Please help... //Aubrei//

//I dette emne er Josh Varulv da han bliver forvandleet i et emne der foregår før dette emne.//

 

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
08:00	Aubreis hus.	Huset og skov	Intet.	Koldt.

Josh kom løbende gennem skoven, han skulle bare finde et sted hvor han kunne komme i ly. Det her var så pinligt for ham han havde intet tøj på, da han lige var kommet ud af hans forvandling næste, og han vidste ikke hvad der var sket hele natten. Han kunne bare mærke og lugte blodet som sad mod hans hud, det føltes så klamt og ulækkert måtte han ærligt indrømme.

Der var det så! Der var hans redning, det blev nok ret pinligt men han måtte forsøge at forklare hvad der var sket, eller skulle han lyve om det? Nailyna havde jo sagt en masse om at det var farligt for varulve at fortælle hvad de var da de ofte blev jaget af andre hvis de vidste hvad de var. Han måtte prøve noget.

Han stoppede op foran døren til det hus han havde set. Han var usikker på sig selv og hvad han skulle sige især. Skulle han fortælle hvad han var. Han bankede på først meget forsigtigt men derefter ret tydeligt og hårdt. Han håbede han kunne få hjælp.

Aubreiane havde stået og malet, hun var mest kreativ om aftenen. Faktisk havde hun kun lige været i bad, og stod nu med en sort natkjole på der nåede til midt på hendes lår. Hendes hår var tørt, men det var kun takket være hendes ildevne, så kunne hun tørre sit hår bare ved at tænke det. Hun begyndte at pakke penslerne og malingen væk, så mod døren da det bankede på.

Undrende lod hun hovedet glide på skrå, og gik ud imod døren. Hun trak vejret dybt ind, og låste så de magiske låse op, efter at have kigget ud gennem nøglehullet. Det var ikke en hun kendte. Forsigtigt åbnede hun døren, og så imod manden der stod derude. Han havde blod over det hele.

"Hvad.. er der sket?" mumlede hun usikkert. Vidste ikke hvor smart det var at lukke ham ind, men han kunne jo heller ikke stå derude hvis han var kommet noget til. "Kom med ind.."

''Det... Det ved jeg ikke lige.''

Han kiggede på hende, han vidste ikke lige hvordan han skulle forklare hende det, han orkede ikke rigtigt at fortælle det, men nu var hun så venlig, og han følte at han skulle fortælle hende det, han gik med rolige skridt med hende indenfor i huset, og vidste virkeligt ikke hvordan han bedst kunne få fortalt hende det.

''Du ved jeg... Blodet er ikke mit... men ved ikke om det er dyr eller fra en person...''

Han kiggede på hende roligt, han kiggede lidt ned, og tænkte slet ikke hvor lidt tøj han havde på, eller faktisk at han ikke havde noget som helst tøj på. Han kiggede på hende, og rødmede så da det gik op for ham at han stod nøgen, og skjulte så hurtigt hans skridt for hende.

''Øhhh du skulle vel ikke have noget til at dække mig med?''

Aubreiane kiggede tænkende på ham da han kom ind, og låste så døren igen. Hvordan kunne man ikke vide hvad der var sket? Han måtte være varulv.. Det var det eneste hun kunne tænke sig til.

"Virkelig?.. mærkeligt.."

Da han sagde blodet ikke var hans og han ikke helt vidste hvor det kom fra, smilte hun lidt til ham.

"Duften er fra et dyr, så jeg vil tro det er fra et dyr.. Du har ikk helt styr på din forvandling endnu.. Ny?"

Da han opdagede at han intet tøj havde på, smilte hun lidt og så ned af ham med et drilsk blik, inden hun mødte hans øjne igen. Tænkende gik hun hen og rodede lidt i en skuffe, hvor hun fandt en skjorte og et par bukser samt undertøj. Hun rakte ham det. Smilte lidt.

"Tror du kan passe det.."

''Ja jeg er meget ny.''

Han kiggede på hende roligt, og tog imod bunken hun gav ham og tog det meet hurtigt på da det andet var alt for pinligt syntes han.

''Tak''

Han lagde mærke til hvordan hendes blik gled ned af hans krop og han vidste ikke lige hvordan han skulle reagere på det, og slet ikke da han lagde mærke til hendes blik, og han var virkeligt tæt på at rødme over det. Han smilede dog blidt til hende.

''Du kan godt glemme det der.''

Han smilede drilsk og flabet til hende, han følte det var nødvendigt at drille hende lidt for ikke at virke alt for sølle og kedelig omkring det her.

