I never wanted to cos trouble

Musikken blæste ud af højtalerne, så folk der ville snakke, var nød til at bøje sig tættere på hinanden for at få en chance, for faktisk at hører hvad der blev sagt. Nok ikke fordi det gjorde så meget, man kunne tydelig mærke hvordan kærligheden, hvordan begæret hang i luften over dette sted, som havde nogen lagt en magisk kerne rundt omkring selve grotten i dette område, for væsner til at føle sig glade og løsne lidt op. En mellem høj kvinde, gik langsomt hen til baren, hvor mange af mændende vente hovedet for at kigge efter hende, meget åbenlyst, hvilket gjorde de fleste af deres kæreste og dem som de havde fulgtes med, ret irriteret. Et stille smil dannede sig på den brunhåret kvinde, som der åbenlyst nød den form for opmærksomhed hun fik, når hun så også endelig opsøgte den. Og i dag, i dag var hun kommet for at glemme lidt, lægge alt ned i en kasse, sætte det på en hylde og bare have det sjovt. Natten, var ung, og natten kunne ikke blive meget bedre. "Et glas martini" sagde hun med den silkebløde kvindelige stemme, som hun stod ved baren, og takkede da drinken blev stillet foran hende. Med drinken i hånden vente hun sig om, hvor man fik et bedre syn på den kjole hun havde på. En tæt siddende sort kjole, som ingen stropper havde, dog sad den som syet rundt omkring, hendes velformede bryster, en kvinde krop som mange ville være misundelige over ikke at kunne eje. Nu og da, var det en fordel at være af racen Aspara, nedslægtet fra nymfer, til at drage mænd til sig, på grund af det smukke ydre. Men, gad vide hvad der gemte sig under disse lange øjenvipper, sensuelle læber, og fyldige former? En hemmelighed så grusom, at mange ville løbe skrigene den anden vej, hvis hun lod dem ind i hendes inderst kamre. Nej, hun ville ikke tænke på dette nu, hurtigt blev tanken skubbet væk, og lod øjnene udsøge hende en mand, som kunne blive en partner for natten.

Det var over en halv time siden, at det havde været midnat, halvmånen strålede, og vakte tankerne frem, om månen skulle være lavet af ost, på grund af dets form; skåret over i midten, mens kun den ene side kunne tydes, den anen side var henkastet i mørke, og umulig at se, mens den lyse side, skabte et fint halv hjertet skær. Dette måtte betyde at om 15 dage, ville fuldmånen stå på sit højeste, den ville lyse, stråle og skabe nogle mennesker, til kødædere - de ville blive til skabningen Lupinotuums, som var det oprindelige nævn af dennes tvillingerace. Dennes broder race, som skabte frygt og ukontrolleret styrke hen over Di Morga's gader. Om der ville komme en dag, hvor Lamias, og Lupinotuums ville kunne arbejde sammen var et godt spørgsmål. Det kunne godt være vampyrerne skulle arbejde sammen med de kødædende nu, men det betød ikke det var frivilligt, og han, så gerne den dag hvor det skete, frivilligt, og uden pres. Om dette så skulle ske, eller bare var en drøm uden håb var der ikke svar på. Blikket gled rundt, med det mørkeblå skær der skinnede kraftigt i det blege lys som månen sendte. På vej imod de skjulte grotter, som menneskene ikke kendte til, som menneskene ikke burde, kende til. Heldigvis havde han godt nok heller ikke hørt noget omkring at et menneske skulle være trængt igennem de mange kode formede gange, for at kunne komme frem til dette specielle sted, kun for de magiske og 'overnaturlige' væsner. Og det var vel også ved sin ret at de magiske, de overlegne kunne få et sted for sig selv, uden små nysgerrige næser der alligevel ikke forstod hvad fanden der skete rundt omkring dem.
