Busy Opening.... XXX(Cara)

Tid: 23:30
Sted: Gallerie Sanguine
Vejr: Skyfrit med god temperatur

Gallerie Sanguine skulle holde fernisering for en meget populær billedserie af Calebs der havde fået nogle fantastiske anmeldelser. Og som alle aftener på galleriet, skulle alle detaljer være helt perfekte. Caleb havde et sort skræddersyet jakkesæt med blodrød skjorte og sort slips. Selvfølgelig med dyre sorte italienske sko plus signetringen der var pudset. Og så var en kørt i sin sorte Aston Martin.

Men der var altid noget der gik galt så de sidste par timer inden de åbnede. Så han løb næsten rundt og dirigerede. "Nej Nej Nej!!
Det skal hænge så det flugter! De borde skal være i cirkel! Den lyd skal virke nu!..."
Det var sætninger han brugte en del samtidig med at han hjalp til. Han havde fået nyt personale hvilket han fortrød lidt.

Efter et par timer med panik var det hele klart og de kunne tage imod gæsterne. Han sendte tjenerne i gang med champagne, fik live musikken i gang og tog selv et glas. Med et dybt suk gik han rundt og hilste

Så var man her igen gågaden, det var lang tid siden Cara havde været her, men det var en rar følelse af at være her igen, det var som om gågaden bare talte til hende, måske fordi der var en særlig ro over hele gaden, og selvom der var lidt mennesker her og der, så var det en afslappet atmosfære der var. Hun havde gået lidt rundt mellem nogle folk, og kunne høre hvordan folk hviskede og snakkede i grupper det hele handlede om Gallerie Sanguine s åbning, hvilket Cara også havde hørt om, så hun var meget spændt på at se det og tjekke stedet ud. Folk snakkede om hvor flot de havde hørt det hele var, og hvor elegant de gæster der skulle komme var, det fik et smil frem på hendes læber, og hun gik lidt videre mellem flokke af mennesker, hun var iført en lang tætsiddende sort kjole der var skåret op i den ene side, så man kunne se hendes ene ben, på fødderne havde hun et par sorte stiletter. Håret var som det plejede dog med en kunstig rose der sad fast i toppen.


Hun følte sig klar på åbningen af stedet, og var klar på at se hvad der ville ske, hun fik et drømmende udtryk i øjnene mens hun bare gik på vej hen mod stedet. Hun tiltrak sig hurtig blikke fra diverse fyrer, dog var hun ikke interesseret, der var nemlig kun en der havde hendes opmærksomhed og det var Caleb, hun stoppede op lige pludselig, hun var begyndt at komme i tanke om det var i nærheden af gågaden hun mødte Caleb første gang, det var ret sjovt, hun fik et sødt smil på læben, og kiggede kort ud i luften mens hun var i en drømme verden. En drømmeverden om Caleb, og hende, hvordan det hele havde været, fra første møde til nu. Så måtte hun ryste det af sig igen, og fortsætte hun var nemlig snart henne ved stedet.


Gad vide, om han enlig vidste hun ville komme forbi, hun havde hvist ikke fået en invitation men vidste at det sikkert betød meget for Caleb, og da han betød meget for hende, tænkte hun at hun hellere måtte dukke op som en overraskelse. Hun var både spændt og nervøs for hvad han ville sige til det, måske ville han ikke regne med at se hende. Og pludselig stod hun foran indgangen til stedet, der var efterhånden nogle stykker af gæster der var på vej ind på stedet, og det så ud som om stedet tiltrak mange gæster og folk. Cara trådte så ind på stedet, med et smil på læben, og folk begyndte allerede at snakke og hviske om hvem hun var, og hvor smuk hun var, hun var ikke at undgå, hun var let at få øje på.

Caleb snakkede lidt hist og her med de inviterede gæster og selvfølgelig de gæster der ellers kom. Mange af dem var dog kommet mest for at fedte så de selv fremstod som endnu mere vigtige. Dette var en fast del af kunstverdenen hvilket han selvfølgelig vidste men samtidig var det også meget trættende.

Nogle af gæsterne var vampyrer forskellige steder fra der for eksempel havde købt nogle af hans værker, så selvfølgelig var der også en ganske særlig vin med blod i. Dog så diskret at normale mennesker ikke ville opdage det.
Meget diskret fik han fat i en tjener og fik dem til at hente det inden gæsterne inden det blev opdaget.

Så begyndte han at undre sig over de mange der hviskede om en skønhed. Så ramte hendes duft ham og vendte sig langsomt rundt og fik øje på hende. Med en meget intens glød i sine øjne, gik han hen, tog hendes hånd og kyssede den. "Godaften...... Hvor er de fortryllende at se på Ms Cara......"
De havde jo før kaldt hinanden fine navne som et kærligt dfilleri

Da hun så fik øje på ham lyste hun helt op, det var så godt at se ham igen hun havde savnet ham rigtig meget, det gjorde hun hvergang hun ikke var tæt på ham, eller i nærheden af ham. Da han så kyssede hendes hånd, rødmede hun helt, og kiggede ind i hans øjne"Jeg takker mange gange....Men du er også fortryllende at se på Hr Caleb"sagde hun så igen i en drillende tone, hun kunne huske hvordan han kaldte hende det, det kælenavn han brugte, og havde brugt første gang de mødte hinanden, og med et stod hun bare og tænkte tilbage på det. Det var svært ikke at gøre det, men det var også starten på noget godt, at hun havde mødt ham havde jo vist sig at være vigtig for hende.


