Music to lift the Spirits (Cara)

Tid: 21:35
Sted: En åben plads i parken
Omgivelser: Lidt forskellige mennesker der nyder en klar men kølig aften.
Vejret: Køligt men helt stjerneklart

Den sidste tid i byen havde ikke været den mest spændende, folk var kommet og gået og endda forsøgt at tilfangetage ham. Måske var der ikke nogen grund til at være så åben overfor nye bekendtskaber alligevel.. Som tingene så ud, havde det været rigtig svært at holde humøret oppe. Men efter nogle dage med humøret godt på vej ned, besluttede han sig også for at det skulle være slut. Der måtte være noget at smile over der ude et sted og han havde besluttet sig for at finde det. Eftersom det var alt for længe siden han havde hygget sig med en stille og rolig gåtur i parken, blev det valgt som aftenens aktivitet. Selvom det var en gåtur i parken så var han dog alligevel så forfængelig at han selvfølgelig klædte sig ordentligt på.
Det blev nogle pæne sorte bukser og en mørkeblå skjorte samt pæne sorte sko. Det var jo køligt i vejret så han tog selvfølgelig også en frakke på der gik ham til lige over knæet.
Det hvide hår var sat i en pæn hestehale og med en tynd fletning løbende ved siden af hans øre. Dog lå håret så man ikke tydeligt kunne se hans spidse ører.

Efter der var styr på tøjet, tog han Porschen ind til byen hvor han først gik rundt og kiggede lidt. Det var en tid på året hvor en del butikker holdt sent åbent så det kunne godt ske at man fandt sig noget spændende. Han endte da også med at komme der fra med et rigtig flot tæppe der kunne ligge i den ene stue. Egentlig burde han også få spist noget men han havde ikke rigtig lyst. Mad blev gerne forsømt når han ikke spiste sammen med nogen.
Efter tæppet var kommet i bilen, gik han roligt mod parken og nød egentlig bare det flotte vejr. Der var selvfølgelig en del der festede rundt omkring men dog var det ikke blevet så sent at folk var tåbeligt fulde endnu.
Da han så ankom til parken, gik der ikke ret længe inden han hørte en meget velkendt lyd af violinspil. Men han kendte nok til den slags til at vide musikken ikke var så god fordi hvem end der spillede, rystede på hænderne. Så gik han efter lyden og så hvad der nok var en hjemløs mand der sad og prøvede at tjene en skilling. Men det virkede ikke til at gå så godt hvilket hurtigt fik Kaylan til at tage en beslutning. Han gik hen til den hjemløse mand og smilede imens han spurgte: "Må jeg prøve Hr?... Hvis de tjener noget på det, så vil de selvfølgelig få lov at beholde hver en mønt... Jeg lægger endda den første...." Så smed Kaylan 10 Euro i mandens at hvorefter manden lidt opgivende sagde: "Tja..... Hvorfor ikke...."
Så tog Kaylan imod violinen og slog kort et par toner an.
Inden længe fik Kaylan valgt sig en sang og begyndte at spille den smukkeste musik:

All i Ask of You

Musikken fik flere til at spærre øjnene op og kom hen og lyttede begejstret. Flere begyndte at lægge penge i mandens hat

Parken var det blevet tid, og på denne skønne aften kunne det ikke være meget bedre, der var kølligt men det gjorde intet, himlen var fuld med stjerner det så virkelig flot ud. Parken var altid et rart sted at være, der var altid så hyggeligt og så fredeligt, det var tit et godt sted at tage hen, hvis man havde brug for lidt tid alene eller hvis man bare havde brug for at opdage lidt andet. Efter at have vandret rundt i noget tid stoppede hun op, for at se sig lidt rundt, hun havde ganske vist været her før, men det havde efterhånden været alt for lang tid siden. Hun var iført en tætsiddende sort top, en mørkegrå kort nederdel, og et par sorte ankel støvler med en hæl på.   Hun havde efterhånden vandret rundt i længere tid uden rigtigt at lave noget , og hun havde lyst til at der skulle ske noget, så  hun valgte at gå hen ad en sti der var i nærheden. Jo længere hun nærmede sig enden af stien begyndte hun at høre noget, noget der kom længere fremme, hun begyndte at løbe i retningen af lyden, og da hun så nærmede sig kunne hun hørelyden af violin,  musik det var løgn var der virkelig musik på dette tidspunkt om aftenen i parken endda. Cara kunne næsten ikke tro det, men stoppede med at løbe da hun var nået frem til en person der var igang med at spille, og en hjemløs mand der sad og kiggede, og ikke nok med det, så var der flere og flere der var begyndt at nærme sig, de så alle beundrende ud og de så ud til at de nød musikken, dog lød det også rigtig godt, så Cara valgte selv at træde nærmere men holdte sig lidt i baggrunden, mens hendes opmærksomhed var rettet på ham, gad vide hvem han var, og hvor han havde lært at spille så smukt henne.

Hendes øjne flyttede sig ikke, det var som de var grebet af denne person her, som var igang med at spille på violinen, dog undrede det hende at der var så mange folk her i parken på det tidspunkt. For Cara gjorde det slet ikke noget, det var ikke hver dag at sådan noget her skete, og slet ikke i parken, så det skulle næsten nydes når det endelig skete. Hun lod armene hvile sig over kors, mens hun fik et smil på læben, han havde sikkert heller ikke opdaget at hun var kommet, men nu tiltrak hun heller ikke så meget opmærksomhed som hun plejede. Hun kunne slet ikke lade være med at smile af musikken det var som den kunne gøre en glad, og få en til at drømme en masse drømme, og det hele føltes næsten nærmest magisk, violin spil under en stjerne himmel, om aftenen, ved en smuk og fredfyldt park. Cara betragtede personen lidt mere, dog sagde hun ikke noget, men kunne se alle de andre mennesker der var hernede efterhånden var ivrig efter at vide hvem han var, og ivrig efter at klappe af ham. Dog pludselig mærkede hun noget uden at se, hvad det var, nogen havde ramt ind i hende, så hun var faldt bagover ned i græsset, det havde været en kvinde der ville tættere på for at høre musikken. "Av"fik hun fremstammet, hvorefter hun tog sig til hovedet.

Så lå hun der i græsset dog burde hun rejse sig op, men i et øjeblikket lå hun bare der, og lukkede øjnene for at lytte til musikken, det lød så smukt at hun ikke gad rejse sig op fra græsset. Ikke ligenu, ikke når musikken var så smuk, og han spillede virkelig godt denne person som spillede på violinen. Cara åbnede så øjnene, og hendes øjne mødte hurtigt stjerne himlen, og hun valgte at sætte sig op, måske burde hun rejse sig op.

Når først han begyndte at spille, var det som om han forsvandt ind i en anden verden, det var tydeligt på musikken at han elskede at spille. Han havde øjnene lukket nærmest hele tiden imens han spillede, og han bevægede sig ligeledes til musikken, så han lagde slet ikke mærke til hvor mange der efterhånden havde lagt penge i hatten. Som nummeret lakkede mod enden, åbnede han dog øjnene og kiggede lidt ud på folk der kiggede på ham. Der gik dog ikke længe inden han fik øje på en smuk ung kvinde der faldt som en anden kvinde blev for ivrig til at komme tættere på. Så spillede han nummeret færdigt og viftede nærmest folk væk, der var jo ingen der havde reageret på den unge dame der faldt. Derefter fik den hjemløse mand sin violin igen og takkede Kaylan med tårer i øjnene. Kaylan smilede inden han sagde: "Jeg er glad for at kunne gøre en forskel.... jeg håber pengene kan bruges...."
Den hjemløse mand nåede ikke rigtig at sige noget før Kaylan havde skyndt sig hen til den unge dame der viste sig at være vampyr. Det generede ham dog ikke så han kommenterede det heller ikke. Da hun satte sig op, lænede han sig lidt ned mod hende med et intenst smil hvorefter han rakte hende hånden og sagde: "Er de kommet noget til Frk?
Lad mig hjælpe dem op..."
Folk gik rimelig hurtigt væk igen og den hjemløse mand var på vej væk for at finde sig en varm seng for første gang i lang tid.

