Let me save and protect you - Will (XXX)

Det var nu ellers en ganske almindlig morgen! Casstiel tumlede lidt rundt og prøvede på at vågne. han havde fået tøj på, ganske afslappet.Et par baice herre bukser, en hvidskjorte og en lyseblå puulover ud over de noget tyndt lækkert stril. Hans halvkrøllede lokker sad stadig en smule utæmmet mens han gjorde sig klar, og blev der efter rædt lidt til siden!
Han tøffede lidt rundt med en kop kaffe i den ene hånd og avisen i den anden. han var ikke vanvittig god til morgner, og så alligevel! Han elskede når han var kommet op, og så havde en hel dag hvor han kunne lave alt muligt!

han gik helt frædeligt, oglæste avisen, hmmm alt den død og ødelæggense! hmm det gjorde ham altid så trist! hvorfor kunne folk ikke bare opføre sig ordenlig? hjælpe hinanden i stedet for at bekæmpe hinanddn. Dog var der noget der afbrød ham i hvad han lavede.. et syn!?
han så en ung vampyr der valgte at træde ud i solen, og begå selvmord.
han tapte sin kop da han blev forskrækket over synet. da det var overstået så han på uret. Han måtte skynde sig hvis han ville nå at hjælpe den fyr. han skulle jo også finde ham.
Men underligt nok havde han det som om han allerede vidste at hvor denne fyr var!  Han trak sin trøje oo, på vej ud på hans balkon, han slog sine store hvide vinger ud og fløj mod ddt sted han næsten blev ført til af hans intuition!
han havde aldrig haft dt syn med mindre han gik forbi persondn, eller var i samme bygning som personen. men denne fyr var ikke tæt på ham! så det måtte betyde noget!

De sidste 5 måneder havde været frygtelige.. Efter at Harry en morgen var væk og havde forladt ham, så havde han sunket langt ind i sig selv. Will var gået helt fra forstanden, han havde inviteret mennesker hjem, blot for sex og blodet skyld, derefter losset dem ud igen og været alene i nogle dage, for derefter så at gentage det. Han havde prøvet så meget for at få hans tanker væk, men intet hjalp.

Han havde endda taget et menneske ind, som virkelig var skæv på stoffer, for bare at se om det ville kunne hjælpe.. Dog gjorde det bare det hele endnu værre og Will var gået amok.

Så nu sad han der, der var 15 minutter tilbage inden solen stod op. Hans hud var blegere end normalt, hans øjne var blevet permanent røde i noget tid og dybe skygger var under hans øjne. Hans hår var fedtet og han sad kun i nogle bukser, som var let åbne. Han sukkede og rejste sig, drak noget mere af den blod blanding som var i en vinflaske. Alkoholen hjalp lidt, det fik ham til at slappe lidt mere af og han kunne bedre koncentrere sig om enkle ting.

Hele huset lignede noget som var løgn, der var støvet, nogle ødelagte møbler og det hele henlå i mørke. Hans soveværelse var nok værst, hans seng var meget ødelagt, møbler revet i stykker og gardinerne var flået lidt op, så solen havde flere gange lyst ind og brændt ham.

”Så er det nu eller aldrig.. Solen..” Smilte han, pænt fuld og gik hen til terrassedøren. Han åbnede den og gik ud på den store flotte sten terrasse. Han sukkede og kiggede ud imod horisonten, hvor solens lys allerede var ved at vække hele verden.

”Farvel..” Hviskede han og tårer trillede ned over hans kinder, det gjorde ondt, det hele. Han gav op og ville ikke mere.

Cass fløj rundt, og prøvede at spotte det rigtige sted før det var for sent! Han var stresset, og han vidste egentlig ikke helt hvorfor! De fleste engle ville blot lade en vampyr brænde, men det var nok det der var anderledes ved Cass. Han gik op i alle væsner, det var lige før han også ville tage sig af dæmoner og djævle. Han ville jo gerne hvis alle væsner kunne leve sammen i fred, selvom han jo godt vidste at det var en naiv tanke gang.
Pludselig fik han øje på et hus der lå i udkanten af skoven, eller… nærmere et gus. Han fløj rundt om det, og prøvede på at finde den dør som vampyren ville gå ud af.
Han skævede mod øst, solen var næsten på nippet til at komme op. Om ganske få sekunder ville det hus være oplys fuldstændig. Lyse var allerede ved at løbe ned over husets tag.
Pludselig fik han spottet vampyren, en ganske ung fyr. Eller det var han jo nok ikke i virkeligheden) Cass foldede vingerne lidt sammen, og dykkede mod døren i fuld fart. Han fløj i høj fart ned mod døren, med alt sin fart.

Han fløj lige mod fyren, og få sekunder inden solens stråler ramte ham, var Cass ud for ham. Selvom han stadig var i luften, mens han var få meter foran denne unge vampyr, så foldede han alligevel sine store, smukke vinger fremad, og da han kom hen mod fyren, foldede han dem om ham, så han skærmede for solens farlige stråler. Han ende med at støde ind i fyren, og derved volde ham om kuld på gulvet med sig selv ovenpå, og hans vinge rundt om ham. Han sparkede døren i med sin for, og rev fat i det gardin der var gang ved døren, og trak det hurtigt for.