Han betød meget for hende, og hun kiggede så fortsat på ham, før hun kiggede rundt på gæster og ting"Wow her er virkelig smukt... Du må have haft travlt med at få det hele på plads inden åbningen"sagde hun og lod øjnene flakke lidt rundt i omgivelserne, og ting der var. Det hele var så elegant og smukt, hun var helt overrasket over hvor flot det hele var, hvor smukt det faktisk var. Et beundrende blik blev sendt rundt og hun kiggede så tilbage på Caleb, så prikkede hun ham på næsen"Er du overrasket over at se mig"spurgte hun drilsk, og holdte blikket på ham. Hun kunne godt lide at stå ved ham, og hun stod og med et sødt smil på læben, og var helt betaget af at se på Caleb.


Altid så flot, og han så jo godt ud, det var klart der var mange blikke i hans retning, men hun vidste også godt, at hans øjne var på hende. Dog gjorde det heller ikke noget hvis andre kiggede på ham, hun følte sig nemlig altid speciel og unik i hans selskab. Cara gik et skridt tættere på Caleb"Jeg er glad for at se dig igen"sagde hun så med en blid stemme.

Han grinede ganske let da hun prikkede ham på næsen hvorefter han kort strøg hendes hånd. "Overrasket?.....
Ja meget overrasket..... Men rigtig glædeligt overrasket....."
Så gjorde han kort et tegn i luften uden på nogen måder at fjerne sit blik fra hendes. "Jeg et glad for du kan lide det..... Kun det bedste er godt nok.... Selvom jeg har haft mit hyr med det nye personale...."

Så lagde han armen om hendes ryg som hun trådte tættere på ham. "Du kan tro jeg også er glad for at se dig. ... Utrolig meget..... Du har reddet hele min aften......"
Så gik han lidt videre ind i galleriet med hende stadig med armen om hende. Så kom der hurtigt en tjener og Caleb tog et glas af den specielle vin til hver af dem. Efter at have rakt hende et, skålede han stille og blinkede stille til hende inden han sagde:
"Fortjente Jeg så dejlig en overraskelse?.... Det er ikke en gang min fødselsdag....."

Det gjorde hende rigtig glad at han havde det sådan, og hun var glad for at hun havde hørt at der skulle være en åbning af stedet her, så det var noget hun slet ikke kunne blive væk fra. Hun var nød til at komme, også for at se ham igen. Hun lyttede til ham, og kunne godt lide at være tæt ved ham"Er der noget du mangler...Jeg er altid klar til at hjælpe hvis du har brug for det"sagde hun efterfulgt af et sødt smil. Så tog hun imod glasset, og tog en tår af det, hvor var det lækkert, det havde en udsøgt smag, og det var bestemt noget hun godt kunne lide.


"Det er jeg glad for at høre at jeg har...Jeg fornemme aftenen kun lige er begyndt... Jeg glæder mig til at se hvad hele aftenen bringer"hun og kiggede på Caleb, lod hendes øjne hvile på hans ansigt, og hun strøg en finger hen over vinglassets kant. Det undrede hende heller ikke at vinen smagte så godt, der var altid noget godt at drikke når hun var i hans selskab, hvilket hun var glad for. Han sørgede tit for så mange ting, det var virkelig et tegn på han var en ægte gentleman.


"Ja det fortjente du...Og jeg har faktisk en lille gave med til dig"Sagde hun og sendte ham et blink og et smil. Da han lagde armen omkring hende, lagde hun sit hoved ind mod hans bryst lidt, bare for en kort stund. Hans duft havde hun også savnet, hun havde bare savnet alt ved ham, så det skulle da også nydes at hun så ham igen. Cara var glad, det var tydeligt at se på hende.

Han grinede let ved hendes ord og så eftertænksomt på hende samtidig med en kraftig drilsk undertone. Der havde altid været en stærk energi mellem dem og hun kunne altid gøre så han fik det bedre, selv med noget så enkelt som et blik. Et blik fra hende brændte sig fast i ham som et kært minde og han kunne huske hvert eneste blik hun havde givet ham. For hvert blik var noget specielt.
"I første omgang så det jo kun ud til at blive en fernisering med et hav af fedterøve..... Men ja....
Ganske rigtigt så er aftenen først lige begyndt..... Og med en skønhed som dig lige her.... Ja så kan jeg kun glæde mig endnu mere..... Hvem ved hvad der kan ske mellem os.... Det vil kun tiden vise....."

Ganske kort legede han med tanken om hun havde klædt sig så vidunderligtpå for hans skyld. Det kunne selvfølgelig godt være men samtidig kunne han ikke vide det helt. Men han måtte indrømme hun virkelig havde kælet for detaljerne med hendes valg af kjole. Den sad helt perfekt på hende så det var svært for ham at se andre steder hen end på hende. Men så igen hun vidste virkelig hvad han kunne lide også med hendes påklædning.

For en stund nød han hvordan hun hvilede hovedet ind mod ham hvorefter han lod sin hånd hvile ved hendes talje hvorefter han kiggede nysgerrigt på hende og spurgte:
"En gave? Nu bliver jeg jo nysgerrig..... Lad høre...... Ms. Cara...."