Da han havde rakt en hånd frem mod hende kunne hun slet ikke undgå at få øjenkontakt med ham. Sikke en tiltrækkende mand, og hans intense smil var et smil som gjorde at hun selv sendte ham et smil tilbage, og så nikkede hun til ham, hvorefter hun tog imod hans hånd"Jeg er okay, der skete ikke noget alvorligt"svarede hun hvorefter hun lod ham hjælpe hende op, så hun kom op at stå igen, det var typisk sådan noget skulle ske, men det var forstående eftersom kvinderne der havde stået, og kigget på ham spille var ivrige efter at nærme sig ham, og høre mere. Dog var der ikke mere musik, og den hjemløse mand lod hun falde et blik hen på kort, så det var hans violin, Cara var næsten overrasket, hvem skulle have troet at den hjemløse mand kunne spille, eller havde en violin, hun ville næsten ønske at hun havde hørt ham spille, men hun fik derimod hørt denne person her ved hende spille, og det lød utrolig godt. "Tusind tak fordi du ville hjælpe mig op, det er ikke enhver mand der gider at gøre sådan noget"sagde hun og børstede sig lidt af, hvorefter hun sendte ham et smil. Cara havde også duftet sig frem til at denne person her var en elver, havde hun enlig mødt sådan en før, det var hun usikker omkring, men det gjorde hende ikke noget. Han vidste sikkert også at hun var en vampyr, men det var da lidt underligt at han ikke løb skrigende væk, eller prøvede på at angribe hende, det prøvede de fleste på når de fandt ud af at hun var en vampyr.

Det var nu forstående, når man hørte omkring vampyrer mente man at de kun var ude efter blod, og at de var nogle farlige væsner, og det var jo rigtigt, men derimod var der andre vampyrer der ikke var så farlige som andre. Cara kunne være farlig men hun var en af de sjældne vampyrer der ikke bare dræbte alt og alle, og hun bed ikke i det første menneske hun så, hun havde en god selvkontrol"Jeg hedder Cara, hvem er du"fik hun så præsenteret sig ved at række en hånd frem mod ham, og vendte hendes krop mod ham, så hun stod med fronten til ham.  Hendes øjne var rettet på hans ansigt, og hun sagde ikke andet end det hun lige havde sagt, hun ventede blot for at se hvad han ville svare og gøre, ja om han ville tage imod hendes hånd eller hvad han havde tænkt sig. Dog var der stadigvæk meget hyggeligt her i parken, hun havde allerede en nysgerrighed omkring det violin spil, om hvorfor han stoppede og om hvor han havde lært at spille.

Han smilede varmt til hende og så hende i øjnene imens han sagde: "Det er jeg glad for... Nogle forstår ikke at styre sig åbenbart...." Så trådte han et kort skridt tilbage så hun bedre kunne komme til at rejse sig.
De fleste vampyrer i byen havde absolut ikke noget godt ry, de fleste af dem gjorde som det passede dem uden nogen form for omtanke for verden omkring dem. Eller sådan var det i hvertfald med de vampyrer han havde mødt. Og et par stykker af dem havde da også mødt en meget hurtig død.
"Ingen årsag.... Jeg er vel ikke som andre mænd lader det til.... Og det var jo på en måde min skyld at du væltede...
Den dame havde jo ikke væltet dig hvis ikke jeg havde spillet..."

Selvom hun var vampyr så var han ikke nervøs på nogen måde, hun havde jo ikke givet ham nogen grund til at være nervøs eller lignende. Da hun så rakte ham hånden, sendte han hende et varmt og intenst smil imens han gav hende et roligt håndtryk og sagde: "Mit navn er Kaylan Du'Dannan..... Rart at møde dig Cara...." Han vidste ikke om navnet sagde hende noget, han havde kun været nævnt i modeblade et par gange grundet hans meget realistiske billder når han havde modeller. Ellers havde han ikke gjort så sig specielt bemærket. Så kiggede han rundt en gang og sagde: "Der ligger en lille café lige her ovre.... Kunne du ikke tænke dig at få en kop varm kakao eller noget? Som en varm undskyldning fra mig"

Det gjorde hende glad at han havde taget imod hendes hånd og givet den et håndtryk, dog havde det heller ikke gjort noget hvis han ikke havde taget imod den. Da han så fik præsenteret sig tænkte hun lidt over navnet, det lød meget specielt, hun havde aldrig mødt ham før, og navnet sagde hende heller ikke noget. Hendes øjne var fortsat på ham, og hun trykkede hans hånd i sin, før hun gav slip og lod blikket falde rundt omkring, der var efterhånden ikke ret mange folk tilbage de fleste var taget hjem allerede og det var forstående. Cara  nikkede så til hans spørgsmål om hun ville med hen på caféen, den var hun med på, desuden kunne det være meget hyggeligt også. Der var også en meget stor mulighed for at kunne lære ham bedre at kende, hun vidste stadigvæk ikke hvad han lavede her i parken, dog undrede det hende lidt at han undskyldte, så hun skyndte sig at kigge på ham med et hevet øjenbryn"Årh nej du skal ikke undskylde det var ikke din skyld, din musik...Den var utrolig smuk...Jeg mener det var utrolig smukt spillet"sagde hun og lod armene hænge ned ad siden på sig, hun var efterhånden også klar til at gå hen mod caféen sammen med ham. Da han så nævnte at han ikke var som alle andre mænd, nikkede hun med et smil hvorefter hun lod blikket falde hen mod pladsen, hvor den hjemløse mand havde siddet, men han var også taget hjem nu"Ja du er ikke som alle andre mænd... Jeg forstår ikke hvordan mænd ikke vil hjælpe en kvinde når chancen er der, hvis du forstår mig"Sagde hun med en venlig stemme.

"Kaylan Du'Dannan det lyder som et flot navn"sagde hun så ærligt og sendte ham et bredt smil, hvorefter hun valgte at træde nogle skridt forbi ham. Hun stoppede så op inden hun gik lidt videre, hun ville se om han var klar til at gå med hende hen på caféen, det var heldigt at der var en café i nærheden, det kunne Cara slet ikke huske, men det havde også været lang tid siden at hun havde været her i parken"Jeg troede aldrig jeg skulle opleve violin spil her i parken"grinte hun mildt, og kiggede sig over skulderen hen på ham. Det var tydeligt at høre på hende at hun ikke mente det ondt, det var en dejlig oplevelse hun havde fået, selvom han sikkert ikke havde set hende komme, så lød det smukt det han spillede, hun havde selv aldrig spillet på en violin, så hun vidste ikke at man kunne spille så smukt. Det var da også en god ting, at der skete noget nyt her i parken end at der slet ikke skete noget. Hun stod klar til at gå videre stadigvæk"Er du klar"spurgte hun venligt, og holdte hendes øjne rettet på ham.

Han bukkede nærmest med nakken over hendes kompliment hvorefter han sagde: "Jeg er glad for du kunne lide den... Nu var det selvfølgelig ikke min egen violin men den var nu egentlig okay... Og staklen spillede jo for at få lidt at leve af... Men kulden havde vist sat sig så jeg tænkte jeg kunne lige så godt hjælpe ham lidt..."
Så kiggede han på hende som hun betragtede hvor han havde spillet, hvorefter han grinede nærmest dragende og svarede hende: "Jeg forstår skam så udemærket.... Jeg tror nu også der var mange der gerne ville hjælpe dig op, men jeg tror så desværre også der er mange mænd der ville have bagtanker med det. Du er jo virkelig smuk.." Måske noget direkte sagt men han var generelt meget ærlig af natur.