Han så ned på fyren, og rettede sig en smule op. Han studerede ham lidt for at se om der var sket ham noget. Han strakte sine vinger lidt, så de stop lidt op i luften. Han var heldigvis en af de engle der kunne trække dem tilbage
”er du okay?” spurgte han roligt

Will havde slet ikke set englen komme flyvende, han var for langt væk i den rus som hamrede igennem hans krop, den rus der altid kom inden man ville dø og vidste det. Han havde slet ikke forventet at nogen ville finde ham og redde ham. Han havde jo bortvist alt og alle fra hans liv, så han var helt alene.

Dog kom der et svagt skrig fra ham i overraskelse, da en varme og blidhed bankede ind i ham med fuldt kræft, han tabte flasken som blev smadret imod jorden og gik i tusindende stykker.

Efter få sekunder, fandt han sig selv, liggende på gulvet i hans stue og en engel foran ham. Will satte sig op, knurrede lavt og mærkede hvordan det hele væltede rundt i hans hoved imens han prøvede at forstå hvad der lige var sket.

”Hvad fanden?!” Sagde han med en hæs stemme, tydeligt havde han ikke snakket meget. Han kiggede op på englen med hans blodrøde øjne som lyste op i mørket omkring dem begge. Will rejste sig op, okay, fyren var højere end ham…

”Hvad tror du lige du laver?! Du har ødelagt det! Det hele!” Skreg han og gik rundt i en lille cirkel, imens han tog sig til hovedet og kiggede op på fyren, Will så pludselig meget trættere ud..

Cass så udmærket godt at denne fyr ikke ligefrem var glad. Men nu var det faktisk også de færreste personer der var glade for at blive reddet fra at begå selvmord, i hvert flad lige når de skulle til at gøre det. De havde sikker brugt lang tid på at beslutte sig, og der var jo en grund til at de gjorde det.
Han rejste sig roligt op da Fyren gjorde, det var nok nu man ville opdage at hans trøje og skjorte var trukket op il under hans arme, så hans vinger havde kunne komme ud. Hvilket afslørede den meget trænede mave. Han så roligt på ham mens han vandrede frem og tilbage, og lod imens hans vinger trække sig ind. Han trak hans trøje ned og rettede på den mens han betragtede den stakkels fyr gå lidt i selvsving.
Han hørte hvad han sagde, og nikkede lidt undskyldende
”det ved jeg… men jeg kunne ikke lade dig gøre det” sagde han roligt. Og så på fyren, han så virkelig ikke godt ud. Han sukkede lidt.
”ikke at det rager mig, men hvor længe er det siden at du har spist?” spurgte han så blot. Han kunne nemt se at denne fyr ikke havde sovet eller spist ordenligt i lang tid.

Han så sig lidt om, og så hvor forfærdeligt der så ud. Han sukkede lidt ”måske skulle du prøve at sove?” sagde han blot.
Det virkede ikke som om at Cass tog sig ret meget af at de slet ikke kende hinanden. Han rakte dog hånden frem ”Forresten så hedder jeg Casstiel… Og du?”
Sagde han med et venligt og blidt smil

Will stod bare og stirrede på denne engel foran ham, hvad bilde han sig endelig ind?! Han gik langsomt hen imod englen, som åbenbart hed Casstiel.

”Hør her.. Det rager virkelig ikke dig..” Knurrede han imens han greb hårdt fat i englens trøje og trak ham ned, så de var i øjenhøjde. Will så direkte syg ud, måske var han ikke død af solens stråler, han ville snart svinde ind til ingenting, da han ikke havde spist i langtid. Kun sådan noget dårlig blod og ikke meget. Han var sulten, meget sulten. Normalt blod kunne ikke slukke hans sult mere, specielt ikke fordi han var blevet afhængig af engle blod. Blodet fra Harry.

”Mit navn er William Rosario..” Knurrede han blot, slap hans trøje og smuttede mere ind i den store stue, hvor han smed sig træt ned i sofaen, foran hans slukkede pejs.

”Jeg er ligeglad med hvorfor du er kommet her, skrid nu bare..” Sagde han træt og faldt længere ned i sofaen, så han lå næsten helt ned, med hans krop hængende død. Han sukkede og lukkede hans øjne.

Will var totalt ligeglad med hans krop lige for tiden, den havde kun lyst til få ting… Mad, sex og omsorg. Dog ville han ikke give den noget af det mere. Selvom han nemt kunne finde på at springe på Englen, kneppe ham og tage noget af hans blod. Will havde været den dominerende i sexen, siden Harry. Ingen skulle tage ham mere. Han tog andre, blot for hans egen lyst. Han ville ikke underkaste sig andre, for i hans øjne, var det kun Harry som kunne styre ham.