Hun lyttede til ham hans søde ord var noget af det der bare gjorde ham unik og helt speciel, han var ikke som andre nej han var meget bedre. Der havde været noget over ham allerede fra første øjekast, dog havde hun aldrig regnet med at have det sådan som hun havde det, det var dejligt og hun følte sig så glad og tryg, efter at hun havde haft hovedet ind mod hans bryst trak hun det lidt tilbage, så hun igen kiggede på ham. Hendes øjne mødte hans, og hun kunne slet ikke lade vær med at smile"Jeg kan kun være en skønhed ved siden af dig Caleb....Du stråler ligeså smukt"sagde hun og lagde en hånd ovenpå hans bryst, hele hendes opmærksomhed var på ham.



Der var ingen der kunne fange hendes opmærksomhed end ham, og det var kun ham hun ville kigge på, hvorfor skulle hun også kigge på alle andre. Hun rødmede en lille smile, hvorefter hun tog en tår af vinen igen, det var lækkert og hun havde helt glemt tid og sted, men sådan var det når hun var i hans selskab, det var som tiden stod stille, den bare var låst fast."Er der ikke nogen der leder efter dig..Eller har brug for dig"spurgte hun undren, det havde nemlig set ud til at der var travlt med at få tingene på plads, inden den store åbning. Cara glædede sig til det, hun var spændt på at se det, og endda føle det.


Hun trådte så et skridt tilbage stadigvæk tæt på ham, så fandt hun gaven frem, rakte den imod ham, og var spændt på at se hvad han sagde til den. Det var en gave hun havde tænkt på i noget tid, men havde følt at hun mistede ham dengang, så hun ville ikke give ham den. "Jeg håber du bliver glad for den"sagde hun med en blid stemme, og et varmt smil på læben. Gaven var et billed af de to sammen indrammet i en sølvramme.

Han trak lidt på skuldrene og smilede lidt inden han tog en tår af sin vin og sagde lidt drilsk:
"Det er nu en gang noget af det gode ved at galleriet er mit..... Jeg styrer hvad der sker hvornår..... Og du er vigtigere...."
Så strøg han blidt hendes kind og forsvandt helt hen i hendes øjne inden han med et let flovt grin kom tilbage til virkeligheden og tog imod gaven imens han sagde:
"Jeg er sikker på jeg kan lide den....."
Så åbnede han gaven langsomt og kiggede på den helt tavs med et smil der stille voksede imens hans blik kørte op over hende til han mødte hendes blik og lænede sig så stille ind og kyssede hendes kind.
"Den er perfekt...... Det er den mest vidunderlige gave jeg nogensinde har fået..... Jeg ved slet ikke hvordan.... Eller måske gør jeg..... Billedet skal være hjemme på mit skrivebord.... Jeg har jo slet ikke din gave her i galleriet.... Men jeg har en lille ting til dig også......"

Konferencieren kom ned og gjorde diskret tegn til Caleb om det hele var klart hvorefter Caleb nikkede og sukkede en gang. Egentlig havde han bare lyst til at smide det hele og smutte ud her fra sammen med hende. Hun havde alt hans opmærksomhed.
Så han tog hendes hånd og sagde stille: "Jeg har lige en præsentation der skal overståes...... Så er jeg din igen.... Så kan jeg selv gå rundt og vise dig billederne..... Eller hvad vi nu får lyst til?"
Derefter tog han hende med hen til scenen og strøg hende på ryggen inden han selv hoppede der op og tog mikrofonen.
"Velkommen til Gallerie Sanguine.... Billederne i vil komme til at se er alle sammen inspireret af den kunst der kan blive født af et enkelt blik fra en særlig person.... I vil sikkert kunne genkende nogle af situationerne eller tankerne ..... Men i stedet for jeg står her og snakker.... Så lad billederne tale for sig selv..... Se jer omkring...."

Så satte han igen mikrofonen og rakte armene op. Alle klæderne foran billederne faldte samtidig så alle billederne kom til syne. De havde alle sammen et tema af enten kærlighed, lyst eller begær. Der var også billeder imellem der var med lidt mere dystert begær som det man ikke helt ville indrømme. Imens folk begyndte at gå rundt og kigge på billederne, skyndte han sig til hende igen.
"Hvordan klarede jeg mig?...."

Da han så havde været på scenen havde hun fulgt med hvordan folk reagerede og hvordan han klarede det, for hvert ord han sagde beundrede hun ham mere og mere, det så også ud som om gæsterne kunne lide hans tale, så det var kun en god ting. Hun klappede i takt med de andre da han sluttede talen, og da han så kom ned til hende og mærkede de kys han før havde kigget hende, gengældte hun det kys ved at kysse ham på kinden"Du klarede det rigtig flot.... Det var rigtig godt gået"hun og lagde hovedet lidt på skrå, hvorefter hun fik drukket glasset med vinen færdig. Og efter lidt tid så det også ud som der kom en tjener forbi, så hu gav ham glasset og vendte sin opmærksomhed hen på Caleb igen.

Hun blev helt overrasket over at se hvor smukt det så ud med alle de malerier, hvordan det hele bare passede sammen. Og hun var meget spændt på at se nogle af de forskellige billeder, og var klar på at han skulle vise hende rundt. Da hun så hørte hvad han syntes om gaven, smilte hun blidt"Det er jeg glad for at høre....Jeg vidste faktisk ikke hvad jeg skulle finde på, så jeg fulgte mit hjerte og det fortalte....at den gave der var perfekt"hun holdte blikket på ham, og  stod bare og nød hans selskab, og at være i hans nærvær.


