Just relaxing - Theia

S: Parken Sombre
T: 20:26
V: Køligt
O: Træer, bænke, næsten ingen mennesker

Baal tog en ordenlig vejrtrækning, inden han satte sig på bænken i parken. Det var sjældent at han mindede sig selv om, at han skulle nyde at komme i parken, men i dag huskede han det. Og lige nu havde han tænkt sig at nyde det. Der var næsten ingen mennesker, og der var heldigvis ingen blæst, så kan kunne bare nyde det. Han tog lige så stille en cigaret frem, tændte den og begyndte at ryge. Og han kunne mærke at det var her, at han kom til at sidde, i sin hvide habit jakke, sine læderbukser, og sin hvide bowlerhat. Og at det her ville være en af de dage, han ikke ville glemme.
"Det er virkeligt sjælden det er så stille her."
Tænkte han for sig selv. Og det var det. Ofte kom der mange mennesker og ødelagde hele det her ellers smukke sted.

På trods af vejret næppe ligefrem kaldte efter det eller temperaturen var til det, så kunne hun simpelthen ikke stå for at smutte en tur idenfor. Normalt ville hun blot havde skiftet over til sin mere blå skikkelse, men lige netop denne aften fandt hun det at løbe omkring i den ellers så tomme park, ganske dejligt. Omkring hende levede folk deres eget liv, mange var hjemme og godt i gang med at skulle lave mad eller smide børnene i seng. For nogle var aften netop lige begyndt, netop grundet vinter sæsonen og solens hurtige nedstigning var nætterne hurtigere over byen end hvis de havde været i sommeren. Så i dette øjeblik var en helt del af byens vampyrer helt sikkert igang med at komme frem fra sit skjul. Da det samtidig også snart var tid til den månedlige fuldmåne, jamen så betød det jo også at om ganske få dage ville natten være fuld af de mange ulve hyl.
Med håret sat op, kunne man lige netop se lidt af de ellers så karakteristiske spidse elver ører, der var gemt stak frem. Muligvis var hun blot et menneske, men hun bar nok af elverens gener i sig, til netop at vise den slags tegn. Somme tider var det en velsignelse og andre gange knap så dejligt. Netop grundet menneskets manglende viden omkring de overnaturlige væsner, gjorde dette at hun ofte måtte bære hue på arbejde, da hun ikke kunne lade andre se de velkendte spidse øre...øre der i den grad afslørede hun ikke var helt så menneskelige som hun ellers gerne ville se ud til at være. i dette sekund, kunne hun dog lade sine bekymringer slippe løs også blot nyde aftnen ude i den smukke natur. Efter at havde løbet et godt stykke tid, stoppede hun op for at få vejret. Netop fordi hun var så optaget af sig selv, lagde hun ikke mærke til om der var nogle andre omkring hende.

Baalichi kunne mærke sammenstødet sekunder inden det skete. Men han var alligevel ikke i stand til at gøre noget ved det. For pludseligt var der en kvinde der var løbet direkte ind i ham, så han væltede om kuld. Han håbede bare at der ikke skete noget med hende.
Stille rejste han sig op og børstede sig tøj af, da det blev utroligt let beskidt.
"Beklager jeg stod i vejen frøken"