Cass så lidt overrasket på denne fyr da han pludselig grab fat i kraven på Cass, og hev ham ned. smilede bare roligt til ham, og lod ham rase lidt ud.
Denne fyr så virkelig ikke godt ud, han burde virkelig få spisy noget. Han så ikke ud til at han ville klare ret meget mere hvis ikke han fik hvilet og spist.
Da han slap ham, og sagde sit navn smileede han blot "Rosario?.. det er noget af et specielt navn.. men smuk" sagde han roligt.

han fulgte fyren med blikket, og betragtede ham som han ssmed sig i sofaen. Han rystede lidt på hpvedet over det han sagde "så du kan springe ud af den der dør så snart jeg er gået? Nej! jeg bliver her til det bliver aften.. du burde også sove nu, så meget ved jeg da om vampyre, at de sover om dagen og er vågen om natten" sagde han roligt, og gik en smule mere ind i rummet

Will satte sig op og stirrede på englen, han knurrede lavt og hans tænder var allerede ude. Ikke på vilkår om han ville sove, imens en anden som ham der, stod i hans stue. Han rejste sig igen, bortlagde afstanden imellem dem og greb hans krave igen.

”Skrid.. Ud.. Af.. Mit.. H-!” Mere nåede han ikke at sige, før duften af englen fangede hans opmærksomhed. Det dunkende hjerte, blodet som løb under huden og den pulsåre, som var lige foran ham. Wills vejrtrækning steg og hans blik gled ned imod Casstiel’s hals. Han slikkede sig om læberne og trak vejret tungt.

”Blod..” Hviskede han lavt og hans tænder var vokset helt ud. Uden at tøve, vendte han englen rundt, skubbede ham over i en stol, hvor han hamrede ham ned, totalt ligeglad med om det ville gøre ondt, han flåede skjorten op, hev tørstigt efter vejret og på meget kort ting, hamrede han sit knæ ned i sædet imellem englens ben, greb Cass’ kæbe og hans skulder, fik hans hoved til siden og dykkede ned. Will bed hårdt ned i hans hals, mærkede hvordan det varme blod sprøjtede ind i hans mund og et dybt støn kom fra ham.

Hvad var denne smag? Den mindede ham om Harrys blod, men bare så meget bedre! Han mærkede hvordan hans eget hjerte næsten begyndte at banke igen, hvordan hans krop næsten blev helt lun og hvordan alt det skade hans krop havde fået, forsvandt. Skyggerne var væk fra under hans øjne, håret blev glansfuldt igen, han fik næsten en helt sund glød i sig. Will stønnede mere og bed hårdere, drak og drak så meget han nu kunne få ned.

Cass så på Will mens han rejse sig. Og man behøvede ikke være en geni for at se at han ikke var med på den plan.
Han mærkede atter hvordan Der blev revet i hans krave. Will var virkelig ikke god til at være lavere end andre. Dog var der intet af det her der gjorde Cass sur. Han fortsatte blot med at smile, og lade Will gå lidt amok.
Dog undrede han sig da Will ikke talte færdigt. Han så pludselig meget værre ud, og så meget sulten ud. Han spærrede øjnene lidt op da Will pludselig nævnte blod. Okay han var sulten. Måske skulle Cass prøve at finde en der frivilligt ville give ham sit blod. Men det kunne tage tid, og han var jo nød til at forlade huset.

Han blev noget overrasket da Will pludselig vende ham rundt, og skubbede ham hen mod en stol. Hvad var der med den fyr? ”hvad laver du?” spurgte han lidt undrende, og mærkede hvordan han blev skubbet ned i stolen, hvilket gjorde at luften blev slået lidt ud af ham med et støn. Han så op på Will. Og da Will placerede sit knæ mellem hans ben, og lænede sig ind over ham, fattede han ret hurtigt hvad der var ved at ske. De fleste ville nok gå i panik, eller skubbe Will væk. Især da han valgte at gribe fat i ham, og rive hans hoved til siden, der ville de fleste nok gå en smule i panik.

Der kom et ømt støn fra Cass da Will sådan hamrede sine tænder ned i hans hals. Det føltes som en snurrende og nivende fornemmelse lige da han gjorde det. Lige da han bed, grab Cass lidt fat i stoffet på siden af Wills bukser. Der var aldrig nogle der havde drukket fra ham før, så ha blev lidt forskrækket over følelsen.

Han hørte til gengæld Wills støn der kom da han begynde at drikke, og kunne tydeligt høre at det var fordi han havde hungret sådan efter føde, og så var han godt klar over at smagen og den utroligt stærke kræft der var i hans blod også var skyld i det. Og han lagde godt mærke til at Wills krop allerede virkede sundere, og stærkere. Og det var den også! Det var det hans blod kunne gøre ved en vampyr. Det kunne heale, styrke og helbrede.

Selvom det nok var mærkelig, så lod Cass ham drikke. Men igen, han ville gerne hjælpe alle han kunne hjælpe. Og Will var der i blandt.
Efter noget tid, klappede han Will lidt på ryggen ”Det er vidst nok nu” sagde han blot med en rolig og afslappet stemme. Man skulle ikke tro at Will var ved at drikke hans blod. Han sukkede lidt roligt
”Kom nu.. i seng med dig” sagde han næsten som om de allerede kende hinanden.

