Please help me.. - Morgan L. Withers

Det var som om han trak i hende med sit dragende blik imens han så hvordan hun nærmest livede op bare ved tanken.
"Bare det at se hvordan en lille bitte ting kan snurre ud af kontrol.... Bare på grund af den ene ting man gør.... Eller se frustrationen i folks øjne fordi de valgt ikke at passe ordentligt på..... Eller min personlige favorit.... At vide lige præcis hvad der skulle gøres for at en situation bliver til ens fordel....."

Så rejste han sig hurtigt og utrolig elegant inden han stod henne ved sit barskab og kiggede på hende med et drilsk blik.
"Kunne du tænke dig noget nu?..."

Emma satte sig mere behageligt tilbage i stolen og kiggede op på ham imens hun tænkende bed sig lidt i en finger. Okay, han kendte tydeligt til følelsen og tanken om ballade, hvilket hun godt kunne lide at høre! Årh, hun havde lyst til at lave noget nu, lyst til at se folk miste kontrollen og hvordan hun kunne vende den til hendes fordel.

”Jo.. Så et lille glas.” Grinte hun og nikkede lidt imens hun slyngede det ene ben, hen over det andet og smilte imens hun kiggede ned i jorden imens hun tænkte over hvad der kunne være sjov at lave.. Årh, der var alt for meget, som hun allerede nu kunne finde på!

Han hældte et godt glas op til hende selvom hun sagde et lille, men hun kunne jo selv bestemme hvor meget af det hun ville drikke.
Så rakte han det til hende og smilede dragende endnu en gang.
"Håber det smager.... Pas på det er stærkt....."
Det var som om han mærmest udfordrede hende til at drikke det.

"Hvad siger du til jeg lukker tidligt.... Så finder vi et sted at spise.... Og så viser jeg dig helt præcist hvor slemt det kan gøres. Og det kan gøres meget.... Meget slemt..... Man behøver ikke en gang så som en kats bløde poter....."

Emma kiggede op på ham og tog hurtigt imod glasset. En svag glød dukkede op i hendes øjne og det var tydeligt at hun tog imod hans udfordring og tog allerede en står tår. Hun var ret vand til stærk alkohol, faktisk drak hun det oftere end hun drak vand. Så den stærke drik, fik hende ikke til at lave en mine overhovedet. Hun grinte blot af hans næste kommentar.

”Joo.. hvis sådan en fin herre dog gerne vil ses offentligt med en som mig.” Grinte hun lidt og trak på hendes skuldre inden hun kastede det sidste af drikken ind i hendes mund og tømte glasset hurtigt.

Hmm, det brændte så lækkert i hendes hals og hun slikkede hurtigt hendes læber. Okay, hun kunne allerede godt lide denne fyr, han var frisk, lækker og helt klart langt ude, ligesom hende. Dog kunne hun ikke bestemme sig for.. hvad han endelig var?

Han grinede lidt inden han tog sin jakke og smed lidt drilsk omkring hende og sagde:
"Selvfølgelig vil jeg det... Det er jeg faktisk sikker på vil blive rigtig underholdende... Kom...."

Så gik han hen og slukkede lyset der inde da hun alligevel nok ville kunne se i mørket. Men i dette lys, ville hun kunne ane et svagt lilla skær i hans øjne hvis hun så godt efter. Han smilede nærmest dragende over til hende og sagde klart drilsk:
"Jeg synes du kigger så undrende..... Men jeg har en idé om at det ikke er mit smil der gør det...."
Igen var der en tydelig udfordrende tone

Hun grinte lidt og duftede svagt til hans jakke, da han lagde den omkring hende. Derefter kiggede hun op på ham og så efter ham, da hun blev lidt overrasket. Okay, han havde ikke noget imod at skulle ses med hende, ude hvor andre klart ville dømme ham.

Dog da mørket om slugte hende, blev det tydeligt at det var hendes natur, at være der. Hendes øjne lyste lidt op i et gulligt skær og hun så også hans, hvilket fik hende til at smile mere. Han var klart ikke menneske. Hun rejste sig op og holdte hendes eget tørklæde og jakke i armene imens hun gik med ham. Tog imod hans udfordring. Hvor hun gik helt tæt på ham og spandt svagt som en kat.

”Og du er tydeligt affektet af min uskyldighed og mørke historie.” Hviskede hun, før hun vendte rundt på hendes hæl og gik forbi ham i døren, hvorefter hun gik ind i venteværelset.

Han gik helt tæt forbi hende men stoppede lige bag ved hende og hviskede tæt ved hendes øre:
"Uskyldig er du ikke...... Men ja jeg er påvirket af dig.... Måske finder du ud af hvordan......"