En elegant skikkelse gik afsted, med en lang skygge foran sig, da han trådte frem til grottens åbning, til selve hulens start hvor gangen bugtede sig, hævede sig op, gled stejlt ned af nogle trapper, drejede til højre, drejede til venstre, endte i et kryds, endte i t-veje, og utallige af blindgyder, så hvis man ikke kendte vejen, skulle man ikke gå derind. Til væsnerne var der dog kun nogle meget små spor, som ledte de velkommende folk afsted imod den bar som var dem ventende. Skikkelsen forsvandt med det samme i det mørke intethed, hvor kun små dryppende kildedråber gled ned langs de kolde og hårde vægge, som afkølede den mørke gang. Selv en varm sommerdags temperatur, ville ikke kunne nå herind på grund af den naturlige fugtighed der var inde i det kæmpe bjerg. Hvis han ikke skulle tage meget fejl, ville han tro det var det største bjerg i Di Morga.
Det første tegn dukkede op, ved den buede og kantede væg, hvis buede loft sendte rillende vand ned af dens sider. De naturlig vante øjne der lignede sorte huller i dette buldrende mørke, kiggede lidt ud i det man syntes at ligne intetheden, blikket betragtede midten af det fine klippevæg der stod foran ham, og lod derefter en hånd glide hen over væggen, imens øjnene lukkede sig lige så stille. De spinkle, grove, og lange fingre, følte sig frem, som om han så igennem dem. Dér! Et lille hul kom til ved hans finger, for så at have en lille passage der førte opad, og derfra drejede skarpt til venstre. Han smilede stille, og gik imod højre. Det var en rimelig simpel fælde for de fleste ville gå den retning som den lille passage havde givet tegn for, hvor der selvfølgelige også ville være et tegn, der ledte dem længere ud i ødemarken, for så ikke at kunne vende tilbage igen.
Den gamle vampyr, gik afsted, med rolighed, veltilpashed, og uden forhastede skridt. De mange forskellige tegn førte ham frem til den magiske pub, eller bar, hvad man nu ville kalde det. Inden længe kom han frem til den massive trædør, hvor musik spillede på højeste bud. Kærligheden, og sødmen kunne næsten lugtes i de forstærkede sanser i næseborene på Dary, som bankede let på, hvor at dørmanden som stod bag denne massive trædør, med metal hængsler, smedet af det stærkeste materiale, og kunne holde længere end noget andet.
"Bevis..." sagde den kraftige dværg bag døren som holdte vagt, man kunne tydeligt se det fuldskæg, der næsten voksede helt op til øjnene og de bryske øjenbryn der strittede nærmest vildt ud. Næsen var kolossal, det var som at se på en kartoffel med hår på. Den lille tykke dværg der sikkert ville gå Dary under hofterne, brummede endnu engang, for at få vampyren til at snakke. Dary åbnede trak læberne tilbage så de forblivende tænder kom til syne, og tog den ene finger op til den sylespidse tand og prikkede hul, hvor han så fik en, blod pisk til at sno sig op fra hans kridhvide finger. Dværgen brummede lidt, og lukkede udkigs hullet. Der lød en lidt skramlen, og svovlen, som tydede på en form for besvær og 'fredelige' forbandelser, der ingen påvirkning ville have alligevel. Døren blev brat åbnet, da dværgen havde fundet den retmæssige nøgle, og åbnet døren, for så at kigge på Dary der var nød til at bukke hovedet, for at undgå at lade det slås ind imod dørkarmen.
Blikket gled rundt omrking sig betragtede de mange turtelduer der sad rundt omkring i krogende, med et lille rødt stearinlys bærer, rundt om de små fyrfadslys, forså at ligge sig på kreatueren der lå omkring ham, hvordan puppen, baren, var blevet skabt, og lavet med de barer hænder af de fligtige dværge.
Den dværg som havde lukket ham ind, rømmede let da han ikke havde fået svar, hvilket han tydeligvis ikke brød sig om, "Skal jeg tage din kappe, Sir?" Spurgte han så, hvor at den høje koldblodige skikkelse kiggede ned på dværgen, "Nej." var det enkelte svar, og gik så hen imod et bord, der var ledigt - til alt held for ham. Han sagde ikke noget, forlangte ikke noget, ikke endnu, da han sad og tog atmosfærerens stemning til sig, og lod sig smitte af den, en smule og alligevel ikke helt, da der ikke var noget at sporer i hans døde ansigt. En kvindelig dværg, der lignede en lille prop, med et lidt beskidt forklæde og grønternet kjole på, kom hen til ham. Hendes hår lignede at der var blevet sat en lille form for ild til, det var gyldent, og kunne næsten måle sig med guld, læberne var tykke og fyldige, og munden bred. Ansigtet var nærmest barne agtigt med de store æblekinder, og store havgrå øjne, der buede lidt for neden pågrund af kindernes fylde.