Will knurrede som et barn der ikke ville gøre som den voksen sagde. Dog slap han, da han allerede var meget mæt. Han trak sig hurtigt væk, så han ikke kom i mere kontakt med denne mand, da han tydeligt kunne mærke den ro som Casstiel havde, på grund af hans egne kræfter. Han tørrede noget blod væk fra hans mundvige og stirrede ned på Cass.

Hans tænder trak sig væk og hans øjne lyste kraftigere, dog stadig helt rødt. Hans menneskelige side var langt væk og han havde levet længe i dyret, som han var lige nu. Dog dukkede der et lusket smil op på Wills læber. Det kunne godt ske at hans sult var slukket nu, dog havde han en dødlækker engel foran ham. Og noget som Will godt kunne tænke sig var at banke hans lem i denne engel.

”Kun.. Hvis du får mig derop..” Sagde han med en stemme som tydelig bar præg af en anden lyst, som han havde lige nu. Dog vidste han hurtigt at denne engel sikkert ikke ville gå med til det. Harry var jo en falden engel og alle de synder de lavede sammen, påvirkede ham ikke. Dog kunne Will ikke lade vær med at tænke på hvad der kunne ske hvis han kneppede denne fuldblods engel. Ville han falde? Det kunne Will godt more sig lidt over.

”Jeg har ikke sovet længe, så hvorfor skulle jeg, nu hvor en Engel kommer flyvende og beder mig om det?” brummede han vredt og hans humør var hurtigt styrtdykket igen. Dog var meget af Wills skønhed kommet tilbage. Hans sund så sundere ud, skyggerne under hans øjne var der stadig en smule, men ikke nær så tydelige, og hans krop havde fået kræfterne tilbage igen.

Cass smilede bare roligt da Will stoppede med at drikke, og rejste sig. Det var tydeligt at Will ikke havde regnet med denne reaktion. Men Cass ville gerne hjælpe ham, og hvis de betød blod, så måtte han jo tage det med. Selvom de fleste nok ville se det som en synd.

Han så lidt undrende på Will da han nævnte at han kun ville gå der op hvis Cass fik ham der op. Han smilede bare rolig, og rejste sig
”det kan jeg da godt hvis du absolut vil have det” Sagde han roligt.
Han var godt klar over at der lå noget andet bag. Det kunne han både se og høre på ham. Men han vagte nu at ignorere det.

Han så roligt på Will da han pludselig begynde at brokke sig over hvorfor han dog skulle sove.
”fordi du ville have godt af det… hvis du vil have det kan jeg godt gå ud af huse mens du sover?” sagde han bare roligt.
Han så sig lidt om ”selvom det mest aktuelle ville være at jeg gjorde rent..” mumlede han lidt for sig selv. Her var godt nok rodet.

”en rig fyr som dig… har du ikke råd til rengørings hjælp?” spurgte han blot.
Han så på Will med et roligt smil.
”når… skulle vi få dig i seng?” spurgte han og gik over og tog fat om Will, og løftede ham bare op i sine arme, og bar ham ud af stuen. Han grinte lidt
”Øh… måske skulle du sige hvad vej dit soveværelse er?... jeg har jo aldrig været her” grinte han lidt. Cass tog alt dette overraskende rolig. Som om han og Will allerede kende hinanden og dette var en helt almindlig venne ting

Will kiggede meget forvirret på Casstiel, imens han snakkede løs. Dette irriterede ham voldsomt, hvorfor fanden tog han alt dette så fandens roligt?!

”Jo, det har jeg, me-.. Du skal ik-.. Hvorfor vil d-!” Mere fik han ikke sagt før Casstiel snakkede videre og pludselig stod englen foran ham. Will mærkede de varme hænder på hans krop og pludselig lå han i Casstiel’s arme og han kiggede meget vredt op på ham.

”Hey! Sæt mig ned!” Skreg han imens han vred sig lidt rundt, dog gav han lidt op og lå vredt i hans arme.

”Op af trappen i entréen, derefter til højre, ned af gangen og mit soveværelse er længst nede ved dobbeltdørene..” Brummede han vredt og kiggede væk imens han lå med hans arme overkors på hans brystkasse.

Dette var virkelig grænseoverskridende for ham på en måde. At en fremmed først ødelagde hans selvmords planer, derefter tillod han sig at tage det helt roligt og lade Will drikke fra ham og så havde han også den frækhed at sige det var rodet.. Selvom det dog var sandt.. Will havde aldrig kunne finde ud af at passe sig selv, han havde altid haft hans personale, dog havde han jo fyret dem for lang tid siden..

”Du har bare og skride når jeg sover..” Vrissede han vredt imens han kiggede væk og prøvede virkelig at ignorere Casstiels dejlige duft og ro.