Hun kunne slet ikke lade vær med at have et smil på læben, og hun nød virkelig lidt af den opmærksomhed både hende og Caleb fik, det havde også set ud som de beundrede synet af dem, hvilket hun godt forstod, og kunne forstille sig måtte være smukt. Der var så meget hun havde savnet, og hele stedet her der var hans, var bare fantastisk, pyntet så fint og elegant, og gæsterne var ligeså elegante og fine, dog ville de aldrig komme i nærheden af Caleb, han var så smuk og Cara kunne stå i flere time og bare kigge på ham, nyde synet af ham.

"Siden det er så lang tid siden jeg har set dig...er jeg nysgerrig efter at vide...hvor du har været henne, har der været sket noget"spurgte hun undren med en hånd på hans bryst og øjnene hvilende på hans ansigt.

Som hun stod med hånden på hans brystkasse, tog han den blidt og kyssede hendes fingerspidser imens han så meget intenst i hendes øjne.
"Det var også den perfekte gave.... Jeg håber bare min gave kan gøre lige så meget godt for dig som din har gjort for mig..."
Så holdt han sin arm så hun kunne hvile sin arm der imens de kunne gå lidt rundt og se på billederne. Når de var så tætte som nu, kunne han ikke lade være med at tænke på de intense følelser der altid havde været mellem dem. Det var ikke helt til at sige hvornår følelserne udviklede sig men der havde aldrig hersket nogen tvivl om hvad de havde sammen var meget intenst.
"Jeg har såmænd ikke været så langt.... Det meste af min tid har været her eller når jeg har malet.... Så har jeg været en måned tilbage i England og taget mig af familiens palæ..... Og så har jeg gået og håbet på at se dig igen...... Hvad med dig? Ms. Cara......"

Han spurgte på den måde både fordi han gerne ville høre om hendes liv, men også fordi de drillede hinanden kærligt med at kalde hinanden sådan. Og så var det altid dejligt med selv de mindste ting hun gjorde. Det kunne være alt fra at nappe ham i øret til at prikke ham på næsen.
I det de kom hen til det største af billederne, nappede han hende diskret i bagdelen og spillede uskyldig velvidende om hun fint opdagede ham

Hun lyttede til ham, og da han nævnte det med han håbede hans gave ville kunne gøre ligeså godt som hendes, smilte hun og strøg en hånd hen over hans kind, hun kærtegnede den blidt, og sendte ham et varmt smil"Det er jeg meget sikker på, jeg vil elske alt fra dig....Ligemeget hvad det er"sagde hun så og holdte sit blik hvilende på ham inden hun kiggede rundt, der var efterhånden kommet mange folk til, men det forstod hun også godt det var jo åbningen for hele stedet.  Da de så gik rundt mellem billederne, holdte hun blikket på de mange forskellige slags de kom forbi, der var uden tvivl lidt af hvert, og det var virkelig kunst med høj glans. Cara var helt betaget af at se på det, og nød at gå rundt med ham og kigge på billederne, det føltes dejligt, og det var bare en dejlig følelse at have ham i sit selskab, hun nød hvert øjeblik med ham.


Hendes øjne hvilede sig på det største billed, aldrig havde hun set så stort et før, det var ret vildt, hun så helt overrasket ud men på samme tid også beundret af det. Så smilte hun til ham, og havde slet intet imod at han havde nappet hende i bagdelen, det fik hende endda til at læne sig lidt ind mod hans hals, hvor hun slikkede ham med tungen, hvorefter hun med et drilsk smil kiggede på ham igen"Ups...Se nu hvad du fik mig til Hr Caleb"sagde hun og blinkede drilsk til ham.

"Jamen hvad jeg har lavet.. Lidt af hvert faktisk...Mest været derhjemme, så har jeg været rundt omkring for at tage nogle billeder både af naturen, men også af dyr"sagde hun med et blidt smil, og øjnene rettet på ham. "Men mest af alt..Har jeg brugt hver dag på at tænke på dig...Hvor du var henne....Hvad du mon lavede, og om du savnede mig"sagde hun og stod så foran ham mens hun betragtede ham.

Da hun lænede sig ind og slikkede ham på halsen, lukkede han kort øjnene og sukkede nydende inden han åbnede dem langsomt og sagde:
"Hvad mener du dog?...... Er jeg da ikke uskyldig som nyfalden sne?..... Det er ikke min skyld du er så fortryllende at jeg slet ikke kan holde fingrene fra dig...."
Ganske kort lænede han sig ind som om han ville give hende et kram men nappede hende ganske stille i øret og kyssede det bagefter.
"Ups.... Se nu hvad du fik mig til..... Det skete bare sådan pludseligt...... Ms. Cara....."

Så stillede han sig med fronten mod hende og lagde hænderne lavt på hendes lænd imens han så brændende intenst i hendes øjne. Selv når de stod bare som nu, voksede der en stærk følelse af han havde manglet og savnet hende. En evighed uden hende havde ganske enkelt ikke været det samme.
"Du kan tro jeg har savnet dig.... Hver gang noget bare dufter hen af dig.... Hver gang jeg skal male.... Hver gang jeg har lagt i min seng.... Hver gang jeg ser den revne der er i mit bord... Jeg holdt aldrig op med at savne og jeg holdt aldrig op med at håbe...."