Så voksede smilet kort som hun kommenterede hans navn hvorefter han svarede: "Mange tak.... Man kan vel sige det stammer fra mit hjemland...." Da hun så grinede let og nævnte hvordan der ikke rigtig havde været violinspil i parken før, grinede han selv kort inden han så gik hen til hende og sagde: "Jeg elsker at spille.... Jeg har dog aldrig taget min egen violin med i parken.... Ja jeg er klar..."
Derefter gik han roligt med hende ind på den nærliggende café og som det første fandt han et bord til dem og trak stolen ud for hende, for derefter at sætte sig på den anden side af bordet. "Lad os se.... Hvad har du lyst til?" Menukortet var ikke det længste men maden og drikkevarerne kunne sagtens være gode af den grund

Det var virkelig høfligt af ham at trække stolen ud for hende, det var ikke så tit det skete heller, men han virkede da til at være en gentleman, og det var ikke tit hun stødte ind i sådan nogle, men det var meget pænt af ham at trække stolen ud for hende, hun satte sig ned på den og lagde det ene ben over det andet, bare for hun sad lidt tilpas på stolen. Den her café så rigtig hyggelig ud, her så ikke ud til at der var så mange mennesker at se, men nu det var også om aftenen, så de fleste sov sikkert, eller var ikke i parkens område. Hun lod hendes blik falde hen på Kaylan, hvorefter hun hurtigt vendte blikket ned mod menu kortet der var på bordet. "Jeg har lyst til rigtig meget, det er næsten svært at beslutte sig"sagde hun med en tænkende stemme, i samme takt som hendes øjne gled ned ad menu kortet. Der var ikke så meget, men spørgsmålet var bare, hvad hun havde lyst til, en salat måske, eller noget kød af en art lød også godt. En vampyr som hende kunne sagtens spise og drikke andet end blod, og mennesker, eller ja noget i den stil. Der havde været historier omkring, at vampyrer næsten aldrig spiste men kun drak blod, og det var der måske også nogle der gjorde men ikke Cara. "Jeg tror jeg tager en bøf med tilbehør til"sagde hun så efter at have tænkt lidt, og kigget på menukortet.

Da han så nævnte at han elskede at spille men aldrig havde sin egen violin med, sendte hun ham et smil det havde været meget tydeligt at han elskede at spille, det havde hun set da han stod og spillede i parken, det var tydeligt at se på ham at han godt kunne lide at spille, ja at han faktisk elskede det. Hendes blik var fastholdt på Kaylan, og kunne godt høre der var en tjener på vej hen til dem, for at tage imod deres ordre. Cara var klar til at bestille, hun sad og ventede på Kaylan, men hun fandt det meget hyggeligt, og syntes det var sødt af ham at han havde inviteret hende med på café, i hendes øjne virkede han til at være en sand gentleman. "Dit hjemland, hvor kommer du fra"spurgte hun med en nysgerrig stemme, og hun var blevet endnu mere interesseret i at vide mere om ham, hun lænte sig lidt ind over bordet, lagde armen på kanten af bordet, bare for at sidde afslappet inden tjeneren ville komme, hun vidste at tjeneren var på vej, det havde hun fornemmet og hørt. Gode sanser var en af de bedste ting, ved at være vampyr og hun kiggede fortsat på Kaylan, og da hun hørte han havde nævnt hun var smuk blev hun helt overrasket"Syntes du jeg er smuk"sagde hun og lod blikket falde ned mod menukortet, dog havde hun et blidt smil på læben, der næsten sagde at hun var glad for at han syntes det, dog var det ikke tit hun hørte det.

Men det var ærlig sagt, så meget kunne hun høre, hun valgte så at lade blikket glide ned over menukortet, hvorefter hun slet ikke kunne forstå at han syntes hun var smuk, men smilet hang stadigvæk ved hendes mundvig, og hun tog sine hænder til sig."Det er ikke tit jeg får det at vide, men jeg siger tusind tak"sagde hun så, og holdte en lille pause"Men du er også flot i mine øjne"sagde hun ærligt, og lod hendes blik falde op på hans ansigt igen.

Han nikkede til hendes ord som han selv sad og kiggede i sit menukort. "Det hele virker jo lækkert.... Jeg er nu ikke så god til at beslutte mig...." Som han kiggede på menukortet, kunne han dog ikke lade være med at vende blikket mod hende imens han smilede intenst. Da hun så sagde hvad hun gerne ville have, nikkede han beslutsomt inden han sagde: "Det lyder faktisk som en rigtig god idé.... Det tror jeg også jeg skal have...."
Inden han svarede på hendes spørgsmål om hvor han kom fra, smilede han til tjeneren der kom hen til dem og bestilte så to gange bøf med tilbehør og to colaer med is. Dog vendte han kort blikket mod hende så hun kunne nå at sige fra hvis hun hellere ville have noget andet.
Da tjeneren så var gået, smilede Kaylan til hende og lænede sig en anelse ind over bordet og sagde: "Jeg er ikke sikker på du vil tro mig.... Men noget siger mig du allerede ved hvad jeg er..... Eller i hvertfald tæt på.. Jeg kommer fra et land der hedder Arcadia"

Da hun så vendte blikket ned af over hans kommentar om hendes udseende, nikkede han igen og sagde: "Det synes jeg ja.... Du er meget smuk.... Jeg har aldrig malet en så smuk som dig før..... Det er selvfølgelig heller ikke så tit jeg maler.... "
Da hun så sagde at hun fandt ham flot, fik han selv en anelse farve i kinderne inden han sagde: "Synes du?.... Det får jeg heller ikke så tit at vide.... Men mange tak..... "

Tjeneren stod klar ved deres bord, og fik noteret ned, hvad de havde bestilt, og hvad de skulle have at spise og drikke. Og cola med is lød som en skøn idé det havde hun bestemt intet imod, så hun nikkede blot, og lod blikket falde på tjeneren der stod og skrev ned og kiggede skiftevis mellem hende og Kaylan. Han blev efter minutter færdig med at notere ned, hvad de skulle have, og tog så menukortene med sig, hvorefter han gik væk fra dem, sendte dem et hurtigt smil. Cara havde fulgt ham lidt med øjnene som han gik, og hun kunne se at han var på vej hen mod køkkenet, hun var sikker på det var for at give ordren til køkken chefen så de kunne lave deres mad. Så kiggede hun på ham, og sendte ham et smil, og hun lagde mærke til at han rømmede sig en smule, det fik hende blot til at smile lidt større"Det syntes jeg ja...Ærlig mening"sagde hun til svaret om hun syntes han var flot, det var han bestemt, så derfor ville hun også sige det til ham. Ærlighed kom man længst med, sådan havde hun tit haft det.

"Kan du også male, det finder jeg selv meget interessant, så det kunne da godt være at jeg måske ville se dine malerier, eller ja du ved de ting du har malet"sagde hun med en venlig stemme, og lod blikket falde lidt rundt på omgivelserne, hun havde hvist aldrig været herinde på den her café før, nej det var hvist første gang hun var herinde"Hvis jeg selvfølgelig må"sagde hun så med og kiggede hen på ham igen. Hendes blik holdte hun på ham, og håbede tjeneren ville komme hen til snart, hun var efterhånden begyndt at blive meget tørstig, dog som hun netop skulle til at sige til Kaylan, om tjeneren ikke snart måske kom, stod tjeneren lidt væk fra dem og kom så gående hen mod dem. Ja der kom tjeneren, så det var ikke lang tid de skulle vente, tjeneren satte så deres drinks på bordene. Maden var ikke kommet endnu, men nu havde de noget at drikke"Arcadia det siger mig ikke noget, men det er et flot navn, hvordan er der derhenne"spurgte hun med en interesse i stemmen og smil på læben.