Cass morede sig bare en smule over at Will ikke kunne finde ud af hvad han skulle sige eller gøre. Men det var nu ikke mange der vidste det, når de havde regnet med en anden reaktion. Og den måde Will sprallede på da han kom op i Cass’s arme kunne han heller ikke undgå at more sig e smule over

Han smilede blot og nikkede da Will forklarede hvor hans værelse var. Han begynde at gå der hen hvor Will havde beskrevet, og smilede bare over at Will lå med armene over kors og så fornærmet ud. Han bare ham op af trappen og mod hans værelse, og hørte så hvad han sagde, med at han skulle skride når Will sov.

”jeg bliver til det bliver mørkt, men jeg skal nok holde mig ude af dit soveværelse” sagde han roligt og åbnede døren til soveværelset med hans albue. Han bar Will ind i rummet, og lagde ham i sengen. Dog lagde han mærke til at Will ikke skulle bevæge sig ret meget før han blev brændt af de stråler der var fra solen, der skinnede gennem det ødelagte gardin.
Han så sig lidt om, og gik over til et skab, og fandt et lagen.

Han gik over til vinduet, og hans det over gardinstangen så der blev skærmet helt for solen. ”du bør få nogle nye gardiner” sagde han bare roligt og så sig om. Han så på Will.
”altså jeg har ikke andet at lave så indtil det bliver mørkt, så skulle jeg ikke se at få ryttet lidt op?... Dit hjem trænger lidt til det, og jeg kan godt fornemme at det ikke har været så nemt for dig på det sidste” sagde han bare roligt og begynde at rulle sine ærmer op både på trøjen og skjorten

Will brummede bare lidt da han blev båret ind på hans soveværelse og hvæsede svagt de gange hvor solen var tæt på at brænde hans blege hud. Da Cass satte ham ned i sengen mærkede han automatisk hvor træt han blev. Han havde bevidst holdt sig væk fra hans seng, for at trætheden ikke skulle vælte for meget ind over ham.

”Ja ja..” Brummede han bare og lagde sig helt ind i midten af hans seng og gav efter for trætheden. Han lagde halvt ned under dynen, vendte sig om på hans mave og sukkede tungt.

Der gik ikke lang tid før Will faldt i søvn. Han sov tungt inden Casstiel gik ud af værelset og hele hans krop faldt til ro og han trak ikke vejret mere. Når Will sov faldt alle hans parader ned og han slappede helt af så hans skønhed virkelig skindene igennem.

Han sov helt indtil solen gik ned igen, og det var først da huset hen lå i mørke at han rørte på sig igen og vågnede langsomt op. Hans øjne var stadig røde da han åbnede hans øjne og brummede træt. Han satte sig op og tog sig til hovedet imens han kiggede lidt rundt og kom i tanke om hvad der var sket den morgen.

Gud hvor pinligt..

Cass smilede bare over hvordan Will bare stadig var som et surt barn der ikke havde fået sin vilje, og var blevet sendt tideligt i seng.
Han betragtede ham lidt, og så hvordan han på ingen tid faldt i søvn. Han smilede bare lidt, og gik ud af værelset. Forhåbentlig ville hans evne varsle hvis Will prøvede på noget.

Han gik ned i stuen, og sukkede lidt for sig selv. Puha dette var noget af en mundfuld, men han skulle jo bare i gang. Han trak alle gardiner fra, så der kunne komme lidt lys ind, åbnede vinduer og døre så der kunne blive luftet ud. Der lugtede af gammel død gnu her inde!
Han fandt vand og sæbe, samt rengørings radskaber frem, og begynde derefter at gøre rent. Han var god til det, og han var hurtig.

Han fejede spindelsvæv ned, tørrede støv af, støvsugede og vaskede gulv. Han tog alle hynder fra møblerne ud, så de kunne blive luftet, og banket af.
Når han gjorde noget, gjorde han det grundigt. Han kunne nu faktisk også godt lidt at gøre rent. Han gjorde det selv en gang om ugen der hjemme. Men de var da langt mere en blot en uge siden at der var blevet gjort ren her.

Da solen gik ned, og det var blevet mørkt, havde Cass ordnet alt andet end 1 salen og køkkenet, hvilket han var i gang med. Han havde taget det til sidst, da han jo mente at det nok ikke var der Will brugte mest tid.
Han havde tændt lidt stearinlys der allerede stod rundt omkring for at skabe en hyggelig stemning. Selvom solen VAR gået ned, ville han nu ikke gå før han var færdig, i hvert fald med stue etagen

Will væltede kort ud af hans seng og knurrede lidt da han tydeligt kunne dufte at der var sket noget nedenunder. Dog magtede han ikke at se den engel lige med det samme. Han var stadig meget træt og han gik ud imod hans badeværelse, hvor han bare smed hans tøj på vejen, så da han kom derud, var han helt nøgen.

Selv på badeværelset, lignede der noget som var løgn. Der var inden tørret blod, sæbe rester og kalk overalt. Will var dog ligeglad. Han tændte vandet i hans badekar og fyldte det op, inden han smuttede ned i det og fik vasket sig hurtigt.