"Skulle det være noget?" Spurgte dværgen og kiggede på ham med et sigende blik, og en streg imellem de smalle øjenbryn oven over hendes øjne. "Flaske blod hvis det kan være muligt, race er ligemeget..." sagde han så og kvinden kiggede lidt på ham, inden hun så nikkede, og gik sin lidt svajende gang, fra side til side, op imod baren for så at forsvinde ud i lagret, og hente det han havde bedt om.

Dufte, sveden hvordan at den borede sig op i hendes næsebor, og kunne mærke vær frygt, hver kærlighed, hver lille twist som der gled igennem de mange skabninger som sad rundt omkring. lyde, musikken, som langsomt tonede ned, og snakken begyndte at overtage lidt efter lidt, hvilket betød, at man snart kunne bestille ting og spise, hvis man var den form for væsen der indtog mad, hvilket de fleste gjorde ud over vampyrer, og de fleste djævle holde sig nu også til den rå form for kød. Bevægelser, alt blev observeret, hvordan folk rørte ved hinanden, om der var afsky i deres holdning at side på, eller mere flirtende, men ikke mindst, den bitter smag der brændte imod hendes tunge, efter at have taget den første slurk af drinken, den mest magtfulde over ens krop, hvis man lod alkoholen overtage ens kontrol, hvilket mange gjorde, hvilket gjorde dem fjollede, som parret over i en af alkovene, som var lavet specielt til to personer, som en skål man kunne ligge i, med silke tæpper hængende ned fra loftet, så man kunne gemme sig, for kun den specielle person, man nu havde taget med sig der ind. Det gode ved dette sted var, at alt vold ikke var tilladt, man kunne ikke rører hinanden i fjendtlig lege, uden at føle smerte skyde igennem en, også var der vidst også noget omkring, at man blev skudt mindst en meter væk fra hinanden, ude afstand til at rører sig for de næste ti minutter, tids nok for vagterne til at kaste dem ud, da der ikke blev tolereret sådanne opførelse i steder som disse. Et dybt suk gled igennem hendes læber, da en bestemt stemme pludselig skillede sig ud fra mængden, en stemme hun før havde hørt. Langsomt begyndte det at løbe hende koldt ned af ryggen, og afskyen var tydelig at se, hvordan hun stillede sig. Utroligt, hvad lavede den fandens vampyr også ved sådan et sted. Der gik ikke lang tid, før hun havde fundet stedet han satte sig ned, og fnyste irriteret over, at han skulle ødelægge hendes aften, da hun fuldstændig havde mistet fokus på noget som helst. Hurtigt vente hun sig om, da den kvindelige dværg kom tilbage "Make it on me" sagde hun, med en tunge som dværgende en gang talte. Kvinden kiggede op på hende med store øjne, men nikkede så mange gange "It please me to here, that there is someone who knowes how the dialekt goes today.. The gentleman will be pleased, what kind of blood will you give him." det var der smilet bredte sig hen over hendes læber, en lille kniv blev fikset frem fra hendes inderlår og skar hul på sit håndled, dog lige inden, havde hun pustet noget pulver hun havde haft i sin taske ud i luften, så duften fra hendes blod ikke ville være så stærkt. Den tygge væske gled langsomt ned i glasset "make it mine" grinede hun, og dværgen nikkede skærslagen, inden hun skyndte sig tilbage, til den herre som havde bedt om blodet. Nu var der kun.. at vente.

