Så enten håber jeg på du tager med mig hjem nu?.... Eller.... Du kommer hjem til mig i morgen aften iklædt det du gerne vil males i.... Så holder vi en privat lille middag..."