Da han endelig var tilfreds med sig selv, lukkede han vandet ud og fik sig tørret. Han gik ind på hans værelse igen, nøgen og fandt noget tøj i det meget rodet skab. En skjorte og nogle bukser. Han havde ikke flere rene underbukser.. Generelt var der ikke meget rent tøj tilbage i hans skab og han gad simpelthen ikke tage ind til byen for at købe noget nyt..

Will gik neden under langsomt og på vagt. Her duftede dejligt nede, rent og frisk. Dog var han stadig meget på vagt og gik blot ind imod larmen, fra køkkenet. Hans skjorte hang åben og hans bukser var lidt for store og hang omkring hans hofter, samt hans hår i sig selv var meget pjusket og ikke redt.

”Nå.. Så du er her stadig..” Brummede han lidt og kiggede på englen foran sig, imens han stod i døren til køkkenet og havde hans arme overkors på hans brystkasse.

Cass var i fuld gang med at gøre rent, og tænkte ikke så meget over at Will ikke var stået op, eller kommet ned endnu. Dog hørte han at der blev tændt vand, det var vidst en god ide. Will havde vidst trængt til det.

Han havde fået ordnet en masse i køkkenet, fjernet kalks, tørrede af, vasket op, og ordet køleskabet og ovnen. Han var ved at fylde ting i skabende da han pludselig hørte Wills stemme bag sig. Han vende sig og så på ham med et varmt smil
”ja undskyld.. jeg ville lige være færdig før jeg smuttede” sagde han med et venligt og varmt smil.
”var det godt med lidt søvn? Og et bad?” spurgte han og hentydet til Wills hår der stadig var vådt. Han så ind mod stuen ”Jeg har ordnet, og de noder du havde og ligge ud over gulvet, har jeg samlet på dit spisebord, jeg tænkte at jeg nok hellere måtte lade vær med at ligge dem for langt væk” sagde han med et smil.
Han tog de rengørings hansker af som han havde haft på, og rettede lidt på håret der var blevet en smule rodet efter alt den bevægelse.
”Jeg har brugt det sidste der var tilbage af dit rengøringsmiddel, jeg skal nok købe noget nyt til dig” sagde han med et varmt smil, og fik sat det sidste på plads.

Han gik lidt over mod Will.
”du ser bedre ud..” sagde han bare roligt. Han gik forbi Will, og gik mod døren ”når… men jeg må hellere smutte så…” Han tog fat i dør håndtaget, men stoppede op ”oh… forresten.. Jeg ringede til en af de der piger der har annoncer i avisen… hun kommer om 1 timer.. sørg nu for at få spist” sagde han med en omsorgsfuld stemme. Han åbnede døren og var på vej ud.

Will var helt mundlam, han stod bare og gloet på den pisse irriterende engel som var rendt rundt i hans hus hele dagen og gjort rendt?! Han vidste slet ikke hvad han skulle sige og lysten til at bare hamre hans lem ind i munden på ham og få ham til at holde kæft blev voldsommere og værre. Han gik efter ham da han skulle til at åbne døren og smutte. Hans vejrtrækning blev tungere sammen med hans vrede som steg langsomt.

Han hamrede hans fød i jorden og is skød afsted, hen over gulvet og til døren, op og frøs den helt til så den ikke kunne åbnes, med mindre man ødelagde den helt.

”Du går ingen steder..” Brummede han vredt og kiggede på englen foran ham. Han skulle ikke tro at han bare kunne komme ind og gøre sådan noget her? Helt uden han overhovedet overvejede hvad Will endelig ville.

”Plus sådan en tøs kan ikke slukke min tørst, med mindre jeg slår hende ihjel…” Brummede han imens han gik over imod Casstiel.

”Plus, jeg mangler stadig at slukke en anden tørst..” Hviskede han og flåede Casstiel’s trøje og skjorte helt i stykker med en voldsom kræft. Han bankede ham imod døren og pressede hans kølige krop imod englens og hev ham ned ad så de var i øjenhøjde.

”Så vær nu en sød lille engel og lad mig kneppe dig uden problemer..” Hviskede han og holdte Cass’ kæbe i et fast greb.

Cass Så yderst overrasket ud da døren pludselig frøs til, og så det Will sagde. Han vende sig lidt undrende mod ham ”er der noget galt?” spurgte han overrasket.
Han så på Will mens han kom hen mod ham, og hørte hvad han sagde med pigen
”det må du undskylde… det vidste jeg ikke.. jeg ville bare sørge for at du ikke sultede” sagde han igen med en meget rolig og overbærende stemme.

Han så på ham da han sagde at han manglede at få en anden tørst stillet, og så lidt forskrækket på ham da han flåede hans trøje og skjorte i stykker. Han mærkede den hårde dør bag sig, og derefter Wills kølige krop mod hans varme mave. Han så lidt uforstående på ham. Hvorfor opførte han sig pludselig sådan her?
Han mærkede at han blev hevet ned af, og så på Will. Han hørte hvad han sagde, og så overrasket på ham. Han sukkede dog lidt, og med en hurtig og hårdt bevægelse, skubbede han Will væk. Han og fat i Wills hånd, og vred hans arm rundt så han havde den på ryggen i en ubehagelig holdning
Han Skubbede Will lidt hårdt op af døren, og Will ville virkelig kunne mærke at til forskel fra Harry, så havde Cass alle sine kræfter.