Cara greb så fat rundt om glasset med colaen i, og løftede det op til hendes mund, hun tog en stor slurk af den, og satte glasset ned på bordet igen. Hun betragtede Kaylan lidt, så mens de ventede på deres mad ville komme, hun sad med armene hvilende på bordets kant, og flyttede ikke hendes blik fra ham, han havde fanget hendes interesse, han var spændende"Jeg troede ikke du ville turde at invitere en vampyr på café, og at du ville være så venlig og høflig imod mig"sagde hun med ærlig stemme, og næsten et helt overrasket udtryk i øjnene. Det var tydeligt at Cara undrede sig lidt over det, det var ikke det hun var vant til, at personer ville være tæt på vampyrer, eller være så søde imod vampyrer, og da slet ikke hende, men det gjorde hende glad.

Kaylan vendte kort blikket mod tjeneren og kunne også høre hvordan deres ordre blev bestilt. Derefter rettede han blikket mod hende igen inden han sagde med en varm og nærmest blød men smuk dyb stemme:
"Jeg er rigtig glad for din ærlige mening..... Jeg foretrækker selv ærlighed..... Man kan godt prikke lidt til folk med det men man kommer jo længest med ærlighed"
Så lyttede han til hendes spørgsmål imens de tog imod drikkevarerne og han tog en god tår. Egentlig havde han aldrig rigtig drukket sodavand men en cola med is var nu slet ikke tosset. Efter glasset blev sat igen, smilede han varmt til hende og sagde: "Altså hvis du har lyst.... Så vil jeg da gerne byde dig hjem til mig i morgen aften? Så kan jeg vise dig de malerier jeg stadig har..... Og hvis du føler for det.... Så vil jeg meget gerne have lov til at male dig.... Jeg maler stort set kun efter model men der har ikke været nogen jeg har gidet.... Før nu.... Og hvor mærkeligt det end lyder.... Så kan jeg vise dig Arcadia uden vi skal nogen steder"

Så grinede han lidt inden han tog endnu en tår og satte sig lidt bedre til rette. "Jeg er skam ikke så bange af mig.... Og selvfølgelig vil jeg være venlig og høflig..... Du er jo meget tiltalende og du er jo venlig over for mig.... " Han lagde ikke skjul på han syntes hun var tiltalende og selskabet var jo dejligt så han havde det jo godt

Hendes øjne var rettet ned mod glasset hun sad med i hænderne, hun var klar til at tage en tår af glasset, men stoppede da hun kunne mærke glasset nærmede sig hendes læber, det var ikke fordi hun ville stoppe men hun havde bare lyttet til Kaylan, hvad han sagde, hans stemme var ligeså dragende som resten af ham, han havde tydeligt fanget hendes opmærksomhed. Så nikkede hun lidt med glasset i hånden, det var hun helt enig i, ærlighed kom man længst med som hun havde sagt. Hun var også enig i at man sagtens kunne prikke lidt til andre, men ligemeget hvad kom man bare længst med ærlighed, selvom det måske til tider kunne såre andre, så var det bedst frem for at lyve. "Det vil jeg rigtig gerne, jeg vil meget gerne se hvad du har malet, jeg syntes nemlig det er meget spændende sådan noget"sagde hun efterfulgt af et smil, hvorefter hun så tog glasset op til hendes mund, tog en stor sluk, satte glasset ned på bordet igen. Hendes hænder holdte hun rundt om glasset mens hun lænede sig lidt tilbage i stolen, og blot ventede på tjeneren kom med deres mad, og hun håbede der ikke gik så lang tid, de havde allerede ventet i nogle minutte,r dog havde deres drinks været ret hurtige, så mon ikke deres mad også snart ville komme.

"Det lyder lidt underligt, hvordan kan du vise mig Arcadia uden at vi skal tage nogen steder hen"spurgte hun med en nysgerrig stemme, for hende lød det da mystisk, men hun var dog spændt på at høre hans svar til det. Hun lod blikket glide lidt rundt på cafeéns omgivelser en smule, her var virkelig flot, og hyggeligt, tænk at hun aldrig havde været her før, det kunne være hun skulle komme her noget oftere. Det havde været alt for lang tid siden, at hun havde været her i parken, og generelt rundt omkring parken, hun vidste slet ikke der lå en café her, hvilket kun sagde at det var alt for lang tid siden at hun havde været heromkring. Før hun ville svare ham på hans ord omkring at hun var tiltalende kunne hun fornemme tjenerne, og så at han kom gående hen mod dem med et fad, hvor der var mad på"Dejligt jeg var næsten blevet helt bekymret for om vores mad ville komme"grinte hun mildt, hvorefter tjeneren sendte hende og Kaylan et smil, hvorefter han satte deres mad på hver deres side, og bukkede inden han trådte væk fra dem.

"Jeg takker, jeg er glad for at du syntes det, jeg syntes også du er meget tiltalende"sagde hun med et bredt smil, hvorefter hun satte sig til rette på stolen, for at tage en bid af hendes mad. Det var lidt sjovt de bestilte det samme, dog var der heller ikke noget galt i det. Cara kunne ikke undgå at holde hendes blik på ham, hans udseende gjorde at hun slet ikke kunne lade være, det hørte måske med til at han var det han var, nemlig en elver"De fleste plejer at løbe skrigende væk, når de høre hvad jeg er"sagde hun og lod blikket falde ned på hendes mad et næsten trist udtryk i øjnene.

Da hun lod til at acceptere hans tilbud, lyste han nærmest op i øjnene inden han så tog en tår mere af den læskende cola. "Det er jeg rigtig glad for.... Når du har set mine billeder, kan du også afgøre om hvor vidt du kunne tænke dig at stå model til et billede for mig.... Jeg vil nemlig rigtig gerne have lov at male dig hvis det er"
Han kunne heller ikke lade være med at smile sådan som hun så på ham, hun var meget tiltalende og der var noget over hende han ikke kunne sætte finger på. Hun var smuk, hun havde en fantastisk personlighed. Måske var det ikke så slemt at møde nye mennesker som han havde gået og troet et stykke tid.

Da hun så spurgte hvordan, blinkede han drilsk til hende og svarede: "Det er en hemmelighed.... Men jeg lover dig at det ikke er farligt og jeg gør ikke noget du ikke vil have...."
Så smilede han til tjeneren som denne kom med deres mad og gav lidt drikkepenge inden tjeneren gik igen.
Det var måske ikke så mange der stadig gav drikkepenge men Kaylan satte pris på god service.
Så tog han en bid af bøffen til at starte på og sukkede kort over hvor godt den egentlig smagte.
Så nikkede han smilende som svar på hun også fandt ham tiltalende hvorefter han tyggede af munden og sagde: "Det varmer at høre....." Hun var også så dejlig at se på at han havde svært ved at kigge væk. Hun havde en helt særlig sensuel og varm glød over sig. Da hendes blik så blev trist, smilede han endnu mere varmt til hende og så hende i øjnene. "Så er det heldigt jeg ikke er som de fleste...."