"Tænkte jeg godt.."

Imens han tog tøjet på, satte hun sig langsomt hen på armlænet i sofaen og betragtede ham. Strøg hånden igennem sit sorte hår.

"Det var så lidt"

Hans ord fik hende til at grine blidt, hun rystede kort på hovedet, og så ham igen i øjnene. Havde ikke noget imod at han havde set hende kigge, det kunne hun jo ikke bare lade været med.

"Tro mig.. hvis jeg virkelig ville, så havde du ikke kunne gøre noget"

Hun blinkede til ham og så kort rundt i stuen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med det hele, og især vidste hun ikke om hun skulle være på vagt overfor ham.

" Så.. Hvad hedder du?"

Han nikkede bare og slog det emne med hvad han var, fordi det var så nyt for ham og han kunne ikke rigtigt lide det emne, han følte at han ver dum og havde været en kæmpe idiot. Han kiggede på hende, og så overraskende chokeret ud over hendes kommentar med hvad hun kunne hvis hun ville, og han grinede lidt.

''Er du nu helt sikker på du ville kunne det?''

Han smilede flabet til hende, og satte sig hen bag hende i sofaen. Han sad bare og kiggede på hende, og vendte sig om mod hende med et stille smil.

''Josh og hvad med dig?''

han betragtede hende roligt, rykkede lidt på skjorten, og åbnede den lidt da han følte den strammede en smule. Han grinede lidt over det og så ned af sig selv.

Aubreiane smilte legende til ham, og bed sig en anelse tænkende i læben efter en stund i tavshed. Det måtte alligevel være lidt trist.. at være Ny.. Og alligevel var han ganske modig, for det var da ikke alle der ville turde gå op til et tilfældigt hus og banke på.

"Sagtens.."

Hun blinkede til ham, og vendte sig mod ham da han satte sig bagved hende i sofaen. Hun smilte let.

"Aubreiane.."

Det var tydeligt at skjorten nok var lidt for lille, men han måtte jo nøjes med det hun nu en gang havde liggende.

''Nå nå og hvordan ville du så lige sikre dig det? Jeg er jo ikke et svagt menneske længere''

Han grinede lidt over hans egne ord, det var også kun i sjov han sagde det fordi han havde faktisk aldrig følt sig direkte svag som menneske, han havde altid følt han havde haft alle muligheder og styrker han kunne drømme om overhovedet.

''Det var et lettere eksotisk navn?''

Han vidste intet om navne men hvordan det lagde i munden når man udtalte det fik ham til at føle det var sådan lidt eksotisk. Han smilede blidt til hende, og endte med at knappe skjorten helt op, da den var for lille.

''Hvorfor har du ikke større mænd på besøg?''

Han smilede drillende.

Hun grinte let af ham.

"Men.. du er heller ikke andet end en ny varulv, så hvis du selv tror du kan slå mig, så prøv bare?"

Hun så udfordrende ind i hans øjne, og smilte lidt til ham. Hun havde ikke noget imod mennesker, og måske heller ikke varulve.. Alsa jo.. Som vampyr havde hun hadet dem, men det var efterhånden længe siden.

"Eksotisk? tjo.. Jeg er født i Japan, Men begge mine forældre er fra Frankrig"

Da han knappede skjorten op, rystede hun opgivende på hovedet og pillede lidt ved en tot af det sorte hår. Den var for lille, jah okay.. Men egentlig var hun heller ikke sikker på hvor tøjet stammede fra.

"Det har jeg også.. De overlever bare ikke"

Svagt drillende så hun på ham.

''Naah mig og slagsmål, har sgu aldrig været gode venner.''

Han grinede, det havde virkeligt aldrig været ham det der med at være super brutal og hård mod andre, han havde bare aldrig haft det så godt med at være i nærheden af slagsmål. Han smilte blidt til hende, og lod hende bare drille ham det gik nok, han var vant til det da han som regelt omgik magiske væsner som menneske.

''Well, jeg må ærligt indrømme jeg ikke ved hvorfra dit navn så stammer.''

Han grinede lidt af hendes kommentar omkring mændende, og det gav jo ikke rigtigt mening, fordi hvis hun dræbte dem var det jo lige netop en god mulighed for at hun havde noget tøj liggende.

''Hmmm hvorfor tager du så ikke deres tøj, så du havde noget jeg kunne passe?''

Han smilede bare flabet.

"Virkelig?"

Hun smilte let og trak på skuldrene. Det virkede underligt med en der ikke var glad for slagsmål. Hun havde efterhånden kun mødt folk der nærmest gjorde alt for at havne i slagsmål. En spinkel hånd gled gennem hendes sorte hår, som hun strøg om bag skuldrene så det ikke generede hendes øjne.