Han var ufatteligt stærk, og en svaglig vampyr der ikke havde spist ordenligt i så lang tid, ville ikke kunne udkonkurrere ham. Han sukkede lidt opgivende.
”jeg bryder mig virkelig ikke om at bruge vold William… men du tvinger mig lidt til det” sagde han med en lidt opgivende tone. Han holde ham der et stykke tid, og lod sig ikke mærke med det hvis Will gjorde modstand.

Først da han slappede af, så han roligt på ham ”okay… hvis jeg slipper dig.. slapper du så af?” spurgte han roligt. Han så på ham ”Hvis ikke du vil drikke fra hende der kommer, så kan du drikke fra mig.. okay?... Men du er nød til at slappe af” sagde han bare med en lidt bestemt tone, dog ikke vredt

Will så meget overrasket og et svagt gisp kom fra ham, da rollerne pludselig blev byttet og han endte imod døren. En svag kilden dukkede op i hans underliv, noget han ikke havde følt i utrolig lang tid, ikke siden..

Han hev efter luft og hørte godt hvad Casstiel sagde. Han bed sig i underlæben og ture næsten ikke flytte sig lige nu, mest fordi han vidste at hans manddom var helt stiv lige nu og det ville tydeligt kunne ses i hans bukser, selvom de var lidt for store.
Da Casstiel pludselig løsnede grebet lidt, vred han sig fri og vendte sig hurtigt rundt, skubbede Casstiel rundt, så han stod imod døren igen og hans hånd var stramt om hans strube, pænt ligeglad med at hans manddom nemt kunne ses lige nu.

”Det er ikke blod jeg tørste.. Nej.. det er at tage dig lige her, imod døren..” Hviskede han sultent og lænede sig frem. Han nægtede at lade denne bløde engel dominere ham, mere end hvad han havde gjort før. Han ville ikke give efter! Nej, han ville ikke blive menneskelig igen og blive blød.

Will lod hans frie hånd bevæge sig ned til Casstiels bukser og greb fat i bæltet, flåede læderet i stykker og rev hans bukser op. Han vidste ikke om denne engel var helt ren, han var endelig pænt ligeglad. Lige nu ville han bare udnytte hans krop og tilfredsstille hans lyster som havde været pænt vågne i den tid hvor englen havde været der.

”Vær nu bare stille og tage imod..” Knurrede han og slikkede sig sultent omkring munden og kiggede på ham. Hans øjne lyste mere op, helt lystent og han glædet sig så meget til at trænge op i hans stramme, sikkert helt urørte hul.

Cass mærkede godt at Will slappede mere af. Det var nok derfor han valgte at løsne grebet lidt, dog fortrød han det hurtigt, da Will valgte at vride sig løs, og atter igen bytte deres roller. Han prøvede virkelig på at være rolig. Han hadet at bruge vold mod andre. Men Will gjorde det svært for Cass at lade vær.
Han så overrasket op ham da han satte sin hånd mod hans hals, men gjorde indtil nu ikke modstand. Slet ikke. Han hørte hvad Will sagde, at det han ville var at tage Cass her op af døren. Han sukkede opgivende over ham.

Han så på ham mens han rev hans bælte op, og derefter hans bukser. Dog inden Will noget at stikke sin hånd i hans bukser, grab han Wills håndled
”jeg kan ikke lade dig gøre det der” sagde han blot ganske roligt. Hans grab var fast, og ville uden tvivl holde Wills hånd væk.
Han så på ham med et mere bekymret blik ”Hvorfor gør du det her?..” spurgte han roligt.
Han tog fat i Wills andet håndled, og tvang ham til at slippe, så han nu holde om begge hans håndled. Han vende dem rundt, så Will atter stod op af døren, derefter pressede han hans håndled mod døren, og holde ham fast der.

Han så på ham med et lidt bekymret blik. ”prøv nu og slappe af” sagde han lidt til ham. Men da han betragtede Will mere, så var han godt klar over at der virkelig måtte være sket noget i denne fyrs vampyrs liv. Han slap ham lidt, men kun for at træde lidt frem mod ham. Han lagde armene om ham, og ende med at kramme ham ind til sig i stedet. I et lidt fast men blidt grab

Han knurrede voldsomt da han mærkede hvordan Cass pludselig vred hans hånd løs og han mærkede hvordan han pludselig blev vendt rundt og stod imod døren igen. Det ville udtryk i hans øjne tydet på at Will lige nu virkelig kæmpede imod sig selv.

Et svagt gisp kom fra ham, da englen pludselig kom tættere på og.. Krammede ham? Will stod meget uforstående og mærkede hvordan hans meget stive lem blev presset imod Casstiels mave.. Nårh ja, i Kristendom måtte to mænd ikke sove sammen.. Så med den styrke Cass havde og Wills sult, kunne det nemt tyde på at Cass ikke ville give efter så nemt.

