Trip gone wrong... Or not completly

Endnu en lang nat var gået og dagen var blot startet. De blågrønne øjne spejlede sig i det stadig letduggede spejl der hang fint over håndvasken på badeværelset. Lyden af musik kunne svagt høres inde fra stuen, hvor noget tilfældigt blev spillet, ikke noget hun kendte til sådan umiddelbart, da det var ret sjældent hun overhovedet hørte radio, men aktivt opsøgte klaver musik i stedet. Kort lod hun en hånd glide gennem det blonde hår der igen faldt ned over de nøgne skuldre. Hun var så vandt til at være alene i det store hus, trods det ganske vidst var ensomt i længden. Tabet af hendes mand og barn havde gjort hun nærmest kun holdt sig på grunden så hun også kunne tage sig af Bastet, hesten der stod ude i den tilbyggede stald som SOF medlemmerne havde været med til at bygge for hende. Med rolige skridt gik hun mod soveværelset og kastede blikket på sengen der endnu ikke var redt. Hun kom af med en lettere irriteret lyd og fik alligevel den redt, inden hun åbnede skabet for at finde noget tøj hun kunne tage på. Hun skulle ind til byen, ikke fordi hun var meget for det, men af og til gjorde det ikke noget at angsten blev provokeret lidt så hun måske kunne vende sig til at komme ind til byen noget oftere. Ganske vidst måtte hun indrømme hun ikke var meget for ideen, men hun var nødt til det. Hun fandt et matchende sæt undertøj frem der bestod af en stropløs BH og et bar g-strengs trusser. For en gangs skyld ville hun lade være med at tage kjole på, men hev et par sorte jeans samt en sort top frem. Hurtigt fik hun dækket kroppen inden hun fortsatte ind i stuen og fik slukket for musikken. Hun fløj nærmest rundt for at blive færdig, men egentlig havde hun ikke travlt for der var som sådan ikke noget hun skulle nå. Hun fandt et par sorte højhælede og fik dem bakset på inden hun gik ud til bilen, startede den og kørte mod byen.
 

Hun havde det allerede ubekvemt da hun steg ud af bilen og de mange mennesker der allerede var i Terre’s gader gjorde det ikke just nemmere for hende. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte hamrede af sted mens hendes hjerne arbejdede på højtryk for at holde angst anfaldet tilbage. Hun gik for sig selv, forsøgte at undgå alle former for kontakt med andre mennesker, men det var som om at alt var ligegyldigt. Hun mærkede hvordan hun begyndte at ryste, hvordan hun begyndte at hyperventilere og ikke kunne få nok luft og hun til sidst besvimede og bare lagde der på jorden i Terre’s gader. Hun vidste ikke om der var folk omkring hende der ringede til hospitalet eller noget som helst.

Intet bemærkede hun, hverken at der var slanger i hendes næse, drop i hendes hånd eller for den sags skyld at hun havde fået det sædvanlige hospitals tøj på. Den store hvide kåbe og det var sådan cirka det. Om det var en mand eller kvinde der havde fået hende på hospitalet vidste hun ikke.. Hun vidste ikke om det var en mandlig eller kvindelig læge der havde fået hende ud af tøjet og i det gyselige hvide tøj. Svagt kom hun af med en klage lyd og hun missede svagt med øjnene.

Hun så til siden mod stemmen og fik åbnet sine øjne og hurtigt fik hun øje på manden ved hendes side. Hun havde aldrig set denne mand, men nu kom hun trods alt heller ikke ret tit i byen, så muligheden var yderst lille. Hun sendte ham et skævt smil ” Good morning… ” mumlede hun svagt og satte sig op i sengen og så på ham med et undersøgende blik. Hun sukkede da hun fik at vide hvor længe hun skulle blive på hospitalet, for det var ikke just noget hun var specielt glad for. Hun hævede et øjenbryn og så på ham ” Scared? Shitless I must confess” sagde hun og så ned på den hvide dyne og bed sig i underlæben. Bange var nok en understatement, men hun var sikkert nødt til at blive der, nu hvor hun var blevet fundet på jorden ude på gaden, hun kunne trods alt være kommet til skade. Hendes blågrønne øjne studerede ham nøje, nærmest som et rovdyr der holdt øje med et bytte der ikke måtte slippe væk.
 

Hun tog sig til hovedet og sukkede, hendes tanker var allerede ved at tage livet af hende og fik hende svagt til at ryste ”Just continue…” sagde hun og bed sig i underlæben inden hun igen tog hånden ned og lod den hvile uden på dynen på hendes lår. Hun havde ikke som sådan nogle spørgsmål, eftersom hun godt vidste hvad dette kom til at handle om. Hun havde jo ikke været social siden hendes mand og datter døde i den brand for godt fem år tilbage, hvis man så bort fra James og SOF medlemmerne så var der ikke andre. Hun sukkede ganske kort ” So… What’s the plan? Medicin.. Long talks about my past?” sagde hun kort og så på ham med et hævet øjenbryn. Hun var ikke sønderligt begejstret, men det skulle gøres.