"Det ved jeg heldigvis, så det vel godt nok"

Let blinkede hun til ham, efter at have sagt sin kommentar. Han forstod den vidst ikke helt, sådan virkede det ikke til med hans næste sætning. Så gav det bare mulighed for at drille lidt mere.

"Fordi når jeg er færdig med dem, har deres tøj det sjældent godt"

Hun så drilsk på ham.

''Nej jeg finder det ekstremt tåbeligt og direkte spild af tid, der findes bedre og mere behagelige måder at klare uoverenstemmelser på en ved at slå på hinanden.''

Han så på hende roligt, hendes spørgsmål havde overrassket ham en smule lignede han virkeligt en der var en rigtig slagsbror, han orkede det bare ikke, det var simpelt hen så besværligt at bøvle med skader og den slags, men okay nu havde han jo også været menneske meget meget længe.

''Jeg troede faktisk du havde stil, og styr over hvad du lavede, og ikke bare gik amok.''

Han grinede bare roligt og flabet. Han havde godt forstået det fra starten af, men han fandt det meget sjovere at lege med istedet for at bare lade hende have styringen. Han smilede som om der slet intet var galt i deres samtale.

"Hvad hvis en så vil slås? hvad gør du så? vender den anden kind til? det virker lidt svagt"

Aubreiane grinte lidt for sig selv, og betragtede ham med et legende blik. Han virkede ikke som en der bare ville slås med alt og alle, men han virkede nu heller ikke som en kujon. Nu var han jo heller ikke menneske mere, men det havde nok ikk ændret sig fordi han var forvandlet.

"Hvad hvis jeg går amok på dig?"

Hun smilte udfordrende mod ham, og rettede sig en anelse op. Spændt på hans reaktion. Han var egentlig ganske spændende når det kom til stykket, ikk fordi hun havde regnet med at skulle have selskab denne aften, men det var okay.

''Vil altid forsøge at berolige personen først, men i det tilfælde at der ikke er nogen udvej, så vil jeg nok kæmpe, men jeg bryder mig ikke om det, det er en tåbelig måde at løse problemer.''

Han smilede bare roligt til hende. Han havde ikke et problem med at ende i kamp, det kunne han sagtens, han ville dog forsøge at undgå det. Hvis det altså var muligt. Han vendte sit blik mod hende, hvad mente hun med det? hvis hun gik amok på ham?

''Hvis det skulle ske, må jeg vel hellere forsøge at berolige dig?''

Han smilede bare drillende tilbage, og fulgte hendes bevægelse, så han rettede sig også selv op, men på samme tid rykkede han lidt frem mod hende, så de kom til at sidde lidt tættere, også for at vise hende at han ikke var bange for hende.

Aubreiane smilte legende imod ham da han rykkede tættere på hende, hun rejste sig og så kort om imod ham, inden hun så hen imod de livlige flammer i pejsen. For en stund hvilede hendes blik på ilden, inden hun så tilbage på ham, og gik hen imod ham. Stoppede foran ham, som han sad der.

"Berolige mig? hvorfor tror du at du kan det?"

Hun grinte lidt, og lænede sig ned imod ham.

"Du ved det jo faktisk ikke.."

Hun hviskede det i hans øre, og smilte roligt til ham, inden hun satte sig på sofabordet med et let blik mod ham.

''Hvorfor jeg tror jeg kan? Fordi jeg er nød til at tro det vel?''

Han svarede hende bare flabet og drillende tilbage. Han smilede blidt til hende, som hun kom tættere på ham. Han mærkede hans hår rejse sig i nakken som hun hviskede ham i øret. Han vidste virkeligt ikke hvad han skulle tro om det hun sagde? Hvad vidste han ikke?

''Hvad ved jeg ikke?''

Han så på hende med et undrende blik, som han rykkede sig ud på kanten af sofaen og betragtede hende med et stille og roligt blik, hans hånd faldt frem og lagde sig helt roligt og vel egentligt også helt uskyldigt på hendes knæ.

''Det er i hvertfald noget jeg ikke ved, hvad du taler om.''

Han smilede bare drillende.

"Åååh.. Så du håber bare på du har ret?"

Aubreiane smilte roligt for sig selv, kunne egentlig meget godt li at snakke med ham, han var meget sjov. Og han havde hendes opmærksom, hvilket var sjældent at noget kunne holde hendes opmærksomhed så længe. Det var sjovt at han gik med på hendes leg.

