Save me-Khá

Han nikkede stille og stod først med lukkede øjne som om han nød det virkelig meget. Kort efter kiggede han på hende igen og sagde: "Jeg har det på samme måde.... Jeg var gæst ved den allerførste forestilling de lavede tilbage i 1912..... Den omhandler ulykkelig kærlighed.... En kærlighed der nærmest er forbudt..... Alt sammen foregår i et smukt teater...."
Så bukkede han en gang for hende og spurgte:
"Der går lige lidt inden det næste er klar.... Så må jeg ikke få denne dans?"

Hans smil brændte let imens han afventede svar om hun ville danse. Hvis hun gik hen og takkede ja, ville hun kunne mærke en svag sitren fra hans hud. Et tydeligt tegn på at han ikke bare var en normal engel. Det var en ny fornemmelse at kunne nyde selskab så meget. Andre engle ville nok syntes det var forfærdeligt selskab men han var jo langt fra som andre. Det var ganske vist ikke noget han havde forventet at sidde og spise middag med en vampyr.
Hans blod var jo meget eftertragtet og der var rigtig mange vampyrer der var omkommet ved at prøve at tage det.

"Jeg nyder dit selskab.... Det er en ny fornemmelse at have gæster så tiltalende der ikke er ude efter noget"

Så nikkede hun og lyttede til det han sagde, og hun kunne ikke andet end at være enig med ham, på en eller anden måde fik det han sagde hende næsten til at drømme hen i en dejlig fantasi verden.”Jeg ved ikke hvorfor men forbudt kærlighed er romantisk synes jeg”sagde hun og tog en tår af glasset, og kiggede på de malerier der hang rundt omkring, før hun lod sit blik falde på ham igen. Der var bare et eller andet over hele slottet, i hvertifald det hun havde set, det var så smukt at se på, helt betagende næsten.  Da han så spurgte hende om en dans, smilte hun til ham og tog imod hans hånd, ja der ville  gå lidt tid, og eftersom der ville det, så kunne de ligeså danse lidt. ”Det ville være mig en glæde men det er så lang tid siden jeg har danset”sagde hun ærligt, og rynkede en lille smile på panden, før hun gik med ham.
 

”Er det ikke også rart med selskab i stedenfor at være alene”spugte hun undren og gik med ham til der hvor de nu skulle danse henne, det kunne være der jo var en stor sal, eller et eller andet i den stil jo. Det vidste hun ikke, men det gjorde hende da lidt glad at han havde spurgt hende, så kunne hun jo prøve at danse med en partner det havde hun aldrig prøvet, der var bare så mange ting hun ikke havde prøvet før. Blikket gled kort ned på kjolen, og hun sendte ham et drilsk blink med øjet”Det er da i det mindste godt jeg er sådan formelt agtigt klædt til en dans”sagde hun afsluttet med et mildt grin.

Til at starte med så det ud som om han bare gik ned til endevæggen sammen med hende imens han sagde: "Meget... Jeg har ikke danset i lang tid. Man kan vel sige at mine bekendtskaber langt fra har været heldige... Der er foruroligende mange der behandler en fantastisk indtil de har fået hvad de kom efter.... Men fortiden skal ikke ødelægge en god aften...."
Så vippede han på en af de smukke lysestager på væggen hvorefter endevæggen delte sig indtil rummet nærmest var blevet meget større da der nu var åbent ind til den lille balsal.

Så tog han et par skridt ud på gulvet og bukkede meget ærbødigt for hende med et varmt smil og sagde: "Du ser fantastisk ud.... Du forstår at vælge en kjole...." Som hun kom hen til ham, lagde han den ene arm om hendes talje og med den anden tog hendes hånd så de stod klar til at danse. En underlig varme kom fra ham. "Bare følg mig så håber vi det går....."
Det blev meget hurtigt klart at han dansede fantastisk og førte hende rundt i en meget flydende vals.

Som dansen skred frem, smilede han til hende og spurgte:
"Nå hvad er dommen? Hvordan danser jeg for en der ikke har danset i 400 år?"

Efter det han sagde tænkte hun lidt, hun kunne godt forstå ham, men måtte også gætte sig lidt frem til der havde været sket noget af det i hans fortid. Folk der bare kun kom efter en ting, og så ikke gad en, sådan noget hadede Julia, hun havde hørt mange det var sket for, men havde ikke rigtigt selv oplevet det. ”Det lyder bare så træls, og du har slet ikke fortjent sådan noget”sagde hun så med sit blik hen på ham, der var ingen der faktisk fortjente sådan noget, og hvordan nogle folk kunne være sådan forstod hun ikke.
 