Hun så på ham med et hævet øjenbryn ” More like… What am I not scared of?” sagde hun og så væk. Ikke som hentydning at det var alt i hele verden hun var bange for, det var mere det faktum hun var langt væk fra hendes villa, hendes hest samt hendes trygge rammer og fred ved bjergene. Hun ville helst være fri for at være på hospitalet, men inderst inde vidste hun også godt hun var tvunget til at være her til overvågning i nogle få dage. Hun havde gudskelov fået James til at tjekke Bastet på trods han var lidt i mod det til at starte med, men sådan var livet af og til. På en eller anden måde blev hun yderst fascineret af denne mand, der var noget over ham der… Kort bed hun sig i underlæben. Manden foran hende mindede uhyggeligt meget om hendes afdøde mand, hvilket sikkert også var derfor hun var så rolig?

” Thank the lord… I have enough medics to take.. No more” sagde hun og nærmest begravede hovedet I hovedpuden. Hun gad ikke flere piller, hun havde rigeligt at tage i forvejen og skulle hun tage flere ville hun ende med at være et omvandrende pilleglas. Hans ord om hun egentlig ikke behøvede at snakke om fortiden fik hende næsten til at ånde lettet op, eftersom hun havde fortalt det til et par mennesker… Eller nærmere kun James og Bastet, men Bastet kunne ikke sige det videre og James gjorde det ikke, eftersom han havde været næsten det samme igennem som hun selv… Hun bed sig kort i underlæben og lod en hånd komme op og fjerne det lyse hår fra hendes ansigt ingen hun så op i loftet ”What I want to talk about? What should I tell?” sagde hun og så på ham ud af øjenkrogen. Hun havde ingen anelse om hvad hun skulle fortælle denne mand, men hvad end han ville vide skulle han få at vide, for hun vidste hvordan psykologer arbejdede.

Hun så på ham og grinede kort ” Not everything… More likely” hun stoppede og hørte hans næste spørgsmål. Angst? Ja det kunne man uden tvivl kalde det eftersom hun altid fik en voldsom ubehag. Hun bed sig svagt i underlæben og nikkede anerkendende til ham ” Yes.. I shiver, feel like I’m going to puke and then faint” sagde hun inden hun tog en kort pause før hun igen fortsatte ” At times I just sit down in the house and cry… Not that there’s a reason.. ” sagde hun og kneb kort øjnene sammen. Det var underligt at hun blev spurgt om sådanne ting for stod det meste af det ikke i hendes journaler? De journaler de havde her i Terre stod der sikkert ikke noget i, ikke noget af betydning, men hun var trods alt heller ikke fra Terre, eller Di Morga for den sags skyld og hun havde ikke nogen ide om de læger hun havde i England havde overført informationerne, så alligevel var det nok en god ide.
 

Hans spørgsmål fik hende svagt til at grine og hun så på ham med et svagt smil ” Well.. Since I’m from England… I would take something like.. Pudding or.. Applepie.. How about yourself Mr. Cortez? What would you pick?” spurgte hun og holdt fokus på ham. Hun havde som om det var en hidden meaning med disse spørgsmål, ikke at hun overhovedet havde noget i mod det, da det var en god måde at lære hinanden at kende på uden at virke som en stalker eller noget i den boldgade.

Hun så på manden ved hendes side og nikkede ganske kort som tegn på hun godt forstod hvad han mente med at hun måske skulle lytte til hvad der fra tid til anden skete i hedes hoved og så skrive det ned. Et eller andet sted kunne det sikkert hjælpe hende, men så skulle hun jo nærmest gå med en lille blok papir og en kuglepen hele tiden. Hun sukkede ganske kort, hun havde aldrig været god til at lytte når hendes krop havde sagt stop og til tider havde hun bare presset på for enten at blive færdig med sit arbejde eller andet hun var i gang med og det førte ofte til enten intense spændings hovedpiner, eller ingen søvn og i værste fald hendes anfald. Hun tænkte kort over hans ord og nikkede svagt ” I.. Guess” sagde hun kort. Hun var på intet tidspunkt uenig med ham, for de ord der kom ud af hans mund var uden tvivl sande! Og hun kunne godt se det sådan som han sad og forklarede det til hende.
 

Hun hævede et øjenbryn og smilede ganske kort ” Essex you say? I bet you’ve heard about the Suradet Mansion once?” hun så på ham med et hævet øjenbryn. Der var ret mange der havde hørt omkring denne familie, da det var mennesker og elvere der havde bosat sig under samme tag, ganske vidst tæt på skoven, men det besynderlige var at hun selv var blanding af elver og menneske, hvilket nok kunne ses på de svagt spidse ører. Det var ikke elvertræk hun havde flest af, men så man godt efter var man ikke i tvivl. Hun så på ham og grinede ” Ice cream? Hah yeah I can’t see that on you really..” But tea.. Tea would be nice” sagde hun og returnerede det hævede øjenbryn inden hun svagt fniste.