Han svarede lidt som han gjorde mest på grund af den helt specielle og kærlige måde de drillede hinanden på. Og når de slap tøjlerne gik det ikke stille for sig da de som regel brugte god tid på at pirre hinanden for at se hvem der gav op først

Hun kunne slet ikke lade vær med at grine lidt over det, og kiggede ham ind i hans smukke øjne, hvor kunne hun bare stirre i dem i flere timer, han havde jo nogle smukke øjne, hun huskede første gang hun så dem, hvor betaget hun blev af dem. "Jo du er da meget uskyldig Hr Caleb...Men du er også fortryllende"sagde hun og lagde hovedet på skrå mens hun bare stod og holdte hendes fokus og opmærksomhed på ham. Dog gik der så heller ikke lang tid, før hendes blik var rettet hen på det store billed de var ved. Hendes øjne betragtede det, og hun var meget nysgerrig efter at vide, hvad det enlig var, derfor håbede hun at Caleb ville fortælle om det.


"Dette billed her....Har aldrig set så stort et billed før, det er virkelig interessant og spændende"Sagde hun med blid stemme, og et tilpassende smil på de bløde læber, og hun sendte ham et blink"Du er lusket hr Caleb"sagde hun med en drilsk stemme. Og hun var virkelig bare glad for at være her, for at hun faktisk var kommet til stedet her, for at overraske ham, det havde kun givet positiv feedback jo, hun mødte Caleb igen, og nu var alting helt perfekt igen, dog havde der sikkert også været travlt her på stedet, før hun var dukket op.


Hun lyttede til, hvad han sagde og det gjorde hende glad at høre han havde savnet hende ligeså meget som hun havde savnet ham, hun lænte sig ind mod hans ansigt og kyssede ham på panden"Jeg er virkelig glad for at høre de ord....Jeg troede ikke jeg ville se dig igen...Men jeg havde som dig et håb for det, og det gik i opfyldt"sagde hun og smilte stort, mens hun kiggede ind i Caleb s øjne. Stod bare tæt op ad ham, som om tiden bare stod stille, som om det bare var de to.

Han lagde hånden lavt på ryggen af hende imens han så på billedet sammen med hende og sagde:
"Lusket?.... Jeg ved slet ikke hvad du snakker om.... Jo lidt er jeg måske.... Men hvis det bringer dig tættere på mig så kan man vel egentlig ikke bebrejde mig kan man?"
Så kyssede han forsigtigt hendes kind og hviskede meget lavt: "Tænk hvis vi var alene....."
Derefter blinkede han til hende og forklarede om billedet:
"Det er det største billede i galleriet lige nu men samtidig med er det også det eneste uden motiv .... Jeg har lavet det i ganske bestemte farvekombinationer der vil fremkalde følelser i folk..... Nu skal jeg vise dig det....."

Så gik han om bag hende og lagde hænderne på hendes hofter imens han hviskede i hendes øre:
"Se rigtig godt på farverne..... Hvordan de nærmest danser mellem hinanden.... Hvordan de nærmest leger..... Hold fokus på farverne..... Luk så øjnene og se farverne for dit indre...... Fortæl mig så hvad du føler......:"

Billedet var specifikt malet på den måde så det ville vække følelser i folk. Selvfølgelig ville det være forskellige følelser alt efter hvem man var, men grundet farvespektret var det gode følelser. Det var et forsøg på at male lidt andet end hvad han gjorde en del i.
Imens hun stod og kiggede, holdte han sine hænder på hende og var helt stille

"Jeg klager ikke over at du kan være lusket, jeg finder et meget interessant og spændende...Desuden er det jo en del af dig så jeg kan intet andet end at kunne lide det"sagde hun med et blink til ham og et drilsk smil på læben. Derefter lyttede hun så til ham da han fortalte om billedet, imens han gjorde det holdte hun blikket på billedet, det var virkelig smukt, og fortryllende at se på. Det var helt betagende, og Cara kunne slet ikke fjerne sit blik derfra, det havde fanget hendes opmærksomhed, og fokus, ja hun var helt opslugt af billedet.  Da hun så hørte hvad han sagde om at tænk hvis de var alene, det fik et lusket smil frem på hendes læber, og et blik der viste gnister, og drilskhed

"Hr Caleb det kommer vi jo også til at være... Aftenen er kun lige begyndt"sagde hun og kærtegnede hans kind mens hun sendte ham et blidt smil. Øjnene havde så pludselig endt på ham, og hun havde i dette kort øjeblik glemt det store billed. "Jeg kan fornemme aftenen her bliver god...Fyldt med en masse spændende ting og sager"sagde hun så og sendte ham et blink, men gengældte hans kys, så hun kyssede ham på kinden.

Hendes blik var så igen endt på det store billed, og hun lyttede til Caleb s ord omkring det, lyttede til hvad han sagde omkring det. Ved at han var bagved hende, fik hendes hjerte til at banke hurtigere, og hun lukkede så øjnene efter at have kigget på farvene i billedet, hendes øjne havde fanget farvene godt, og det var bare så smukt lavet, hvilke unikke og specielle kombinationer farverne havde. Det hele passede godt sammen, hun stod med øjnene lukket, og kunne godt se farverne for sig, hun kunne se hvordan de blandede sig smukt sammen.