Så åbnede han døren ud og ville så låse efter dem når de var kommet ud på gaden. Kort kiggede han rundt. "Kender du et godt sted eller skal jeg bare vælge et?...."
Han var allerede begyndt at blive spændt på aftenen på hvad der kunne komme til at ske. Hvad end det ville blive skulle blive, skulle det nok blive underholdende. Det var også på tide han havde holdt lidt fri og hvorfor ikke sammen med en der havde samme sans for kaos som dig

Hun smilte lidt igen og fulgte med ham, hvorefter hun ventede lidt udenfor i den friske eftermiddags duft. Hun tog en dyb indånding og pustede derefter ud, inden hun kiggede rundt.

”Hmm.. Kender kun steder der er sjovt om natten.” Mumlede hun lidt og trak på hendes skuldre. Imens trak hun hans jakke mere omkring hendes skuldre. Hendes sarte næse kunne virkelig nemt opfange hans lækre duft, hvilket fik hendes til at føle sig helt høj.

Da han så valgte at gå, gik hun hurtigt efter, hun holdte sig dog lidt bagved, ved hans ryg, da det var lidt gammelt vane. Det var jo sådan man holdte et vilddyr i spil, ved at vise den at den var ikke alfa ‘en, så hun gik bagved ham, imens hun så ned og overvejede hendes situation lige nu.

Han grinede lidt og drejede rundt så han kunne sende hende et dragende blik.
"Så tager vi bare et godt fint sted..... Så vil du hurtigt opleve hvordan det ikke behøver at være nat for at stedet kan være underholdende..... Nu har jeg jo gjort det her i..... Ja nærmest tusinder år...." Det blev naturligvis sagt på en måde så man ikke var helt sikker på hvad han mente.

Så gik han lidt sammen med hende og tog hende så med ind på en af de dyrere restauranter i byen. Ganske vist blev der sendt et par blikke efter dem men Morgan var fuldstændig ligeglad og fik hurtigt arrangeret et bord til dem.
Så blev de placeret ved et rigtig godt bord og startede lige med at kigge på menuen.
"Lad os starte med mad..... Hvad kunne du tænke dig?.... "

Hun fulgte blot med ham og var endelig meget glad for at han så gerne ville vise hende nye ting. Da de dog kom ind på restauranten, følte hun sig meget forkert derinde. Med hendes lidt beskidte, slidte og mørke tøj, samt lidt for tynde krop, passede hun endelig ikke ind her. Hun var virkelig en som bare fangede opmærksomhed fra de mange fine folk som sad derinde. Dog fulgte hun hurtigt med ham, satte sig ned og trak hans jakke af hendes skuldre, sammen med hendes egen hun havde krammet ind til sig, hele vejen.

”Ja.. Mad.” Mumlede hun og tog menukortet. Hun gispede svagt og så priserne. Det havde hun ikke råd til..

Langsomt kiggede hun bekymret op på ham og bed sig lidt i underlæben imens hun prøvede at komme på en måde hvorpå hun kunne betale for dette. For penge.. dem havde hun ikke mange af.

Tjeneren kom hen efter en bevægelse med hånden fra Morgan hvorefter Morgan begyndte at bestille. Det blev dog hurtigt klart for ham hvordan hun havde det, hvilket han havde taget højde for.
"Vi vil gerne starte med en let fiskeplatté og som hovedret tager vi kyllingesalaten med friske krydderurter. Til dessert tager vi en skovbær-concassé..... Og jeg kan godt lide at veksle lidt så vi tager lidt vin, mineralvand, sodavand og en øl......"

Så lagde Morgan pengene plus lidt for mange drikkepenge efterfulgt af ordene: "Brug nu dine drikkepenge på noget du gerne vil..."
Så bukkede tjeneren med store øjne og gik hurtigt efter deres bestilling.
Morgan kiggede over på hende og spurgte dragende: "Jeg håber du kan lide både fisk og kylling?"

Hun kiggede meget overrasket på ham, imens han både bestilte deres mad og gav tjeneren penge. Okay, en 3 retters menu oven i? Hun var helt i chok næsten og kunne ikke lige sætte ord på hvad hun følte lige nu. Hun sank en klump og greb lidt fat i bunden af hendes hullede trøje.

”Jeg har intet imod det.” Grinte hun lavt og kiggede op på ham igen. Dette var virkelig en underlig følelse, hun havde aldrig prøvet det før! Og hun følte sig meget ude af hendes trygheds område, her var alt for stille og alt for rent i forhold til hvor hun normalt spiste, når hun var ude!

Han grinede lidt og skulle til at sige noget da en ung tjener kom hen med deres drikkevarer. Først gjorde Morgan tegn til at han ville sige noget til hende bagefter, hvorefter han kiggede på tjeneren og sagde:
"Din stakkel..... Mange tak for hurtig service med drikkevarerne..... Jeg synes du skal have den her...." Så gav han tjeneren en stor pengeseddel og sagde:
"Jeg synes du skal få fat i ejeren..... Og så skal du fortælle vedkommende at den måde overtjeneren behandler dig på og beglor min borddame på.... Det er højest upassende....."