En bid af maden blev hurtig til flere, hun kunne næsten slet ikke lade være det så alt sammen så godt ud, og hun fik næsten et nydende udtryk i hendes øjne efter at have smagt på maden, det smagte jo godt, utrolig godt. Efter at have taget nogle bider af bøffen og det tilbehør der var, valgte hun at tage en tår af hendes cola. Det sammenspil der var mellem mad, og drikkelse var fantastisk, det smagte utrolig godt sammen, og hun fandt det yderst lækkert, og det var hvist et godt valg at hun valgte at det skulle være det her, som hun ville spise. Glasset satte hun på bordet, og lod øjnene falde på Kaylan, hun betragtede ham lidt mere med et smil på læben, hun havde hørt at elvere var nogle smukke væsner, og det passede det havde hun lige set, hun havde aldrig troet hun skulle møde en elver, men det skete"Det vil jeg glæde mig til så... Er dit hjemland et stort sted, eller hvordan er der"spurgte hun med en nysgerrig i stemmen og med hendes øjne hvilende på hans ansigt. Hans øjne var utrolig flotte, det samme var hans hår, ja alt ved ham så faktisk rigtig godt ud, et flot udseende uden tvivl, gad vide om han var vant til meget opmærksomhed fra kvinder, det måtte han måske næsten med det udseende han havde. Hendes øjne flyttede sig ikke fra hans ansigt, øjenkontakten fik hende helt til at glemme at hun var igang med at spise.

Efter nogle minutter måtte hun næsten tage sig selv i at hun var igang med at spise, maden skulle nødig blive kold, så hun fjernede blikket fra ham og valgte at tage nogle flere bider af bøffen, og indimellem tog nogle tår af hendes cola. "Det vil jeg meget gerne... Eller ja det lyder spændende, og jeg ser frem til det"svarede hun til at det kunne være at hun ville stå model for ham, det ville ikke være første gang hun havde prøvet det før, men det kunne være den her gang måske ville være anderledes. Cara fik et smil frem efter nogle pauser hun havde mellem hver bid af bøffen, og hun kunne heller ikke undgå at kigge hen på Kaylan, han havde faktisk noget mystisk over sig, hvis man tænkte over det. "Jeg er meget glad for at du har inviteret mig med på caféen her, havde aldrig troet der var en café her i nærheden af parken"sagde hun med venlig stemme.

Da han så nævnte at han ikke var som alle andre nikkede hun bekræftende, for hun var helt enig, men igen det var kedeligt at være som alle andre. Hun holdte blikket på ham fortsat, og lagde hendes hænder rundt om hendes glas med cola, hun havde snart også spist hendes mad, det smagte virkelig godt, det lang tid siden at hun havde fået noget så godt at spise."Det føltes helt som om aftenen lige at begyndt, og jeg håber da en eller anden dag, at jeg vil komme til at høre dig spille på din egen violin"sagde hun og sendte ham et bredt smil, hvorefter hun lagde hovedet en smule på skrå.

Selv spiste han lidt hele tiden så maden ikke blev kold, men aldrig så meget at han egentlig behøvede at fjerne blikket fra hende. Det skete dog i ny og næ så hun ikke bare følte han sad og stirrede på hende. Der var en varm intensitet i hendes øjne der virkelig fangede ham. Og hvis han skulle være helt ærlig med sig selv så var hun også utrolig velformet.
"Det er jeg glad for.... Det kan man vel godt sige det er...... Jeg har ikke været så vidt omkring der hvis jeg skal være ærlig men den del jeg har set er utrolig smukt......"
Ganske kort lænede han sig ned og snuppede en bid der ville smutte af gaflen hvilket godt nok gjorde at håret gled lidt og afslørede det ene af hans spidse ører. Så tørrede han sig om munden inden han lod blikket vandre over hende igen. Hun virkede så sensuel og alligevel varm og venlig på en gang.

Så smilede han kort og strøg sig kort over læben med en finger for at gribe en dråbe cola der var undsluppet inden han så sagde: "Det vil blive rigtig dejligt..... Måske mine billeder giver dig inspiration til hvordan du gerne vil males.... Jeg synes det giver det bedste resultat når den jeg maler, er med i ideen...."
Den sidste han malede, fik han aldrig gjort færdig da det ikke endte specielt godt. Kort rystede han lidt på hovedet for at fjerne den negative tanke, men den forsvandt nu alligevel når han så på hende.
Så tog han lidt mere at spise af tilbehøret inden han så sukkede over den lækre smag. "Jeg fandt den egentlig lidt tilfældigt for noget tid tilbage.... Et hyggeligt sted egentlig.."

Så tog han en tår cola mere inden han så nikkede og satte glasset fra sig. "Klokken er egentlig heller ikke så mange men jeg nyder selskabet..... Jeg vil da meget gerne spille lidt for dig når du kommer?"

Det kendte hun alt til når man fandt nye steder tilfældigt, det havde nogle gange for hende selv, men det var både sjovt og spændende. Det var også til tider en god måde at opdage nye steder, og de steder hun havde opdaget tilfældigt havde vist sig at være virkelig spændende og interessante. Så hun nikkede lidt til det han sagde omkring det, det var da ret sjovt at han havde fundet caféen her ved et tilfælde, men sådan noget kunne ske, uanset hvad var stedet meget hyggeligt, og her var meget rart at være. Blikket faldt ned på det der var de sidste få bider af bøffen, for så var der ikke mere, så hun sendte Kaylan et smil, og vendte opmærksomheden ned mod hendes mad. Hun kunne da ligeså godt få spist resten, der var alligevel ikke særlig meget, de kunne vel heller ikke sidde hele dagen herinde på caféen, selvom det kunne være hyggeligt. Men der var så mange ting man kunne lave, og parken var i nærheden den var ligeså hyggelig og smuk om dagen som den var om aftenen. "Ja det har du ret i, jeg er ret sikker på at jeg godt kan finde noget inspiration i det du har malet, og ja det kan være jeg finder noget der vil være lige det jeg kunne tænke mig at blive malet som"sagde hun og kiggede på ham med et bredt smil.

Hans spidse ører kom til syne lidt fra håret, og det kunne ikke undgå at fange hendes opmærksomhed kort, det var noget flot hår han havde, og der var slet ikke noget galt med hans udseende, som hun havde nævnt var han flot. Han havde et klassisk elver look, og det passede godt til ham, hans øjne var ret gode til at fange hendes øjne, og hurtigt endte hun med at sidde og have øjenkontakt med ham."Har du spillet på violin i mange år"spurgte hun så undrende med hovedet lidt mere på skrå, hvorefter hun holdte en lille pause før hun greb fat rundt om hendes glas, og valgte at drikke resten af hendes cola. Hendes mad var efterhånden også blevet spist, der var ikke mere tilbage, og hun ventede nu på at Kaylan var færdig, og at tjeneren ville komme hen til dem. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke, om der var noget han havde lyst til bagefter, det kunne være en gårtur i parken, eller at han måske ville tage hende til hans hjemland, ja måske kunne det være at han havde tænkt sig, at de skulle noget mere end caféen.

Cara var uden tvivl åben for alle ideer, hun havde selv nogle ideer, hvis han ikke havde nogle. Hun lod hendes blik falde hurtigt ned på hendes mad, og kunne ikke fornemme tjeneren var i nærheden, hun ville have hørt ham nærme sig dem hvis det var, men det kunne hun ikke ligenu. Dog var der god nok tid, som han havde nævnt var Kaylan måske ikke færdig med at spise endnu, så hun ventede blot af ren høflighed"Jeg nyder dit selskab, og jeg syntes ikke natten skal slutte endnu, der er en masse at lave endnu"sagde hun med et smil på læben. Derefter tog hun hænderne til sig, og fik rettet sig lidt så hun sad lidt bedre på stolen. Og da han nævnte at han ville spille for hende kunne hun ikke lade være med at sende ham et blik der næsten strålede, og hun nikkede kort"Det vil jeg glæde mig til, jeg var vild med din musik...Eller ja jeg er vild med det, det lyder så smukt alle de toner du spillede, selvom det ikke var din egen violin, så lød det virkelig godt"Sagde hun med en blid og venlig stemme.