"Jeg føler mig heldig...Føler mig elsket, og glad...Jeg mærker en særlig gnist indeni som jeg aldrig har oplevet før...Men mest af alt føler jeg kærlighed og varme"sagde hun med blid stemme, og holdte øjnene lukket"Farverne er så smukke at jeg føler mig varm selvom jeg måtte være kold...De får mig til at føle at alting er muligt"sagde hun så fik et stort smil på læben.

Imens hun stod og fortalte hvad hun følte ved billedet, stillede han sig helt tæt op af hende og lod den ene arm glide ned over hendes mave og hvile på hendes hofte og den anden hvilede blidt på den anden hofte.
Så holdt han sit hoved så hans mund næsten kærtegnede hendes øre og hviskede intenst: "Det er en varme jeg også føler..... Og det at du føler du kan alt..... Det kan du..... Hvorfor nøjes med at drømme om at flyve når nu man kan flyve?..... Lige som du giver mig vinger.... Nok er vores kroppe kolde..... Men hvorfor så ikke bruge varmen du føler lige nu?...... Intensiteten fra dine tanker til dine følelser....."

Så stod han bare tæt med hende og lod hende mærke alle de indtryk hun kunne fra billedet, så hun fik hele oplevelsen med. Ingen tvivl om den intensitet der var mellem dem, hele tiden blev stærkere og stærkere så alle indtryk var en ting der blev bevaret dybt i hans indre. Indtryk og ting hun gjorde ved ham og som ingen anden kunne.

De brugte åbenbart god tid ved billedet for der var mange gæster der var på vej hjem efter at have beundret billeder og købt rigtig mange af dem. Dog var det ikke noget han tænkte over for hun var der. Det var det eneste der betød noget

Det føltes dejligt at mærke hans mund kærtegnede hendes øre, det gav en dejlig følelse indeni hende, og det fik da også hendes kinder til at blive lidt røde i det. Hans ord nød hun at lytte til, og han havde helt ret, så hun kunne heller ikke andet end at høre efter, og et blidt smil bredte sig over hendes læber. Øjnene åbnede hun langsomt, og kiggede på Caleb igen, hun var helt overrasket over at det store billed her kunne gøre det ved hende, det var fantastisk det var blevet malet og lavet så man kunne gøre sådan noget her. Ja så man kunne mærke og føle efter indeni sig selv.


I hendes øjne var det et smukt billed, og det fik skabt nogle spændende og kærlige følelser indeni hende, og Caleb havde helt ret med alle de ting han sagde, og hun lagde en finger ovenpå hans mund, hvorefter hun sendte ham et blink"Du har helt ret...Men vi må jo nyde øjeblikket som det...Nyde alle de ting vi kan gøre... Vi er en dejlig race jo"sagde hun og stilte sig foran ham, mens hun nød at være tæt på ham.


"Det er som om vi skaber varme bare ved at være tæt på hinanden..Bare tanken om dig kan give mig varme, selvom jeg måtte være kold...Så giver du mig varme"sagde hun med et blidt smil, og et varmt blik. Hun lod hendes øjne møde hans, og så var det igen som tiden stod stille, og hun havde helt glemt at hilse rundt på de forskellige gæster, men de var hvist allerede gået hjem, efter at have set på billederne der var her, og set på de forskellige ting, og sager der var her.

Cara havde bare kun haft opmærksomhed og fokus på Caleb, det var det vigtigste for hende, rettere sagt han var det vigtigste for hende. Hvad skulle hun med alle andre hun nød hans selskab"Det har næsten være helt tomt uden dig....Uden dit nærvær...Uden dine øjne...Dit smil...Dine drillerier...Bare uden dig, det hele har været så trist og gråt"sagde hun og kiggede lidt ned med et lille skævt smil.

Han stod og havde godt registreret at de sidste gæster så småt var på vej hjem, men det var kun hende der var vigtig for ham.
Så han stod og fortabte sig helt i hendes øjne og lyttede til hendes ord. Nærmest hvert eneste ord var som den smukkeste musik. Selvfølgelig var det også sød musik når de virkelig nød hinanden.
"Livet uden dig har været..... Tomt.... Koldt.... Inspirationen har været svær at finde.... Den har været der når jeg har fundet tegn på dig.... Så bliver det med en intensitet jeg ikke hidtil har prøvet....."

Lidt forsigtigt kom konferencieren og sagde: "Lord DeBayle?..... De sidste er gået hjem..... Skal jeg sætte personalet i gang med at lukke ned?"

Med armen stadig om hende kiggede han over på konferencieren og sagde: "Ja gør bare det....
Den unge dame og jeg smutter nu her.... Og Bill? Jeg vil sørge for en bonus for glimrende arbejde...."
Bill nikkede og sagde: "Jeg takker ydmygt..... Galleriet er i sikre hænder.... Kom godt hjem Lord DeBayle...."
"Mange tak Bill....."
Så vendte Caleb et meget intenst blik mod hende og spurgte:
"Hos dig eller mig? Ms. Cara...... Overraskelsen er hos mig....."

