Plaske og sjaske- Brendon= Privat! xD

Omgivelser: Ikke så mange mennesker, men dog lidt..

Sted: Strande La plage..

Tid: Morgen..

Vejr: En let vind, men også lidt køligt.

Dato: ?

Årstid: Efterår.

Påklædning: Lilly har hendes hættetrøje på, og så har hun en lang grå stroptrøje på inden under den. Hun har stramme jeans, med slide mærker på. Hendes hår er sat op i en hestehale, men den er lidt høj. Hun har sorte converse på.

Lilly traskede forsigtigt ned af den grusede vej, indtil hun kom ned mod strandens `indgang´. Hun traskede ned af en smal stil, som var lavet ud af sand, og sten. Da hun kom ned af den endte hun midt ude på stranden. Man kunne dufte salten, og det friske vand. Et par mennesker, gik tur med deres hund, og en gruppe unge gik lidt for sig selv. Hun gik ned på stranden, og kiggede let rundt omkring. Den gruppe, som nu var der gjorde hende lidt bange, da de begyndte at råbe noget til hende. Hun bed sig let i læben, og hørte så hvad de sagde. "Hey, kommer du ikke her hen babe?" var det de råbte. Hun bed sig håreder i læben og begyndte at gå den anden vej. Hun kiggede ned i sandet, bare der kom en som var lidt anderledes end dem. Men der så ud til kun at være drenge i den gruppe, så der var nok ikke nogle af dem, som ikke var perverse svin, eller lignende. Men det kunne jo altid være at der var en af dem som var anderledes. Men hun turde ikke gå derhen, og aligevel var det også en meget dårlig ide at gøre, efter hendes mening. Et suk strefede hendes læber.

Det var dejligt vejr for alle der godt kunne lide det, dog var der en særlig person som elskede det. det var mennesket Brendon som var en gang skyld havde styr på sin astma, da vejr var som det skulle være til at han ville kunne klare uden et anfald. men det betød dog heller ikke at han slet ikke ville få et anfald, da der kunne være alt muligt andet som kunne give ham et. han havde et par sorte stramme jeans hvor der var huller et par steder, han havde også et sort langærmet trøje på hvor han havde trukket ærmerne op til albuerne. han havde sin sorte taske på ryggen og hans gamle sorte converse sko på, han havde ladet sine fødder føre ham ned til stranden. han havde hørt nogen råbe og så over på den pige som flokken havde råbt af, han så over på hende og gik stille videre for ikke at blande sig. og risiker at han ville komme til skade, derfor gik han bare ned mod vandkanten og så ned i vandet

Man kunne høre hendes skridt, hvis man lyttede rigtig godt efter. En snor lå foran hende, men hun havde ikke set, den, så hun væltede, over den og lanede med hovedet nede i andet. `Puf´ sagde det dog da hun lanede. Hendes bukser, var lyseblå, altså cowboy lyseblå. Lilly løftede hendes hoved, og gned sig let, på kinden. Hun bed sig kort i læben, før hun kom op på knæ. Hun børstede let sandet væk fra hendes hættetrøjje og rejste sig så igen. Hunbørstede det derefter af hendes bukser, og til sidst rystede hun hendes fødder, så snadet røg af hendes sko. Hun smilede lidtt efter, og kiggede ud over vandet. Hun rejste, sig og gik lidt ned af stranden. Hun skulle bare væk fra den der underlige gruppe. Hun gik så helt der ned, mens det knasede únder hendes fødde rnår hun gik. Et smil mere bredte sig hen over hendes læber, da hun betragtede en havmåge.

Hans ører rejste sig lidt og lyttede efter da han hørte en lyd, han vende sig om og fik øje på at pigen havde faldet. men inden han selv nået at overhovedet tænke så var hun hoppe igen, og det fik ham til at se udover vandet igen og tog en dyb indånding af duften af hav. han lod sig lignede ned og sætte sig ned i sandet, mens han træk sine ben hen til sig og sad bare helt stille. han fandt en lang pind som lå ved siden af ham, han tog den og prikkede ned i vandet med den. inden han kort vende blikket til pigen der havde kommet der ned "slog du dig ?" spurgte han om selv om at han ikke viste hvad han ellers skulle sige eller gøre

Hun kiggede hen på ham "Øh.. Hej, og nej det var ikke s slemt" sagde hun smilede og betragtede ham kort. "tak" mumlede hun let forvirret. Men hun satte sig dog ved siden af ham. "øh.. jeg er Lilly" mumlede hun nuttet, og betragtede ham kort. Den gruppe som havde råbt efter hende gik forbbi dem. det gav hende myrekryb ned af ryggen, bare det med de gik bag deres rygge. hun smilede derefter forsigtigt og kiggede ud gennem, det klare vand. Det så flot, ud men lidt for romantisk efter hendes smag. Hun betragtede derefter ham kort igen, før hun så sig omkring, de så ud til at være de enste på stranden lige nu.

Han sad bare med pinden i sin hånd og så over på hende, og nikkede da han tænkte lidt over hvad man mon skulle svare "hej.. jamen det lyder jo godt at du ikke kom til skade" sagde han og smilte venligt til hende, dog var der nået usikkert i hans stemme. da han ikke var typen der plejede at snakke med nogen, og han var den meget genert type som holde sig for sig selv. han rykkede sig lidt væk fra hende da hun satte sig ned ved siden af ham, han ville et eller andet sted bare være sikker på at hun ikke ville komme til at røre ved ham "jeg hedder Brendon og du kan bare kalde mig Angel" sagde han stille og så kort tilbage på gruppen, inden han vende sit grønne blik tilbage på hende

Vandet skyllede ind og ramte lige deres fødder. Hun smilede idet, hun næsten kunne mærke kulde på hendes fødder. Hun smilede let, "Jeg bider altså ikke" sagde hun nuttet da han rykkede lidt væk fra hende. Hun bed sig kort i underlæben, og betragtede vandet. en måge fløj rundt og legede i vandet. den hyggede sig vidst med at fange fisk , og plaske rundt i vandet. Hun smilede let og iagttog den. Hun fnisede let da den dyppede hovedet, ned i vandet og sprang op igen.

Han træk hurtigt sine fødder til sig når han så vendet komme op, selv om hans sko blev lidt våde så havde han heller ikke så meget imod det. han vende sit blik mod hende og rystede på hovedet "nej det er ikke sådan ment.. jeg lider bare en forbi af at blive rørt" sagde han og vende sit blik ned mod vandet og begynde at røre pinden's ene ende rundt i det igen, han sagde ikke mere da han ikke kunne få sig selv til det. også havde han svært med at snakke uden at det skulle være et svar, og han kunne ikke få mere at sige da han jo havde svaret hende hvorfor han rykkede sig væk fra hende