Da de så pludselig stod inde i balsalen, var Julia helt overrasket over at se hvor smuk den var, og så stor den faktisk var. Det var måske klat hvis der skulle være mange mennesker, og det, at der var plads nok til at danse. Det var et smukt syn, og hun smilte til ham, og dansede elegant med ham, hun prøvede at følge med og det gik da godt nok, selvom hun flere gange var ved at træde ham over tæerne.”det gik da meget godt”sagde hun så med en munter latter, hun synes selv hun var lettet over hun klarede det godt, og ikke helt så slemt som hun bare havde troet.
 

”Du danser meget godt Connor, det var virkelig en dejlig dans, og tak fordi jeg fik æren af at være din partner”sagde hun og najede elegant for ham. Bare for at vise hendes høflighed, og at hun godt kunne lide dansen.  Og blikket gled ned på hendes kjole igen”Mange tak det var et svært valg, der var alt for mange smukke kjoler”et tænkende blik kom så frem i hendes øjne. Og hun kiggede så rundt mens de stod inde i balsalen”Hvordan er det at danse med en vampyr så”spurgte hun bare lige pludseligt.

Han bukkede efter dansen og smilede venligt til hende med den intense gyldne glød i hans ellers grønne øjne. "Æren og fornøjelsen er skam på min side.... Jeg har virkelig nydt at danse med dig.... "
Hendes kommentar om kjolerne fik ham til at grine lidt hvorefter han holdt sin hånd så han kunne føre hende tilbage til bordet som en sand gentleman. "Det er bare dejligt at de rent faktisk bliver brugt. Det ville se fjollet ud hvis jeg gik med dem..... Det var en ny fornemmelse at danse med en vampyr..... Jeg vil være ærlig og sige at det gik ikke heldigt sidst der var en vampyr her... Han kom af veje..."

Som de kom tilbage til bordet, hjalp han hende ned at sidde hvorefter han gik tilbage til sin plads netop som desserten kom. Bach satte tallerkenerne og forklarede igen: "Desserten er en is lavet på mørk chokolade samt en frugtkompot der er let krydret med chili... Velbekomme...." Khá nikkede og smilede inden han sagde: "Mange tak Bach.... Jeg skal nok sætte tingene ud" Bach nikkede og sagde: "Meget vel Herre.... Godaften til dem frk. Julia...." Så gik Bach imens Khá hældte dessertvinen op til dem og gav bagefter hendes hånd et forsigtigt klem. "Jeg må hellere præsentere mig ordentligt.... Mit rigtige navn er Khá... Connor McAndrews er mit dødelige navn jeg bruger når jeg omgåes mennesker...."

 Hun lyttede til ham mens han snakkede og kunne ikke lade være med at forstille sig, hvordan det var gået med den sidste vampyr, men hun havde også på en fornemmelse at han ikke ville gøre det mod hende. Hun fik et lille smil frem på læben, og kiggede på ham”Jeg var glad for jeg fik æren til at danse med dig, det kunne have endt meget være fordi jeg kan være meget klodset”sagde hun og nikkede bestemt. Så lod hun hendes blik falde på bordet igen, og sad nu elegant ned foran ham, og kunne slet ikke lade vær med at betragte omgivelserne, og det der nu var på bordet foran dem”Jeg er glad for jeg måtte låne en kjole af dig, eller ja du ved få lov til at bære en af dem”sagde hun og tænkte lidt tilbage på det der skete ude i skoven, og det fik hendes blik automatisk til at sænke sig, så hun bare kiggede ned i bordet.
 
”Min kjole gik i stykker eller ja var jordet, og jeg er så glad for du kom og reddede mig jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort hvis du ikke var kommet”sagde hun og kiggede op på ham igen med et lille smil. Så kunne hun slet ikke lade vær med at forstille sig ham med kjolerne på, det ville ikke se så godt ud, og det fik hende til at grine lidt over det, et mildt grin kom ud af læberne og hun kiggede rundt lidt igen, og hen på ham igen”Jeg tror ikke kjolerne vil se så godt ud til dig”sagde hun med en venlig stemme.
 

Og da desserten så kom kunne hun da slet ikke lade vær med at kigge både overrakset hvor dejligt det hele så ud, men også hvordan det så tilberedt ud, og bare så lækkert.”Det ser virkelig lækkert ud, jeg tror aldrig nogensinde jeg har drømt om at få så lækker mad før”sagde hun så, med et hevet øjenbryn og næsten helt store øjne. ”Godaften Bach”fik hun så sagt tilbage på en elegant og høflig måde. Derefter lod hun øjnene falde på maden, ja hvor skulle man starte hun var bare nød til at få en bid bare for at smage på det, men hun stoppede lidt da hun mærkede han trykkede hendes hånd, og hun kiggede op på ham da han fortalte at hans rigtige navn ikke var Connor. ”Men Khá lyder da også flot, det lyder helt specielt og unikt”sagde hun ærligt, og trykkede hans hånd elegant, og gav den et blidt klem. Og så var der ellers klar til at spise og få en smag af både maden og vinen.