Som de sad og spiste, havde han egentlig heller ikke lyst til at aftenen skulle slutte endnu. Det virkede dog til at hun heller ikke havde lyst til det, så de kunne jo sagtens finde på noget.
"Det håber jeg da....."
Da hun så spurgte om han havde spillet violin, måtte han tænke sig om. For der hvor han kom fra, var tid ikke rigtig noget man tænkte over. Alle var udødelige når det kom til alder så han havde faktisk ikke rigtig nogen idé om det. "Jeg har vel spillet...... Tja..... Jeg er faktisk ikke sikker.... Tid fungerede rigtig mærkeligt i mit hjemland... Men jeg vil tro at det har været omkring.... 1200 år i jordisk tid... Men jeg er ikke sikker...."

Så fik han også spist op stille og roligt sammen med hende, selvom at at se på hende var egentlig mere spændende. Godt nok var maden rigtig lækker men hendes selskab var også virkelig dejligt.
Der gik dog ikke frygtelig længe inden han var færdig med at spise og lagde bestikket fra sig imens han tænkte lidt. Så kneb han kort øjnene sammen og fik så en idé.
"Ved du hvad?.... Der er jo ikke nogen af os der har lyst til at aftenen skal slutte og det er der jo heller ikke nogen grund til..... Vi kunne jo tage hjem til mig så du kunne se billederne, få inspiration til hvordan du gerne selv vil males og så kunne jeg for eksempel spille lidt violin for dig? Vi kan jo lige så godt nyde tiden når nu vi har den"

Så satte han sig til rette og smilede dragende og varmt til hende imens han ventede på hvad hun sagde til det. De gad jo ikke at slutte aftenen bare her på cafeen og der var vist ikke rigtig nogen af dem der havde noget de skulle nå

Tjeneren kunne man tydeligt høre var på vej ned til dem, og det passede rigtig godt fordi de var jo færdige med at spise, og drikke. De havde ventet på at tjeneren ville komme, godt nok ville hun havde fornemmet ham, men det gjorde hun ikke denne her gang måske var det fordi hendes opmærksomhed var på Kaylan, der var ikke andre hun havde lyst til at kigge på. Tjeneren kunne hun så hurtig se var igang med at tage deres tallerkener, og glas og satte alle tingene på den bakke han gik rundt med. Så gik han væk med langsomme skridt, og han var ikke til at se mere, det var vel fint nok, og det havde været dejligt med noget at spise, og drikke. Cara lod hendes blik hvile sig på Kaylan, før hun vendte blikket hen mod det nærmeste vindue på caféen, hun kiggede ud ad det, aftenen var ganske smuk, det var noget hun godt kunne lide, især det køllige vejr, og mørket men det gav vel lidt mening når hun var, hvad hun var.

Efter at hun havde siddet med en hånd hvilende på hendes ene kind, vendte hun blikket hen på Kaylan igen, hun sendte ham et smil, og holdt øjenkontakt med ham. Hvis ikke hans udseende havde draget hende til sig, så ville hans øjne helt bestemt gøre det, fordi der var noget over de øjne der uden tvivl, de var bare så flotte at se på. Hele hans udseende var flot, det var slet ikke noget hun havde set før, så det gjorde tit at hun endte med at sidde og kigge på ham, dog ville hun ikke virke for stirrende agtigt, som at hun bare stirrede på ham. Han havde det sikkert på samme måde som hende, men det var måske svært for dem begge to at lade være med at kigge væk fra hinanden. "Det er faktisk lang tid siden jeg har haft så godt selskab som det her.. Det er virkelig hyggeligt"sagde hun med en glad stemme og passende glad smil. Det var ærlig sagt fra hende, og hun syntes han skulle vide det.

Da han så nævnte at tid var noget anderledes i hans hjemland lyttede hun efter, og hun fik helt et næsten overrasket udtryk i øjnene, det havde hun ikke regnet med, men det var spændende at høre om. Det var anderledes fra det hun var vant til angående tid, så det lød helt interessant da han fortalte om det. "Det lyder som lang tid, men jeg vil glæde mig meget til at høre dig spille igen.. Du tiltak meget opmærksomhed i parken, så jeg er sikker på du tiltrækker endnu mere hvis du ender med at spille i parken igen"Sagde hun ærligt med et smil. Ja inden hun selv fik tænkt over hvad de kunne lave noget, og få fortalt ham hendes ideer havde han allerede fortalt hvad de kunne, og det var hun enig i, så hun nikkede til ham, og rejste sig op fra stolen. "Det lyder som en god idé den er jeg med på.. Jeg vil glæde mig til at se dit hjemland, og hvor du bor"sagde hun venligt, og stod i en stilling, hvor hun hvilede på det ene ben lidt, bare for at stå lidt afslappet.
Dog så sendte hun ham et drilsk blik"Er du sikker på du tør tage en vampyr med hjem til dig"sagde hun drilsk med et bredt smil. Det var ikke for at være ond, hun drillede lidt kun for at få et grin ud af ham, eller få ham til at smile lidt mere.

For en tid tillod han sig bare at nyde synet af hende som tjeneren fik plads til at tage deres tallerkener og glas. Det var ikke fordi han ville stirre på hende men samtidig med så nød han jo hvordan hun så ud og hvordan hun var. Plus hun kiggede jo også på ham hvilket han egentlig godt kunne lide. For hans skyld måtte hun kigge alt det hun overhovedet ville. Så nikkede han som tak til tjeneren der gik afsted med tingene inden hans blik så igen mødte hendes. "Jeg har det på samme måde.... Jeg har ikke kendt så mange i byen indtil nu faktisk... Og dem jeg har kendt, har ikke villet mig noget godt.... Så det her er en virkelig dejlig forandring....."

Han strøg hånden gennem den del af hans hår der sad løst inden han så trak lidt på skuldrene og sagde: "Det gør jeg måske ja.... Jeg håber den mand fik nogle penge så han kunne få et sted at sove i hvertfald for i nat..." Kaylan var fristet til bare at have givet manden flere penge men så havde der nok været nogen der havde fundet ud af det og taget dem fra manden i stedet for. Så rejste Kaylan sig sammen med hende og sagde: "Så får jeg lige betalt så kan vi tage afsted. Vi skal dog gå et lille stykke, jeg skal hente bilen"
Så gik han op og betalte inden han kom tilbage til hende og ganske rigtigt så fik hendes kommentar ham til at grine inden han så blinkede drilsk tilbage. "Det værste der kan ske er at du bider mig... Og måske kan jeg lide det...." Så tog han frakken på igen og gik udenfor sammen med hende. "Bilen holder på parkeringspladsen her oppe"

Da han så fik betalt nikkede hun blot til lidt af det han sagde hvorefter de så stod udenfor igen, der var kølligt, og hun havde ikke nogen jakke på men det behøvede hun heller ikke, hun var en vampyr som godt kunne lide kulden, og godt kunne lide at der var koldt. Men der ville sikkert komme tidspunkter, hvor hun ville have brug for at have en jakke på, og det var hvis der virkelig endte med at blive alt for koldt. Det var lidt underligt, men hun var ikke som andre vampyrer hun var dog også glad for at hun bare var den hun var, det var altid lidt mere specielt at skille sig ud fra andre, og da han nævnte at han håbede den hjemløse mand ville overleve natten over nikkede hun, hun håbede det også"Det var rigtig pænt af dig at give ham nogle penge, jeg ville næsten ønske jeg havde gjort det samme"sagde hun og følte sig næsten skyldig over ikke at have givet ham noget, hun kiggede lidt trist hen mod den plads, hvor han havde siddet. "Jeg skulle have givet ham nogle"sagde hun med stille stemme, og et tænkende udtryk på ansigtet. Ja hun skulle virkelig have givet ham nogle, hvorfor havde hun ikke gjort det, måske havde hun ikke tænkt over det, eller måske havde der været noget andet der havde fanget hendes opmærksomhed, såsom Kaylan s udseende og musik, og hun havde også faldet så der var måske andre ting i det øjeblik der havde fanget hende. "Hvis jeg ser ham igen, må jeg huske at give ham nogle penge"sagde hun så med et smil, og kiggede op på Kaylan.

