Finally... Relaxing :: Seelie ::

Efter at have været på flugt, som et andet bytte dyr de seneste dage og nu havde fundet et sted, hvor der var bare en lille smule fred. De havde endnu ikke været nød til at stikke af fra det lille strandhus der lå hinsides alt, hvilket blot var til deres fordel. Lyden af havets brusen var beroligende, samt den næsten skyfri himmel der hang over havet og gik i et med vandet ude i horisonten. Det var ikke engang fordi der var koldt, trods de var ved vandet, men man kunne sige de var teknisk set døde begge to, så kulde kunne ikke rigtig afholde dem fra noget som helst, hvilket var et plus, men også et minus, da de ikke ville være i stand til at kunne mærke de absurd lave temperaturer der kunne blive.  Lyden af en mindre flok fugle kunne svagt antydes i det fjerne, men der var ikke andre lyde en blot lyden af havet.

Et suk undslap ham som han så op mod himlen, nærmest med et opgivende blik. Hvor længe skulle de blive ved med at flygte? Han var trods alt den der kom til at stå tilbage med de folk der ville have fingrene i Seelie, den kvinde han kendte der havde flest fjender… Et eller andet sted vidste han hun kunne klare sig selv, men efter hans skabelse havde han bare accepteret han ville beskytte hende, uanset hvad. Han tog sig til hovedet og strøg en hånd over det venstre øjenbryn og sukkede lettet. Såret fra gårsdagens strabadser. Hans læbe havde det også fint, ganske vidst var både læbe og øjenbryn ømt, men der var intet sår eller ar at se overhovedet. Han så sig over den ene skulder for at se efter hende og himlede med øjnene. Hun var sikkert på vej…

” Seelie? Er du død?” sagde han med et kort grin inden han rettede blikket ud mod vandet igen. Hvor var det fristende bare at smide tøj og sko for at tage en dukkert, men hvis der kom folk på stranden.. Hvad ville de ikke tro om ham. Seelie ville sikkert ikke klage over ham uden tøj, men hun skulle ikke få det så let hver gang. Hun havde nærmest intet filter… Han kunne ikke tælle på to hænder hvor mange gange hun bare var braget ind på badeværelset mens han havde været i bad, snakket med ham som var det naturligt. Han klukkede lidt over tanken over det, men inderst inde… Så var han også ligeglad. Så speciel var hans krop heller ikke, med mindre man så bort fra den var trænet og havde lidt ar hist og her. Igen så han sig over skulderen da han kunne føle der kom nogle mod ham, det var blot hende så han fjernede igen hånden fra pistolen og rettede sit blik mod havet.