Han skålede med hende og gav hende et varmt smil hvorefter han så smagte ganske forsigtigt på vinen. Den passede helt perfekt til retten. Egentlig behøvede han jo ikke at spise men det var noget af det der var med til at han kunne bevare sin menneskelighed så godt. Og det gjorde jo også at han langt fra var som andre engle. "Mange tak..... Khá er et meget gammelt navn jeg beholdte da jeg blev.... Da jeg blev Seraphim...."
Han håbede ikke det blev for meget for hende da de fleste vampyrer aldrig ville være i nærheden af en Seraphim.

Han kiggede kort lidt flovt ned over han havde sagt det, men det virkede heller ikke som noget han skammede sig over på nogen måde. Så smagte han en lille bid af desserten og nikkede over det smagte virkelig godt. "Han er nu dygtig til mad..... Men noget andet er.... Jeg var rigtig glad for at jeg nåede dig inden de forgreb sig yderligere. De..... Kommer aldrig nogensinde igen, det vil jeg garantere.... Og ja.... Hvorfor beholder du ikke kjolen? Din egen er.... Jo desværre ødelagt...."

Der var noget underligt over at sidde og spise sammen med hende som de gjorde nu. Ikke på nogen dårlig måde, men der imod meget positiv. En måde han ikke helt kunne sætte ord på. Hun så ham som andet end et våben af Himlen. Det var sådan de fleste udøde så på ham nu

Hun kiggede på ham og fik snuppet nogle bider af maden, den var så lækker og smagte så godt hun kunne næsten sidde og blive ved med at tage bid efter bid. Men hun stoppede så og fik drukket lidt af vinen bare for ikke at proppe sig med maden. Hendes blik var rettet på ham, og hun lyttede da han snakkede omkring ham selv, og navnet, det undrede hende også lidt, bare navnet havde hun ikke hørt fra, det lød specielt”Hvad er en seraphim”spurgte hun så helt undrende, med hevet øjenbryn og med fingerne kærtegnende på glasset hun havde i hånden.
 
”Han er rigtig god til at lave mad, det smager virkelig godt, jeg har virkelig aldrig smagt så god mad før, og desserten”sagde hun så og holdte pause for at tage en smagsprøve på desserten men den var også god, rigtig god smag, og virkelig lækker. Hendes blik faldt på Kha igen”Det smager virkelig godt, alting er bare så lækkert syntes jeg”et smil kom frem på hendes læber, og hun lod blikket falde ned på desserten, den så virkelig også flot ud. Tilberedt rigtig flot, og elegant.
 
Så nikkede hun da han snakkede om han var glad for han havde nået at redde hende, det var hun taknemmelig for, og tænk hvis han slet ikke havde været der, så var hun slet ikke blevet reddet så det var hun glad for. Hun tænkte lidt og fik et lidt trist udtryk i hele ansigtet”Jeg kunne slet ikke forstille mig hvad de bæster ikke ville have gjort, godt nok er jeg en vampyr men det var næsten for slemt det de ville gøre”sagde hun så, og kiggede ned i bordet, helt trist mens hun tænkte lidt ja gad vide hvis de fandt hende igen.
 

Hun ville næsten ikke tænke på det, men man kunne aldrig vide jo om det ville ske, eller ej. Julia var lidt bekymret for det, men håbede også de ikke ville finde hende.”Jo tak det vil jeg da gerne, så bliver den jo også brugt”sagde hun med et lille grin.

Han tog lidt mere af sin mad imens han betragtede hende og den glæde hun havde over sig. Khá havde jo altid haft glæden af at Bach lavede så fantastisk mad og var så loyal at døden ikke kunne forhindre Bach i at tjene. Så skulle han lige tænke over hvordan han skulle svare på hendes spørgsmål men blev hurtigt enig med sig selv om at det var bedst bare at sige det som det var.
"En Seraphim er en særligt magtfuld Engel.... Ærkeenglene selv er de eneste der er stærkere... Det er også derfor jeg ser lidt anderledes ud i min sande form end andre engle...."

Så grinede han lidt og tog selv en bid mere af desserten imens hun kiggede sådan på de forskellige ting. Heldigvis smagte hun også på det og så kunne hun jo heldigvis lide det.
"Det glæder mig at du kan lide det.... Bach ser en utrolig stor ære i at gøre så meget ud af det. Selvom han tjener mig så er han nærmest en far der mener at hans søn ikke kan finde ud af at holde hus...."

Da han så opdagede bekymringen i hendes øjne, tog han en tår af sin vin og sukkede en gang. "Du kan være ganske rolig.... De kommer ikke tilbage.... De er nemlig døde...."