Såfremt hun valgte at sige hos ham, nappede han hende lidt drilsk bagi og tog hende med ud til den dyre Aston Martin han åbnede for hende som en sand gentleman

Et sødt smil bredte sig over hendes bløde læber og hun kunne slet ikke blive mere glad indeni, end hun var, han gjorde hende bare så glad, der var ingen der kunne gøre hende så glad som ham. Det var heldigt hvis andre havde prøvet at få hende til at være glad, men for de fleste var det ikke lykkes som de havde troet. Dog vidste Caleb, hvordan man skulle gøre hende glad, han skulle bare være ved hendes side, andet behøvede hun ikke. "Jeg har det på samme måde...Ligemeget hvor meget jeg bruger mit kamera...Ligemeget hvor mange øjeblikke jeg fanger vil det aldrig være nok..."Sagde hun med en pause efter, og lagde en hånd ovenpå hans kind"Jeg mangler nemlig altid dig...Min muse...Min melodi...Min gnist"sagde hun og sendte ham et kærligt blik, og sødt smil.



Ved hans spørgsmål, betragtede hun ham lidt med øjnene, og lagde hovedet en anelse på skrå, hvorefter at hun holdte øjenkontakt med ham"Det bliver hos dig Hr Caleb"sagde hun og kyssede ham drilsk på næsetippen. Derefter satte hun sig ind i hans bil, virkelig lækker, og helt betagende at se på. Hun satte sig til rette med det ene ben over det andet, mens hendes øjne beundrede bilen indenfra, og var spændt og glad for at de skulle hjem til ham. Det havde været lang tid siden at hun havde været der."Jeg glæder mig til at se dit hjem igen...Det lang tid siden jeg har været der"sagde hun med blid stemme, og mærkede hvordan smilet holdte sig på hendes ansigt, det søde og varme smil, selvom hun var kold til trods for at hun var vampyr, så havde hun de blideste smil, varmeste øjne, og helt særlige gnist.


"Caleb jeg er mere end glad for at jeg stødte ind i dig igen...At jeg havde hørt om åbningen til dit sted, så jeg kunne se dig igen, se de flotte billeder, og være tæt på dig"Sagde hun og strøg en hårtot ombagved det ene øre.

Som han selv kom ind og sidde i bilen, tog han sele på, startede bilen og lagde hånden stille på hendes lår imens han lyttede til hendes ord. Egentlig var han overbevist om at hun kunne læse telefonbogen højt for ham og han ville stadig blive helt væk. Hendes stemme var en af de mange ting ved hende der nærmest hypnotiserede ham. Egentlig var han bare generelt betaget af alt ved hende.
"Jeg var også usigeligt glad for at du fandt ud af åbningen til den nye udstilling.... Det at du dukkede op, gjorde det hele langt mere fortryllende...."

Selv det at køre bil med hende bragte mange dejlige minder for ham, så derfor kørte han en omvej hjem så de også kunne få lidt fart på. Hun havde jo før sagt det kildede i maven og de havde jo også en tendens til at drille hinanden kærligt i bilen.
"Det blev jo kun endnu mere dejligt at være så tæt på dig og selvfølgelig at du også nød udstillingen.... Og igen..... Den kjole sidder som om den er syet på dig...... Du ser helt igennem fantastisk ud..... Og så med rosen som en lille detalje..... Du ved altid lige hvad du skal gøre og sige...."

Så strøg han hende blidt på benet imens han satte farten lidt op og smilede meget intenst til hende. Det var som om alting var tilbage som det burde være

"Det har været en fantastisk oplevelse at se åbningen af hele stedet, alting var bare så smukt...Det passede sammen det hele, og jeg kunne ikke være mere stolt på dine vejne"sagde hun og nussede hans hånd som de sad i bilen, hans hånd var på hendes lår og hendes fingre kærtegnede hans hånd blidt. Et sødt smil sad på hendes ansigt, og hun betragtede omgivelserne mens de kørte i bilen, alle de ting de kom forbi, og alle de forskellige bygninger, hendes øjne fik næsten det hele med, dog var det bare dejligt at sidde ved siden af ham, mærke hans nærvær, og tilstedeværelse."Jeg er så glad for at jeg kan kigge på dig igen...Se dine øjne...Lytte til din stemme....Holde om dig...Og røre ved dig"sagde hun blidt, og plantede et blidt kys på Caleb s håndryg.


Hun rødmede en smule over den søde kompliment han gav hende, og kiggede hen på ham"Mange tak...Det gør mig glad at du syntes det...Jeg havde faktisk tænkt lidt på dig med valget af kjole"hun og grinte blidt. "Jeg syntes du er klædt ligeså elegant som du plejer Caleb...Du altid så smuk i mine øjne"sagde hun så med blid stemme, og et varmt blik på ham.


Cara var så spændt på at se hans sted igen, hun var spændt på at mærke den følelse af at være hjemme hos ham igen. Det måtte bare være så dejligt, hun kunne slet ikke vente til det. Det havde jo været så lang tid siden, at hun havde været hos ham, så det skulle nok blive godt når hun kunne stå inden i hans hjem igen. "Kan du huske første gang jeg var hjemme hos dig"spurgte hun så mens hun kiggede ud ad bilrudens forude, og bare nyd deres køretur, og at sidde ved siden af ham.