Der blev ikke sagt noget, han ventede bare, imens folk sad og kysse nussede om deres elsker, eller deforme afkom på en almindelig familie tur, selvom han selv syntes at stedes var for voksent til at det skulle være et sted for små børn der endnu ikke var nået over pubertets fasen, men det var der vel intet at gøre ved. Medmindre man overtog stedet hvilket var næsten umuligt, da dværgene kunne være en pine at forhandle med. Langsomt lod blikket ligge sig på bordets tilbehørs redskaber til maden der muligvis kunne blive placeret foran hans næse, selvom det ikke var noget der interesserede ham i at smage, desuden skabte det en form for aske i hans mund, som han alligevel ikke helt kunne placerer. Men det var vidst også for det bedste at han ikke spiste den slags stads. Nogle kunne jo som sagt ikke tåle alt, lige som det var ved menneskerne, det kunne godt være alt kunne spises, men det betød ikke at alt kunne indtages uden der kom nogle følger efter det.
Der gik noget tid før end den prop formede dværg kom frem, og nikkede til hende som tak, dog lod han først sin næse snuse lidt til blodet, og brummede på panden førend han så stillede det på bordet og lagde det så væk fra ham, og kiggede op imod baren, og fik øje på kvinden fra parken af. Et fnys gled igennem hans næse, hvor efter han kiggede ned på drinken endnu engang og så lidt rundt omkring sig, og kiggede så på vampyren der stod bag ham, og prikkede ham kort på skulderen, "Hey, den her er vidst til dig..." sagde han så og rakte glasset til idioten der var langt nok væk til ikke at tænke over hvad der var i. Hvor det så selvfølgelig gik hen og blev til at der kom en hvæsende lyd fra den anden vampyr som havde drukket blodet fra asparen, af en eller anden grund, havde han en mistro til at hun skulle være andet end bare et uskyldigt og godt udstyret med de fine former og kønne ansigt. Så kunne hun ikke narrer ham så let.
Vedkommende som havde været så uforsigtigt at tage blodet op til munden og bunde det hele i en slurk, begyndte at hvæse sagte over den smag der kom ham i møde, og musklerne spændtes til det yderste imens hænderne begyndte at ryste over den velsmagende, og lyst til mere, mens den aggressive side syntes at komme frem. I en hurtig bevægelse rejste han sig op, og snusede efter den person som havde ladet ham indtage denne væske. Det sås tydeligt at væsken havde sat sin virkning i årerne på den uheldige vampyr der var faldet i kløerne på det, stads som Dary havde givet videre, fra vedkommende der havde overrakt det til ham. Han tog en dyb indånding, og betragtede lidt sceneriet, med vampyren der fandt kilden til dette blod der var ham givet, og gik direkte hen imod asparen, som Dary havde mødt i parken, med truende skridt imod den kønne skabning, for så at gøre kløerne spidse, og skulle i det samme til at sætte i løb og stikke kløerne ned i denne kønne kvindes barnehud, der ikke fejlede noget. Men i det samme som dette skulle være sket, fryste skikkelsen, og blev nærmest til en levende statue, der ikke kunne komme ud af sin position. Seks styks dværge samlede sig hurtigt og fik taget den store og bredskuldrede vampyr, op i deres arme, og gik hen imod udgangen hvor at dørmanden lukkede op, derfra smed de den ustyrlige blodsuger ud af døren. Snakken genoptog dog rundt omkring og folk fik nu et nyt samtale emne, som gik på at vampyren var gået hen og blevet hektisk, og underlig. Dary sagde ingenting men vinkede dværg kvinden hen imod ham, og sagde så på flydende dværgsk; "Give me something, there haven't been touched with..." svarede han godt irriteret og kiggede sigende på kvinden der nikkede, hvor efter hun sank en klump, i håb om at han ikke gjorde noget som at slå hende ihjel så snart hun forlod stedet her. Hun var hurtigt tilbage igen med det han havde bedt om, og denne gang var det dog Engle blod i stedet for, han nikkede tilfreds, og tog glasset op i hånden og lavede en gyngende bevægelse hen imod kvinden han havde mødt i parken, og smilede stille, inden han tog glasset op til munden, og drak noget af det.