"Hvordan ved du at du kan berolige mig?"

Hun smilte drillende til ham. Lod kort blikket hvile ned imod hans hånd der nu lå på hendes knæ. Grinte lidt og rykkede sig lidt frem, hun nappede ham kort i øret, for at se hans reaktion.

"Det ved du nu.. "

Svagt smilte hun.

''Nej ikke blot håber, jeg tror på jeg har ret.''

Han smilede bare roligt og drillende til hende, og lænede sig frem kort da hun nappede ham i øret. Hun var da noget af en drilsk og frisk pige måtte han indrømme. Og hans reaktion var ellers bare at lade hans hånd glide op af hendes lår lidt da hun bed ham han lænede sig til hende øre.

''Fordi jeg plejer at have en beroligende effekt, noget du gerne vil finde ud af måske?''

Han smilede drillende og kyssede kort endes øre og lod sig så langsomt glide tilbage på bordet og sidde helt roligt. han betragtede hende still.

"Javel.. "

Hun smilte legende imod ham, og grinte lidt da han rykkede hånden op på hendes lår. Det var rart med en hun kunne drille lidt, og hvem kunne vide hvad det ville føre til. Langsomt lod hun hovedet glide på skrå. Bed sig mildt i læben. Det var sjovt at han også virkede frisk.

"Hm.. Noget du vil vise mig måske?"

Langsomt rejste hun sig og satte sig på hans skød. Lod kort tungen glide op af hans hals og slutte ved hans hage.

''Jeg er ikke sikker på om jeg faktisk har lyst til at berolige dig.''

Han smilede bare drillende til hende, og kunne ikke undgå at sukke da hun slikkede ham op af halsen. Han rødmede svagt, men lod hende bare gøre det ellers. Hans hænder gled fra hendes lår og om på ryggen af hende, inden de gled op til hendes skulder hvor han så skubbede hende ned at sidde i sofaen igen.

''Så så.''

Han smilede bare drillende til hende, og lænede sig frem mod hende, men lænede sig så helt ned og plantede et hurtigt kys lige over hendes knæ.

"Det ville heller ikke virke"

Hun blinkede til ham, og grinte lidt da han sukkede af at hun slikkede ham på halsen. Mærkede hans hånd glide op af hendes lår og om på hendes ryg, for derefter at ende mod hendes skulder. Smilte da han skubbede hende ned at sidde på sofaen, men tog det også som at han ikke gad den slags.

Blidt rakte hun tunge af ham.

Derefter rejste hun sig og gik ud i køkkenet, hvor hun tog et glas. Hældte noget vand i, og drak det langsomt. Han var nu lidt speciel. Lidt svær at finde ud af.

''Vi er måske lidt af en vildkat?''

Han smilede bare drillende til hende, og grinede kort da hun rakte tunge af ham, men smilede så bare drilsk, han ville sagtens den slags det havde bare været for at drille hende han havde gjort det. Han smilede bare drilsk som han kom med en flabet kommentar.

''Pas på nogen kunne næsten finde på at bide den hvis det sker igen.''

Han blinkede drilsk til hende, som han fulgte med hende ud i køkkenet. Han vidste ikke hvorfor hun pludseligt var stoppet sådan som hun var, men måske han kedede hende? Det skulle fandme være løgn han kedede ikke folk.

Langsomt kom hun ind igen efter at have drukket vandet, og satte sig i den anden ende af sofaen og betragtede ham smilende. Hun kunne ikke finde ud af ham.. Hvis han ikke gad hun var sådan, kunne han vel bare sige det? men okay, en klar afvisning var vel også at skubbe hende væk.

"Jeg tvivler"

Svagt trak hun på skuldrene og strakte sig lidt. Smilte til ham. Hvad mon han ellers lavede? hvor mon han boede henne? hvis hun alligevel ikke kunne drille ham, kunne hun ligeså godt tage hul på de spørgsmål.

"Så.. Hvor bor du henne?

''Du tvivler på jeg kunne finde på at bide dig?''

Han grinede blidt, og varmt og smilede drilsk til hende som han gik tæt på hende, stillede sig få centimeter fra hende, og kiggede ned på hnede. fristet til at bide hende i læben bare for at vise han ikke var bange for at gøre det. Han blev stående sådan da han besvarede hendes spørgsmål.

''En lille lejlighed inde i byen.''

Han lænede sig så ned mod hende og lod hans tænder kort røre hendes øre og nappede hende lige som hun havde gjort ved ham tidligere. Han afventede hendes reaktion denne gang, han gav ikke bare sådan op.