Tjeneren bukkede og så meget beslutsom ud og gik. Så kiggede Morgan drilsk på hende, skænkede op og sagde: "Ups...."

Emma så overrasket på ham og derefter tjeneren, hun løftede lidt et øjenbryn og kiggede derefter tilbage på ham med et lille grin på hendes læber.

”borddame? Nu føler jeg mig gammel!” Grinte hun lidt og tog derefter noget sodavand hvor hun hurtigt drak en del. Hun var tørstig og meget nervøs lige nu. Hun knugede hårdt i hendes trøje som næsten gik mere i stykker af det. Her var varmt og hun følte mange ubehagelige blikke på sig, som fik hende til skule lidt rundt. Okay hun fik ofte øjenkontakt med nogle gamle klamme mænd.

Hendes vejrtrækning blev tungere og hurtigere, hun var ved at gå lidt i panik og få et angst anfald.

Ganske kort lagde han hånden meget beroligende på hendes og så hende dybt i øjnene inden han sagde: "Det skal nok gå..... Se bare her....."
Så gik han hen til hvor de klamme gamle mænd sad og foldede sine hænder. Det var fuldt ud med vilje at han stod med ryggen til så hun ikke kunne se hans øjne.
Men meget kort efter så man en tisplet brede sig ved et par stykker af dem.

Kort efter stod rædselsfyldte tårer ud af dem og de væltede et par borde for at komme hurtigt nok væk fra Morgan og forlod restauranten. Så sukkede han ganske kort og gik så smilende tilbage til hende hvor han satte sig stille og fik noget at drikke.
"Sikke noget..... Det var overraskende nemt.... Sådan er det når de går rundt med så meget snavs gemt...."
En tjener var hurtigt henne og rydde op efter de meget skræmte mænd

Emma kiggede lidt overrasket op på ham da han pludselig lagde hans hånd oven på hendes, den føltes varm og på en måde blev hun mere tryg ved det hele. Men følelsen forsvandt hurtigt igen, sammen med ham. Hun kiggede op, så efter ham og blev meget urolig da han gik over imod de gamle mænd.

Dog så Emma hvordan han håndterede det med det samme vidste hun at han sikkert havde brugt en speciel evne til at skræmme dem, for Morgan i sig selv, var jo ikke uhyggelig? Hun fniste svagt da hun så dem forlade restauranten så hurtigt og kunne ikke dy sig. Dette var en ret morsom situation.

”Stakkels tjener.” mumlede hun og så hvordan han prøvede at gøre stolene rent med et meget nedtrykt udtryk i ansigtet.

Morgan kiggede roligt på hende med et stille smil og smagte lidt fra sit glas.
"Ja egentlig..... Men det kommer vel lidt med jobbet. Ahh vores mad...."
Det var ejeren selv der kom ned med maden og så meget forlegen ud nærmest med et undskyldende knæk i nakken.
"Mr. Withers?.... Jeg beklager på det dybeste..... Havde jeg vidst..... Jeg skal sørge for de næste tjenere får meget bedre forhold......"

Morgan nikkede til ham og sagde: "Det er jeg glad for at høre.... De ved jo udemærket at den opførsel ellers er uhørt..... Men mellem dig og mig...... Jeg burde jo egentlig ikke.... Men jeg synes de skal høre politiofficeren om hvem der har lagt med deres kone...."
Ejeren nikkede og gik i et meget hurtigt tempo.
Så kiggede Morgan tilbage på hende. "Hvor er jeg dog uartig....."

Emma så overrasket op, da maden endelig kom over. Endelig! Hun var ved at blive ret sulten og kunne virkelig godt bruge noget lækkert mad. Hvert fald bare noget mad som ikke var minut nudler eller rester. Hun sukkede blidt da det blev sat på bordet foran dem, men Morgan fangede igen hendes opmærksomhed da han snakkede med ejeren som åbenbart var kommet over. Århhhh, han satte virkelig ting i gang og hun elskede det. Der kom tydeligt meget mere liv i hendes øjne og hun smilte helt gavtyvs artigt. I disse sekunder var alle hendes sorger og dårlige minder glemt. Hun levede i denne lille verden de havde herinde. Dog blev hendes opmærksomhed pludselig fanget af en duft, som hun kendte. Hun kiggede op og over imod døren.

Der i døren stod der en af hendes gamle Ejers folk. En mand som ofte fandt informationer for ham, Emma havde set ham ofte, dog lagde han aldrig mærke til hende.

Hun kiggede hurtigt væk, trak hendes hue og hår længere ned over hendes ansigt og hun begyndte at ryste voldsomt.

”M-Morgan..” Klynkede hun lavt.