At de skulle gå et stykke gjorde ikke hende noget, så var der masser af mulighed for at kigge sig lidt mere omkring parken, og kigge på omgivelserne, og der var også mulighed for at kunne kigge op på stjernerne der var på himlen. Det var da også meget hyggeligt med en gåtur efter de havde spist, så hun nikkede til ham, vendte sig lidt hen imod ham"Det gør ikke noget, en gåtur i aftens mørke under en himmel fyldt med stjerner, lyder som en god og hyggelig idé"sagde hun med et smil, og glad stemme. Så vendte hun pludselig blikket væk fra ham, og kiggede rundt en smule, men vendte tilbage til Kaylan igen, så hun igen stod og kiggede på ham. Hendes krop var vendt med fronten til ham"Og i godt selskab så bliver en gåtur da ikke bedre"sagde hun og grinte mildt. Hun lyttede til det han sagde, og da ordene omkring han havde folk der ikke ville ham noget godt, kunne hun ikke undgå at kigge overraskende på ham, hvorefter hun foldede armene hvilende over sig"Det kan jeg slet ikke forstille mig... Hvem vil kunne finde på sådan noget"sagde hun overrasket, og med et stort blik. Cara kiggede så igen lidt væk fra ham, hendes blik gled ned ad sig selv, de fleste ville nok spørge hende om hun kke frøs men det gjorde hun ikke.

Det var vel som sagt en vampyr ting, at man sjældent mærkede kulden, men var det ikke også tit sådan at om aftenen var der lidt mere kølligt end om dagen. "Du er faktisk den første elver jeg har mødt"sagde hun ærligt, og løftede hovedet op for at kigge på ham igen, lod hendes blik hvile sig på hans ansigt, og hun sendte ham et smil. Så ventede hun enlig bare på at de skulle gå hen imod hans bil, og hun så frem til at se hvor han boede, og hvordan hans hjemland var. Og så nævnte han at han måske ville kunne lide at hun bed ham, det havde hun ikke regnet med at høre, så igen blev hun helt overrasket men hun fjernede ikke blikket fra ham"Jeg vil ikke bide dig medmindre du vil have det... Selvom man siger elver blod skulle være udsøgt så vil jeg ikke kunne få mig selv til uden at spørge først... Eller at du har bedt om det, eller ja noget i den stil"sagde hun og lod så hendes arme hænge ned ad siden på hende.

Kaylan kunne sagtens forstå hendes let triste tankegang omkring at hun ikke havde givet ham penge men han syntes det var synd hvis hun skulle blive trist over det så han var også hurtig til at gøre noget. "Han fik rigeligt ved min musik tror jeg.... Det er selvfølgelig en sød tanke at du vil hjælpe ham. Men hvis der er nogen der finder ud af han har fået penge, risikerer han bare at de prøver at røve ham. Men ja du kan altid give ham nogen hvis du ser ham igen.."
Så kunne han heller ikke lade være med at smile ved hendes ord om gåturen og hun havde jo ret. Det var langt fra nok at han nød en gåtur som denne, bare nød den kølige aftenluft og synet af stjernerne der kiggede frem. "Det har du så evigt ret i..... Jeg ser ikke nok på stjernerne.... Det bør jeg gøre noget mere" Da hun så vendte fronten mod ham, kunne han ikke lade være med at smile drilsk inden han sagde: "Det har du ret i..... Og jeg har det mest fantastiske selskab...."

Han trak lidt på skuldrene ved hendes næste ord og sukkede en gang. "Tja.... Den sidste.... Jeg troede måske der var noget.... Det viste sig hun prøvede at fange mig og sælge mig til slavehandlere.... Heldigvis havde hun undervurderet mig..... Sandt at sige troede jeg ikke at jeg ville møde en venlig person igen.... Men her er du så"
Efter lidt tid, smilede han og tog sin frakke af hvorefter han lagde den omkring hendes skuldre imens han sagde: "Jeg ved godt du ikke nødvendigvis fryser... Men det er ikke rigtigt af mig hvis ikke jeg som minimum tilbyder dig min frakke.... Og hvis jeg skal være helt ærlig så klæder den dig...."
Så kiggede han varmt på hende og sagde: "Så håber jeg ikke du er skuffet..... Jeg er heller ikke en normal elver...
Jeg er noget der hedder en Fae....."

Der gik heller ikke så længe inden de kom til parkeringspladsen hvor han så sagde smilende: "Hvem ved.... Måske kommer jeg til det.... Om hvor vidt en elvers blod er udsøgt ved jeg faktisk ikke......" Så gik han hen til en flot sort Porsche og åbnede passagersiden for hende.

En utrolig flot porsche mødte hendes øjne, det var en utrolig lækker bil han havde, kostede de ikke også mange penge, det var da hvad hun havde hørt. Måske havde han mange penge, eller måske var han rig siden han havde råd til sådan en flot og lækker bil som denne. Igen blev hun helt overrasket over at se den bil, men da han åbnede for hende, valgte hun at træde ind i bilen med det ene ben først, hvorefter det andet fulgte efter. Da hun fik sat sig, tog hun selen på, og lagde det ene ben over det andet, hev lidt ned i nederdelen så hun ikke viste alt for meget hud, det var ikke hendes hensigt i øjebliket. "Det er virkelig en flot bil du har, det er ikke første gang jeg har set en porsche men de er også nogle populære biler tror jeg... Og de er virkelig dejlige at sidde i, ligesom din"sagde hun da hun sank ned i sædet, og havde lænet sig tilbage for at sidde tilpas. Man sad utrolig godt i bilen, sæderne føltes dejlige, og hun var klar til at køre sammen med ham, hendes øjne gled ned ad sig selv, hun havde Kaylan s jakke på, og hans ord om at den klædte hende fik hende til at rømme sig en smule, men hun smillede også"Tusind tak din jakke er meget varm, det føltes ret dejligt"sagde hun med venlig stemme.

Så han var noget hun slet ikke havde hørt om før, navnet fik hende til at tænke lidt, bare for at se om hun måske havde hørt det før, men der var ikke noget hun kunne komme i tanke om omkring det navn, og ord. Det gav en nysgerrig i hende, og det var tydeligt at se at hun tænkte, mens blikket var rettet ligefrem"Hvad er en Fae"spurgte hun så undrende og ren nysgerrighed, det ord havde hun virkelig aldrig hørt før, men det gjorde bare at hun fandt ham endnu mere interessant, og hun var spændt på at høre omkring det, også så hun vidste hvad det var. Han var anderledes fra andre hun havde mødt, og  som den første elver fandt hun ham ganske spændende og han havde fanget hendes interesse fuldt ud, hun ville som da hun så ham vide mere og mere omkring ham. Det var så sjældent at sådan noget skete, men når det endelig skete kunne man godt mærke det på hende"Det lyder da frygteligt... Det er jeg ked af at høre... Du fortjener slet ikke sådan noget"sagde hun da han var begyndt at sukke, og næsten så lidt trist ud og som om det virkelig påvirkede ham, men hun vidste ikke så meget om det, så hun ville ikke gætte. "Det er jeg glad for at du syntes, jeg kan ikke være andet når du er så sød imod mig... Og du er så høflig jeg vil bare gengælde det"sagde hun med et stort smil til ham, mens hendes øjne fulgte med, så hun sad og kiggede hen på ham.

