Relaxing or not // Macha//

S~skoven
T~00:00
V~tørt og koldt
O~træer, buske, skov i det hele taget
U~http://2.bp.blogspot.com/_SzJaG7eMHYg/SwDw_mylgbI/AAAAAAAAIXI/aSQ3krgnsmc/s1600/49.jpg

Der var mørkt, koldt og skummelt inde i skoven, der var ikke m,eget at se nogen steder udover de små pletter hvor der månens lys kom igennem træernes kroner. Der var dog et væsen ude i skoven på denne tid. En vampyr ved navn Toshiya. Hanvar ene barn og havde været alene siden han var 6 år gammel. Hans familie blev myrdet af en vampyrjæger, men af en eller anden grund skånede han Toshiya, men hvorfor? Han havde brug for en forsøgskanin, hvliket han var perfekt til, hvilket han også tog skade af. Til tider var han helt oppe i det røde felt og kom ikke ned før han hvde dræbt en, hvilket ikk var specielt rart

En ny aura kunne se plduselig mærkes tæt på denne unge vampyr. Det var en lidt mærleig aura man nemt kunne bliver svimmel ad. Den var møde iskold og mørk samt mystisk og også en lille smule hjertevarm. Den tilhørte en pige på ikk mere end de 16 år, eller det så hun ud til at være, som sad på en ustabil tynd gren. Hendes hår var utrolig langt og havde en silkehvid farve og det flagrede lidt i vinden. Hendes øjne var dybe, krystalklare og faktisk ret smukke blodrøde og de så direkte på den fremmede vampyr. Et smil ahvde samlet sig på hendes læber. Et kold og lidt sadistisk smil men også afslappet. "Nåeh.. Endnu en ny vampyr kommer til byen og holder sig med det samme til skoven.. Sikke en overraskelse" lød det fra hende med en overraskende blid og rolig stemme.
Dette var Macha.. En morderrisk vampyr der havde levet i byen i godt 50 år.

Toshiya grinte og så op på den gren pigen sad på " Jeg kommer ikke fra skoven, men fra gyderne" sagde han og smilte let til hende " bare kom ned, jeg g'r dig ikke noget " sagde han med en rolig stemme. Han havde ikke i sinde at gøre hende noget, han ville hellere have hun kom ned og underholdte ham med en samtale, eller noget ligende. Hans sorte og røde hår var sat op som det plejede og kunne næsten ikke blæse i den svage vind der kom en gang i mellem

Macha himlede bare med øjnene før at hun satte af med hænderne og forsatte så ned mod jorden hvor at hun fint landede med en blød og elegant bevægelse. Hun så så op på denne fremmede vampyr som åbentbart havde misforstået havd hun havde sagt til ham. Hun smilte ikk men så heller ikk sur eller vred ud. Bare neutral. Hun sagde heller ikk så meget forlidt tid efter. Så trådte hun et skridt tilbage..Alsåt væk fra ham og lagde så sine arme over kors. "Og hvem har sagt at jeg ville have noget fra dig?? Og selvom at jeg ville slå ihjel for en tør vampyrblod har jeg stadig ikk sagt noget om det.. Og nej jeg vil ikk bare lige for at holde dig underrettet om det" sagde hun og et lettere falsk smil kom frem på hendes læber.

Toshiya smilte koldt " hvem har sagt det?" sagde han og vendte sig om for at gå, hun var ikke lige det han havde forstillet sig og så var hun alt for ung, til ham. Han var ikke synderligt sur eller noget, men han var bare i sit sædvanlige voldtægts humør, det var også der han var værst at være i nærheden af, for en enkelt fejl og han sprang på personen.

Macha så lettere undrende på ham og lænede sin ryg op af træet som var bag hende. Hvad var det nu han snakkede om? Men det kunne vel være ligemeget. Hun lod sig dumpe ned og sidde stadig med ryggen støttet mod træet. Hun rodede lidt med nogle små nødder et eller andet egern havde tabt eller måske bare gemt. Men hun lod sig dog alligevel taget en af dem op. Hun kastede den så lidt op i luftet og greb den igen. Dette gentog hun et par gange før at hun lod sit blik komme over mod denne fremmede mand. Og så kastede hun nødden mod ham og ramte ham i baghovedet.
"Ej undskyld.. Jeg er vist ikk så god til at sigte som jeg troede.." sagde hun så men lød ikk særlig overbevisende. Hun prøvede så vidt muligt at holde sit grin tilbage. Det havde virkelig set sjovt ud.

Toshiya vendte sig om og så på ham " HA... HA... HA" sagde han koldt, han var totalt ligeglad med at hun kastede den nød i baghovedet af ham. Toshiya fortsatte med lette skridt over jorden og så sig ikke tilbage. Han var målbevidst, han kunne nemlig mærke der var en anden i skoven som ikke hørte til der, ikke vampyr, men en engel af en eller anden art, hvilket altid gjorde Toshiya i stemning til enten at voldtage eller tage blodet fra personen.