Han kiggede kort op hende med et smil der nærmest trak i hende imens han lyttede til ikke kun hendes ord men også sandheden i hendes ord. Cara havde altid haft en tydelig tone af intensitet når hun mente noget. Det var endnu en af de ting der var med til at gøre hende perfekt.
"Havde du tænkt på mig da du valgte kjole? Det er jeg virkelig glad for.... Du er altid vidunderligt smuk i mine øjne.... Aphrodite ville blegne ved siden af dig..... Og jeg er da glad for du nyder udsigten.... Du må nyde den alt det du overhovedet har lyst til....."
Roligt begyndte han at køre ind mod bymidten igen så der ikke var så længe inden de var hjemme ved ham.
"Ja det kan jeg..... Det var..... Perfekt.... Alt med dig er perfekt...... Kan du huske hvordan vi drillede hinanden? Og at ingen af os ville give op....."

Snart efter kørte han ind på den afsondrede parkeringsplads og parkerede hvorefter han hurtigt var henne og hjælpe hende ud som en sand gentleman ville gøre. Samtidig med kyssede han blidt hendes fingre og hviskede: "Ms. Cara...... Må jeg?....."
Så tog han sin blazerjakke og lagde om hendes skuldre hvorefter han holdt om livet på hende som de gik ind i bygningen. Der var ikke nogen ved skranken på det tidspunkt så Caleb gik bare ind i elevatoren med hende og klikkede op topetagen. Så blinkede han til hende og sagde: "Så er vi der snart....."

Hun nikkede til ham, og kiggede kort ned ad sig selv, ja hun havde tænkt på ham da hun havde valgt kjolen, hun havde forstillet sig hvilket farvet jakkesæt han ville have på, og hvilket farve der bare passede til ham, så derfor havde Cara valgt en sort kjole, meget elegant stil, hvilket lige var hende. Hun kunne godt lide at være elegant indimellem, og vise hendes ynde og skønhed frem. Dog var det mest i Caleb s selskab at hun nød det, og følte sig smuk. Han kunne bare altid få hende til at lyde så smuk, fortryllende, uimodståelig. "Caleb du er også altid smuk, jeg tror aldrig der vil være øjeblikke hvor du er grim...Du kan ikke være grim..Du har en skønhed jeg beundrer"sagde hun med et blidt smil, og holdte sine øjne på ham. "Udsigten til dig kan jeg ikke klage over, du er bare så smuk, så fortryllende...Og du er så unik"Sagde hun så og gav hans hånd et blidt klem, hvorefter hun sende ham et varmt blik.


Da han spurgte hende om hun kunne huske det, nikkede hun og kiggede ud ad bil ruden, de var efterhånden ved at nærme sig hans sted, der hvor han boede. Hun var spændt, og glad for at hun havde muligheden for både at være sammen med ham, men også at komme hjem til ham igen det kunne ikke være mere perfekt i hendes øjne."Ja det kan jeg...Jeg kan huske alt vi har lavet sammen...Kan huske alt fra første gang til nu.."sagde hun med blid stemme, og fik et drømmende udtryk i øjnene"Jeg savnede at have kontakt med dig...Da jeg pludselig ikke så dig mere...Min bekymring var du havde mødt nogle andre kvinder...hvem kunne vide måske endt med at finde sammen med en"sagde hun og fik et lille smil frem på læberne, mens hun bare sad og kiggede ud ad ruden, med en tænkende mine over ansigtet.


"Jeg nyder at drille dig...Nyder at vi er så stædige at vi ikke vil give op...Kan du så huske vores første nat sammen...Alt den sensualitet og intenshed"sagde hun og lænte sit hoved lidt ind til ham. Hun blinkede til ham"Jeg kan godt lide vi kan drille hinanden Hr. Caleb"sagde hun så og rækte tunge til ham bare for sjov, og for at drille lidt. Hun havde pludselig fået lysten til det, så hvorfor ikke gøre det. Da de så stod ved elevatoren, og hun havde taget imod hans hånd for at komme ud ad bilen, stod de nu inde i elevatoren og hun havde et blidt smil på læben, og en særlig gnist i øjnene."Du har været for langsom til at finde mig Caleb"hun, mens hun vendte lidt rundt så hun stod og kiggede direkte på ham, hun lagde en hånd ovenpå hans bryst"Jeg troede du var en vampyr jo"hun så lidt videre, men med en blid tonne, og et sødt smil.

Han grinede kærligt til hende som elevatoren begyndte at køre op hvorefter han blinkede til hende og sagde:
"Det er jeg også.... Men i en by som den her, er det let at blive væk...... Tro mig jeg har ledt....
Efter et stykke tid lykkedes det mig at finde frem til det blad du har taget billeder for... Men de nægtede at udlevere information om dig før de selv havde talt med dig... Så hørte jeg ikke mere og begyndte at lede i byen selv... Vi må have gået hinanden forbi.... Men en lille del af mig håbede på du ville få hints om ferniseringen og måske blive fristet til at dukke op..... Og her er du så...."

Da elevatoren nåede toppen, kyssede han hende blidt på halsen og sagde: "Er du klar?....."
Så tog han hendes hånd og ledte hende ud på gangen. I forhold til sidst var den anden dør på gangen ny men ellers lignede det sig selv. Så tog han blidt hendes hånd og ledte hende hen til døren indtil hans lejlighed der var fuldt ud lige sådan indrettet som sidst hun var der. Så gik han ind og ventede på hun kom med imens han sagde:
"Er det godt at være tilbage?`..... Stedet har ikke været det samme uden dig..... Nu er her meget mere fantastisk når du er her igen....."

Så nappede han hende i bagdelen og blinkede drilsk til hende