"Jeg håber ikke du er skuffet over en vampyr som mig.. Det er så sjældent jeg kan vise mig som venlig og sød fordi de fleste tit ikke fortjener min venlighed"sagde hun og tænkte lidt, hvorefter hun sank hendes blik en smule, men hendes hoved var stadigvæk drejet lidt hen imod Kaylan. Han havde slet ikke skuffet hende, at han var den første elver hun havde mødt, var noget specielt, og han var speciel, på en god måde. Igen rømmede hun så da han nævnte at han havde det mest fantastisk selskab, og det fik hende til at kigge væk, blot for at han næsten ikke skulle se at hun rødmede"Mener du det"spurgte hun så næsten gentagende for at være sikker på om han mente det.

Efter hun selv var kommet ind og sidde godt i bilen, lukkede han døren efter hende og satte sig ind i førersiden hvor han selv fik taget sele på. Egentlig havde han ikke den store forstand på biler men den var åbenbart populær.
"Det glæder mig at du kan lide den..... Jeg aner ikke rigtig noget om biler, men jeg prøvekørte den her og som du siger, man sidder helt fantastisk godt i den. Og så ligger den fantastisk på vejen...."
Så begyndte han stille at køre imens han smilede til hende og sagde: "Det var skam så lidt..... Nu fjoller jeg måske lidt men... Det er synd at pakke skønhed væk men jeg vil heller ikke bare lade dig gå i kulden uden... "

Efter en ganske kort køretur, drejede han af ud mod de finere huse i byen, men han kørte ikke stærkt. Nok kunne bilen men de kunne jo lige så godt nyde en rolig køretur inden de kom hjem til ham. "Det er virkelig sødt af dig....
Heldigvis blev jeg ikke fanget.... Og så kan jeg bare endnu mere nyde at have mødt dig ikke sandt? Jeg håber da du føler du kan være dig selv omkring mig"
Så slap han et ganske kort grin og kom til at strejfe hendes ben ganske kort som han skiftede gear. "Jeg er på ingen måde skuffet.... Jeg er tværtimod positivt overrasket... De fleste vampyrer jeg har mødt, har ikke ligefrem haft rent mel i posen..."
Selvom hun kiggede lidt ned, kunne han stadig godt se hun rødmede. Det måtte jo være fordi hun kunne lide hvad han havde sagt. "Selvfølgelig mener jeg det..... Og det klæder dig med røde kinder....." Nu var der ikke langt igen til hans hus

Det var helt overraskende for hende at høre ham sige sådan noget, havde det været en eller anden havde de sikkert ikke tænkt tanken om at give dem deres jakke, eller frakke alt efter hvad de havde på. Han var virkelig en gentleman, hvilket hun slet ikke havde noget imod det kunne hun faktisk godt lide, det klædte altid mænd at være en gentleman, og så overfor hende det var virkelig sødt og venligt af ham. Følelsen af at han strejfede hendes ben da han skulle til at skifte gear gjorde at hun kiggede på ham, dog kunne han sikkert ikke kigge så meget på hende eftersom at han jo skulle holde øje med vejen. Men det gjorde ikke noget at han havde strejfet hendes ben, det fik hende til at smile en smule, og hun vendte så blikket ud mod vejen, hun fik set de flotte huse de kørte forbi, og en helt masse spændende omgivelser. På hans ansigt og måden han var på da de kørte kunne hun godt fornemme at de var ved at være ved hans hus, hun så meget frem til at se det, og var meget spændt på det. "Jeg glæder mig til at se dit hjem... Jeg er næsten sikker på det er flot"sagde hun efterfulgt af et bredt smil, og med et blik der næsten kunne glimte i aftens mørke. Det var blot fordi hun var i så godt selskab, og fandt Kaylan utrolig spændende og venlig. Det var ikke tit det skete, men det var uden tvivl dejligt at være i selskab med nogen der ikke prøvede på at dræbe hende, eller som løb skrigende væk.

At det klædte hende at have røde kinder det måtte hun næsten ryste på hovedet af, som hun også gjorde det syntes hun bestemt ikke. Hun havde allermest bare lyst til at gemme hendes ansigt med hendes hænder, hun syntes altid det var så pinligt at have røde kinder."Det har jeg aldrig hørt før...Jeg havde aldrig troet der var nogen der ville sige at det klædte mig at have røde kinder"sagde hun og kiggede ud ad vinduet til hendes ene side. Blikket flakkede lidt rundt på de omgivelser og huse de kørte forbi, sikke nogle flotte huse, omgivelserne så fantastiske ud, og lysene fra lygtepæle var utrolig flot især i aftens mørke. Hun fik et tænkende udtryk på ansigtet som hun fortsat kiggede ud ad vinduet, med en spænding i maven, og en tanke der sagde at hun glædede sig til de var fremme var tydelig for hende at hun havde i øjeblikket.
"Jeg tror aldrig jeg har set mig selv som en skønhed"sagde hun med en tænkende mine på ansigtet, men kiggede så hen på ham med et varmt blik og passende smil. Det gjorde hende glad at han syntes det, han var ærlig, og han virkede som en virkelig skøn person, ham var hun glad for at hun havde stødt ind i ved parken."Det er virkelig sødt af dig...Tusind tak"sagde hun og sendte ham et stort smil som tegn på et tak for den kompliment, og han havde da ret omkring det havde han sagt.

Selvom hun var en vampyr der tit ikke frøs, så var det næsten sjældent en mand ville tilbyde deres jakke til en kvinde, hvis det skete var det kun særligt og meget høfligt. Hans søde ord var dejlige at høre, tænk at han var så sød overfor hende, det var stadigvæk underligt for hende på en måde, mest fordi hun slet ikke var vant til det. Hun holdte blikket på ham, flyttede det ikke, hun kunne godt lide at kigge på ham, hver en detalje han havde både ved hans udseende, men også hans ord, ja generelt alt hvad hun havde set og oplevet kunne hun lide. Det var uden tvivl godt selskab, nok noget af det bedste hun havde oplevet"Det har du ret i... Jeg er glad for at have mødt dig, jeg var glad for vi fik stødt ind i hinanden i parken"sagde hun venligt, og sendte ham et stort smil. Hun nikkede så til han sagde med vampyrer ikke tit havde været søde overfor ham, og ikke havde rent mel i posen, det var hun helt enig i"Ja sådan er det tit med vampyrer"sukkede hun lavt.

Han vendte blikket mere mod hende inden han sagde: "Det håber jeg da du synes.... Nu har jeg ikke boet der så længe... Et par år tror jeg... Men det er da sat rimelig godt sammen efterhånden...."
Den primære grund til han var flyttet til den del af byen, var egentlig ikke husene men mere fordi der var så flot natur der ude og der var roligt. Så grinede han ganske kort inden han skiftede gear igen og sagde: "Men det klæder dig synes jeg.... Og det er egentlig synd du ikke ser dig selv som en skønhed... Det gør jeg... Jeg håber ikke du føler jeg stirrer for meget på dig, eller må du meget gerne sige det til mig...."
Han ville hellere være sikker på hun rent faktisk ikke havde noget imod det, selvom hun ikke rigtig havde sagt noget om det endnu.

Snart trykkede han på en lille fjernbetjening og en port i et smukt stenhegn gik op hvorefter han drejede op af en vej til en virkelig flot villa. Selve haven var rimelig simpelt men smuk og meget velholdt. Så parkerede han foran selve den store villa og kiggede så varmt på hende. "Jeg er også rigtig glad for jeg valgte at gå tur i parken.... Og mindst lige så glad hvis ikke mere over at have mødt dig....."
Så var han hurtigt ude af bilen for at åbne døren for hende inden han sagde: "Så er vi her...." Så lagde han roligt armen på hendes ryg og førte hende blidt op til døren hvor han låste op. Det første hun ville se som de kom indenfor var den smukke foyer. Hele villaen var indrettet i en moderne stil men alligevel prydet med en smuk sammensætning af varme møbler