Hun sukkede stille, da planen tydeligvis ikke virkede, og hendes aften bare begyndte at blive meget værre. Øjnene rullede lidt op ad mod loftet, inden hun rystede på hoved, omkring at vampyrer straks efter at have drukket hendes blod, traskede over imod hende, ja det gjorde jo på teorien omkring, at vampyrer virkelig var dumme, og ikke særlig kloge når det kom til stykket.
Der gik ikke mange sekunder før at vampyren oplevede hvad denne klub var omkring, og blev smidt ud af den store trædør. Den træ dør hun var på vej til at gå ud af, om nogle få sekunder. "tak for i dag mine herre, tid for mig at finde hjem.." sagde hun, og smilede til bartenterne som der havde servicerede hende for den korte stund af en halv time, som hun havde fået lov til at nyde, uden at have følelsen af at have lyst til at brække sig, bare ved at hun så på den mand, hvad end han i grunden var. Aldrig havde hun haft så frastødende følelser for nogen som helst før, men han, han gjorde virkelig tricket for hende. Og hadet, ja det blev bare ved med at komme, hvordan han kiggede tilfreds, og virkelig viste at han havde vundet. Well, Haze havde aldrig været den type pige, som blev ved med at prøve, når hun så at hun havde tabt, ja så havde hun vel bare tabt. Med hurtige skridt gik hun hen til garderoben, for at vise sit nummer. Lidt efter kom der en elver hen til hende, med den jakke som hun havde afleveret. "Det bliver 10 euro den dame" sagde han, og smilede venligt til hende. "For en halv time.." brummede hun, og begyndte at lede efter sin pung, som bare ikke var til at finde. Hun sukkede irriteret, og rystet på hoved "Behold den, kan ikke finde min pung.. og jeg skal ud.. nu" elvermanden kiggede undrene på hende, da hun ikke havde andet på, end den lille kjole på. "Jeg beklager meget, men jeg kan ikke lade dig gå, før du har betalt" Haze himlede med øjnene, over ordene som kom ud af elverne, og havde lyst til at rive hans hoved af, sådan som hendes humør var lige nu. Også ikke at kunne finde sin pung, hvis hun fandt den som havde taget den.. oh boy, hvor ville han ønske han var til stede den dag hun forvandlede sig til en varulv igen. "Fint" brummede hun, tog sin taske, og begyndte at gå rundt, for at lede efter, sin pung, som burde være der, et eller andet sted.

Han sukkede stille da han kiggede rundt, betragtede alverden der var omkring ham, for så at lade blikket glide ned på det engle blod der var foran ham, sjovt nok, vsr det ikke en af de ting som normalt ville gører vampyrer skør i hovedet, for ham var det som at drikke menneske blod. Derimod havde dværge, og animagus, en anden virkning for ham. Tilgengæld var det vel godt at han så ikke færdes rundt omkring med nogen animagus, da det var deres blod som han knyttede sig mest til. Blikket gled langsomt rundt, for så at sukke lidt, og lukke øjnene imens han kiggede lidt rundt, hvor at han fik øje på den manglende pung, der sikkert tilhørte hende, andre kunne den ikke rigtig tilhører, eftersom at det var tydeligt at hun kiggede rundt efter noget. Han sagde dog intet, men tog pungen op i hånden og gik over til hende, tog hende ved skulderen, og vente hende om, hvorefter pungen blev plantet i hendes bløde hånd, han sagde dog ikke noget, andet end at vende ryggen til hende, og gå hen imod udgangen for så at forsvinde. Til alt held havde han da, beholdt sin kappe, istedet for visse andre folk som var nær så kloge i at gøre det samme, men sådan kunne det jo gå. Blikket var rettet imod intet heden.
Lyset fra den lille pub slikkede sig op langs grottens klippevægge, og videre op imod det toogenhalv meters høje loft. Han gik videre ud i mørket, og væg fra dette magiske sted, den samme vej som vampyren der havde angrebet aspareren i pubben. Dog sagde han ikke noget, og beholdte sig tavs, forsvandt, forsvandt længe, ud i mørket, og aldrig kom tilbage.