Hej igen (C.C.)

C.C. lyttede overvejende til Max's ord. Han var egentlig ikke specielt overrasket over at Max kunne tale sådan, for han var ikke i tvivl om at han var klogere end hvad man umiddelbart kunne snydes til at tro. Men det skulle ikke betyde at han ikke var imponeret, og et lille smil fandt igen hans læber. Jo mere han snakkede med Max, jo flere lag kom der på hans person. Han var sjov, men havde også plads til filosofiske overvejelser, og han kunne også være nede i kuldkælderen. De forskellige aspekter gjorde ham kun mere interessant, og C.C. følte sig automatisk lidt mere tryg ved nogle egenskaber, som kunne spejles i ham selv.

Max fortalte også at han hellere ville snakke om nogle lidt sjovere ting, end de filosofiske og måske endda lettere deprimerende emner, som C.C. ofte overvejede. "Det tror jeg gerne," sagde han, og smilet blev lidt større, da Max sad med kakaooverskæg og et dumt grin på sit ansigt. Han lagde gaflen på sin tallerken, og rakte ud mod Maxs ansigt. Forsigtigt tørrede han kakao af hans overlæbe med sin tommelfinger, og da han havde fået det hele, trak han den tilbage. Et splitsekund overvejede han om han skulle få fat i en serviet, eller bare tørre det af i sine bukser, men i stedet endte han med at slikke det af sin finger, så han ikke blev klistret til af det søde stads. Som var intet hændt, tog han igen sin gaffel og begyndte at spise sine æg.

Max havde måske, måske ikke med vilje fået kakaooverskæg, det kunne selv for ham godt være svært at vurdere, hvornår han bare gjorde ting. Men hvis han havde gjort det med vilje, så havde det mest været for at ødelægge fornemmelsen af intelligent, som han lige havde kastet over sig selv. Hvad der skete næst havde han dog ikke ligefrem kunne forudse. C.C. rakte over og tørrede kakaoen af hans overlæbe med tommelfingeren. Max' grin forsvandt og hans øjne blev lidt store, mens han så på C.C. der trak fingeren tilbage og slikkede den ren. Det tog lige et par sekunder for Max at vende det i hovedet. Et stort grin brød frem på hans ansigt, men han skyndte sig at se ned i sin tallerken for at skjule både grin og det glimt i øjnene, han vidste, at han havde. Han var så tæt på at le, at han bed sig i læben for at få lidt kontrol over sig selv.

Kontrol. Ikke ligefrem det, Max var kendt for at have. Det C.C. lige havde gjort... det sendte forkerte signaler til Max. Ikke at han ligefrem så et slik på en tommelfinger som opfordring til et blowjob, men der var nu alligevel noget over det, der signalerede... Max prikkede til sin mad med gaflen. Det var ikke fordi, at han ikke fandt C.C. tiltrækkende, men lige nu skete der noget, som Max ikke havde oplevet længe. Det var som om, at han var ved at få en dybere forbindelse med en anden person. Noget der ikke byggede på sex eller hans påtagede glade jeg. Og han ville gerne beholde den dybere forbindelse. Eller i hvert fald bygge videre på den.

Der var ikke nogen videre reaktion fra C.C., så Max overvejede, om C.C. overhovedet så det, som Max så. Om han overhovedet havde haft nogen anden tanke end at tørre kakao af Max' overlæbe. Max selv kunne sagtens finde på det samme uden at spekulere mere over det. Mon det var det, der var sket? Lidt forvirret kiggede han ned på sin mad. Måske C.C. slet ikke tænkte så langt? Måske det bare var en venlig gestus? Max sukkede og besluttede sig for, at det var sådan det var. Det var nemmere.
Han skyndte sig at finde på noget, for at afbryde sine egne tanker.
"Vidste du godt, at verdens største snegl kan blive op til 25 cm lang?!" Max slog ud med gaflen, som det første stykke ligegyldige viden poppede op i hans hoved.