”Hvad laver du?..” Brummede han vredt og prøvede at komme fri fra hans favn. Dette var ikke godt, han måtte ikke være så kærlig! Han mærkede hvordan hans evne gik lidt amok og han følte hvad Cass følte lige nu. Shit.. Han måtte komme fri og det var nu. Will vred sig fri af hans arme og han knurrede voldsomt.

”Ud af mit hus.. NU!” Skreg han og flåede døren åben og kiggede ned imod gulvet imens han kæmpede med hans følelser. Isen var pludselig tøet op og dryppede nu ned imod gulvet imens noget træ var flået lidt i stykker.

Denne engel måtte ikke komme ind under huden på ham, det gik slet ikke. Will kunne ikke holde til det og han mærkede hvordan alle hans følelser var dukket lidt frem i et kort sekund. Det magtede han overhovedet ikke..

Will kiggede ikke engang på Cass da han pludselig vendte rundt og stormede op af hans trappe. Han åbnede ikke engang døren til hans soveværelse, men i stedet smadrede han den op, så den gik af hængslerne og faldt på jorden. Han gik direkte over til hans store klaver, kiggede på den og pludselig mærkede han knuden i hans brystkasse.

Han havde ikke spillet siden Harry havde forladt ham..

Cass mærkede tydeligt hvordan Will blev mere roligt. Men det var nu nok mest overraskelsen der var skyld i det. For der gik ikke længe før han mærkede hvordan Will vred sig, og ville fri. Derfor slap han ham også. Han så på ham da han bad ham om at gå. Han sukkede lidt, og nikkede.
Han gik mod døren, og var allerede på vej ud da Will stormede op a trappen. Han hørte hvordan døren blev slået ind, og blev lidt bekymret.

Han vidste godt at Will havde bedt ham om at gå. Men han gik alligevel op af trappen. Han så på Will som han stod ved klaveret. Han bed sig lidt i læben, og gik rolig hen mod ham. ”De er smukke…. Dine sange” sagde han roligt, og prøvede rette lidt på tøjet selvom det jo var lidt svært eftersom at Will havde flået det i stykket.

Han kløede sig i nakken, og så på Will ”jeg er ked af jeg ikke kan hjælpe dig med det andet men… Jeg er præst.. og jeg lever i cølibat.. Og.. tja du kan vel regne ud at for mig er det med 2 mænd ikke helt det rette” sagde han undskyldende.

Will stirrede på klaveret imens han lyttede til hvad Cass sagde, og på en måde var der en voldsom trang til blot at spille lige nu, han var vred og indebrændt.

”Hvorfor er du her så stadig hvis du ikke kan hjælpe mig?” Spurgte han. Han kendte til hvad engle lavede engang imellem og han forstod ikke hvorfor Cass stadig stod der.

Han gik langsomt hen til klaveret og satte sig på bænken imens han kiggede ned på dem. Normalt lå det så naturligt for ham, men Will havde mistet hans musik. Han havde ikke skrevet sange i flere måneder, han havde slet ikke rørte dette klaver lige siden Harry havde forladt ham.

Pludselig rejste Will sig op, han gik over og hoppede i nogle sko imens han lukkede hans skjorte.

”Jeg skal ind til byen, du kan få et lift hvis det er..” Brummede han blot og gav ikke Cass ret meget tid til at tænke i, før han gik ned imod frontdøren.

Will låste døren, da Cass var kommet ud og gik over imod en af de mange garager. Han hev porten op og gik ind i det lille lune rum, hvor en bil holdte inde. Dog var den dækket til af et stort beskyttende tæppe. Will hev den af hurtigt og en super lækker sort Audi r8 stod der. Han låste den op og steg ind i den uden en lyd og tændte morteren, som hurtigt brøllede op.

Cass svarede ikke helt på det Will spurgte om. For han vidste det ikke selv. Han sukkede lidt ”det ved jeg ikke” sukkede han lidt.
Han betragtede Will da han satte sig ved klaveret, og så ud til at være temmelig ude af dem. Han vidste jo ikke hvad Will tænkte, og hvad han følte desværre.
Han så meget overrasket ud da will pludselig stormede op, hen og fik sko på, og det han sagde. Han fulgte dog hurtigt med, uden at sige noget.
Da de kom ned til garagen, og Cass skulle til at sætte sig ind i bilen, tog Cass sig til hovedet, som hvis han blev dårlig.

Dog var det ikke fordi han blev dårlig, det var fordi han fik et syn. Han så Will for sig, opsøge en ung mand.. en engel? Dog ende dette kun med at Will kom til skade, for den unge mand var sammen med en anden. Han så et blod bad for sig hvor Will og en anden vampyr sloges blodigt. Og det ville alligevel ende med at han blev forladt.

Han spærrede øjnene op, så på Will der sad i bilen. Han åbnede hurtigt døren, lænede sig frem, og hev nøglen ud af bilen ”Jeg kan ikke lade dig køre” sagde han næsten helt angst.
Han kende ikke Will, men noget i ham kunne simpelthen ikke bære hvis dette skulle ske med Will.